18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/73

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 for samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Rumænien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Rumænien 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Rumæniens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Rumæniens nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Rumænien ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Rumænien sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Det tredje betalingsbalancestøtteprogram (2013-2015) sluttede i september 2015, uden at der blev foretaget nogen afsluttende gennemgang. Den tredje formelle gennemgang (16.-30. juni 2015) af gennemførelsen af programbetingelserne er endnu ikke afsluttet. Der er gjort visse fremskridt på flere områder, men nuværende og tidligere programresultater er blevet undermineret på centrale politikområder. Overvågningen efter programmets afslutning blev påbegyndt den 1. oktober 2015 og vil fortsætte, indtil mindst 70 % af det lån, der blev ydet som led i det første betalingsbalanceprogram, er tilbagebetalt, dvs. som minimum frem til foråret 2018.

(6)

Rumænien er i øjeblikket omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I konvergensprogrammet for 2016 forventer regeringen en forringelse af den offentlige saldo fra -0,7 % i 2015 til -2,9 % af BNP i 2016 og 2017. Der forventes ligeledes en forværring af den strukturelle saldo. I programmet forventes der en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — som blev opfyldt i 2014 og 2015, og der forventes ikke nogen tilbagevenden til målsætningen i indeværende programperiode. I konvergensprogrammet forventes det, at den offentlige gældskvote forbliver under 40 % i hele programperioden. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk for 2016 og lettere optimistisk for 2017. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en betydelig afvigelse både i 2016 og, under antagelse af uændret politik, i 2017. I Kommissionens forårsprognose 2016 anslås det offentlige underskud desuden at udgøre 3,4 % af BNP i 2017, dvs. over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. På grundlag af vurderingen af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Rumænien ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Derfor vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(7)

Rumæniens budgetramme er fornuftig for så vidt angår bestemmelserne deri, men i praksis anvendes rammen ikke effektivt. Ingen af de nylige underskudsforøgende budgetforanstaltninger blev iværksat og vedtaget efter standardbudgetproceduren. I 2015 tilsidesattes både kravet om, at nye lovgivningsinitiativer, som øger de offentlige udgifter eller mindsker de offentlige indtægter, skal indeholde en af finansministeriet verificeret konsekvensanalyse, og kravet om, at udgiftslofter skal overholdes og kompenserende foranstaltninger foreslås ved indtægtsnedgang. I praksis har det finanspolitiske råd meget kort tid til at reagere på budgetforslag, og der bliver ikke taget tilstrækkeligt hensyn til dets udtalelser og henstillinger. I budgettet for 2016 er målet et underskud på statens finanser på 2,95 % af BNP, hvilket medfører en betydelig afvigelse fra den mellemfristede målsætning. Det udgør en afvigelse fra den nationale budgetramme.

(8)

En række foranstaltninger, der skal forbedre skatteinddrivelsen og overholdelsen af skattereglerne, er under gennemførelse. De omfatter obligatoriske kasseapparater, skærpede regler for kontant betaling, en ny momsregistreringsprocedure, en øget revisionsindsats fra skattemyndighedens (ANAF) side og løbende omstrukturering af skattemyndigheden. Udbredt skatteunddragelse og ringe overholdelse af skattereglerne er fortsat en udfordring. Sort arbejde og manglende opgivelse af indkomst påvirker fortsat skatteprovenuet negativt og forvrider økonomien. Effektiviteten af foranstaltninger, som bl.a. arbejdstilsynet har truffet for at dæmme op for manglende opgivelse af indkomst, er stadig begrænset.

(9)

Parlamentets behandling af loven om udligning af den lovbestemte pensionsalder for mænd og kvinder har nu stået på siden 2013. Hvis den blev vedtaget, ville det øge ældre kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse betydeligt, reducere pensionsforskellene mellem kønnene og mindske kvindernes risiko for fattigdom i alderdommen.

