1.

Køretøjer skal være konstrueret og fremstillet således, at de er tilstrækkeligt robuste til at modstå den tilsigtede anvendelse i deres normale levetid under hensyntagen til regelmæssig og planlagt vedligeholdelse og specifik justering af udstyr, som klart og utvetydigt er angivet i den instruktionsbog, der leveres med køretøjet. Køretøjsfabrikanten skal forelægge en underskrevet erklæring herom.

2.

Samling og konstruktion af køretøjer på samlefabrikker, navnlig de processer, der vedrører køretøjets chassis, stel og hus og transmissionssystemet, skal være omfattet af et kvalitetsstyringssystem for at sikre, at vigtige mekaniske samlinger, som f.eks. svejsninger og skrueklemmer, samt andre relevante væsentlige egenskaber, kontrolleres og verificeres efter behov.

3.

Den godkendende myndighed kontrollerer kvalitetsstyringssystemet som led i de ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) nr. 167/2013.

4.

Den typegodkendende myndighed skal kontrollere, at der i tilfælde af tilbagekaldelse på grund af en alvorlig sikkerhedsrisiko kan stilles specifikke analyser af køretøjets strukturer, komponenter og/eller dele på grundlag af ingeniørmæssige beregninger, virtuelle prøvningsmetoder og/eller struktureret prøvning til rådighed for den typegodkendende myndighed og Europa-Kommissionen på disses anmodning.

5.

Der skal ikke meddeles typegodkendelse af et køretøj, hvis der er grund til at tvivle på, at køretøjsfabrikanten er i stand til at stille den analyse, der er omhandlet i punkt 4, til rådighed. Denne tvivl kan vedrøre enten tilgængeligheden eller eksistensen af sådanne analyser (f.eks. ansøgning om typegodkendelse af en begrænset gruppe af køretøjer fra en ikke-etableret fabrikant, hvis repræsentant sandsynligvis ikke har nogen meningsfuld adgang til en sådan analyse).

2.1.

Ved godkendelsen måles gennemsnitshastigheden på en retlinjet målestrækning, som gennemkøres i begge retninger med flyvende start. Målestrækningens vejbane skal have en fast overflade; strækningen skal være flad og mindst 100 m lang, dog med mulighed for hældninger på højst 1,5 %.

2.2.

Under målingen skal traktoren være ubelastet, i køreklar stand, uden front- eller hjulvægte eller specialudstyr, og dæktrykket skal være som foreskrevet til kørsel på vej.

2.3.

Under målingen skal traktoren være forsynet med nye luftdæk med den største af fabrikanten specificerede rulningsradius, udtrykt som SRI-indeks (hastigheds-/radiusindeks).

2.4.

Under målingen anvendes det gear, som giver størst hastighed ved maksimal brændstoftilførsel.

2.5.

Af hensyn til de forskellige unøjagtigheder, som særligt stammer fra den anvendte målemetode og det forøgede motoromdrejningstal som følge af traktorernes delbelastning, tillades det ved godkendelsen, at den målte hastighed overstiger den konstruktivt bestemte maksimalhastighed med 3 km/t. Der tillades en yderligere tolerance på 5 % for at tage højde for variationer, der skyldes dækstørrelse.

2.6.

For at give de godkendende myndigheder mulighed for at beregne traktorernes teoretiske maksimalhastighed, oplyser fabrikanten som retningsgivende udvekslingsforholdet, den af drivhjulene faktisk tilbagelagte strækning ved en fuld hjulomdrejning samt største motoromdrejningstal ved maksimal afgiven effekt med speederen trykket i bund og, såfremt motoren er udstyret med hastighedsregulator, skal denne være justeret efter fabrikantens forskrifter. Den maksimale teoretiske hastighed beregnes uden de tolerancer, der er omhandlet i punkt 2.5.

3.1.

Hvis fabrikanten som standard har monteret hastighedsregulator, skal den være monteret og konstrueret på en sådan måde, at traktoren opfylder kravene i punkt 2 ovenfor om konstruktivt bestemt maksimalhastighed.

4.1.1

Justerbare hastighedsbegrænsende anordninger skal opfylde kravene til køretøjer i klasse N2 og N3, som er fastsat i punkt 1 og 2, del II, punkt 13.2, del III, punkt 21.2 og 21.3, bilag 5, punkt 1 og bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 89 som opført i bilag I.

4.3.1.

Fabrikanten sikrer, at den godkendende myndighed og den tekniske tjeneste modtager sådanne oplysninger og eventuelt køretøjer, fremdriftssystemer, komponenter og separate tekniske enheder, således at de får mulighed for at kontrollere, om kravene i dette bilag er opfyldt.

4.3.2.

Fabrikanten skal i ansøgningen om typegodkendelse give tilsagn om ikke at markedsføre de udskiftelige komponenter, som kan indebære en forøgelse af fremdriftsydelsen ud over den, der gælder for den relevante variant.

4.4.1.

For køretøjer udstyret med en eller flere elektriske/elektroniske anordninger, der begrænser fremdriftsydelsen, skal køretøjsfabrikanten fremlægge sådanne oplysninger og dokumentation for den tekniske tjeneste, der foretager prøvningen, at det godtgøres, at ændring eller udkobling af anordningerne eller af de elektriske tilslutninger ikke øger fremdriftsydelsen.

4.4.2.

Ethvert køretøj, der er udstyret med elektronisk styring, skal have funktioner, der hindrer ændringer, bortset fra de af fabrikanten tilladte. Fabrikanten skal tillade ændringer, hvis de er nødvendige af hensyn til diagnosticering, eftersyn, vedligeholdelse, eftermontering af dele eller reparation af køretøjet.

4.4.3.

Alle omprogrammerbare computerkoder eller driftsparametre skal kunne modstå uautoriserede indgreb.

4.4.4.

Computerkodede driftsparametre for motoren må ikke kunne ændres uden brug af specialværktøj og -procedurer, f. eks. loddede eller indkapslede computerkomponenter eller forseglede (eller loddede) computerindeslutninger.

4.4.5.

Udtagelige kalibreringslagerchips skal være indkapslet, anbragt i lukket beholder eller beskyttet ved elektroniske algoritmer og må ikke kunne udskiftes uden brug af specialværktøj og -procedurer.

4.4.6.

Fabrikanter, der anvender systemer med programmerbare edb-koder (f.eks. elektrisk sletbart programmerbart læselager, EEPROM), skal forhindre uvedkommende i at ændre programmeringen. Fabrikanterne skal benytte strategier til ekstra beskyttelse mod uautoriserede indgreb og skrivebeskyttelse, som kræver elektronisk adgang til en ekstern computer, der drives af fabrikanten, hvortil uafhængige aktører også skal have tilstrækkeligt beskyttet adgang.

