This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32016R0190
Commission Implementing Regulation (EU) 2016/190 of 12 February 2016 amending Implementing Regulation (EU) 2015/1164 fixing the quantitative limit for the exports of out-of-quota sugar until the end of the 2015/2016 marketing year and amending Implementing Regulation (EU) 2015/1803
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/190 af 12. februar 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2015/16 og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1803
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/190 af 12. februar 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2015/16 og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1803
EUT L 38 af 13.2.2016, p. 3–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2016
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32015R1164 | erstatning | artikel 1 stykke 1 | 14/02/2016 | |
Modifies | 32015R1803 | ophævelse | artikel 1 stykke 3 | 14/02/2016 |
13.2.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 38/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/190
af 12. februar 2016
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2015/16 og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1803
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 139, stk. 2, og artikel 144, første afsnit, litra g),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 7e sammenholdt med artikel 9, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 139, stk. 1, første afsnit, litra d), i forordning (EU) nr. 1308/2013 kan sukker eller isoglucose, der er fremstillet i et produktionsår ud over den kvote, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 136, kun eksporteres inden for et kvantitativt loft, der skal fastsættes af Kommissionen. |
(2) |
Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende eksport ud over kvoten og navnlig vedrørende udstedelsen af eksportlicenser er fastsat i forordning (EF) nr. 951/2006. |
(3) |
For produktionsåret 2015/16 blev det oprindelig anslået, at et kvantitativt loft på 650 000 ton, udtrykt i hvidt sukker, for eksport af sukker, som er fremstillet ud over kvoten, ville kunne dække markedsefterspørgslen. Dette loft blev fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 (3). Ifølge de seneste skøn forventes produktionen af sukker ud over kvoten imidlertid at stige til 4 150 000 ton. Det er derfor vigtigt at sikre, at der er afsætningsmarkeder for sukker, der er fremstillet ud over kvoten. |
(4) |
Da WTO's loft for eksport i produktionsåret 2015/16 ikke er nået fuldt ud, er det hensigtsmæssigt at forhøje det kvantitative eksportloft for sukker, der er fremstillet ud over kvoten, med 700 000 ton for at give Unionens sukkerproducenter nye forretningsmuligheder. |
(5) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 bør derfor ændres. |
(6) |
For at tillade indgivelse af eksportlicensansøgninger for den ekstra mængde af sukker, der er fremstillet ud over kvoten, bør suspenderingen af indgivelse af ansøgninger, jf. artikel 1, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1803 (4) ophæves. |
(7) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/1803 bør derfor ændres. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 affattes således:
»1. For produktionsåret 2015/16 fastsættes det kvantitative loft omhandlet i artikel 139, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1308/2013, til 1 350 000 ton for eksport uden restitution af hvidt sukker, der er fremstillet ud over kvoten og henhører under KN-kode 1701 99.«
Artikel 2
Artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/1803 udgår.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2016.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1164 af 15. juli 2015 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2015/16 (EUT L 188 af 16.7.2015, s. 28).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1803 af 7. oktober 2015 om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten (EUT L 263 af 8.10.2015, s. 31).