Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1970

    Rådets forordning (EU) 2017/1970 af 27. oktober 2017 om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2017/127

    EUT L 281 af 31.10.2017, p. 1–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/08/2018

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1970/oj

    31.10.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 281/1


    RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/1970

    af 27. oktober 2017

    om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2017/127

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt i lyset af rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

    (2)

    Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvor det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte fiskebestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

    (3)

    I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvis det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

    (4)

    De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

    (5)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) fastlægger en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og bevarer populationer af de befiskede arter på niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2018 for torsk, sild og brisling i Østersøen fastlægges med henblik på at nå de målsætninger, der er fastsat i planen.

    (6)

    Når videnskabelig rådgivning viser, at gydebiomassen for en af de relevante bestande ligger under de referencepunkter for bestandens gydebiomasse, der er fastsat i bilag II til forordning (EU) 2016/1139, skal der ifølge planen vedtages alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer over det niveau, der kan give MSY. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anslået biomassen for torske- (Gadus morhua) og sildebestanden (Clupea harengus) i den vestlige del af Østersøen til at ligge under de bevarelsesreferencepunkter, der er fastsat i den pågældende forordnings bilag II. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte fiskerimulighederne vedrørende torsk og sild i den vestlige del af Østersøen under intervallet for fiskeridødelighed i bilag I, kolonne B, til forordning (EU) 2016/1139 på et niveau, der tager hensyn til nedgangen i biomassen. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af den fælles fiskeripolitiks og planens målsætninger, navnlig i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der træffes, samtidig med at de økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele sikres, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

    (7)

    For så vidt angår den torsk i den vestlige del af Østersøen, bør der vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger. Hvis den nugældende otte ugers fiskeforbudsperiode bibeholdes, vil det fortsat sikre beskyttelse af gydestimer af torsk. Ifølge den videnskabelige rådgivning bidrager det rekreative fiskeri af torsk i den vestlige del af Østersøen markant til bestandens samlede fiskeridødelighed. I betragtning af den aktuelle status for denne bestand er det hensigtsmæssigt at bibeholde visse af de gældende foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri. Der bør gælde en daglig fangstbegrænsning pr. fisker, som bør være mere restriktiv i gydeperioden. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsfiskeri.

    (8)

    For så vidt angår torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen, har ICES på grund af ændringer i bestandens biologi ikke kunnet fastsætte biologiske referencepunkter. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af planens målsætninger er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en for torsk i den østlige del af Østersøen i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Desuden bør en otte ugers fiskeforbudsperiode indføres for at sikre beskyttelse af gydestimer af torsk i den østlige del af Østersøen i underafsnit 25-26.

    (9)

    Endvidere ville det, hvis det blev tilladt for fartøjer med en længde på mindre end 12 meter overalt at fiske i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, gøre det muligt for et begrænset antal fiskere at fortsætte med at fiske og at fiske efter andre arter end torsk. Det er derfor rimeligt at give fartøjer med en længde på under 12 meter overalt ret til at fiske i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter.

    (10)

    For så vidt angår sild i Den Botniske Bugt har ICES foretaget en vurdering af bestanden under anvendelse af de seneste data og den nyeste information og revideret måleintervallerne for fiskeridødeligheden svarende til MSY. Selv om der er forskel på de måleintervaller for fiskeridødelighed, der er angivet i henholdsvis den videnskabelige rådgivning og planen, der også var baseret på den bedste videnskabelige rådgivning til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af planen, er planen retligt bindende og gældende, og den bør derfor følges ved fastsættelse af fiskerimulighederne for denne bestand. Eftersom gydebiomassen for denne bestand ligger over det referencepunkt for biomasse, der er fastsat i bilag II, kolonne A, i forordning (EU) 2016/1139, er det hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en i overensstemmelse med de intervaller for fiskeridødelighed, der er fastsat i nævnte forordnings bilag I, kolonne B, for at begrænse udsving i fiskerimulighederne mellem på hinanden følgende år i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 4, stk. 4, litra c). Ligeledes dækker en TAC for denne bestand nu underafsnit 30 og 31. Eftersom planen ikke definerer et interval for underafsnit 31, anvendes MSY-tilgangen for dette underafsnit i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.

    (11)

    Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

    (12)

    Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme blevet indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

    (13)

    På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og underområde 4 for perioden fra den 1. november 2017 til den 31. oktober 2018, og Rådets forordning (EU) 2017/127 (5) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (14)

    For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2018. Nærværende forordning bør dog finde anvendelse på sperling fra den 1. november 2017. Nærværende forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    KAPITEL I

    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    Artikel 1

    Genstand

    Denne forordning fastsætter fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen for 2018.

