Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1716

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1716 af 23. september 2015 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Olive de Nice (BOB))

    EUT L 251 af 26.9.2015, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1716/oj

    26.9.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 251/9


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1716

    af 23. september 2015

    om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Olive de Nice (BOB))

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Olive de Nice«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2005 (2).

    (2)

    Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

    (3)

    Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den ændring af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Olive de Nice« (BOB), godkendes.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2015.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Phil HOGAN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2005 af 10. juni 2005 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 for så vidt angår registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Olive de Nice) — (BOB) (EUT L 148 af 11.6.2005, s. 30).

    (3)  EUT C 150 af 7.5.2015, s. 15.


    Top