4.4.7.

OBD-fejlkoder lagret i drivaggregatet eller motorens styreenhed(er), dvs. numeriske eller alfanumeriske identifikatorer, som identificerer eller betegner en funktionsfejl i dem, må ikke slettes, hvis computeren frakobles fra køretøjets strømforsyning, eller hvis køretøjets batteri afbrydes eller svigter eller stelforbindelsen afbrydes.

1.

Kravene i afsnit 2, 5 og 6 i bilag 4 og 6 til FN/ECE-regulativ nr. 79 som opført i bilag I, og som vedrører motorkøretøjers styreapparat, finder anvendelse på køretøjer i klasse Tb og Cb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h.

1.1

Kravene i ISO 10998:2008, Amd 1 2014 finder anvendelse på styreapparatet i køretøjer, der tilhører klasse Tb og Cb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h, men ikke over 60 km/h.

1.2

Styringen af Cb-traktorer skal være i overensstemmelse med punkt 3.9 i bilag XXXIII.

2.

Kravene til aktiveringskraft for de køretøjer, som omhandlet i punkt 1, skal være de samme som kravene til køretøjer i klasse N2, der er fastsat i punkt 6 i FN/ECE-regulativ nr. 79, som opført i bilag I.

For et køretøj udstyret med saddel og styr, bør der være samme styrekraft ved grebets midte.

a)

de hjul, hvis løberetning i forhold til traktoren kan ændres direkte eller indirekte med det formål at ændre traktorens bevægelsesretning

b)

alle hjulene på leddelte traktorer

c)

de hjul på traktorer, med hvilke ændringer i kørselsretningen opnås ved at variere hastigheden af hjulene på samme aksel.

2.1.

Styreapparatet skal muliggøre en let og sikker styring af traktoren og skal overholde de særlige forskrifter, der er gengivet i nedenstående punkt 3.

2.2.

Styringen af traktorer i klasse C skal være i overensstemmelse med kravene punkt 3.9 i bilag XXXIII.

2.3.

Kravene i punkt 2.2 finder ikke anvendelse på traktorer i klasse C med stålbælter udstyret med differentialestyring. Forskellen i rotationshastighed, som omhandlet i punkt 1.6, opnås enten gennem en kombination af mekaniske komponenter, såsom bremser og differentiale, eller gennem en særskilt transmissionsforbindelse til venstre og højre side, f.eks. adskilte hydrostatiske transmissioner. Såfremt styreapparatet er kombineret med bremsesystemet, finder de krav, der er fastlagt på grundlag af artikel 17, stk. 2, litra b), og stk. 5, i forordning (EU) nr. 167/2013, anvendelse.

3.1.1.

Betjeningsanordningen skal være let at anvende for en forventelig række af voksne operatører, for så vidt angår disses forskellige størrelse og styrke. Den skal være således konstrueret, at styringen kan varieres jævnt. Betjeningsanordningens bevægelsesretning skal entydigt stemme overens med den tilsigtede retningsændring for traktoren.

3.1.2.

Aktiveringskraften på betjeningsanordningen må ved overgang fra ligeud-kørsel til det styreudslag, der er nødvendigt for at opnå en vendekreds med 12 m radius, ikke overstige 25 daN. For så vidt der forefindes anordning med partiel servostyring, som ikke er integreret i andre anordninger, må aktiveringskraften ved bortfald af hjælpekraften ikke overstige 60 daN.

3.1.3.

Overholdelse af punkt 3.1.2 kontrolleres ved, at traktoren på tør, plan og skridsikker kørebane fra ligeud-kørsel ved en hastighed af 10 km/t styres ind i en spiral. Indtil betjeningsanordningen passerer det punkt, hvor traktoren styres ind i en cirkel med en venderadius på 12 m, måles aktiveringskraften på betjeningsanordningen. Tiden for manøvren (dvs. tiden fra begyndelsen af aktiveringen af betjeningsanordningen til målestillingen er nået) må normalt ikke overstige fem sekunder og ved svigt af den særlige anordning otte sekunder. Der skal udføres en drejning til højre og en til venstre.

Under prøvningen skal traktoren være lastet til den teknisk tilladte totalmasse; dæktryk og vægtfordelingen på akslerne skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Navnlig må bæltetrykket ikke overstige den værdi, der er angivet i punkt 3.3 i bilag XXXIII.

3.2.1.

Styreapparaterne må ikke omfatte elektrisk eller rent pneumatisk transmission.

3.2.2.

Transmissionerne skal være således konstrueret, at de kan modstå de under drift forekommende påvirkninger. De skal være let tilgængelige med henblik på vedligeholdelse og inspektion.

3.2.3.

Når det drejer sig om ikke rent hydraulisk transmission, skal traktoren være styrbar, også når de hydrauliske eller pneumatiske dele af transmissionen svigter.

3.2.4.

Styreapparater med rent hydraulisk transmission og med anvendelse af særlige anordninger skal opfylde følgende betingelser:

3.3.1.

Alle hjul kan være styrende hjul.

3.4.1.

De særlige anordninger, som anvendes i de forskellige typer styreapparater, accepteres under følgende omstændigheder:

2.1.

Alle traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere end 30 km/h skal være udstyret med et speedometer, der opfylder kravene i dette bilag.

2.2.

Hvis speedometeret har en skala, som adskiller sig fra et digitalt display, skal den være let læselig.

2.3.

Nøjagtigheden af speedometerudstyret skal prøves i henhold til følgende fremgangsmåde:

2.4.

1.

ISO 5721-1:2013 om fremadrettet synsfelt og rudeviskere

2.

Den del, der vedrører synsfelt ved traktorens side, i ISO 5721-2:2014 om synsfelt til siden og bagud for føreren af landbrugstraktorer.

2.4.4.1.

Den regelmæssige lysgennemgang må ikke være under 70 %.

2.4.4.2.

Forruden skal være korrekt monteret i forhold til referencepunktet for førerens øjne.

2.4.4.3.

Køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 40 km/h skal være udstyret med en type sikkerhedsrudemateriale som specificeret i bilag 4, bilag 5, bilag 6, bilag 8 eller bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I.

2.4.4.4.

Køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h skal være udstyret med en type sikkerhedsrudemateriale som omhandlet i punkt 2.4.4.3 med undtagelse af bilag 5 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I.