(10)

Situationen på arbejdsmarkedet blev bedre i 2015. Arbejdsløsheden er lav, og beskæftigelsesfrekvensen har været stigende. Langtidsledigheden er under EU-gennemsnittet. Der er dog fortsat betydelige udfordringer, især med hensyn til den høje andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, og det opsøgende arbejde med henblik på at aktivere dem effektivt er begrænset.

(11)

Den nationale arbejdsformidling er bagud med at tilbyde jobsøgende personaliserede tjenester, og de tjenester, som arbejdsgiverne tilbydes, er begrænsede, skønt de har pligt til at opslå ledige stillinger via den nationale arbejdsformidling. En procedure for skræddersyet bistand til forskellige kategorier af arbejdsløse er vedtaget, men endnu ikke gennemført. Samarbejdet mellem arbejdsformidlingen og socialforsorgen er særdeles begrænset, og det gør aktiveringen af modtagere af offentlig forsørgelse endnu vanskeligere.

(12)

Mindstelønnen, som er blandt de laveste i Unionen, er steget betydeligt siden 2013, og manglen på objektive kriterier for fastsættelsen af den skaber usikkerhed. Der er nedsat en trepartsarbejdsgruppe, der skal arbejde på reformen af fastsættelsen af mindstelønnen, men der findes fortsat ingen klare retningslinjer eller kriterier, som tager højde for mindstelønnens indvirkning på jobskabelse, sociale forhold og konkurrenceevne. Generelt er dialogen mellem arbejdsmarkedets parter fortsat begrænset.

(13)

Risikoen for fattigdom eller social udstødelse i Rumænien er en af de højeste i Unionen. Arbejdsmarkedsaktiveringen af personer på offentlig forsørgelse er meget begrænset, særlig i landdistrikter. Det sociale referenceindeks, som de sociale ydelser beregnes på grundlag af, bliver ikke ajourført regelmæssigt ud fra den økonomiske situation, hvilket i det lange løb kan få konsekvenser for ydelsernes tilstrækkelighed. Loven om minimumsinklusionsindkomst, som forventes at forbedre målretningen og tilstrækkeligheden af ydelserne og arbejdsmarkedsaktiveringen af modtagere af minimumsinklusionsindkomst, er nu blevet forelagt parlamentet med henblik på vedtagelse. Flere af foranstaltningerne i regeringens »fattigdomsbekæmpelsespakke« tager dog sigte på at løse dette problem gennem en helhedsorienteret tilgang (uddannelse, sundhed, bolig, socialsikring og transport).

(14)

Rumænien står fortsat over for udfordringer på uddannelsesområdet. Der findes strategier for bl.a. livslang læring, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og skolefrafald. Skolefrafaldet ligger dog fortsat betydeligt over EU-gennemsnittet. Det skyldes til dels betydelige forsinkelser i gennemførelsen af den strategi, der blev godkendt i 2015. Forebyggende og korrigerende programmer er begrænsede. Sårbare grupper som romaer og børn fra fattige familier oplever fortsat hindringer i adgangen til og gennemførelsen af uddannelse af høj kvalitet, særlig i landdistrikterne. Inden for dagtilbud har Rumænien taget skridt til at støtte dårligt stillede 3-6-åriges børnehavegang. Der er fortsat kun begrænsede børnepasningsordninger for 0-3-årige. Ny lovgivning, der udvider bestemmelserne om forældreorlov, kan sammen med utilstrækkelige incitamenter til at arbejde lægge yderligere hindringer i vejen for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Optaget på erhvervsuddannelser på gymnasieniveau ligger over EU-gennemsnittet, men frafaldsprocenten er fortsat høj. Succesraten for videregående uddannelser er stigende, men kvaliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af de videregående uddannelser er begrænset. Deltagelsen i voksenundervisning er meget lav.