    Artikel 2

    Anvendelsesområde

    1.   Denne forordning finder anvendelse på EU-fiskerfartøjer, der fisker i Østersøen.

    2.   Denne forordning finder også anvendelse på rekreativt fiskeri, hvis dette fiskeri udtrykkeligt nævnes i de relevante bestemmelser.

    Artikel 3

    Definitioner

    Med henblik på nærværende forordning finder definitionerne i artikel 4 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendelse. Derudover forstås ved:

    1)   »underafsnit«DA,EL,HU,IT,NL,SV=:;ET,LT=-- ICES-underafsnit af Østersøen som defineret i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 (6)

    2)   »samlet tilladt fangstmængde« (TAC)DA,EL,HU,IT,NL,SV=:;ET,LT=-- den mængde af hver bestand, der kan fanges i løbet af et år

    3)   »kvote«DA,EL,HU,IT,NL,SV=:;ET,LT=-- en andel af den TAC, som er tildelt Unionen, en medlemsstat eller et tredjeland

    4)   »rekreativt fiskeri«DA,EL,HU,IT,NL,SV=:;ET,LT=-- ikkekommercielt fiskeri, der udnytter havets biologiske ressourcer til f.eks. rekreative formål, turisme eller sport.

    KAPITEL II

    FISKERIMULIGHEDER

    Artikel 4

    TAC'er og tildelinger

    TAC'erne, kvoterne og, hvor det er relevant, de funktionelt tilknyttede betingelser er fastsat i bilaget.

    Artikel 5

    Særlige bestemmelser om tildeling af fiskerimuligheder

    Den fordeling af fiskerimuligheder mellem medlemsstaterne, der er fastsat i nærværende forordning, er ikke til hinder for:

    a)

    udvekslinger i henhold til artikel 16, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013

    b)

    nedsættelser og omfordelinger i henhold til artikel 37 i forordning (EF) nr. 1224/2009

    c)

    supplerende landinger, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 eller artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

    d)

    tilbageholdelse af mængder, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96, eller overførsel af mængder, jf. artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013

    e)

    nedsættelser i henhold til artikel 105 og 107 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

    Artikel 6

    Betingelser for landing af fangster og bifangster

    1.   Fangster af arter, der er underlagt fangstbegrænsninger, og som er fanget i fiskerier som nævnt i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er omfattet af den landingsforpligtelse, der er fastsat i nævnte artikel.

    2.   De bestande af ikkemålarter inden for de sikre biologiske grænser, der er omhandlet i artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er anført i bilaget til nærværende forordning med henblik på den undtagelse fra pligten til at modregne fangster i den relevante kvote, der er fastsat i samme artikel.

    Artikel 7

    Foranstaltninger vedrørende rekreativt fiskeri efter torsk i underafsnit 22-24

    1.   I rekreativt fiskeri må der højst beholdes fem torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22-24.

    2.   Uanset stk. 1 må der højst beholdes tre torsk pr. fisker pr. dag i underafsnit 22-24 i perioden fra den 1. februar 2018 til den 31. marts 2018.

    3.   Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af strengere nationale foranstaltninger.

    KAPITEL III

    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

    Artikel 8

    Dataindberetning

    Når medlemsstaterne i henhold til artikel 33 og 34 i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender data om de mængder, der er fanget eller landet af de enkelte bestande, til Kommissionen, skal de anvende de bestandskoder, som er fastsat i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 9

    Fleksibilitet

    1.   Medmindre andet er fastsat i bilaget til nærværende forordning, finder artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendelse på bestande, der er underlagt en præventiv TAC, og artikel 3, stk. 2 og 3, samt artikel 4 i den pågældende forordning anvendes på bestande, der er underlagt en analytisk TAC.

    2.   Artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke, hvis en medlemsstat anvender den årsbaserede fleksibilitet, der er omhandlet i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

    Artikel 10

    Ændring af forordning (EU) 2017/127

    I bilag IA til forordning (EU) 2017/127 affattes tabellen over fiskerimuligheder for sperling og dermed forbundne bifangster i 3a og EU-farvande i 2a og 4 således:

    »Art:

    Sperling og dermed forbundne bifangster

    Trisopterus esmarkii

    Område:

    3a; EU-farvande i 2a og 4

    (NOP/2A3A4.)

    År

    2017

    2018

     

     

    Danmark

    141 819  (7)  (9)

    54 949  (7)  (12)

     

     

    Tyskland

    27 (7)  (8)  (9)

    11 (7)  (8)  (12)

     

     

    Nederlandene

    104 (7)  (8)  (9)

    40 (7)  (8)  (12)

     

     

    Unionen

    141 950  (7)  (9)

    55 000  (7)  (12)

     

     

    Norge

    25 000  (10)

     

     

     

    Færøerne

    9 300  (11)

     

     

     

    TAC

    238 981

    Ikke relevant

     

    Analytisk TAC

    Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Artikel 11

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den finder anvendelse fra den 1. januar 2018 med undtagelse af artikel 10, som finder anvendelse fra den 1. november 2017.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. oktober 2017.