2.4.5.1.

Sikkerhedsruden skal have en regelmæssig lysgennemgang på mindst 70 %.

2.4.5.2.

Sikkerhedsrudemateriale i plast, som er påkrævet af hensyn til førerens udsyn bagud, skal foruden det i punkt 2.4.3 omhandlede typegodkendelsesmærke være forsynet med symbolet A/L eller B/L som omhandlet i punkt 5.5.5 og 5.5.7 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I.

2.4.5.3.

Sikkerhedsrudemateriale, som ikke er påkrævet for førerens synsfelt bagud eller til siden skal foruden det i punkt 2.4.3 omhandlede typegodkendelsesmærke være forsynet med symbolet V som omhandlet i punkt 5.5.2 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I, såfremt lysgennemgangen er mindre end 70 %.

2.4.5.4.

Sikkerhedsrudemateriale i plast, som ikke er påkrævet af hensyn til førerens udsyn bagud, skal foruden det i punkt 2.4.3 omhandlede typegodkendelsesmærke være forsynet med et af symbolerne i punkt 5.5.5, 5.5.6 og 5.5.7 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I.

2.4.5.5.

For så vidt angår sikkerhedsruder i plast finder bestemmelserne om modstandsdygtighed over for slid, jf. punkt 2.4.5.2, ikke anvendelse på soltage og ruder placeret i køretøjets tag. Der kræves ikke symbol eller prøvning for slid.

2.1.

Indvendige førerspejle tilhører gruppe I. Udvendige førerspejle tilhører gruppe II. Traktorer skal være udstyret med to førerspejle i klasse II og eventuelt med et førerspejl i klasse I, som er forsynet med typegodkendelsesmærket i FN/ECE-regulativ nr. 46 som opført i bilag I i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 167/2013 og bilag XX til nærværende forordning.

2.2.

Førerspejle skal anbringes på en sådan måde, at deres indstilling bibeholdes under normale kørselsforhold.

2.3.

Køretøjer udstyret med saddel og styr skal opfylde kravene i FN/ECE-regulativ nr. 81 som opført i bilag I i stedet for kravene i punkt 2.1 og 2.2 og punkt 3-6.

2.4.

Supplerende spejle til overvågning af redskaber under arbejdet behøver ikke at være typegodkendt, men skal være anbragt i overensstemmelse med kravene i punkt 3.1-3.5.

3.1.

Det udvendige førerspejl i klasse II skal være placeret således, at føreren fra sit sæde ved normal kørestilling har oversigt over det i punkt 5 angivne vejstykke.

3.2.

Det udvendige førerspejl skal være synligt gennem den del af forruden, der dækkes af forrudeviskerne, eller gennem sideruderne, såfremt traktoren er forsynet dermed.

3.3.

De udvendige førerspejle må ikke rage længere ud over yderfladerne af selve traktoren eller enheden af traktor med påhængskøretøj end nødvendigt for overholdelse af bestemmelserne om synsfelt i punkt 5.

3.4.

Såfremt underkanten af det udvendige førerspejl befinder sig i en højde af under 2 m over kørebanen, når traktoren er i belastet tilstand, må det udvendige førerspejl ikke rage mere end 0,20 m ud over den største bredde af selve traktoren eller enheden af traktor med påhængskøretøj målt uden førerspejl.

3.5.

Under de betingelser, der er anført i punkterne 3.3 og 4.3 må de udvendige førerspejle rage ud over den af myndighederne tilladte maksimale traktorbredde.

4.1.

Et indvendigt førerspejl skal kunne indstilles af føreren siddende i førersædet i normal stilling.

4.2.

Føreren skal kunne indstille det udvendige førerspejl uden at forlade førerpladsen. Spejlets fastspænding i den ønskede stilling kan foretages udefra.

4.3.

Bestemmelserne i punkt 4.2 gælder ikke for udvendige førerspejle af den type, der giver efter for stød og automatisk går tilbage til deres udgangsstilling, eller som kan rettes ind uden brug af værktøj.

5.1.

Synsfeltet for det venstre eller højre udvendige førerspejl skal være således, at føreren bagud kan se helt til horisonten i det mindste for den lige vejstrækning, der befinder sig til henholdsvis til venstre og højre for det plan, der er parallelt med det vertikale midterplan i længderetningen, og som går gennem henholdsvis det yderste venstre eller højre punkt af den samlede bredde for enheden af traktor med påhængskøretøj.

5.2.

Fabrikanterne kan vælge enten at anvende kravene i punkt 5.1 eller kravene i ISO 5721-2:2014.

1.1.

»virtuelle terminaler«: elektroniske mobile informationssystemer med skærme, der giver operatøren visuelle statusinformationer om køretøjet og dets systemer, og som giver ham mulighed for at overvåge og kontrollere forskellige funktioner via en berøringsfølsom skærm eller et tastatur.

1.2.

Betjeningspaneler med tilknytning til virtuelle terminaler skal opfylde ISO 15077:2008 (bilag B).

1.3.

Førerinformationssystemer skal være konstrueret, så de distraherer føreren så lidt som muligt og samtidig giver ham den fornødne information.

1.

Hvis der er monteret lygter og lyssignalanordninger på køretøjer i klasse T og C, skal disse opfylde alle de relevante krav i de FN/ECE-regulativer, som gælder for disse køretøjer, som opført i bilag I.

2.

Glødelamper, gasudladningslamper og LED-moduler til lys og lyssignalanordninger, monteret på køretøjer i klasse R, skal opfylde alle de relevante krav i henholdsvis FN/ECE-regulativ nr. 37, 99 og 128 som opført i bilag I.

3.

Hvis der er monteret lygter og lyssignalanordninger på køretøjer i klasse R og S, skal disse opfylde alle de relevante krav for køretøjer i klasse O i FN/ECE-regulativerne som opført i bilag I.

1.1.

»tværplan«: et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen

1.2.

»uafhængige lygter«: lygter med særskilte lygteglas, særskilte lyskilder og særskilte lygtehuse

1.3.

»sammenbyggede lygter«: lygter med særskilte lygteglas og lyskilder, men med fælles lygtehus

1.4.

»kombinerede lygter«: lygter med særskilte lygteglas, men med samme lyskilde og samme lygtehus

1.5.

»i hinanden indbyggede lygter«: lygter med særskilte lyskilder (eller en enkelt lyskilde, der fungerer under forskellige vilkår), med delvis eller fuldstændig fælles lygteglas og med samme lygtehus

1.6.