(15)

Resultaterne på sundhedsområdet i Rumænien er meget ringe. Den forventede levetid ved fødslen ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet, både for mænd og kvinder. Tilgængeligheden af sundhedspleje og den store afhængighed af hospitalsbehandling er fortsat et stort problem. Den udbredte anvendelse af uformel betaling gør sundhedsplejen mindre tilgængelig for lavtlønnede. Rumænien har truffet foranstaltninger, der skal gøre sundhedsplejen mere tilgængelig for pensionister med lav indkomst og for samfundsgrupper, der lever afsides eller isoleret. Et netværk af social- og sundhedsformidlere er ved at blive etableret, og der er fremsat forslag til en lov om kollektive tjenester. Udflytning af handicappede fra institutionerne er fortsat en udfordring.

(16)

Rumænien har taget skridt til at tilføre det rumænske sundhedssystem flere midler og afhjælpe systemets ineffektive udnyttelse af de offentlige ressourcer. Reformerne vedrører bl.a. afvikling af restancer i sundhedssektoren, øget holdbarhed af udgifterne til lægemidler, gennemførelse af e-sundhedsløsninger, forbedret finansiering af sundhedssystemet, udarbejdelse af en strategi for overførsel af ressourcer fra hospitalsbaseret sundhedspleje til forebyggende og primær sundhedspleje samt centraliserede indkøbsprocedurer. Manglende administrativ kapacitet forsinker imidlertid gennemførelsen af den nationale sundhedsstrategi 2014-2020. Særlig begrænses sundhedssystemets effektivitet af forsinkelser i strømliningen af hospitalssektoren og omstillingen fra pleje af indlagte patienter til mere omkostningseffektiv ambulant behandling.

(17)

Den vigtigste skævhed i udviklingen i Rumænien er mellem byområder og landdistrikter. Resultaterne inden for beskæftigelse, det sociale område, sundhedspleje og uddannelse er dårligere i landdistrikterne, og folk har langt ringere adgang til uddannelse, lægehjælp, grundlæggende forsyningsydelser og offentlige tjenester, fordi den lokale administrative kapacitet er lav og fragmenteret. Samtidig hæmmes den socioøkonomiske udvikling i landdistrikterne af en underudviklet transportinfrastruktur og begrænset offentlig og privat transport, hvortil kommer høje transportomkostninger mellem hjem og arbejde og begrænset adgang til bredbåndsinfrastruktur. Lav merværdi i landbruget og manglende økonomisk diversificering gør det vanskeligt at udvikle en holdbar økonomi i landdistrikterne. En høj andel af arbejdsstyrken i landdistrikterne arbejder i subsistens- og semisubsistenslandbrug, som er forbundet med skjult arbejdsløshed eller ulønnet familiearbejde, lav produktivitet og fattigdom. En fattigdomsbekæmpelsespakke, der hovedsagelig skal finansieres med EU-midler, muliggør en helhedsorienteret tilgang til fattigdomsbekæmpelse, herunder i landdistrikterne. Der er planer om at oprette integrerede lokalsamfundsteams, der kan tilbyde dårligt stillede lokalsamfund flere forskellige integrerede tjenester, men planerne er endnu ikke gennemført.

(18)

Den strategiske ramme for en reform af den offentlige forvaltning kom på plads i 2014, men gennemførelsen af den skred langsomt frem i 2015. I 2016 er der vedtaget en række vigtige initiativer, der skal øge gennemsigtigheden og effektiviteten i den offentlige forvaltning. Forsinkelserne i vedtagelsen af en generel og gennemsigtig strategi for forvaltning af de menneskelige ressourcer, særlig vedrørende ansættelse/udnævnelse, medarbejderbedømmelse, løn og karriereudvikling i alle personalekategorier samt uddannelse giver anledning til vilkårlighed i forbindelse med vigtige procedurer og beslutninger. Dette har sammen med ustabile organisationsstrukturer en negativ indvirkning på centraladministrationens uafhængighed og professionalisme og derfor også på dens effektivitet. Indviklede administrative procedurer, et ineffektivt system for offentlige indkøb og udbredt korruption hæmmer leveringen af tjenester (herunder e-forvaltningstjenester), både til befolkningen og erhvervslivet. Der gøres fortsat ikke tilstrækkelig brug af strategisk planlægning, programbudgettering, høringer og evidensbaseret politisk beslutningstagning. Disse udfordringer vanskeliggør gennemførelsen af vigtige politikker på en lang række områder, blandt andet effektiv udnyttelse af de til rådighed værende EU-midler og anden finansieringsstøtte.