    På Rådets vegne

    M. MAASIKAS

    Formand


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 af 6. juli 2016 om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (EUT L 191 af 15.7.2016, s. 1).

    (3)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

    (4)  Rådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3).

    (5)  Rådets forordning (EU) 2017/127 af 20. januar 2017 om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (EUT L 24 af 28.1.2017, s. 1).

    (6)  Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1).

    (7)  Op til 5 % af kvoten kan bestå af bifangster af kuller og hvilling (OT2/*2A3A4). Bifangster af kuller og hvilling, der fratrækkes kvoten i henhold til denne bestemmelse, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i henhold til artikel 15, stk. 8, i forordning (EU) nr. 1380/2013, må tilsammen ikke overstige 9 % af kvoten.

    (8)  Kvoten må kun fiskes i EU-farvande i ICES-afsnit 2a, 3a og 4.

    (9)  Unionens kvote må kun fiskes fra den 1. januar til den 31. oktober 2017.

    (10)  Der skal anvendes sorteringsrist.

    (11)  Der skal anvendes sorteringsrist. Omfatter højst 15 % af uundgåelige bifangster (NOP/*2A3A4), der skal fratrækkes denne kvote.

    (12)  Unionens kvote kan fiskes fra den 1. november 2017 til den 31. oktober 2018.«


    BILAG

    TAC'ER FOR EU-FISKERFARTØJER I OMRÅDER, HVOR DER ER FASTSAT TAC'ER, PR. ART OG PR. OMRÅDE

    I nedenstående tabeller fastsættes TAC'erne og kvoterne (i ton levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand og de betingelser, der funktionelt er knyttet dertil.

    Medmindre andet er angivet, er henvisningerne til fiskeriområder henvisninger til ICES-områder.

    Fiskebestandene er anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navne.

    Med henblik på denne forordning findes nedenfor en sammenligningstabel over de latinske navne og de danske navne:

    Videnskabeligt navn

    Alfa-3-kode

    Dansk navn

    Clupea harengus

    HER

    Sild

    Gadus morhua

    COD

    Torsk

    Pleuronectes platessa

    PLE

    Rødspætte

    Salmo salar

    SAL

    Atlanterhavslaks

    Sprattus sprattus

    SPR

    Brisling


    Art:

    Sild

    Clupea harengus

    Område:

    Underafsnit 30-31

    HER/30/31

    Finland

    69 359

     

     

    Sverige

    15 240

     

     

    Unionen

    84 599

     

     

    TAC

    84 599

     

    Analytisk TAC


    Art:

    Sild

    Clupea harengus

    Område:

    Underafsnit 22-24

    (HER/3BC+24)

    Danmark

    2 426

     

     

    Tyskland

    9 551

     

     

    Finland

    1

     

     

    Polen

    2 252

     

     

    Sverige

    3 079

     

     

    Unionen

    17 309

     

     

    TAC

    17 309

     

    Analytisk TAC

    Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.


    Art:

    Sild

    Clupea harengus

    Område:

    EU-farvande i underafsnit 25-27, 28.2, 29 og 32

    (HER/3D-R30)

    Danmark

    5 045

     

     

    Tyskland

    1 338

     

     

    Estland

    25 767

     

     

    Finland

    50 297

     

     

    Letland

    6 359

     

     

    Litauen

    6 696

     

     

    Polen

    57 142

     

     

    Sverige

    76 711

     

     

    Unionen

    229 355

     

     

    TAC

    Ikke relevant

     

    Analytisk TAC

    Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes.


    Art:

    Sild

    Clupea harengus

    Område:

    Underafsnit 28.1

    (HER/03D.RG)

    Estland

    13 392

     

     

    Letland

    15 607

     

     

    Unionen

    28 999

     

     

    TAC

    28 999

     

    Analytisk TAC

    Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes.


    Art:

    Torsk

    Gadus morhua

    Område:

    EU-farvande i underafsnit 25-32

    (COD/3DX32.)

    Danmark

    6 521  (1)

     

     

    Tyskland

    2 594  (1)

     

     

    Estland

    635 (1)

     

     

    Finland

    499 (1)

     

     

    Letland

    2 425  (1)

     

     

    Litauen

    1 597  (1)

     

     

    Polen

    7 510  (1)

     

     

    Sverige

    6 607  (1)

     

     

    Unionen

    28 388  (1)

     

     

    TAC

    Ikke relevant

     

    Præventiv TAC

    Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.