»bevægelige lygter«: på traktoren monterede lygter, som kan bevæges i forhold til traktoren uden at tages af

1.7.

»fjernlyslygte«: en lygte, der har til formål at belyse vejen på en stor strækning foran køretøjet

1.8.

»nærlyslygte«: en lygte, der har til formål at belyse vejen foran køretøjet uden at blænde eller volde unødig gene for førerne af modgående køretøjer eller andre trafikanter

1.9.

»lygte, som kan skjules«: en forlygte, der kan skjules helt eller delvis, når den ikke er i brug. Dette kan opnås ved hjælp af et bevægeligt dæksel, ved ændring af lygtens stilling eller andre passende midler. Betegnelsen »indtrækkelig lygte« benyttes mere specielt om en lygte, som, når den ændrer position, kan trækkes ind i karrosseriet

1.10.

»tågeforlygte«: den lygte, der skal forbedre belysningen af vejen i tåge, snevejr og regnvejr eller i tilfælde af støvskyer

1.11.

»baklygte«: en lygte, der skal belyse vejstrækningen bag køretøjet og advare andre trafikanter om, at køretøjet bakker eller skal til at bakke

1.12.

»retningsviserblinklygte«: en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre

1.13.

»havariblink«: en anordning, som muliggør, at alle køretøjets blinklys virker samtidig; det har til formål at advare andre trafikanter om en særlig fare, som traktoren midlertidigt udgør for disse

1.14.

»stoplygte«: en lygte, som skal advare trafikanter bag køretøjet om, at køretøjets bevægelse i længderetningen forsætlig nedbremses

1.15.

»bagnummerpladebelysning«: forstås en anordning, der har til formål at belyse bagnummerpladen; den kan bestå af flere optiske dele

1.16.

»positionslygter fortil«: lygter, der tjener til at angive køretøjets tilstedeværelse samt dets bredde set forfra

1.17.

»baglygte«: lygter, der tjener til at angive køretøjets tilstedeværelse samt dets bredde set bagfra

1.18.

»tågebaglygte«: en lygte, der skal gøre traktoren mere synlig bagfra i tæt tåge

1.19.

»parkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på et parkeret køretøj i bebygget område. Den erstatter under disse omstændigheder positionslygterne fortil og baglygterne

1.20.

»markeringslygte« en lygte, der anbringes så tæt som muligt ved afgrænsningen af køretøjets største bredde og så højt som muligt på det, og som har til formål at angive køretøjets største bredde. Den har til formål for visse køretøjers vedkommende at supplere positionslygterne fortil og baglygterne og særlig henlede opmærksomheden på køretøjets dimensioner

1.21.

»arbejdslygte«: en lygte, der har til formål at belyse et arbejdssted eller en arbejdsproces

1.22.

»refleksanordning«: en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren. I dette bilag betragtes følgende ikke som refleksanordninger:

1.23.

»sidemarkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse, når det ses fra siden

1.24.

»kørelyslygte«: en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet lettere synligt under kørsel i dagslys

1.25.

»kurvelyslygte«: en lygte, der giver yderligere oplysning af den del af vejen, der befinder sig nær køretøjets forreste hjørne i den side, som køretøjet skal til at dreje mod

1.26.

»udvendig omgivelsesbelysning«: en lygte, der anvendes til at give ekstra belysning for at hjælpe førerens og passagerernes ind- og udstigning eller for at gøre det lettere at læsse bilen

1.27.

»manøvreringslygte«: en lygte, der anvendes til at give supplerende belysning ved køretøjets side, til hjælp ved langsomme manøvrer

1.28.

»adaptivt forlygtesystem«: en lysanordning godkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 123, som opført i bilag I, hvor lysstrålerne har forskellige karakteristika med henblik på automatisk tilpasning til forskellige forhold for brug af nærlys og, hvis relevant, fjernlys.

1.29.

»lysflade«: hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan for fjernlyslygte med reflektor, nærlyslygte med reflektor, tågeforlygte med reflektor - for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog projektionsglassets projektion. Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning.

Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen

1.30.

»lysflade«: den retvinklede projektion af lyssignalet på et plan vinkelret på referenceaksen, og som berører lyssignalets glas udvendigt; denne projektion begrænses af de i dette plan liggende lygterande, hvorved hver rand for sig nedsætter lyssignalets totale lysstyrke i referenceaksens retning til 98 % for positionslygter fortil, parkeringslygter, fjernlyslygter, nærlyslygter og tågebaglygter uden reflektor

Hvis der er tale om en lyssignalanordning, hvis lysflade helt eller delvist omslutter en anden funktions lysflade eller en ikke-oplyst flade, kan lysfladen anses for at være den lysemitterende flade

1.31.

»lysflade«: for en refleksanordning, et signalpanel eller signalfolie: projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på referenceaksen, afgrænset af planer, som går gennem de angivne yderkanter på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse, som angivet af ansøgeren under komponentgodkendelsesproceduren for refleksanordninger. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer

1.32.

»udvendig lysemitterende flade«: den del af den udvendige overflade af et transparent lygteglas, der indeslutter lygten eller lyssignalanordningen og gør det muligt for denne at udsende lys

1.33.

»synlig overflade«: i en bestemt iagttagelsesretning enten den retvinklede projektion af grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside eller projektionen af den lysemitterende flade i et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt.

1.34.

»referenceakse«: lygten/lyssignalets karakteristiske akse, der fastlægges af lygtefabrikanten og tjener som udgangsretning (H = 0°, V = 0°) for synsfelterne ved de fotometriske målinger og ved monteringen på køretøjet

1.35.

»referencecentrum«: det af lygtefabrikanten angivne skæringspunkt mellem referenceaksen og den ydre lysemitterende flade

1.36.

»vinkler for geometrisk synlighed«: de vinkler, der afgrænser området inden for den mindste rumvinkel, hvori lygtens synlige overflade skal kunne ses. Rumvinklens område bestemmes af de afsnit, den skærer af en kugle med centrum i referencecentret og storcirkel parallelt med jorden. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler β svarer til længde, og de lodrette vinkler α svarer til bredde

1.37.

»yderste udvendige kant« på hver side af køretøjet det plan, der er parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, og som går gennem det yderste punkt på køretøjets bredeste sted, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:

1.38.

»total bredde«: afstanden mellem de to vertikale planer som defineret for yderste udvendige kant ovenfor

1.39.

»enkeltlygte«:

1.40.

