Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R1773

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1773 af 5. oktober 2016 om fastsættelse af tildelingskoefficienten for eksportlicensansøgninger for oste, der i 2017 skal udføres til Amerikas Forenede Stater under kontingenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1187/2009

    EUT L 271 af 6.10.2016, p. 4–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/1773/oj

    6.10.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 271/4


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1773

    af 5. oktober 2016

    om fastsættelse af tildelingskoefficienten for eksportlicensansøgninger for oste, der i 2017 skal udføres til Amerikas Forenede Stater under kontingenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1187/2009

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I kapitel III, afdeling 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 (2) fastlægges proceduren for tildeling af eksportlicenser for oste, der skal eksporteres til Amerikas Forenede Stater under de kontingenter, der er omhandlet i artikel 21 i nævnte forordning.

    (2)

    De mængder, der er ansøgt om eksportlicens for, overstiger for nogle produktgrupper og kontingenter de mængder, der er til rådighed for kontingentåret 2017. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes eksportlicenser, idet der fastsættes tildelingskoefficienter, som skal anvendes på mængder, der er ansøgt om, og som beregnes i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1187/2009.

    (3)

    De mængder, der er ansøgt om eksportlicens for, er for nogle produktgrupper og kontingenter mindre end de mængder, der er til rådighed for kontingentåret 2017. De resterende mængder bør fordeles blandt ansøgerne i forhold til de mængder, der er ansøgt om, ved anvendelse af en tildelingskoefficient i henhold til artikel 23, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1187/2009.

    (4)

    I betragtning af den tidsbegrænsning, der i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1187/2009 gælder for fastsættelsen af tildelingskoefficienter, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    For de mængder, der er ansøgt om eksportlicens for, som i henhold til forordning (EF) nr. 1187/2009 er indgivet for de produktgrupper og kontingenter, der er anført med identifikationen »16-Tokyo og 16-, 17-, 18-, 20- og 21-Uruguay« i kolonne 3 i bilaget til denne forordning, er der fastsat tildelingskoefficienter i kolonne 5 i nævnte bilag.

    Artikel 2

    Ansøgninger om eksportlicenser, som i henhold til forordning (EF) nr. 1187/2009 er indgivet for de produktgrupper og kontingenter, der er anført med identifikationen »22-, 25-Tokyo og 22-, 25-Uruguay« i kolonne 3 i bilaget til denne forordning, godkendes for de mængder, der er ansøgt om.

    Der kan udstedes eksportlicenser for yderligere mængder, som er fordelt mellem ansøgerne, efter anvendelse af den tildelingskoefficient, som er anført i kolonne 6 i nævnte bilag, hvis eksportøren har accepteret dette inden en uge efter offentliggørelsen af denne forordning, og den krævede sikkerhed er stillet.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. oktober 2016.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Jerzy PLEWA

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 af 27. november 2009 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mejeriprodukter (EUT L 318 af 4.12.2009, s. 1).


    BILAG

    Identifikation af gruppe i overensstemmelse med de supplerende bemærkninger i kapitel 4 i Harmonised Tariff Schedule of the United States of America

    Identifikation af gruppe og kontingent

    Disponibel mængde i 2017

    (kg)

    Tildelingskoefficient som omhandlet i artikel 1

    Tildelingskoefficient som omhandlet i artikel 2

    Bemærkning nr.

    Gruppe

    (1)

    (2)

    (3)

    (4)

    (5)

    (6)

    16

    Not specifically provided for (NSPF)

    16-Tokyo

    908 877

    0,1321233

     

    16-Uruguay

    3 446 000

    0,0828365

     

    17

    Blue Mould

    17-Uruguay

    350 000

    0,0752688

     

    18

    Cheddar

    18-Uruguay

    1 050 000

    0,1252684

     

    20

    Edam/Gouda

    20-Uruguay

    1 100 000

    0,1030155

     

    21

    Italian type

    21-Uruguay

    2 025 000

    0,0692071

     

    22

    Swiss or Emmenthaler cheese other than with eye formation

    22-Tokyo

    393 006

     

    15,1156153

    22-Uruguay

    380 000

     

    4,4705882

    25

    Swiss or Emmentaler cheese with eye formation

    25-Tokyo

    4 003 172

     

    1,0264543

    25-Uruguay

    2 420 000

     

    1,6982456


    Top