18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/15

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17.-18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Polen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Polen 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Polens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og Polens fremskridt med opfyldelsen af sine nationale Europa 2020-mål.

(3)

Den 28. april 2016 fremlagde Polen sit nationale reformprogram for 2016 og sit konvergensprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (3) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjerne for anvendelsen af de foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Polen er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit konvergensprogram for 2016 har regeringen planlagt en stigning i det samlede underskud fra 2,6 % af BNP i 2015 til 2,9 % af BNP i 2017, hvorefter det falder til 1,3 % af BNP i 2019. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 1 % af BNP — ventes ikke at være nået i 2019, dvs. inden for den periode, der er omfattet af programmet. Ifølge konvergensprogrammet ventes gældskvoten at stige fra 51,3 % i 2015 til 52,5 % i 2017, hvorefter den falder til 50,4 % i 2019. Det makroøkonomiske scenarie, som ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk i 2016 og efterfølgende optimistisk. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en betydelig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i både 2016 og, med uændret politik, i 2017. På grundlag af sin vurdering af konvergensprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Polen ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der er derfor behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overholdelsen af disse bestemmelser i 2016 og 2017.

(6)

Polen er den eneste medlemsstat, som ikke har et fuldgyldigt uafhængigt finansråd og så vidt vides heller ikke har planer om at oprette et, selv om det har uafhængige finanspolitiske institutioner, der dækker nogle af dets funktioner. Udover den gældsbremse, der er indbygget i den polske forfatning, indførte Polen i 2013 en udgiftsstabiliseringsregel, der for første gang blev anvendt fuldt ud i 2015-budgettet. Denne regel blev imidlertid ændret i december 2015 og vil muliggøre øgede udgifter, navnlig i den nuværende situation med lav inflation. Der er på længere sigt en betydelig risiko for manglende holdbarhed i de offentlige finanser på grund af en ugunstig udgangsposition og den forventede stigning i udgifterne til en aldrende befolkning, navnlig på sundhedsområdet. I relation til gældsbæredygtighed rummer den forventede stigning i gældsniveauet med uændret politik store finanspolitiske risici på mellemlang sigt.

(7)

Momsindtægterne for 2015 er ifølge prognoserne forblevet på et lavt niveau målt i forhold til BNP, til trods for de foranstaltninger, der allerede er truffet, bl.a. med indførelsen af omvendt betalingspligt og solidarisk hæftelse i virksomheder i følsomme sektorer. Det er vigtigt for regeringen at få øget momsindtægterne og styrke bekæmpelsen af momssvindel, og den er i gang med at udarbejde en strategi herfor. Den ventes bl.a. at komme til at omfatte nye it-værktøjer til afsløring og bekæmpelse af momssvindel og en reform af skatteforvaltningen. I januar 2017 vil der blive indført en lavere grænse for kontantbetalinger mellem virksomheder. Polen står stadigvæk med den udfordring, som en ineffektiv skatteforvaltning i mange år har stillet landet overfor. Opkrævningsomkostningskvoten, dvs. de administrative omkostninger pr. opkrævet momsindtægt, er den højeste i Unionen.

(8)

Polen anvender fortsat reducerede momssatser på en lang række varer og tjenester. Det resulterer i indtægtstab og mindsker momssystemets effektivitet. Erfaringerne har vist, at nedsatte momssatser ikke er noget effektivt socialpolitisk virkemiddel, især fordi de ikke er specifikt rettet mod sårbare husholdninger. De har tendens til snarere at virke som subsidier til velhavende skatteydere. Sociale ydelser og indkomstskat anses for at være mere målrettede og derfor mere velegnede til at virkeliggøre omfordelingsmål. Det potentielle indtægtstab på grund af nedsatte momssatser og valgfrie undtagelser er et af de højeste i Unionen.

(9)

Trods den seneste tids forbedringer står det polske arbejdsmarked over for store udfordringer — en aldrende arbejdsstyrke, lav produktivitet og et stærkt segmenteret arbejdsmarked. Samtidig er der også mangler i uddannelsessystemet. Selv om uddannelsessystemet er blevet betydeligt forbedret i de seneste år, er det stadigvæk ikke i stand til at udruste eleverne tilstrækkeligt med de tværgående færdigheder, der er brug for på et arbejdsmarked i hastig forandring og i et samfund med behov for innovation. De videregående uddannelsers og forskningens generelt ret lave anseelse har en negativ indvirkning på undervisningens kvalitet. De polske videregående uddannelser er præget af meget begrænset international orientering, både i relation til antallet af udenlandske studerende og deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Den måde, hvorpå de videregående uddannelser finansieres, er ikke tilstrækkeligt fremmende for kvalitet, da den i vid udstrækning er baseret på universiteternes tidligere placering på ranglister og på kvantitative variabler såsom antallet af studerende og akademiske medarbejdere. Ifølge arbejdsgiverne mangler de universitetsuddannede en række tværgående kompetencer såsom problemløsning, kritisk tankegang eller teamwork. Deltagelsen i livslang læring er lav, og erhvervsuddannelserne stemmer ikke overens med markedets behov.

(10)

Selv om udbuddet af og tilgangen til førskoleundervisning er blevet væsentligt øget i de seneste år, er udbuddet af pasningsordninger for små børn stadigvæk et af de laveste i Unionen. Hvis den obligatoriske skolepligtige alder hæves til syv år, og den obligatoriske førskoleundervisning af femårige afskaffes, vil det sammen med den nye småbørnsydelse kunne få negative indvirkninger for især kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet og bør nøje overvåges.