»to lygter« forudsat lygterne er anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen, en enkelt, båndformet lysemitterende flade, som er mindst 0,8 m i længden og i begge sider højst 0,4 m fra køretøjets yderste kant. Fladen oplyses af mindst to lyskilder, anbragt så tæt ved dens yderpunkter som muligt. Den lysemitterende flade kan bestå af en række elementer, som er anbragt ved siden af hinanden, forudsat at de enkelte lysemitterende fladers projektion på samme tværplan dækker mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed den kan omskrives

1.41.

»afstand mellem to lygter«, som vender i samme retning: afstanden mellem de retvinklede projektioner af omridsene af de to lysflader på et plan, der er vinkelret på de pågældende referenceakser

1.42.

»valgfri«: fabrikanten kan udføre monteringen efter eget valg

1.43.

»funktionskontrol«: et lys- eller lydsignal (eller et tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, og om den fungerer korrekt eller ikke

1.44.

»farven på det lys, der udsendes af en anordning«: farven på det lys, der udsendes som specificeret i FN/ECE-regulativ nr. 48 som opført i bilag I

1.45.

»synlighedsmærkning«: en anordning, der skal øge et køretøjs synlighed, når dette ses fra siden eller bagfra (og for påhængskøretøjer også forfra), ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren

1.46.

»indikator for tilslutningskontrol«: kontrolindikator, der angiver, at en anordning er tilsluttet, men ikke viser, om den fungerer korrekt eller ikke.

1.47.

»bagudvendende refleksafmærkning til langsomtkørende køretøjer«: en trekantet afmærkning med afskårne hjørner med et karakteristisk mønster belagt med retroreflekterende og fluorescerende materiale eller anordninger (klasse 1) eller udelukkende med retroreflekterende materiale eller anordninger (klasse 2) (jf. f.eks. FN/ECE regulativ nr. 69 som opført i bilag I):

1.48.

»par«: et sæt lygter med samme funktion i køretøjets venstre og højre side

1.49.

»H-plan«: det horisontale plan, der omfatter lygtens referencecentrum

1.50.

»lysfunktion«: det lys, der udsendes af en anordning for at belyse vej og genstande i køretøjets bevægelsesretning

1.51.

»lyssignalfunktion«: det lys, der udsendes eller reflekteres af en anordning for visuelt at signalere køretøjets tilstedeværelse, identifikation og/eller retningsændring over for andre trafikanter

1.52.

»lyskilde«: et eller flere elementer til synlig stråling, som kan være samlet med en eller flere gennemsigtige omslutninger og med en sokkel til mekanisk og elektrisk tilslutning.

En lyskilde kan også være den yderste udgang af en lysleder som del af et distribueret lys- eller lyssignalsystem uden indbygget ydre lygteglas

1.53.

»lysemitterende flade«: på en belysningsanordning, lyssignalanordning eller refleksanordning: overfladen som angivet på tegningen i fabrikantens ansøgning om godkendelse.

2.1.

en beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til ydre dimensioner og form og antal og placering af lygter og lyssignalanordninger; den behørigt identificerede køretøjstype skal angives

2.2.

en liste over de anordninger, der ifølge fabrikantens angivelser indgår i belysnings- og lyssignalsystemet; denne liste kan omfatte flere typer til hver funktion og kan desuden med hensyn til hver funktion indeholde den supplerende anmærkning »eller tilsvarende anordninger«

2.3.

et diagram over lys- og lyssignaludstyret som helhed med angivelse af de forskellige anordningers placering på køretøjet

2.4.

en eller flere tegninger af hver lygte, der viser lysfladen for en lygte, en belysningsanordning eller en signallygte, der ikke er en refleksanordning.

Den lysemitterende flade på en lygte, en lyssignalanordning eller en refleksanordning skal angives i overensstemmelse med en af følgende betingelser:

2.5.

Til den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, indleveres et ulastet køretøj monteret med et komplet sæt lys- og lyssignalgivningsudstyr, der er repræsentativ for den køretøjstype, der søges godkendt.

5.6.1.

være symmetrisk monteret i forhold til midterplanet i længderetningen

5.6.2.

være indbyrdes symmetriske i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen

5.6.3.

opfylde samme forskrifter med hensyn til kolorimetri og

5.6.4.

have stort set samme fotometriske egenskaber.

5.8.1.1.

De fotometriske og kolorimetriske forskrifter for lygten skal være opfyldt, når alle andre funktioner, som lygten er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med, er OFF (slukket).

Når en positionslygte eller en baglygte er gensidigt indbygget med en eller flere andre funktioner, som kan aktiveres sammen med den, skal farveforskrifterne for disse andre funktioner være opfyldt, når de gensidigt indbyggede funktioner og positionslygten og baglygten er ON (tændt).

5.8.1.2.

Stoplygter og retningsviserblinklygter må ikke være gensidigt indbygget.

5.8.1.3.

Hvis stoplygter og retningsviserblinklygter er sammenbyggede, skal følgende forskrifter være opfyldt:

5.8.2.1.

enten skal det samlede område af projektionen af en særskilt del på et plan, der tangerer den udvendige overflade på det udvendige lygteglas og er vinkelret på referenceaksen mindst dække 60 % af det mindste rektangel, hvormed den nævnte projektion kan omskrives, eller afstanden mellem to tilstødende/tangentielle særskilte dele må ikke være mere end 15 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen. Dette krav finder ikke anvendelse på en refleksanordning

5.8.2.2.

eller, hvis der er tale om samvirkende lygter, må afstanden mellem tilstødende synlige overflader referenceaksens retning ikke være mere end 75 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen.

5.11.1.

For så vidt angår synlighed af rød lygte fremad må den synlige overflade af en rød lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 1, som angivet i tillæg 1.

5.11.2.

For så vidt angår synlighed af hvidt lys bagud, bortset fra baklygter og hvide synlighedsmærkning på siden, må den synlige overflade af en hvid lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m bag køretøjets bageste ende (jf. tillæg 1).

5.11.3.

Set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer:

5.12.1.

når positionslygterne fortil og baglygterne er tændt (ON) som parkeringslys sammen med sidemarkeringslygter, når disse er kombineret eller gensidigt indbygget med nævnte lamper

5.12.2.

for positionslygter fortil, når deres funktion erstattes, jf. punkt 5.13.1.

5.13.1.1.

de elektriske forbindelser er udført således, at positionslygterne fortil ved svigt af en af disse lysanordninger automatisk reaktiveres, og

5.13.1.2.

den erstattende lygte/funktion opfylder kravene for den relevante positionslygte i punkt 6.8.1-6.8.6, og

5.13.1.3.

prøvningsrapporterne for de lygter, der erstatter positionslygten, på tilfredsstillende vis godtgør overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.13.1.2 ovenfor.