    Art:

    Torsk

    Gadus morhua

    Område:

    Underafsnit 22-24

    (COD/3BC+24)

    Danmark

    2 444  (2)

     

     

    Tyskland

    1 194  (2)

     

     

    Estland

    54 (2)

     

     

    Finland

    48 (2)

     

     

    Letland

    202 (2)

     

     

    Litauen

    131 (2)

     

     

    Polen

    654 (2)

     

     

    Sverige

    870 (2)

     

     

    Unionen

    5 597  (2)

     

     

    TAC

    5 597  (2)

     

    Analytisk TAC

    Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.


    Art:

    Rødspætte

    Pleuronectes platessa

    Område:

    EU-farvande i underafsnit 22-32

    (PLE/3BCD-C)

    Danmark

    5 070

     

     

    Tyskland

    563

     

     

    Polen

    1 061

     

     

    Sverige

    382

     

     

    Unionen

    7 076

     

     

    TAC

    7 076

     

    Analytisk TAC


    Art:

    Atlanterhavslaks

    Salmo salar

    Område:

    EU-farvande i underafsnit 22-31

    (SAL/3BCD-F)

    Danmark

    18 885  (1)

     

     

    Tyskland

    2 101  (1)

     

     

    Estland

    1 919  (1)

     

     

    Finland

    23 548  (1)

     

     

    Letland

    12 012  (1)

     

     

    Litauen

    1 412  (1)

     

     

    Polen

    5 729  (1)

     

     

    Sverige

    25 526  (1)

     

     

    Unionen

    91 132  (1)

     

     

    TAC

    Ikke relevant

     

    Analytisk TAC

    Artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.

    Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke.


    Art:

    Atlanterhavslaks

    Salmo salar

    Område:

    EU-farvande i underafsnit 32

    (SAL/3D32.)

    Estland

    1 026  (2)

     

     

    Finland

    8 977  (2)

     

     

    Unionen

    10 003  (2)

     

     

    TAC

    Ikke relevant

     

    Præventiv TAC


    Art:

    Brisling

    Sprattus sprattus

    Område:

    EU-farvande i underafsnit 22-32

    (SPR/3BCD-C)

    Danmark

    25 875

     

     

    Tyskland

    16 393

     

     

    Estland

    30 047

     

     

    Finland

    13 545

     

     

    Letland

    36 289

     

     

    Litauen

    13 127

     

     

    Polen

    77 012

     

     

    Sverige

    50 022

     

     

    Unionen

    262 310

     

     

    TAC

    Ikke relevant

     

    Analytisk TAC

    Artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning anvendes.


    (1)  

    (x)

    I underafsnit 25 og 26 er det forbudt for fiskerfartøjer at fiske med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med garn, indfiltringsnet eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med bundforankrede liner eller langliner bortset fra flydende langliner eller håndliner eller pilkeudstyr, at fiske denne kvote fra den 1. juli til den 31. august.

    Uanset første afsnit finder denne fiskeforbudsperiode ikke anvendelse på fiskerfartøjer med en længde på mindre end 12 meter overalt, der fisker i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort. Disse fartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges. Med henblik herpå kan de for eksempel være udstyret med et fartøjsovervågningssystem (FOS) eller tilsvarende elektronisk overvågningssystem, der er certificeret af kontrolmyndigheden, eller papirlogbøger i kombination med fastlagte inspektions- og overvågningsprocedurer i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009. Medlemsstaterne sender fangstdataene til Kommissionen ugentligt.

    (2)  

    (x)

    Det er forbudt for fiskerfartøjer at fiske med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med garn, indfiltringsnet eller toggegarn med en maskestørrelse på mindst 90 mm eller med bundforankrede liner eller langliner bortset fra flydende langliner eller håndliner eller pilkeudstyr, at fiske denne kvote fra den 1. februar til den 31. marts.

    Uanset første afsnit finder denne fiskeforbudsperiode ikke anvendelse på fiskerfartøjer med en længde på mindre end 12 meter overalt, der fisker i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 meter i henhold til koordinater på det officielle søkort. Disse fartøjer sikrer, at deres fiskeri til enhver tid kan overvåges. Med henblik herpå kan de for eksempel være udstyret med et fartøjsovervågningssystem (FOS) eller tilsvarende elektronisk overvågningssystem, der er certificeret af kontrolmyndigheden, eller papirlogbøger i kombination med fastlagte inspektions- og overvågningsprocedurer i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009. Medlemsstaterne sender fangstdataene til Kommissionen ugentligt.

    (1)  Antal fisk.

    (2)  Antal fisk.


    Top