Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0829

    Rådets afgørelse (Euratom) 2016/829 af 12. maj 2016 om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

    EUT L 140 af 27.5.2016, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/829/oj

    27.5.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 140/3


    RÅDETS AFGØRELSE (Euratom) 2016/829

    af 12. maj 2016

    om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, stk. 2,

    under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 6, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2011skal Republikken Kroatiens tiltrædelse af en aftale med tredjelande eller internationale organisationer, som medlemsstaterne og Unionen har undertegnet eller indgået, godkendes ved indgåelse af en protokol til den pågældende aftale. I henhold til nævnte artikel skal der anvendes en forenklet procedure for sådanne tiltrædelser, hvorefter en protokol indgås af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og af det pågældende tredjeland.

    (2)

    Den 14. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger for at tilpasse aftaler, der er undertegnet eller indgået mellem Unionen, eller Unionen og dens medlemsstater, og et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, med henblik på Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen.

    (3)

    Forhandlingerne med Republikken Tadsjikistan blev afsluttet med paraferingen af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side (1) for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Unionen (»protokollen«).

    (4)

    Undertegnelsen og indgåelsen af protokollen er omfattet af en særskilt procedure for så vidt angår anliggender, der henhører under Unionens og dens medlemsstaters kompetence.

    (5)

    Kommissionens indgåelse af protokollen bør godkendes for så vidt angår anliggender, der henhører under Det Europæiske Atomenergifællesskabs kompetence —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Europa-Kommissionens indgåelse på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union godkendes herved (2).

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2016.

    På Rådets vegne

    F. MOGHERINI

    Formand


    (1)  EUT L 350 af 29.12.2009, s. 3.

    (2)  Teksten til protokollen er knyttet til afgørelsen om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Tadsjikistan på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.


    Top