5.15.1.

fjernlyslygte: hvidt

5.15.2.

nærlyslygte: hvidt

5.15.3.

tågeforlygte: hvidt eller selektivt gult

5.15.4.

baklygte: hvidt

5.15.5.

retningsviserblinklygte: ravgult

5.15.6.

havariblink: ravgult

5.15.7.

stoplygte: rødt

5.15.8.

anbringelse af nummerplade bagtil: hvidt

5.15.9.

positionslygte fortil: hvidt

5.15.10.

baglygte: rødt

5.15.11.

tågebaglygte: rødt

5.15.12.

parkeringslygte: foran hvidt, bagpå rødt; ravgult, hvis de er indbygget i sideblinklygterne eller sidemarkeringslygterne.

5.15.13.

sidemarkeringslygte: ravgult; er den bagerste sidemarkeringslygte sammenbygget eller kombineret med eller indbygget i baglygten, den bagudrettede endemarkeringslygte, tågebaglygten eller stoplygten, eller er den sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med den bagudvendende refleksanordning, kan det dog være rødt

5.15.14.

endemarkeringslygte: foran hvidt, bagpå rødt

5.15.15.

kørelyslygte: hvidt

5.15.16.

bageste refleksanordning, ikke-trekantet: rødt

5.15.17.

bageste refleksanordning, trekantet: rødt

5.15.18.

forreste refleksanordning, ikke-trekantet: hvidt eller farveløst

5.15.19.

forreste refleksanordning, ikke-trekantet: ravgult; er den bagudvendende siderefleksanordning sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med baglygten, den bagudrettede markeringslygte, tågebaglygten, stoplygten, den røde, bagudrettede sidemarkeringslygte, eller den bagudrettede ikke-trekantede refleksanordning, kan det dog være rødt.

5.15.20.

kurvelyslygter: hvidt

5.15.21.

synlighedsmærkning: hvidt eller gult til siden rødt eller gult bagud

5.15.22.

udvendig omgivelsesbelysning: hvidt

5.15.23.

manøvreringslygte: hvidt.

5.16.2.1.

ved svigt af den kraft, der bevæger lygten

5.16.2.2.

ved brud (utilsigtet), forstyrrelse, kortslutning ved stelforbindelse i strømkredsen, fejl i den hydrauliske eller pneumatiske forbindelse, bowdenkabler, solenoider eller andre dele, der styrer eller overfører kraften, der aktiverer tildækningsanordningerne.

5.17.1.1.

disse lygter forbliver fastgjort til traktoren, når deres placering ændres

5.17.1.2.

disse lygter kan fastlåses i den stilling, der er påkrævet af hensyn til vejtrafikken. Fastlåsningen skal være automatisk.

Ved bestemmelse af lysfladens nedre, øvre og sideværts grænser, må der kun anvendes skærme med horisontale eller vertikale kanter til at kontrollere afstanden til køretøjets ydre kanter og højden over jorden.

For andre aspekter af lysfladen, f.eks. afstanden mellem to lygter eller funktioner, anvendes formen af denne lysflades omkreds. Skærmene skal forblive parallelle, men kan vendes i andre retninger.

6.1.4.1.

I bredden: De ydre kanter af lysfladen må i intet tilfælde være anbragt nærmere ved afgrænsningen af køretøjets største bredde end yderkanterne af den lysende flade på lygter til nærlys.

6.1.4.2.

I højden: Ingen særlige forskrifter.

6.1.4.3.

I længden: Foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.

6.1.9.1.

Den samlede lysstyrke for fjernlyslygter, der kan tændes samtidigt, må ikke være over 430 000 cd, hvilket svarer til en referenceværdi på 100.

6.1.9.2.

Denne maksimale lysstyrke er summen af de enkelte lygters referencemærker. Til de forlygter, der er mærket R eller CR, gives referencemærket 10.

6.2.4.1.

I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.2.4.2.

I højden:

6.2.4.3.

I længden: Så langt fortil på køretøjet som muligt; under ingen omstændigheder må lyset genere føreren, hverken direkte eller indirekte via førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet.

Geometrisk synlighed

:

Denne er bestemt ved vinklerne for geometrisk synlighed α og β.

α= 15° opad og 10° nedad

β= 45° udad og 5° indad.

6.2.6.1.1.

Når højden af lygter til nærlys er over eller lig med 500 mm og under eller lig med 1 500 mm, skal en sænkning på mellem 0,5 og 6 % af disses lyskegle kunne gennemføres.

6.2.6.1.2.

Fjernlyslygterne skal, målt 15 m fra lygten, have en sådan retning, at den vandrette linje, som adskiller det belyste område fra det ikke-belyste område, ligger i en højde, der kun er lig med halvdelen af afstanden mellem vejbanen og lygtens centrum.

6.2.6.2.1.

En anordning til forlygteindstilling kan være automatisk eller manuel.

6.2.6.2.2.

Anordninger, der indstilles manuelt, enten kontinuerligt eller ikke-kontinuerligt, skal have en stopposition, hvor lygterne kan bringes tilbage til udgangsstillingen ved hjælp af de sædvanlige indstillingsskruer eller lignende.

Disse manuelle indstillingsanordninger skal kunne betjenes fra førersædet.

Trinløse indstillingsanordninger skal være forsynet med en mærkning, som angiver de belastningstilstande, der kræver justering af nærlyset.

6.2.6.2.3.

Nærlyset må ikke kunne bringes i en position, hvor nedblændingen er mindre, end det var i den oprindelige justering.

6.3.4.1.

I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.3.4.2.

I højden: Mindst 250 mm over vejbanen. Ingen del af lysfladen må befinde sig over det højeste punkt på nærlyslygtens lysende flade.

6.3.4.3.

I længden: Så langt fortil på køretøjet som muligt; under ingen omstændigheder må lyset genere føreren, hverken direkte eller indirekte via førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet.

Geometrisk synlighed

:

Denne er bestemt ved vinklerne for geometrisk synlighed α og β.

α= 5° opad og 10° nedad.

β= 45° udad og 5° indad.

6.4.4.1.

I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.4.4.2.

I højden: Mindst 250 mm og højst 1 200 mm over vejbanen.

En øget højde på op til 4 000 mm tillades dog, hvis køretøjets form, opbygning, konstruktion eller anvendelsesforhold gør det umuligt at overholde værdien på højst 1 200 mm.