(19)

Statsejede virksomheder, som indtager en dominerende stilling i en række vigtige økonomiske sektorer, klarer sig dårligt. Disse virksomheder er særligt udbredte i vigtige infrastruktursektorer. De tegner sig således for 44 % af omsætningen og 77 % af beskæftigelsen i energisektoren. Tallene for transportsektoren er henholdsvis 24 % og 28 %. Regeringens hastebekendtgørelse 109/2011 vedrørende ledelsesreformen i statsejede virksomheder blev ophøjet til lov den 10. maj 2016 med ændringer, der tilpasser hastebekendtgørelsen bedre til international god praksis. Rumænien har genoptaget rekrutteringen af professionelle ledere, der skal erstatte de midlertidige ledere i flere statsejede virksomheder, men processen går langsommere end oprindeligt bebudet. Det ville øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i de statsejede virksomheder, hvis vedtagelsen af årlige budgetter og godkendelsen og offentliggørelsen af reviderede årsregnskaber blev fremrykket. En ny lov om privatisering er ved at blive forberedt. Den kommer dog muligvis til at indeholde bestemmelser, som er i modstrid med lovgivningen om virksomhedsledelse. Det er særligt bekymrende, at der sandsynligvis vil være sammenfald mellem den særlige privatiseringsadministrators og virksomhedsledelsernes ansvarsområder.

(20)

På trods af de retlige institutioners indsats for at tackle korruption på højt niveau, er korruption til stede i mange økonomiske sektorer, og både embedsmænd og folkevalgte på alle forvaltningsniveauer samt embedsmænd og andre ansatte i offentlige institutioner er indblandet. Rumænien er ved at gennemføre en række større retsreformer, men domstolenes store arbejdsbyrde, forudsigeligheden og den korrekte fuldbyrdelse af retsafgørelser og udefrakommende pression mod domstolene giver fortsat anledning til bekymring. Inden for rammerne af mekanismen for samarbejde og kontrol modtager Rumænien henstillinger på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption. Derfor omfatter de landespecifikke henstillinger for Rumænien ikke disse områder.

(21)

Den finansielle sektor er blevet stærkere, men er fortsat sårbar over for nationale lovgivningsinitiativer. Den nyligt vedtagne lov om gældseftergivelse, der anvendes med tilbagevirkende kraft på den eksisterende beholdning af lån, kan udgøre en udfordring for en række kreditinstitutter og svække låneaktiviteten. Loven kan øge risiciene med hensyn til stabiliteten i den finansielle sektor og dermed få konsekvenser for økonomien som helhed. Af andre forhold, der kan have en negativ indvirkning på bankerne, kan nævnes forslaget om at konvertere lån i udenlandsk valuta til lån i lokal valuta og visse domstolsafgørelser om urimelige kontraktvilkår i låneaftaler.

(22)

Infrastruktur, der er utilstrækkelig eller af dårlig kvalitet, er en af de faktorer, der volder flest problemer i forbindelse med erhvervsvirksomhed i Rumænien, og den udgør en hindring for handel og økonomisk udvikling. Skønt der for nylig er sket en mindre forbedring, ligger Rumænien fortsat sidst blandt sammenlignelige lande i regionen, for så vidt angår opfattelsen af kvaliteten af transport- og kommunikationsinfrastrukturen. Dets vej- og motorvejsnet er lille i forhold til sammenlignelige lande og landets størrelse. Vedtagelsen af den overordnede transportplan og den tilhørende jernbanereform er blevet forsinket gentagne gange.

(23)

De offentlige investeringer er faldet siden 2008 til trods for den rigelige adgang til finansiering, især fra EU-fonde. Denne tendens vendte i 2015, men de offentlige investeringer forventes at falde fra og med 2016, da gennemførelsen af programmet for 2014-2020 ikke er kommet helt i gang, og der ikke er nok modne projekter på bedding. Rumænien har både for nylig og løbende gjort en indsats for at styrke samarbejdet på tværs af ministerierne, omorganisere systemet for offentlige udbud og forbedre planlægningen og gennemførelsen af investeringsprojekter. Ikke desto mindre er forberedelsen af offentlige investeringsprojekter stadig utilstrækkelig og præget af modtagelighed for udefrakommende påvirkning. Udvælgelsen af projekter vanskeliggøres fortsat af, at der mangler planlægning på mellemlang og lang sigt og strategiske prioriteter, at det er nødvendigt, at et højt antal beslutningstagere når til enighed, at finansministeriets enhed for evaluering af offentlige investeringer kun har begrænsede håndhævelsesbeføjelser, og at det nationale program for lokaludvikling mangler udvælgelseskriterier.

(24)

Trods markant forbedring af den omkostningsrelaterede konkurrenceevne og handelsresultaterne er den ikkeomkostningsrelaterede konkurrenceevne fortsat en udfordring. Strukturelle barrierer hindrer overgangen til en økonomi med højere værditilvækst og begrænser Rumæniens evne til at skabe holdbar vækst. Indviklede administrative procedurer, stadige finans- og skattepolitiske ændringer og ringe erhvervsvilkår influerer fortsat negativt på investeringsbeslutningerne. Udbredt skatteunddragelse og sort arbejde mindsker skatteprovenuet og forvrider økonomien. Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er fortsat begrænset.

(25)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Rumæniens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Rumænien i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i Det Europæiske Semester afspejles i henstilling 1 til 4 nedenfor.

(26)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (4) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Begrænse afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP i 2017, medmindre den mellemfristede budgetmålsætning kan opfyldes med en mindre indsats. Sikre anvendelsen af budgetrammen og yderligere forbedre overholdelsen af skattelovgivningen og skatteinddrivelsen. Sikre, at lovgivningsinitiativer ikke underminerer retssikkerheden og bringer den finansielle stabilitet i fare. Om nødvendigt vedtage foranstaltninger, som afbøder disse risici.

2.

Styrke den nationale arbejdsformidlings tjenester til arbejdsgivere og jobsøgende, særlig ved at skræddersy dens tjenester til de jobsøgendes profil, knytte tjenesterne bedre sammen med social bistand, herunder sociale ydelser, og lave opsøgende arbejde blandt unge, der ikke er registreret. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter fastlægge objektive kriterier for fastsættelse af mindstelønnen. Træffe foranstaltninger til at nedbringe skolefrafaldet og øge udbuddet af undervisning af høj kvalitet, navnlig blandt romaer. Vedtage udligningen af pensionsalderen for mænd og kvinder.

3.

Dæmme op for uformel betaling inden for det offentlige sundhedssystem og øge tilgængeligheden af ambulant behandling. Styrke uafhængigheden og gennemsigtigheden af forvaltningen af de menneskelige ressourcer i den offentlige administration. Forenkle administrative procedurer for erhvervslivet og offentligheden. Styrke virksomhedsledelsen i statsejede virksomheder.

4.

Forbedre adgangen til integrerede offentlige tjenester, udvide den grundlæggende infrastruktur og fremme økonomisk diversificering, særlig i landdistrikterne. Vedtage og gennemføre den overordnede transportplan. Styrke prioriteringen og forberedelsen af offentlige investeringsprojekter.