EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016D0543

Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/543 af 15. februar 2016 om godkendelse af Grækenlands tilpasningsprogram (2015/1182)

EUT L 91 af 7.4.2016, p. 26–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2016/543/oj

7.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/26


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/543

af 15. februar 2016

om godkendelse af Grækenlands tilpasningsprogram (2015/1182) (1)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (2), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 472/2013 indeholder regler for godkendelse af et makroøkonomisk tilpasningsprogram for en medlemsstat, der modtager finansiel støtte, bl.a. fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Disse regler skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 (3) om oprettelse af EFSM.

(2)

Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/542 (4) om tildeling af kortfristet finansiel støtte fra Unionen til Grækenland tildeles Grækenland finansiel støtte fra EFSM.

(3)

Godkendelsen af Grækenlands makroøkonomiske tilpasningsprogram i henhold til forordning (EU) nr. 472/2013 bør af konsekvenshensyn ske under henvisning til de relevante bestemmelser i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/542 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De foranstaltninger, der er anført i artikel 3, stk. 3, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/542, som skal iværksættes af Grækenland som led i landets tilpasningsprogram, godkendes.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2016.

På Rådets vegne

M.H.P. VAN DAM

Formand


(1)  Denne retsakt er oprindeligt kun blevet vedtaget på engelsk og er blevet offentliggjort i EUT L 192 af 18.7.2015, s. 19.

(2)  EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(3)  Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1).

(4)  Se side 22 i denne EUT.


Top