I sidstnævnte tilfælde skal lygten være monteret med en nedadgående hældning på mindst 3° ved en monteringshøjde på over 2 000 mm og højst 3 000 mm og mindst 6° ved en højde på over 3 000 mm og højst 4 000 mm.

Ingen hældning er nødvendig for en monteringshøjde på op til 2 000 mm.

6.4.4.3.

I længden: Bag på køretøjet.

Geometrisk synlighed

:

Denne er bestemt ved vinklerne for geometrisk synlighed α og β.

α= 15° opad og 5° nedad

β= 45° til højre og til venstre, hvis der kun er en lygte

β= 45° udefter og 30° indefter, hvis der er to lygter.

—

motoren kører

—

eller en af de anordninger, der styrer start og stop af motoren, er i en stilling, hvor motordrift er mulig.

6.5.3.1.

Retningsviserblinklygterne fortil og de supplerende retningsviserblinklygter på siden kan være uafhængige, sammenbyggede eller kombinerede.

6.5.3.2.

For påhængskøretøjer og trukne maskiner:

To retningsviserblinklygter bagtil (kategori 2)

6.5.4.1.

I bredden: Bortset fra retningsviserblinklygter af kategori 1 på monteringstegning C og for supplerende retningsviserblinklygter må kanten af den lysflade, der er fjernest fra køretøjets lodrette midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra afgrænsningen af køretøjets største bredde. Mindste afstand mellem de indvendige kanter af et lygtepars to lysende flader skal være 500 mm.

Når den lodrette afstand mellem retningsviserblinklys bagtil og baglygten er mindre end eller lig med 300 mm, må afstanden mellem afgrænsningen af køretøjets største bredde og den udvendige kant af retningsviserblinklys bagtil ikke være mere end 50 mm større end afstanden mellem afgrænsningen af køretøjets største bredde og baglygten i samme side.

For retningsviserblinklys fortil skal den lysende flade være i en afstand af mindst 40 mm fra den lysende flade på nærlyslygter og tågeforlygter, såfremt disse er monterede.

En mindre afstand er tilladt, hvis lysstyrken i retningsviserblinklygtens referenceakse er mindst 400 cd.

6.5.4.2.

I højden: Over vejbanen mindst 400 mm og højst 2 500 mm og op til 4 000 mm for yderligere retningsviserblinklygter.

For køretøjer med en største bredde på op til 1 300 mm: ikke mindre end 350 mm over vejbanen.

6.5.4.3.

I længden: Afstanden mellem lysfladernes referencecentrum på retningsviserblinklygten i kategori 1 (tegning B), retningsviserblinklygten i kategori 5 (tegning B og C) og det tværplan, som fortil afgrænser traktorens største længde, må ikke overstige 1 800 mm. Hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde minimumsvinklerne for synlighed, kan denne afstand øges til 2 600 mm.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: Se tillæg 2.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret.

S1- eller S2-anordninger som omhandlet i FN/ECE-regulativ nr. 7: Traktorer og køretøjer i klasse R og S skal være udstyret med sådanne stoplygter.

S3- eller S4-anordninger som omhandlet i FN/ECE-regulativ nr. 7: Traktorer og køretøjer i klasse R og S kan være udstyret med sådanne stoplygter.

6.7.2.1.

Undtagen hvis der er monteret en anordning af kategori S3 eller S4, kan der monteres to ekstra anordninger af kategori S1 eller S2 på køretøjer.

6.7.2.2.

Dog kan der, hvis køretøjets midterplan i længderetningen ikke går gennem et fast karrosseripanel, men i stedet adskiller en eller to bevægelige køretøjskomponenter (f.eks. døre), og der ikke er tilstrækkelig plads til, at én anordning af kategori S3 eller S4 kan monteres over sådanne bevægelige dele i midterplanet i længderetningen, enten:

6.7.4.1.

I bredden:

Er der efter bestemmelserne i punkt 6.7.2 tilladt montering af én anordning af kategori S3 eller S4 forskudt i forhold til midterplanet i længderetningen, må afstanden derfra til anordningens referencecentrum højst være 150 mm.

6.7.4.2.

I højden:

Køretøjer kan udstyres med yderligere to anordninger af kategori S1 eller S2:

Mindst 400 mm og højst 4 000 mm over jorden.

6.7.4.3.

I længden:

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 45° udad og 5° indad.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret.

6.8.4.1.

I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Mindste afstand mellem de indvendige kanter af de to lysflader skal være mindst 500 mm.

6.8.4.2.

I højden: Mindst 400 mm og højst 2 500 mm over jorden.

På køretøjer, der er udstyret til montering af anordninger fortil, som kan spærre for udsynet til positionslygterne fortil, kan der monteres to supplerende positionslygter fortil i en højde, der ikke overstiger 4 000 mm.

6.8.4.3.

I længden: Ingen særlige forskrifter under forudsætning af, at positionslygterne er rettet fremad, og at de i punkt 6.8.5 angivne vinkler for geometrisk synlighed overholdes.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: For begge positionslygter fortil: eller 10° indad og 80° udad. Dog kan vinklen på 10° indad nedsættes til 5°, hvis køretøjets konstruktion ikke gør det muligt at overholde 10°. For køretøjer, hvis største bredde ikke overstiger 1 400 mm, kan denne vinkel reduceres til 3°, hvis traktorens konstruktion ikke gør det muligt at overholde 10°.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtehøjden over vejbanen er under 1 900 mm, og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm.

6.9.4.1.

I bredden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.9.5.1 må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant.

Mindste afstand mellem de to lysfladers inderste kanter skal være 500 mm. Denne afstand kan nedsættes til 400 mm, hvis køretøjets største bredde er mindre end 1 400 mm.

6.9.4.2.

I højden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.9.5.1 omhandlede: mindst 400 mm og højst 2 500 mm over jorden.

For køretøjer med en største bredde på op til 1 300 mm: ikke mindre end 250 mm over vejbanen.

6.9.4.3.

I længden: Bag på køretøjet. Højst 1 000 mm fra det bageste punkt på køretøjet.

Dele af køretøjet, der rager mere end 1 000 mm ud over lysfladen for baglygterne, skal være forsynet med en yderligere baglygte.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: For begge positionslygter bagtil: Enten 45° indad og 80° udad og 80° indad og 45° udad.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Vinklen under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtehøjden over vejbanen er under 1 900 mm, og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm.

6.9.5.1.

Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire baglygter, som opfylder følgende monteringsforskrifter:

6.10.4.1.