(11)

Til trods for en kraftig stigning i antallet af tidsubegrænsede arbejdskontrakter i 2015 er andelen af tidsbegrænsede ansættelsesforhold i Polen en af de højeste i Unionen. Polen har for nylig truffet en række foranstaltninger for at sætte ind over for segmenteringen på arbejdsmarkedet. Der er foretaget en ændring af arbejdsmarkedslovgivningen, socialsikringsbidragene i forbindelse med visse civilretlige arbejdskontrakter er blevet forhøjet, og i januar 2017 ventes der indførte en mindstetimeløn for lønmodtagere med civilretlige kontrakter. Der er imidlertid visse elementer i arbejdsmarkedslovgivningen, der afholder mange arbejdsgivere fra at fastansætte folk, og brugen af tidsubegrænsede kontrakter er derfor stadigvæk meget begrænset. Det hænger i langt overvejende grad sammen med de meget komplicerede arbejdsmarkedsregler og de høje implicitte omkostninger ved at afskedige folk med disse kontrakter. Der er bl.a. tale om store sagsomkostninger, omkostninger ved langvarige og uvisse tvistbilæggelsesordninger og regler, der beskytter ældre arbejdstagere mod afskedigelse.

(12)

Der er store budgetudgifter forbundet med de særlige sektorspecifikke socialsikringsordninger, især de stærkt subsidierede pensionssystemer for landmænd og minearbejdere, og de kan være med til at gøre arbejdskraften mindre mobil. Antallet af forsikrede personer i de særlige socialsikringsordninger for landmænd har været langsomt faldende siden 2007, og regeringen forventer, at der i 2019 vil være 1,18 millioner forsikrede, mens antallet af pensionsmodtagere, som ligger på 1,229 millioner, formentlig vil stige yderligere frem til 2018. Siden 2011 har statsbudgettets udgifter til KRUS-ordningen konstant tegnet sig for 1 % af BNP. Landmændene er ikke underlagt nogen generel skattepligt eller regnskabspligt, og KRUS-ordningen er præget af lav selvfinansiering. I 2014 var der 1,382 millioner landbrug i Polen, hvoraf de 52 % var på under 5 ha (GUS). Minearbejdere er fritaget fra det almindelige offentlige pensionssystem, der er bidragsdefineret, og nyder godt af et præferencesystem med multiplikatorkoefficienter, hvis årlige omkostninger for de offentlige finanser udgør over 0,5 % af BNP. De ugunstige demografiske udsigter har allerede givet sig udslag i fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er derfor meget vigtigt at opretholde den positive tendens i beskæftigelsen, især af ældre arbejdstagere, også af hensyn til det offentlige pensionssystems bæredygtighed og tilstrækkelighed. Selv om den faktiske gennemsnitlige pensionsalder er steget i de seneste år, ligger den stadigvæk langt under den lovbestemte pensionsalder. En højere faktisk pensionsalder har derfor afgørende betydning for socialt tilstrækkelige pensioner og stabile offentlige finanser i fremtiden samt for øget deltagelse i arbejdsmarkedet.

(13)

Til trods for betydelige investeringer i de seneste år er transport-, energi- og kommunikationsnettene stadigvæk præget af flaskehalse og mangler. Investeringsaktiviteten hæmmes af barrierer, der beror på den måde, hvorpå den offentlige forvaltning, skattesystemet og forsknings-, udviklings- og innovationsmiljøet fungerer, samt den tid det kan tage at håndhæve kontrakter. Svagheder i ledelses- og forvaltningskapacitet kan have negative indvirkning på rettidig gennemførelse af investeringsprojekter i jernbanesektoren og andre infrastrukturprojekter i transport-, energi- og telesektoren. Den polske økonomi er stadigvæk energi- og kulstofintensiv, og der er store potentielle gevinster at hente ved at forbedre energieffektiviteten. De polske kraftværker er aldrende og stærkt afhængige af kul. Elektricitetsnettene er ikke i tilstrækkelig grad forbundet med nabolandene. Den støtteordning for vedvarende energi, der efter planerne skulle træde i kraft pr. 1. januar 2016, er blevet forsinket, hvilket har skabt investeringsusikkerhed. De vigtigste investeringshæmmende faktorer er den utilstrækkelige og ustabile fysiske planlægning, især på lokalt plan, og den overregulering og mangel på konsekvens i regulering og forvaltning, der hæmmer udstedelsen af byggetilladelser.

(14)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Polens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Polen i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Polen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1, 2 og 3 nedenfor.

(15)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet, og dets holdning (4) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,5 % af BNP hen imod den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017. Styrke de finanspolitiske rammer, især ved at indføre et uafhængigt finansråd. Forbedre skatteopkrævningen ved at sikre bedre overholdelse af momsreglerne og indskrænke den udbredte brug af nedsatte momssatser.

2.

Sikre bæredygtighed og tilstrækkelighed i pensionssystemet og øget arbejdsmarkedsdeltagelse ved at starte med at reformere præferencepensionsordningerne, fjerne hindringer for mere permanente ansættelsesformer og forbedre uddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet.

3.

Tage skridt til at fjerne hindringer for investeringer i transport-, bygge- og energiinfrastrukturer og sikre en mere dækkende fysisk planlægning på lokalt plan.