Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R2295

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2295 af 4. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/5959

    EUT L 329 af 13.12.2017, p. 6–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 27/06/2021; ophævet ved 32021R0637

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2017/2295/oj

    13.12.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 329/6


    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/2295

    af 4. september 2017

    om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 443, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I medfør af artikel 443, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 udstedte Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) den 27. juni 2014 retningslinjer for offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver (i det følgende benævnt »EBA's retningslinjer« (2)). I henhold til artikel 443, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere offentliggørelsen af den regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og aktivernes kvalitet og af den samlede regnskabsmæssige værdi, der er ubehæftet, under hensyntagen til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling ESRB/2012/2 af 20. december 2012 om kreditinstitutters finansiering (i det følgende benævnt »henstilling ESRB/2012/2« (3)), og på betingelse af at EBA i sin rapport vurderer, at en sådan yderligere offentliggørelse giver pålidelige og relevante oplysninger. Det konkluderes i EBA's rapport om aktivbehæftelse (4), at offentliggørelse af behæftelse i Unionen er af afgørende betydning, da det giver markedsdeltagerne bedre mulighed for at forstå og analysere for institutternes likviditets- og solvensprofiler og sammenligne disse profiler på tværs af medlemsstaterne på en klar og konsekvent måde. På grundlag disse konklusioner udarbejdede EBA et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre en fuldt harmoniseret tilgang til offentliggørelse af aktivbehæftelse.

    (2)

    EBA's retningslinjer omfatter både behæftede og ubehæftede aktiver. Dette skyldes, at der i henhold til artikel 443, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal tages hensyn til henstilling ESRB/2012/2 og særlig henstilling D om markedsgennemsigtighed i forbindelse med aktivbehæftelser (i det følgende benævnt »henstilling D«). Punkt 1, litra a), i henstilling D anbefaler offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver. Ved artikel 443, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes det endvidere, at der skal tages hensyn til henstilling ESRB/2012/2, når det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i nævnte stykke, udarbejdes. Endvidere er det nødvendigt at inkludere behæftede aktiver i sådanne standarder for at sikre, at offentliggørelsen giver pålidelige og meningsfulde oplysninger. Derfor bør både behæftede og ubehæftede aktiver offentliggøres.

    (3)

    Det blev anbefalet i henstilling D, at EBA ved udarbejdelsen af EBA's retningslinjer sikrer, at niveauet og udviklingen af aktiver, der er behæftet til centralbanker, samt mængden af likviditetsstøtte ydet af centralbanker ikke kan påvises. Denne anbefaling er også blevet taget i betragtning i denne forordning.

    (4)

    Behæftede aktiver eller modtaget sikkerhed og andre ikkebalanceførte poster kan pantsættes til sikring af finansiering. For at give markedsdeltagerne bedre mulighed for at forstå og analysere institutternes likviditets- og solvensprofiler og få adgang til oplysninger om aktivers disponibilitet med hensyn til at sikre finansiering, bør institutterne derfor offentliggøre behæftelsen for alle balanceførte aktiver og behæftelsen for alle ikkebalanceførte poster separat. Offentliggørelsen bør vedrøre alle modtagne sikkerheder, som følge af alle balanceførte og ikkebalanceførte transaktioner uanset deres løbetid, herunder alle markedsoperationer med centralbanker. Aktiver, der offentliggøres som behæftede aktiver, omfatter aktiver, der er behæftet som følge af alle operationer med enhvilken som helst modpart (herunder centralbanker), men det er derimod ikke nødvendigt at offentliggøre behæftelse som følge af operationer med centralbanker separat fra behæftelse som følge af operationer med andre modparter. Dette tilsidesætter ikke centralbankernes frihed til at fastlægge de nærmere regler for offentliggørelse af likviditetsstøtte i en nødsituation.

    (5)

    For at sikre konsekvens og fremme sammenlignelighed og gennemsigtighed bør bestemmelserne om indberetningsskemaerne om behæftelser baseres på de indberetningskrav vedrørende behæftelser, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (5). For at undgå utilsigtede konsekvenser (f.eks. evnen til at identificere finansiering via centralbanken i nødsituationer) er visse fravigelser imidlertid nødvendige. Navnlig, og under hensyntagen til henstilling D, bør offentliggørelsen af oplysninger vedrørende værdien af behæftede og ubehæftede aktiver baseres på middelværdier snarere end på værdier på et bestemt tidspunkt som krævet i bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. På samme måde bør detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal offentliggøres for specifikke værdier og transaktioner, være mindre end i de rapporteringskrav, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Da aktivbehæftelse er stærkt afhængig af det pågældende instituts risikoprofil og forretningsmodel, bør de kvantitative data suppleres med beskrivende oplysninger.

    (6)

    Kravene til offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver og navnlig offentliggørelseskravene vedrørende overførte aktiver, pantsatte aktiver og ikkebalanceførte sikkerheder, der er modtaget og stillet, bør finde anvendelse som supplement til eventuelle eksisterende krav om offentliggørelse i henhold til de gældende regnskabssystemer.

    (7)

    For at sikre en forholdsmæssig anvendelse af de offentliggørelseskrav, der er fastsat i artikel 443 i forordning (EU) nr. 575/2013, for mindre institutter, som ikke har betydelige aktivbehæftelser, bør der ikke kræves oplysninger om kvaliteten af behæftede og ubehæftede aktiver fra sådanne mindre institutter. Oplysninger om kvaliteten af behæftede og ubehæftede aktiver (i det følgende benævnt »aktivkvalitetsindikatorer«) er baseret på de aktivkvalitetsegenskaber, der tilskrives aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet og aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet, som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 (6). Da investeringsselskaber, som ikke er en del af en bankkoncern, ikke er omfattet af nævnte delegerede forordning, og eftersom de relevante oplysninger, når investeringsselskaber er en del af en bankkoncern, offentliggøres på koncernniveau, bør også investeringsselskaber, for at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger, fritages fra at offentliggøre oplysninger om kvaliteten af behæftede og ubehæftede aktiver.

    (8)

    Da der er tale om et nyt krav om at give oplysninger om aktivkvalitetsindikatorerne, bør anvendelsen af bestemmelserne om offentliggørelse af sådanne indikatorer udskydes et år for at gøre det muligt institutterne at udvikle de nødvendige IT-systemer.

    (9)

    Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA har forelagt Kommissionen.

    (10)

    EBA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (7), om en udtalelse —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Indberetningskrav til alle institutter

    1.   Institutterne skal indberette værdien af behæftede og ubehæftede aktiver i henhold til det gældende regnskabssystem pr. aktivtype i kolonne C010, C040, C060 og C090 i skema A i bilag I i overensstemmelse med instrukserne i bilag II.

    2.   Institutterne skal indberette oplysninger om modtaget sikkerhed pr. aktivtype i kolonne C010 og C040 i skema B i bilag I i overensstemmelse med instrukserne i bilag II.

    3.   Institutterne skal indberette forpligtelser, der er knyttet til behæftede aktiver og modtaget sikkerhed som anført i skema C i bilag I i overensstemmelse med instrukserne i bilag II.

    4.   Institutterne skal indberette beskrivende oplysninger vedrørende konsekvenserne af deres forretningsmodel for deres niveau af behæftelser og betydningen af behæftelser i deres forretningsmodel som anført i skema D i bilag I i overensstemmelse med instrukserne i bilag II.

    Artikel 2

    Supplerende indberetningskrav til visse institutter

    1.   Foruden de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, skal de institutter, der opfylder betingelserne i stk. 2, indberette:

    a)

    aktivkvalitetsindikatorerne pr. aktivtype i kolonne C030, C050, C080 og C100 som anført i skema A i bilag I i overensstemmelse med instrukserne i bilag II

    b)

    aktivkvalitetsindikatorerne pr. type af modtaget sikkerhed og udstedt gældsværdipapir, herunder dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver (ABS), i kolonne C030 og C060 som anført i skema B i bilag I i overensstemmelse med instrukserne i bilag II.

    2.   Stk. 1 finder kun anvendelse på kreditinstitutter, som opfylder en af følgende betingelser:

    a)

    Deres samlede aktiver, beregnet i overensstemmelse med stk. 10, pkt. 1.6, i bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, er på over 30 mia. EUR.

    b)

    Niveauet for deres aktivbehæftelse, beregnet i overensstemmelse med stk. 9, pkt. 1.6, i bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, er på over 15 %.

    Artikel 3

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 2 anvendes fra den 2. januar 2019.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 4. september 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.

    (2)  Guidelines on disclosure of encumbered and unencumbered assets (EBA/GL/2014/03).

    (3)  EUT C 119 af 25.4.2013, s. 1.

    (4)  EBA Report on asset encumbrance, september 2015.

    (5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).

    (6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 1).

    (7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).


    BILAG I

    Indberetningsskemaer

    Skema A: Behæftede og ubehæftede aktiver

    Skema A — Behæftede og ubehæftede aktiver

     

    Regnskabsmæssig værdi af behæftede aktiver

    Dagsværdi af behæftede aktiver

    Regnskabsmæssig værdi af ubehæftede aktiver

    Dagsværdi af ubehæftede aktiver

     

    heraf aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er

     

    heraf aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er

     

    heraf EHQLA'er og HQLA'er

     

    heraf EHQLA'er og HQLA'er

    010

    030

    040

    050

    060

    080

    090

    100

    010

    Det indberettende instituts aktiver

     

     

     

     

     

     

     

     

    030

    Aktieinstrumenter

     

     

     

     

     

     

     

     

    040

    Gældsværdipapirer

     

     

     

     

     

     

     

     

    050

    heraf: dækkede obligationer

     

     

     

     

     

     

     

     

    060

    heraf: værdipapirer med sikkerhed i aktiver

     

     

     

     

     

     

     

     

    070

    heraf: udstedt af offentlig forvaltning og service

     

     

     

     

     

     

     

     

    080

    heraf: udstedt af finansielle selskaber

     

     

     

     

     

     

     

     

    090

    heraf: udstedt af ikke-finansielle selskaber

     

     

     

     

     

     

     

     

    120

    Andre aktiver

     

     

     

     

     

     

     

     

    121

    heraf: …

     

     

     

     

     

     

     

     

    Skema B: Modtaget sikkerhedsstillelse

    Skema B — Modtaget sikkerhedsstillelse

     

    Dagsværdi af behæftede modtagne sikkerheder eller egne udstedte gældsværdipapirer

    Ubehæftet

    Dagsværdi af modtagne sikkerheder eller egne udstedte gældsværdipapirer, som kan behæftes

     

    heraf aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er

     

    heraf EHQLA'er og HQLA'er

    010

    030

    040

    060

    130

    Sikkerheder modtaget af det indberettende institut

     

     

     

     

    140

    Lån på anfordring

     

     

     

     

    150

    Aktieinstrumenter

     

     

     

     

    160

    Gældsværdipapirer

     

     

     

     

    170

    heraf: dækkede obligationer

     

     

     

     

    180

    heraf: værdipapirer med sikkerhed i aktiver

     

     

     

     

    190

    heraf: udstedt af offentlig forvaltning og service

     

     

     

     

    200

    heraf: udstedt af finansielle selskaber

     

     

     

     

    210

    heraf: udstedt af ikke-finansielle selskaber

     

     

     

     

    220

    Lån og forskud, bortset fra lån på anfordring

     

     

     

     

    230

    Andre modtagne sikkerheder

     

     

     

     

    231

    heraf: …

     

     

     

     

    240

    Egne udstedte gældsværdipapirer, bortset fra egne dækkede obligationer eller værdipapirer med sikkerhed i aktiver

     

     

     

     

    241

    Egne dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver, som er udstedt og endnu ikke stillet som pant

     

     

     

     

    250

    SAMLEDE AKTIVER, MODTAGET SIKKERHEDSSTILLELSE OG EGNE UDSTEDTE GÆLDSVÆRDIPAPIRER

     

     

     

     

    Skema C: Behæftelseskilder

    Skema C — Behæftelseskilder

     

    Modsvarende forpligtelser, eventualforpligtelser eller udlånte værdipapirer

    Aktiver, modtagne sikkerheder og egne udstedte gældsværdipapirer, bortset fra dækkede obligationer og behæftede værdipapirer med sikkerhed i aktiver

    010

    030

    010

    Regnskabsmæssig værdi af udvalgte finansielle forpligtelser

     

     

    011

    heraf: …

     

     

    Skema D: Supplerende beskrivende oplysninger

    Skema D — Supplerende beskrivende oplysninger

    Beskrivende oplysninger om forretningsmodellens konsekvenser for aktivbehæftelser og behæftelsers konsekvenser for instituttets forretningsmodel, som giver brugerne en baggrund for de oplysninger, der kræves i skema A, B og C.


    BILAG II

    Instrukser vedrørende udfyldelse af indberetningsskemaerne

    1.

    Institutterne skal indberette de poster, der er omhandlet i tabel 1-7, på samme måde som indberetningen i henhold til bilag XVI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i disse tabeller.

    De poster, der er omhandlet i punkt 1, skal indberettes ved anvendelse af medianværdier. Ved medianværdier forstås rullende kvartalsvise medianværdier i de foregående 12 måneder, og de bestemmes ved interpolation.

    Når indberetning finder sted på konsolideret niveau, skal konsolideringens anvendelsesområde være det samme som konsolideringsreglernes anvendelsesområde, som defineret i første del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.

    Skema A — Behæftede og ubehæftede aktiver

    Tabel 1: Instrukser vedrørende specifikke rækker i skema A

    Række

    Juridiske henvisninger og instrukser

    010

    Det indberettende instituts aktiver [IAS 1.9 (a), Gennemførelsesvejledning (Implementation Guidance (IG)) 6]

    Samtlige aktiver, som det indberettende institut har registreret på sin balance, bortset fra egne gældsværdipapirer og egne aktieinstrumenter, når de i henhold til gældende regnskabsstandarder kan balanceføres. Den værdi, der indberettes i denne række, er medianen af summerne af fire kvartalsultimoværdier i løbet af de foregående 12 måneder for række 030, 040 og 120.

    030

    Aktieinstrumenter

    Medianværdierne af posten »Aktieinstrumenter« som indberettet i række 030 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, med undtagelse af egne aktieinstrumenter, når de i henhold til gældende regnskabsstandarder kan balanceføres.

    040

    Gældsværdipapirer

    Medianværdierne af posten »Gældsværdipapirer« som indberettet i række 040 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, med undtagelse af egne gældsværdipapirer, når de i henhold til gældende regnskabsstandarder kan balanceføres.

    050

    heraf: dækkede obligationer

    Medianværdierne af posten »heraf: dækkede obligationer« som indberettet i række 050 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    060

    heraf: værdipapirer med sikkerhed i aktiver

    Medianværdierne af posten »heraf: værdipapirer med sikkerhed i aktiver« som indberettet i række 060 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    070

    heraf: udstedt af offentlig forvaltning og service

    Medianværdierne af posten »heraf: udstedt af offentlig forvaltning og service« som indberettet i række 070 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    080

    heraf: udstedt af finansielle selskaber

    Medianværdierne af posten »heraf: udstedt af finansielle selskaber« som indberettet i række 080 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    090

    heraf: udstedt af ikke-finansielle selskaber

    Medianværdierne af posten »heraf: udstedt af ikke-finansielle selskaber« som indberettet i række 090 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    120

    Andre aktiver

    Medianværdien af instituttets øvrige aktiver, der er registreret på balancen, bortset fra dem, der er indberettet i ovenstående rækker, og som ikke er egne udstedte gældsværdipapirer samt egne aktieinstrumenter, som et ikke-IFRS-institut ikke kan vælge at undlade at indregne på balancen. Egne gældsinstrumenter skal i så fald angives i række 240 i skema B, og egne aktieinstrumenter skal ikke indgå i indberetningen af aktivbehæftelse.

    Andre aktiver omfatter kontanter (besiddelse af nationale og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel), lån på anfordring [IAS 1.54(i)], herunder udestående fordringer hos centralbanker og andre institutter som indberettet i række 020 i model F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Andre aktiver omfatter også andre lån og forskud end lån på anfordring, herunder realkreditlån, som indberettet i række 100 og 110 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Andre aktiver kan også omfatte immaterielle aktiver, herunder goodwill, udskudte skatteaktiver, materielle aktiver og andre anlægsaktiver, derivataktiver, omvendte genkøbsaftaler og tilgodehavender i forbindelse med aktielån.

    Når underliggende aktiver og aktiver i sikkerhedspuljen i forbindelse med ikke-afhændede værdipapirer med sikkerhed i aktiver (ABS) og ikke-afhændede dækkede obligationer er lån på anfordring eller lån og forskud, bortset fra lån på anfordring, skal de også indberettes i denne række.

    121

    heraf: …

    Hvor det er relevant i forbindelse med deres anvendelse af behæftelse i forhold til deres forretningsmodel, kan institutterne separat angive medianværdien af en eller flere komponenter af »andre aktiver« i en særskilt »heraf«-række.

    Tabel 2: Instrukser vedrørende specifikke kolonner i skema A

    Kolonne

    Juridiske henvisninger og instrukser

    010

    Regnskabsmæssig værdi af behæftede aktiver

    Medianværdien af den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, der besiddes af instituttet, og som er behæftede i henhold til definitionen i punkt 1.7 i bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Ved regnskabsmæssig værdi forstås den værdi, der balanceføres på aktivsiden.

    030

    heraf: aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er

    Den regnskabsmæssige værdi (medianværdi) af behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet (EHQLA) og aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet (HQLA). I denne forordning forstås ved aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, de aktiver, der er nævnt i artikel 11, 12 og 13 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61, og som ville være i overensstemmelse med de generelle og operationelle krav, der er fastsat i artikel 7 og 8 i nævnte delegerede forordning, hvis det ikke var for deres status som behæftede aktiver, jf. bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, skal også opfylde de eksponeringsklassespecifikke krav i artikel 10-16 og 35-37 i delegeret forordning (EU) 2015/61. Den regnskabsmæssige værdi af aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, er den regnskabsmæssige værdi før anvendelsen af de haircuts, der er anført i artikel 10-16 i delegeret forordning (EU) 2015/61.

    040

    Dagsværdi af behæftede aktiver

    Medianværdien af posten »Dagsværdi af behæftede aktiver« som indberettet i kolonne 040 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    For hver eksponeringsklasse er den indberettede dagsværdi medianværdien af de forskellige dagsværdier, der blev konstateret ved udgangen af hver indberetningsperiode med henblik på beregning af medianværdien.

    050

    heraf: aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er

    Medianværdien af dagsværdien af behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er. I denne forordning forstås ved aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, de aktiver, der er nævnt i artikel 11, 12 og 13 i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som ville være i overensstemmelse med de generelle og operationelle krav, der er fastsat i artikel 7 og 8 i nævnte delegerede forordning, hvis det ikke var for deres status som behæftede aktiver, jf. bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, skal også opfylde de eksponeringsklassespecifikke krav i artikel 10-16 og 35-37 i delegeret forordning (EU) 2015/61. Dagsværdien af aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, er dagsværdien før anvendelsen af de haircuts, der er anført i artikel 10-16 i delegeret forordning (EU) 2015/61.

    060

    Regnskabsmæssig værdi af ubehæftede aktiver

    Medianværdien af posten »Regnskabsmæssig værdi af ubehæftede aktiver« som indberettet i kolonne 060 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    080

    heraf: EHQLA'er og HQLA'er

    Medianværdien af den regnskabsmæssige værdi af ubehæftede EHQLA'er og HQLA'er, der er nævnt i artikel 11, 12 og 13 i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som er i overensstemmelse med de generelle og operationelle krav, der er fastsat i artikel 7 og 8 i nævnte delegerede forordning, og med de eksponeringsklassespecifikke krav i artikel 10-16 og 35-37 i nævnte delegerede forordning. Den regnskabsmæssige værdi af EHQLA'er og HQLA'er er den regnskabsmæssige værdi før anvendelsen af de haircuts, der er anført i artikel 10-16 i delegeret forordning (EU) 2015/61.

    090

    Dagsværdi af ubehæftede aktiver

    Medianværdien af posten »Dagsværdi af ubehæftede aktiver« som indberettet i kolonne 090 i skema F 32.01 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    For hver eksponeringsklasse er den indberettede dagsværdi medianværdien af de forskellige dagsværdier, der blev konstateret ved udgangen af hver indberetningsperiode med henblik på beregning af medianværdien.

    100

    heraf: EHQLA'er og HQLA'er

    Medianværdien af dagsværdien af ubehæftede EHQLA'er og HQLA'er, der er nævnt i artikel 11, 12 og 13 i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som er i overensstemmelse med de generelle og operationelle krav, der er fastsat i artikel 7 og 8 i nævnte delegerede forordning, og med de eksponeringsklassespecifikke krav i artikel 10-16 og 35-37 i nævnte delegerede forordning. Dagsværdien af EHQLA'er og HQLA'er er dagsværdien før anvendelsen af de haircuts, der er anført i artikel 10-16 i delegeret forordning (EU) 2015/61.

    Skema B — Modtaget sikkerhedsstillelse

    Tabel 3: Instrukser vedrørende specifikke rækker i skema B

    Række

    Juridiske henvisninger og instrukser

    130

    Sikkerheder modtaget af det indberettende institut

    Alle klasser af sikkerheder modtaget af instituttet. Alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer, skal indberettes i denne række. De samlede sikkerheder modtaget af instituttet er medianen af summerne af fire kvartalsultimoværdier i løbet af de foregående 12 måneder for række 140-160, 220 og 230.

    140

    Lån på anfordring

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter lån på anfordring, skal indberettes i denne række (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 120 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    150

    Aktieinstrumenter

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter aktieinstrumenter (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 030 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    160

    Gældsværdipapirer

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter gældsværdipapirer (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 040 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    170

    heraf: dækkede obligationer

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter dækkede obligationer (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 050 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    180

    heraf: værdipapirer med sikkerhed i aktiver

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter værdipapirer med sikkerhed i aktiver (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 060 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    190

    heraf: udstedt af offentlig forvaltning og service

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter gældsværdipapirer udstedt af offentlig forvaltning og service (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 070 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    200

    heraf: udstedt af finansielle selskaber

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter gældsværdipapirer udstedt af finansielle selskaber (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 080 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    210

    heraf: udstedt af ikke-finansielle selskaber

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter gældsværdipapirer udstedt af ikke-finansielle selskaber (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 090 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    220

    Lån og forskud, bortset fra lån på anfordring

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter lån og forskud, bortset fra lån på anfordring (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 120 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    230

    Andre modtagne sikkerheder

    Medianværdien af sikkerheder modtaget af instituttet, som omfatter andre aktiver (jf. juridiske henvisninger og instrukser vedrørende række 120 i skema A). Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    231

    heraf: …

    Hvor det er relevant i forbindelse med deres anvendelse af behæftelse i forhold til deres forretningsmodel, kan institutterne separat angive medianværdien af en eller flere komponenter af »andre sikkerheder« i en særskilt »heraf«-række. Det omfatter alle værdipapirer, der er modtaget af et låntagerinstitut i forbindelse med indlån af værdipapirer.

    240

    Egne udstedte gældsværdipapirer, bortset fra egne dækkede obligationer eller værdipapirer med sikkerhed i aktiver (ABS'er)

    Medianværdien af posten »Egne udstedte gældsværdipapirer, bortset fra egne dækkede obligationer eller ABS« som indberettet i kolonne 240 i skema F 32.02 (AE-ASS) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    241

    Egne dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver, som er udstedt og endnu ikke stillet som pant

    Medianværdien af posten »Egne dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver, som er udstedt og endnu ikke stillet som pant« som indberettet i række 010 i skema F 32.03 (AE-NPL) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. For at undgå, at de medregnes to gange, gælder følgende med hensyn til egne dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver, som er udstedt og ikke afhændet af det indberettende institut:

    a)

    Hvis disse værdipapirer er stillet som pant, skal den del af sikkerhedspuljen/de underliggende aktiver, som ligger bag dem, indberettes i skema A som behæftede aktiver. Hvis egne dækkede obligationer eller værdipapirer med sikkerhed i aktiver stilles som pant, er finansieringskilden den nye transaktion, hvori værdipapirerne stilles som pant (centralbankfinansiering eller en anden type sikret finansiering), og ikke den oprindelige udstedelse af dækkede obligationer eller værdipapirer med sikkerhed i aktiver.

    b)

    Hvis disse værdipapirer endnu ikke er stillet som pant, skal den del af sikkerhedspuljen/de underliggende aktiver, som ligger bag disse værdipapirer, indberettes i skema A som ubehæftede aktiver.

    250

    Samlede aktiver, modtaget sikkerhedsstillelse og egne udstedte gældsværdipapirer

    Alle aktiver, som instituttet har registreret på sin balance, alle klasser af sikkerheder modtaget af instituttet og egne gældsværdipapirer, som instituttet har udstedt og ikke afhændet, og som ikke er egne dækkede obligationer eller egne udstedte værdipapirer med sikkerhed i aktiver.

    Denne række er medianen af summerne af fire kvartalsultimoværdier i løbet af de foregående 12 måneder for række 010 i skema A og række 130 og 240 i skema B.

    Tabel 4: Instrukser vedrørende specifikke kolonner i skema B

    Kolonne

    Juridiske henvisninger og instrukser

    010

    Dagsværdi af behæftede modtagne sikkerheder eller egne udstedte gældsværdipapirer

    Medianværdien af dagsværdien af modtagne sikkerheder, herunder indlån af værdipapirer, eller egne udstedte gældsværdipapirer, som instituttet besidder/ikke har afhændet, og som er behæftet i henhold til artikel 100 forordning (EU) nr. 575/2013.

    Dagsværdien af et finansielt instrument er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for overdragelse af en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet (jf. IFRS 13, Måling af dagsværdi). For hver sikkerhedspost er den indberettede dagsværdi medianværdien af de forskellige dagsværdier, der blev konstateret ved udgangen af hver indberetningsperiode med henblik på beregning af medianværdien.

    030

    heraf: aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er

    Medianværdien af dagsværdien af modtagne behæftede sikkerheder, herunder i indlån af værdipapirer, eller egne udstedte gældsværdipapirer, som instituttet besidder/ikke har afhændet, og som i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er. I denne forordning forstås ved aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, modtagne sikkerhedsposter eller egne udstedte gældsværdipapirer, som instituttet besidder/ikke har afhændet, som er nævnt i artikel 11, 12 og 13 i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som ville være i overensstemmelse med de generelle og operationelle krav, der er fastsat i artikel 7 og 8 i nævnte delegerede forordning, hvis det ikke var for deres status som behæftede aktiver, jf. bilag XVII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og behæftede aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, skal også opfylde de eksponeringsklassespecifikke krav i artikel 10-16 og 35-37 i delegeret forordning (EU) 2015/61. Dagsværdien af aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som EHQLA'er, og aktiver, der i ubehæftet stand ville kunne klassificeres som HQLA'er, er dagsværdien før anvendelsen af de haircuts, der er anført i artikel 10-16 i delegeret forordning (EU) 2015/61.

    040

    Dagsværdi af modtagne sikkerheder eller egne udstedte gældsværdipapirer, som kan behæftes

    Medianværdien af dagsværdien af sikkerheder, herunder i indlån af værdipapirer, som instituttet har modtaget, og som er ubehæftede, men kan behæftes, eftersom instituttet har tilladelse til at sælge eller »genanvende« pantet, uden at der er tale om misligholdelse fra sikkerhedernes ejers side. Det omfatter dagsværdien af egne udstedte gældsværdipapirer, bortset fra egne dækkede obligationer eller securitiseringspositioner, som er ubehæftede, men kan behæftes. For hver sikkerhedspost er den indberettede dagsværdi medianværdien af de forskellige dagsværdier, der blev konstateret ved udgangen af hver indberetningsperiode med henblik på beregning af medianværdien.

    060

    heraf: EHQLA'er og HQLA'er

    Medianværdien af dagsværdien af modtagne ubehæftede sikkerheder eller egne udstedte gældsværdipapirer, som instituttet besidder/ikke har afhændet, bortset fra egne dækkede obligationer eller securitiseringspositioner, der kan behæftes, som kan klassificeres som EHQLA'er og HQLA'er, som er nævnt i artikel 11, 12 og 13 i delegeret forordning (EU) 2015/61, og som er i overensstemmelse med de generelle og operationelle krav, der er fastsat i artikel 7 og 8 i nævnte delegerede forordning, og med de eksponeringsklassespecifikke krav i artikel 10-16 og 35-37 i nævnte delegerede forordning. Dagsværdien af EHQLA'er og HQLA'er er dagsværdien før anvendelsen af de haircuts, der er anført i artikel 10-16 i delegeret forordning (EU) 2015/61.

    Skema C — Behæftelseskilder

    Tabel 5: Instrukser vedrørende specifikke rækker i skema C

    Række

    Juridiske henvisninger og instrukser

    010

    Regnskabsmæssig værdi af udvalgte finansielle forpligtelser

    Medianværdien af posten »Regnskabsmæssig værdi af udvalgte finansielle forpligtelser« som indberettet i række 010 i skema F 32.04 (AE-SOU) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

    011

    heraf: …

    Hvor det er relevant i forbindelse med deres anvendelse af behæftelse i forhold til deres forretningsmodel, kan institutterne separat angive medianværdien af en eller flere komponenter af »Regnskabsmæssig værdi af udvalgte finansielle forpligtelser« i en særskilt »heraf«-række, især hvis en del af aktivbehæftelsen er forbundet med forpligtelser, og en anden del ikke er.

    Tabel 6: Instrukser vedrørende specifikke kolonner i skema C

    Kolonne

    Juridiske henvisninger og instrukser

    010

    Modsvarende forpligtelser, eventualforpligtelser eller udlånte værdipapirer

    Medianværdierne af posten »Modsvarende forpligtelser, eventualforpligtelser eller udlånte værdipapirer« som indberettet i kolonne 010 i skema F 32.04 (AE-SOU) i bilag XVI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014. Den indberettede dagsværdi er medianværdien af de forskellige dagsværdier, der blev konstateret ved udgangen af hver indberetningsperiode med henblik på beregning af medianværdien.

    Forpligtelser uden tilhørende finansiering, såsom derivater, skal medtages.

    030

    Aktiver, modtagne sikkerheder og egne udstedte gældsværdipapirer, bortset fra dækkede obligationer og behæftede værdipapirer med sikkerhed i aktiver

    Beløbet for aktiver, modtagne sikkerheder og egne udstedte gældsværdipapirer, bortset fra dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver, der er behæftet som følge af de forskellige transaktionstyper, der hermed indberettes.

    For at sikre overensstemmelse med kriterierne i skema A og B skal instituttets aktiver, der er registreret på balancen, indberettes som medianværdien af deres regnskabsmæssige værdi, mens genanvendte modtagne sikkerheder og behæftede egne udstedte værdipapirer, bortset fra dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver, skal indberettes som medianværdien af deres dagsværdi. Den indberettede dagsværdi er medianværdien af de forskellige dagsværdier, der blev konstateret ved udgangen af hver indberetningsperiode med henblik på beregning af medianværdien.

    Behæftede aktiver uden modsvarende forpligtelser skal også medtages.

    Skema D — Supplerende beskrivende oplysninger

    Tabel 7: Specifikke instrukser vedrørende skema D

    Juridiske henvisninger og instrukser

    Med henblik på at udfylde skema D skal institutterne indberette de oplysninger, der er omhandlet i punkt 1 og 2.

    1.

    Generelle beskrivende oplysninger om aktivbehæftelse, herunder følgende:

    a)

    en redegørelse for eventuelle forskelle mellem den lovbestemte konsolideringsramme, der anvendes i forbindelse med oplysninger om aktivbehæftelse, og det anvendte anvendelsesområde for anvendelsen af likviditetskrav på konsolideret niveau som defineret i del II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, som anvendes til at fastslå, om et aktiv kan klassificeres som (E)HQLA

    b)

    en redegørelse for eventuelle forskelle mellem på den ene side pantsatte og overførte aktiver i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler, som anvendes af instituttet, og på den anden side behæftede aktiver samt en angivelse af eventuel forskelsbehandling af transaktioner, som f.eks. når visse transaktioner anses for at føre til pantsætning eller overførsel af aktiver, men ikke til behæftelse af aktiver, eller omvendt

    c)

    den eksponeringsværdi, der anvendes i forbindelse med indberetningen, og en redegørelse for, hvordan medianeksponeringsværdierne er beregnet.

    2.

    Beskrivende oplysninger om konsekvenserne af instituttets forretningsmodel for omfanget af behæftelser og behæftelsers konsekvenser for instituttets finansieringsmodel, herunder følgende:

    a)

    de vigtigste kilder til behæftelse, med angivelse af typer og, hvor det er relevant, behæftelser, der skyldes betydelige aktiviteter med derivater, udlån af værdipapirer, repoer, udstedelse af dækkede obligationer og securitisering

    b)

    strukturen af behæftelse mellem enheder i en koncern, og navnlig om behæftelsesomfanget på koncernniveau skyldes bestemte enheder, og om der er væsentlige koncerninterne behæftelser

    c)

    oplysninger om for stor sikkerhedsstillelse, navnlig med hensyn til dækkede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i aktiver, betydningen af for stor sikkerhedsstillelse for behæftelsesomfanget

    d)

    supplerende oplysninger om behæftelse af aktiver, sikkerheder og ikkebalanceførte poster og behæftelseskilderne opdelt efter eventuelle betydelige andre valutaer end indberetningsvalutaen som omhandlet i artikel 415, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

    e)

    en generel beskrivelse af, hvilken andel af poster der indgår i kolonne 060 »Regnskabsmæssig værdi af ubehæftede aktiver« i skema A i bilag I, der efter instituttets opfattelse ikke ville kunne behæftes som led i det normale forretningsforløb (f.eks. immaterielle aktiver, herunder goodwill, udskudte skatteaktiver, materielle aktiver og andre anlægsaktiver, derivataktiver, omvendte genkøbsaftaler og tilgodehavender i forbindelse med aktielån)

    f)

    mængden af underliggende aktiver og aktiver i sikkerhedspuljen i forbindelse med ikke-afhændede værdipapirer med sikkerhed i aktiver og ikke-afhændede dækkede obligationer, og hvorvidt disse underliggende aktiver og aktiver i sikkerhedspuljen er behæftede eller ubehæftede, sammen med mængden af dertil knyttede ikke-afhændede værdipapirer med sikkerhed i aktiver og ikke-afhændede dækkede obligationer

    g)

    når det er relevant for at forklare konsekvenserne af instituttets forretningsmodel for omfanget af behæftelser, nærmere oplysninger (herunder kvantitative oplysninger) om hvert af følgende:

    i)

    typer og værdier af behæftede og ubehæftede aktiver, der er opført i række 120 i skema A, hvor der skal gives kvantitative oplysninger i række 121 i skema A

    ii)

    værdier og arter af behæftede aktiver og ikkebalanceførte poster, der er opført i række 010 i skema C, og som ikke er knyttet til forpligtelser, hvor der skal gives kvantitative oplysninger i række 011 i skema C.


    Top