I bredden: Når der kun er en tågebaglygte, skal den anbringes på den side af køretøjets lodrette midterplan i længderetningen, der er modsat den i registreringslandet påbudte vejbane. I alle tilfælde skal afstanden mellem tågebaglygten og stoplygten være større end 100 mm.

6.10.4.2.

I højden: Over vejbanen: mindst 400 mm og højst 1 900 mm, eller højst 2 500 mm, hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde nævnte grænse på 1 900 mm.

6.10.4.3.

I længden: Bag på køretøjet.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 25° indad og udad.

Lodret vinkel: 5° over og under vandret.

6.11.4.1.

I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Hvis der er et lygtepar, skal de være anbragt på hver side af køretøjet.

6.11.4.2.

I højden: Mindst 400 mm og højst 2 500 mm over jorden.

6.11.4.3.

I længden: Ingen særlige forskrifter.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 45° udad, fremad og bagud.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtens højde over vejbanen er mindre end 1 500 mm og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm.

6.12.4.1.

I bredden: Så nær køretøjets yderste kant som muligt.

6.12.4.2.

I højden: Så højt som det er foreneligt med kravet om placering i forhold til bredden og lygternes symmetri.

6.12.4.3.

I længden: Ingen særlige forskrifter.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 80° udad

Lodret vinkel: 5° over og 20° under vandret.

6.14.4.1.

I bredden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.14.5.1 må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Afstanden mellem refleksanordningernes inderkanter skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.14.4.2.

I højden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.14.5.1 mindst 400 mm og højst 900 mm over vejbanen.

For køretøjer med en største bredde på op til 1 300 mm: ikke mindre end 250 mm over vejbanen.

Den øverste grænse kan forøges til højst 1 200 mm, når det ikke er muligt at overholde højden på 900 mm uden at anvende monteringsanordninger, der er tilbøjelige til let at blive beskadiget eller ødelagt.

6.14.4.3.

I længden: Ingen særlige forskrifter.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 30° indad og udad.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 5°, hvis refleksanordningens højde er mindre end 750 mm.

6.14.5.1.

Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire refleksanordninger, som opfylder følgende monteringsforskrifter:

6.15.4.1.

I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.15.4.2.

I højden: Mindst 400 mm og højst 900 mm over vejbanen.

Den øverste grænse kan forøges til højst 1 500 mm, når det ikke er muligt at overholde højden på 900 mm uden at anvende monteringsanordninger, der er tilbøjelige til let at blive beskadiget eller ødelagt.

6.15.4.3.

I længden: En refleksanordning må højst befinde sig 3 m fra køretøjets forreste punkt, og enten samme refleksanordning eller en anden refleksanordning må højst befinde sig 3 m fra køretøjets bageste punkt. Afstanden mellem to refleksanordninger på samme side af køretøjet må ikke være større end 6 m.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 20° udad, fremad og bagud.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 5°, hvis refleksanordningens længde er mindre end 750 mm.

6.17.4.1.

I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. For køretøjer i klasse R og S må denne afstand højst være 150 mm.

Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.17.4.2.

I højden: Mindst 300 mm og højst 1 500 mm over jorden. Hvis dette ikke er muligt på grund af udformningen placeres refleksanordningerne fortil så lavt som muligt.

6.17.4.3.

I længden: Foran på køretøjet.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 30° indad og udad.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

6.17.5.1.

Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire refleksanordninger fortil, som opfylder følgende monteringsforskrifter:

6.18.4.1.

I bredden: Ingen særlige forskrifter.

6.18.4.2.

I højden: Mindst 250 mm og højst 2 500 mm over jorden.

6.18.4.3.

I længden: Mindst en sidemarkeringslygte skal være anbragt på køretøjets midterste tredjedel, og den forreste sidemarkeringslygte må ikke være mere end 3 m fra forenden. Afstanden mellem to sidemarkeringslygter må ikke være over 3 m. Kan dette krav ikke opfyldes på grund af køretøjets opbygning, konstruktion eller anvendelse, kan afstanden øges til 4 m.

Geometrisk synlighed

Vandret vinkel: 45° fremad og bagud. Denne værdi kan dog reduceres til 30°.

Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis sidemarkeringslygten er anbragt mindre end 750 mm over jorden.

Vandret

:

20° udad og 20° indad.

Lodret

:

10° opad og 10° nedad.

Vandret

:

30° til 60° udad.

Lodret

:

10° opad og 10° nedad.

6.20.7.1.

Kurvelyslygten den ene side af køretøjet må kun tændes automatisk, når retningsviserblinklygterne i samme side af køretøjet er tændt og/eller, når styringsvinklen ændres fra ligeudkørsel og mod samme side af køretøjet.

Kurvelyslygten skal slukkes automatisk, når blinklyset slukkes og/eller styringsvinklen er tilbage i stillingen for ligeudkørsel.

6.20.7.2.

Når baklygten er tændt, må begge kurvelyslygter tændes samtidigt, uafhængigt af rattets eller blinklygternes stilling. I sådant tilfælde skal kurvelyslygterne slukke, når baklygten slukkes.

6.23.9.1

motoren er standset

6.23.9.2

en førerdør eller passagerdør er åben

6.23.9.3

en bagagerumsdør/-klap er åben.

a)

før køretøjet bringes i bevægelse første gang efter hver manuel aktivering af fremdriftssystemet, eller

b)

køretøjet sættes i bakgear, eller

c)

et kamerabaseret system, der bistår ved parkeringsmanøvrer, aktiveres.

6.25.4.1.

I bredden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.25.5.1 må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra traktorens midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Afstanden mellem refleksanordningernes inderkanter skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm.

6.25.4.2.

I højden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.25.5.1 mindst 400 mm og højst 1 500 mm over vejbanen.

6.25.4.3.

I længden: Ingen særlige forskrifter.

Geometrisk synlighed

:

Vandret vinkel: 30° indad og udad.

Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 5°, hvis refleksanordningens højde er mindre end 750 mm.

6.25.5.1.

Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire refleksanordninger, som opfylder følgende monteringsforskrifter:

Obligatorisk på køretøjer i klasse S med en samlet bredde på højst 2,55 m.

Valgfri på køretøjer i klasse S med en samlet bredde på højst 2,55 m.

I bredden:

Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 100 mm fra køretøjets yderste kant. Denne værdi kan øges, hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde værdien på 100 mm.

I højden:

Ingen særlige forskrifter.

I længden:

Ingen særlige forskrifter.

—

betjeningsorganernes udformning

—

taget

—

el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser.