This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R0208
Commission Delegated Regulation (EU) 2015/208 of 8 December 2014 supplementing Regulation (EU) No 167/2013 of the European Parliament and of the Council with regard to vehicle functional safety requirements for the approval of agricultural and forestry vehicles Text with EEA relevance
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/208 af 8. december 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår krav til køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer EØS-relevant tekst
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/208 af 8. december 2014 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår krav til køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer EØS-relevant tekst
EUT L 42 af 17.2.2015, p. 1–175
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force: This act has been changed. Current consolidated version: 10/05/2020
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32015R0208R(01) | (BG, HR, IT, HU, SK) | |||
Corrected by | 32015R0208R(02) | (DA, DE, FR, IT, SV) | |||
Corrected by | 32015R0208R(03) | (SK) | |||
Corrected by | 32015R0208R(04) | (PL) | |||
Corrected by | 32015R0208R(05) | (PL) | |||
Corrected by | 32015R0208R(06) | (RO) | |||
Corrected by | 32015R0208R(07) | (ES, MT) | |||
Corrected by | 32015R0208R(08) | (FI) | |||
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XIX nummer 2.6.1.a | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 1.2.6 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIII s. 4 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XX SECTION 5 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 4.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIII s. 2 nummer 1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIX nummer 2.6.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XX nummer 3.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.3.1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XXXIV nummer 1.3.a | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag V nummer 2.3 punktum 3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XX nummer 2.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XX nummer 2.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 4.3 led | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XVII nummer 1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 2.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XXXIII nummer 1.6 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XII nummer 6.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 2 nummer 3.1 stykke 3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 1.1.4 FR 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 2.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 5.1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.9.1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.3.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XVII nummer 1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 4.7 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 1.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 1.2.1 FR 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXII nummer 2.3.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 4.5.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 4.5.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 4.6 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 3.3.1 punktum 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIII SECTION 1 stykke 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag X | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XXXIII nummer 1.9 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 2.1.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XXXIV APP 2 nummer 3.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.9.1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXX nummer 2.2.6.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XX SECTION 6 punktum 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXVIII SECTION 7 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XII SECTION 3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 3 nummer 1.5 stykke 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XII SECTION 4 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXVII nummer 2.4.1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 3.3.2.4 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 1.4 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 1 tekst | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 1 FIGURE 4 titel | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 1.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 2.7 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 3 nummer 1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | artikel 2 nummer 5 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XX nummer 4.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XII nummer 6.25.5.1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.9.2.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 2.1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XII nummer 6.2.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XII nummer 6.1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.3.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 3.3.2.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 3.4.1 stykke 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 2 nummer 3.1 stykke 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 2.8 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XX nummer 3.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XXXIII nummer 1.8 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag III nummer 2.6 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XIII s. 2 nummer 1.1.3.2 FR | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag VII nummer 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XXXIII nummer 1.7 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXVII nummer 2.4.1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag V SECTION 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIX nummer 2.6.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXII nummer 1 stykke 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag XXXIV SECTION 8 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 2.1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 2 nummer 3.1 stykke 5 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXI nummer 1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIV | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXX nummer 2.2.4.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag V nummer 2.3 punktum 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIII s. 2 SECTION 4 titel | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 1.1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | artikel 5 nummer 3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XIII s. 2 nummer 3.1 P 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XII nummer 6.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 2.6 stykke 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXVI SECTION 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | artikel 2 nummer 12 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag V nummer 3.4.1.1 punktum 4 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXX nummer 2.2.6.3 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXV SECTION 3 stykke 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 3 nummer 1.4.2 stykke 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXIX SECTION 3 stykke 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 1 TABL 2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | artikel 2 nummer 6 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIII nummer 1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 1 FIGURE 5 titel | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV nummer 4.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXXIV APP 2 nummer 3.1 stykke 1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | bilag I tekst | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 1.2.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXIX SECTION 5 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | tilføjelse | artikel 2 nummer 13 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 1.1.1 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32016R1788 | erstatning | bilag XXII nummer 1.2 | 14/10/2016 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag XV s. 5 nummer 7.4.4 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XIV nummer 2.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | ophævelse | bilag XV s. 5 nummer 1.2 TEXT | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag IV nummer 2 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag XXI nummer 2.3 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | ophævelse | bilag IV nummer 1.2 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XXI nummer 2.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XXVIII nummer 2 led 2 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XII nummer 6.15.5 punktum | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag VII nummer 2 punktum | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XV s. 5 nummer 5.1.3 TEXT | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag V nummer 3.1.2 punktum 1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | ophævelse | bilag I tekst | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XII nummer 6.26.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XV s. 5 nummer 6.1 TEXT | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XII nummer 6.18.4.3 stykke | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | kapitel IV artikel 40a | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XII nummer 6.15.6 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XII nummer 6.15.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XII nummer 6.18.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XXXIV nummer 8 nummer (b) | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag I tekst | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XII APP 3 tekst | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | ophævelse | bilag IV nummer 1.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XV s. 5 nummer 7.4.2 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XXVII nummer 2.1 punktum 1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag XV s. 5 nummer 7.4 FR | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XXVI nummer 2.4.2 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XXXIV nummer 3.4.1 tekst | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag XXXIV nummer 2.9 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XV s. 5 nummer 7.1.2 TEXT | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag XXI nummer 2.3.2 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | ophævelse | bilag IV nummer 2 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XV s. 5 nummer 6.1.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag IV nummer 3 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag XXI nummer 2.3.1 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag IV nummer 4 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | tilføjelse | bilag XXI nummer 2.3.3 | 09/06/2018 | |
Modified by | 32018R0829 | erstatning | bilag XV s. 2 nummer 3.4.2.1 TEXT | 09/06/2018 | |
Modified by | 32020R0540 | erstatning (PL) | bilag XII nummer 6.19.7.1 stykke 2 | 10/05/2020 |
17.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 42/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/208
af 8. december 2014
om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 for så vidt angår krav til køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på godkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (1), særlig artikel 17, stk. 5, og artikel 49, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret. Derfor findes der en omfattende EU-typegodkendelsesordning og et styrket markedstilsynssystem for landbrugs- og skovbrugskøretøjer og deres systemer, komponenter og separate tekniske enheder som defineret i forordning (EU) nr. 167/2013. |
(2) |
Landbrugs- og skovbrugstraktorer, der falder ind under definitionen af »traktor« i artikel 3, stk. 8, i forordning (EU) nr. 167/2013, hvorpå der er monteret maskiner, skal være typegodkendt i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 77. |
(3) |
Med sådanne maskiner påmonteret kan traktorer anvendes til en lang række forskellige landbrugs- og skovbrugsopgaver, herunder specialiserede arbejdsopgaver. Derfor bør sådanne maskiner være underlagt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF (2), som angivet i artikel 77 i forordning (EU) nr. 167/2013. |
(4) |
Unionen tiltrådte ved Rådets afgørelse 97/836/EF (3) overenskomsten under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»overenskomst af 1958 som revideret«). Med meddelelsen »CARS 2020: Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig bilindustri i Europa« understregede Kommissionen, at accept af internationale regulativer under FN/ECE-overenskomsten af 1958 er det bedste redskab til fjernelse af ikke-toldmæssige handelshindringer. |
(5) |
Ved afgørelse 97/836/EF tiltrådte Unionen også FN/ECE-regulativ nr. 3, 4, 5, 6, 7, 19, 23, 31, 37, 38, 43, 71, 79, 98 og 99. |
(6) |
I Unionen er nogle af forskrifterne i lovgivningen om køretøjsdele overført fra de tilsvarende FN/ECE-regulativer. I takt med de tekniske fremskridt ændres FN/ECE-regulativerne konstant, og de relevante EU-forordninger må regelmæssigt opdateres for at være i overensstemmelse med indholdet i de respektive FN/ECE-regulativer. |
(7) |
Muligheden for at anvende FN/ECE-regulativer som grundlag for EU-typegodkendelse af en køretøjstype i EU-lovgivningen er fastsat i forordning (EU) nr. 167/2013. I henhold til nævnte forordning bør typegodkendelse efter FN/ECE-regulativer, der anvendes på lige fod med EU-lovgivningen, betragtes som EU-typegodkendelse i overensstemmelse med nævnte forordning samt de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne hertil. |
(8) |
Anvendelsen af FN/ECE-regulativer på lige fod med EU-lovgivningen gør det muligt at undgå overlapning - ikke kun med hensyn til tekniske forskrifter, men også med hensyn til certificering og administrative procedurer. Desuden bør en typegodkendelse, der er direkte baseret på internationalt vedtagne standarder, kunne forbedre markedsadgangen i tredjelande, herunder navnlig de lande, der har undertegnet den reviderede overenskomst af 1958, og dermed øge EU-industriens konkurrenceevne. |
(9) |
FN/ECE-regulativ nr. 3, 4, 5, 6, 7, 19, 23, 31, 37, 38, 43, 71, 79, 98, 99, 106, 112, 113 bør tilføjes til bilag I til dette regulativ, som indeholder en fortegnelse over FN/ECE-regulativer, som gælder på lige fod for EU-lovgivningen. |
(10) |
I artikel 17 i forordning (EU) nr. 167/2013 og i bilag I til forordningen fastsættes krav vedrørende funktionel sikkerhed, som tidligere var omfattet af direktiver, der blev ophævet ved forordningen. Mens de i forordningen fastlagte krav i vid udstrækning er blevet overført fra disse direktiver, bør der i nødvendigt omfang foretages større ændringer for at tilpasse forordningen til den tekniske udvikling, udvide dens anvendelsesområde til flere køretøjsklasser eller øge sikkerhedsniveauet (f.eks. regnes styreevne, ruder, dimensioner og masse, dæk og mekaniske tilkoblinger for at have stor betydning for landbrugs- og skovbrugstraktorers funktionelle sikkerhed). Der bør indføres krav til konstruktivt bestemt maksimalhastighed, hastighedsregulator og hastighedsbegrænsende anordninger af hensyn til de særlige egenskaber for landbrugs- og skovbrugstraktorer, som er konstrueret til terrængående anvendelse, men som også kører på offentlige veje med hård vejbelægning. |
(11) |
Hvis fabrikanterne kan vælge at ansøge om national typegodkendelse i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 167/2013, bør medlemsstaterne på alle områder, der er omfattet af denne forordning, frit kunne fastsætte krav med henblik på national typegodkendelse, som afviger fra kravene i denne forordning. I forbindelse med den nationale typegodkendelse kan de nationale myndigheder ikke af grunde vedrørende funktionel sikkerhed nægte at godkende typer af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniskd enheder, der er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i denne forordning, med undtagelse af kravene på visse områder, hvor nogle medlemsstater har strengere krav på nationalt plan. |
(12) |
Fra samme dato, som er angivet i forordning (EU) nr. 167/2013 og de dertil vedtagne delegerede retsakter, bør medlemsstaterne forbyde tilgængeliggørelse på markedet, registrering og ibrugtagning af nye køretøjer, som ikke opfylder kravene i denne forordning. |
(13) |
For at sikre en ensartet anvendelsesdato for alle nye typegodkendelsesregler bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2016, som er anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 167/2013 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastlægger de detaljerede tekniske krav og prøvningsmetoder vedrørende funktionel sikkerhed, bortset fra bremseevne, med henblik på godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer og systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, som er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013.
Artikel 2
Definitioner
Definitionerne i forordning (EU) nr. 167/2013 finder anvendelse. Derudover finder følgende definitioner anvendelse:
(1) »trækanordning«: en komponent på traktoren, som er konstrueret til at udgøre et mekanisk led mellem traktoren og et trækkende køretøj for at bugsere traktoren, når den ikke er i stand til at flytte sig ved egen hjælp
(2) »egenmasse i køreklar stand«: køretøjets masse i ulastet stand klar til normal brug med standardudstyr i overensstemmelse med fabrikantens oplysninger, kølervæske, smøremiddel, brændstof, værktøj og fører (antages at være lig med 75 kg) og uden ekstraudstyr
(3) »betjeningsanordningen«: den del af styreapparatet, der umiddelbart betjenes af føreren for at styre traktoren
(4) »aktiveringskraft«: den kraft, føreren udøver på betjeningsanordningen for at styre traktoren
(5) »standardmonterede dæk«: den eller de typer af dæk, der af køretøjsfabrikanten monteres på det pågældende køretøj og er angivet i oplysningsskemaet, for hvilket der findes en model i artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013
(6) »standardmonterede bælter«: den eller de typer af bælter, der af køretøjsfabrikanten monteres på det pågældende køretøj og er angivet i oplysningsskemaet, for hvilket der findes en model i artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013
(7) »førerspejl«: er udstyr, der inden for et i punkt 5 i bilag IX geometrisk defineret synsfelt giver et tydeligt udsyn bagud, som inden for rimelige grænser ikke hindres hverken af dele af traktoren eller af personer, der befinder sig i traktoren
(8) »indvendigt førerspejl«: et førerspejl, der er anbragt inde i traktorens førerhus
(9) »førerspejlgruppe«: alle førerspejle med et eller flere fælles kendetegn eller en eller flere fælles funktioner
(10) »lygte«: en anordning, der har til formål at belyse vejbanen (forlygte) eller at afgive et lyssignal
(11) »traktorens akselafstand« eller »køretøjets akselafstand«: afstanden mellem de vertikale planer, der går vinkelret på traktorens eller køretøjets midterplan i længderetningen gennem traktorens eller køretøjets aksler
(12) »belæsset køretøj«: køretøj belæsset til den maksimale tekniske tilladte totalmasse.
KAPITEL II
KRAV TIL KØRETØJERS FUNKTIONELLE SIKKERHED
Artikel 3
Monterings- og demonstrationskrav vedrørende funktionel sikkerhed
1. Fabrikanterne skal udstyre landbrugs- og skovbrugskøretøjer med systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som påvirker den funktionelle sikkerhed, der er udformet, konstrueret og samlet, således at køretøjet ved normal brug og vedligeholdt i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter opfylder de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer i artikel 5-38.
2. Fabrikanterne påviser ved hjælp af fysisk prøvning over for den godkendende myndighed, at de landbrugs- eller skovbrugskøretøjer, som tilgængeliggøres på markedet, registreres eller ibrugtages i Unionen, opfylder de funktionelle sikkerhedskrav i artikel 17 i forordning (EU) nr. 167/2013 og i bilag I til nævnte forordning samt de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer, der er fastsat i artikel 5-38 i nærværende forordning.
3. Fabrikanterne sikrer, at reservedele, som tilgængeliggøres på markedet eller ibrugtages i Unionen, opfylder de detaljerede tekniske krav og prøvningsprocedurer, som er fastlagt i denne forordning.
4. Fabrikanten skal til den godkendende myndighed indsende en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre indgreb i og ændring af drivaggregatet, herunder eventuelle computere til kontrol af den funktionelle sikkerhed.
Artikel 4
Anvendelse af FN/ECE-regulativer
De FN/ECE-regulativer og ændringer hertil, der er fastsat i bilag I til denne forordning, gælder for typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.
Artikel 5
Tekniske specifikationer for funktionelle sikkerhedskrav og prøvningsprocedurer
1. Prøvningsprocedurerne for funktionel sikkerhed udføres i overensstemmelse med de prøvningskrav, der er fastsat i denne forordning.
2. Prøvningerne gennemføres eller bevidnes af godkendelsesmyndigheden eller af den tekniske tjeneste, hvis sidstnævnte er godkendt af godkendelsesmyndigheden.
3. Målemetoder og prøvningsresultater rapporteres til den godkendende myndighed i det prøvningsrapportformat, der er fastsat i artikel 68, litra f), i forordning (EU) nr. 167/2013.
Artikel 6
Krav til køretøjskonstruktionens integritet
Ydeevnekravene for køretøjskonstruktionens integritet som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013, kontrolleres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.
Artikel 7
Krav til konstruktivt bestemt maksimalhastighed, hastighedsregulatorer og hastighedsbegrænsende anordninger
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for hastighed, hastighedsregulatorer og hastighedsbegrænsende anordninger som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag III til nærværende forordning.
Artikel 8
Krav til styreapparat til hurtige traktorer
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for styreapparatet til hurtige traktorer som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag IV til nærværende forordning.
Artikel 9
Krav til styreapparatet
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for styreapparatet som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag V til nærværende forordning.
Artikel 10
Krav til speedometre
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for speedometeret som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag VI til nærværende forordning.
Artikel 11
Krav til synsfelt og vinduesviskere
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for synsfelt og vinduesviskere som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag VII til nærværende forordning.
Artikel 12
Krav til ruder
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav for ruder, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag VIII til nærværende forordning.
Artikel 13
Krav til førerspejle
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for førerspejle som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag IX til nærværende forordning.
Artikel 14
Krav til førerinformationssystemer
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav for førerinformationssystemer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag X til nærværende forordning.
Artikel 15
Krav til lygter, lyssignalanordninger og deres lyskilder
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for lygter, lyssignalanordninger og deres lyskilder som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XI til nærværende forordning.
Artikel 16
Krav til belysningsanlæg
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav for belysningsanlæg, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XII til nærværende forordning.
Artikel 17
Krav til beskyttelse af personer i køretøjet, herunder indvendigt udstyr, nakkestøtter, sikkerhedsseler og døre
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for beskyttelse af personer i køretøjet, herunder indvendigt udstyr, nakkestøtter, sikkerhedsseler og døre som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra e), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XIII til nærværende forordning.
Artikel 18
Krav til køretøjets ydre og tilbehør til køretøjet
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for køretøjets ydre og tilbehør til køretøjet som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra f), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XIV til nærværende forordning.
Artikel 19
Krav til elektromagnetisk kompatibilitet
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for elektrisk kompatibilitet som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra g), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XV til nærværende forordning.
Artikel 20
Krav til akustiske alarmanordninger
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for akustiske alarmanordninger som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XVI til nærværende forordning.
Artikel 21
Krav til varmeanlæg
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for varmeanlæg som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XVII til nærværende forordning.
Artikel 22
Krav til tyverisikringsanordninger
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for tyverisikringsanordninger som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra j), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XVIII til nærværende forordning.
Artikel 23
Krav til nummerplader
De prøvningsprocedurer og ydeevnekrav for nummerplader, der er omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra k), i forordning (EU) nr. 167/2013, skal gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XIX til nærværende forordning.
Artikel 24
Krav til foreskrevne skilte og påskrifter
Ydeevnekravene for foreskrevne skilte og påskrifter som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra k), i forordning (EU) nr. 167/2013, kontrolleres i overensstemmelse med bilag XX til nærværende forordning.
Artikel 25
Krav til påhængskøretøjets masse og dimensioner
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for påhængskøretøjets masse og dimensioner som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXI til nærværende forordning.
Artikel 26
Krav til teknisk tilladt totalmasse
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for teknisk tilladt totalmasse som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXII til nærværende forordning.
Artikel 27
Krav til ballastmasse
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for ballastmasse og dimensioner som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXIII til nærværende forordning.
Artikel 28
Krav til elektrisk sikkerhed
Ydeevnekravene for elektrisk sikkerhed som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra m), i forordning (EU) nr. 167/2013, kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXIV til nærværende forordning.
Artikel 29
Krav til brændstofbeholdere
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for brændstofbeholdere som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra a), og artikel 18, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXV til nærværende forordning.
Artikel 30
Krav til beskyttelse bagtil
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for beskyttelse bagtil som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra n), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXVI til nærværende forordning.
Artikel 31
Krav til sidebeskyttelse
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for beskyttelse til siderne som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra o), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXVII til nærværende forordning.
Artikel 32
Krav til lad
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for lad som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra p), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXVIII til nærværende forordning.
Artikel 33
Krav til trækanordninger
Ydeevnekravene for trækanordninger som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra q), i forordning (EU) nr. 167/2013, kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXIX til nærværende forordning.
Artikel 34
Krav til dæk
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for dæk som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra r), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXX til nærværende forordning.
Artikel 35
Krav til stænkafskærmningssystemer
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for stænkafsk¦rmningssystemer som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra s), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXXI til nærværende forordning.
Artikel 36
Krav til bakgear
Ydeevnekravene for bakgear som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra t), i forordning (EU) nr. 167/2013, kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXXII til nærværende forordning.
Artikel 37
Krav til bælter
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for bælter som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra u), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXXIII til nærværende forordning.
Artikel 38
Krav til mekaniske koblinger
Prøvningsprocedurerne og ydeevnekravene for mekaniske koblinger som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra v), i forordning (EU) nr. 167/2013, gennemføres og kontrolleres i overensstemmelse med bilag XXXIV til nærværende forordning.
KAPITEL III
MEDLEMSSTATERNES FORPLIGTELSER
Artikel 39
Typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske enheder
Med virkning fra 1. januar 2018 skal de nationale myndigheder for så vidt angår nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013 og nærværende forordning om funktionel sikkerhed, forbyde tilgængeliggørelse på markedet, registrering og ibrugtagning af sådanne køretøjer.
Artikel 40
National typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder
Nationale myndigheder må ikke nægte at meddele national typegodkendelse for en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed af grunde vedrørende funktionel sikkerhed, såfremt køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tekniske enhed opfylder kravene i denne forordning, medmindre der er tale om krav, som vedrører:
a) |
køretøjets dimensioner og påhængskøretøjets masse som fastsat i artikel 25 |
b) |
teknisk tilladt totalmasse som fastsat i artikel 26 |
c) |
gennemsnitligt jordtryk og maksimal belastning pr. bælterulle for traktorer i klasse C som fastsat i artikel 37 |
d) |
signalpaneler og -folie på køretøjer i klasse S med en bredde på over 2,55 m som fastsat i artikel 16. |
KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 41
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2014.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 60 af 2.3.2013, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24).
(3) Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).
BILAGSFORTEGNELSE
Bilagsnummer |
Bilagets titel |
Sidenr. |
I |
Fortegnelse over gældende FN/ECE-regulativer |
12 |
II |
Krav til køretøjskonstruktionens integritet |
16 |
III |
Krav til konstruktivt bestemt maksimalhastighed, hastighedsregulatorer og hastighedsbegrænsende anordninger |
17 |
IV |
Krav til styreapparat for hurtige traktorer |
19 |
V |
Krav til styreapparat |
20 |
VI |
Krav til speedometre |
23 |
VII |
Krav til synsfelt og vinduesviskere |
25 |
VIII |
Krav til ruder |
26 |
IX |
Krav til førerspejle |
28 |
X |
Krav til førerinformationssystemer |
30 |
XI |
Krav til lygter, lyssignalanordninger og deres lyskilder |
31 |
XII |
Krav til belysningsanlæg |
32 |
XIII |
Krav til beskyttelse af personer i køretøjet, herunder indvendigt udstyr, nakkestøtter, sikkerhedsseler og døre |
70 |
XIV |
Krav til køretøjets ydre og tilbehør til køretøjet |
76 |
XV |
Krav til elektromagnetisk kompatibilitet |
78 |
XVI |
Krav til akustiske alarmanordninger |
123 |
XVII |
Krav til varmeanlæg |
124 |
XVIII |
Krav til tyverisikringsanordninger |
125 |
XIX |
Krav til nummerplader |
126 |
XX |
Krav til foreskrevne skilte og påskrifter |
128 |
XXI |
Krav til påhængskøretøjets masse og dimensioner |
130 |
XXII |
Krav til teknisk tilladt totalmasse |
132 |
XXIII |
Krav til ballastmasse |
134 |
XXIV |
Krav til elektrisk sikkerhed |
135 |
XXV |
Krav til brændstofbeholdere |
136 |
XXVI |
Krav til beskyttelse bagtil |
137 |
XXVII |
Krav til sidebeskyttelse |
140 |
XXVIII |
Krav til lad |
145 |
XXIX |
Krav til trækanordninger |
146 |
XXX |
Krav til dæk |
147 |
XXXI |
Krav til stænkafskærmningssystemer |
154 |
XXXII |
Krav til bakgear |
155 |
XXXIII |
Krav til bælter |
156 |
XXXIV |
Krav til mekaniske koblinger |
159 |
BILAG I
Fortegnelse over gældende FN/ECE-regulativer
Regulativ nr. |
Emne |
Ændringsserie |
EUT-henvisning |
Anvendelse |
3 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 12 til ændringsserie 02 |
T, C, R og S |
|
4 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 14 til regulativets oprindelige udgave Supplement 15 til regulativets oprindelige udgave |
T, C, R og S |
|
5 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Omfattende al gældende tekst frem til ændringsserie 03 |
T og C |
|
6 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 19 til ændringsserie 01 Korrigendum 1 til supplement 18 Supplement 19 til ændringsserie 01 |
T, C, R og S |
|
7 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder Belysningsanlæg |
Supplement 16 til ændringsserie 02 |
T, C, R og S |
|
10 |
Elektromagnetisk kompatibilitet |
Ændringsserie 04 Korrigendum 1 til revision 4 Supplement 1 til ændringsserie 04 |
T og C |
|
18 |
Tyverisikringsanordninger |
Supplement 2 til ændringsserie 03 |
T og C |
|
19 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 2 til ændringsserie 03 |
T og C |
|
21 |
Indre indretning - døre |
Supplement 3 til ændringsserie 01 |
T og C |
|
23 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 17 til regulativets oprindelige udgave |
T, C, R og S |
|
25 |
Nakkestøtter |
Ændringsserie 04 Korrigendum 2 til revision 1 til regulativet |
T og C |
|
28 |
Lydsignalapparater |
Supplement 3 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
30 |
Luftdæk |
Supplement 15 til ændringsserie 02 Supplement 16 til ændringsserie 02 |
T, R og S |
|
31 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 7 til ændringsserie 02 |
T og C |
|
37 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 34 til ændringsserie 03 |
T, C og R |
|
38 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 15 til regulativets oprindelige udgave Korrigendum 1 til supplement 12 Ændringer til regulativ nr. 38, herunder supplement 15 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
43 |
Ruder |
Supplement 2 til ændringsserie 01 |
T og C |
|
46 |
Førerspejle |
Supplement 4 til ændringsserie 02 Korrigendum 1 til supplement 4 |
T og C |
|
48 |
Belysningsanlæg |
Supplement 6 til ændringsserie 04 Ændringsserie 05 |
T, C, R og S |
|
54 |
Luftdæk |
Supplement 16 til regulativets oprindelige udgave Supplement 17 til regulativets oprindelige udgave |
T, R og S |
|
55 |
Mekaniske koblinger |
Supplement 1 til ændringsserie 01 |
T, C, R og S |
|
62 |
Tyverisikringsanordninger |
Supplement 2 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
69 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder Belysningsanlæg |
Supplement 5 til ændringsserie 01 |
T og C T, C, R og S |
|
73 |
Beskyttelse mod sidepåkørsel |
Ændringsserie 01 |
R3b og R4B |
|
75 |
Luftdæk |
Supplement 13 til regulativet i dets oprindelige form |
T, R og S |
|
77 |
Belysningsanlæg |
Supplement 14 til regulativets oprindelige udgave |
T, C, R og S |
|
79 |
Styringsapparat for hurtige traktorer |
Supplement 3 til ændringsserie 01 |
Tb og Cb |
|
81 |
Førerspejle |
Supplement 2 til regulativets oprindelige udgave |
T og C med saddel og styr |
|
87 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 14 til regulativets oprindelige udgave Korrigendum 1 til revision 2 Supplement 15 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
89 |
Konstruktivt bestemt maksimalhastighed, hastighedsregulatorer og hastighedsbegrænsende anordninger |
Supplement 1 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
91 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 11 til regulativets oprindelige udgave Supplement 12 til regulativets oprindelige udgave Supplement 13 til regulativets oprindelige udgave |
R og S |
|
98 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 4 til ændringsserie 01 |
T og C |
|
99 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 5 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
104 |
Belysningsanlæg |
Ændringer omfattende al gældende tekst frem til: Supplement 7 til regulativets oprindelige udgave |
T, C, R og S |
|
106 |
Luftdæk |
Supplement 8 til regulativets oprindelige udgave |
T, R og S |
|
112 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Supplement 12 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
113 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Ændringer omfattende, som omfatter al gældende tekst frem til supplement 3 til ændringsserie 01 til regulativet |
T og C |
|
117 |
Luftdæk |
Ændringsserie 02 Korrigendum 1 til ændringsserie 02 Korrigendum 2 til ændringsserie 02 Korrigendum 3 til ændringsserie 02 |
T, R og S |
|
119 |
Lygter og lyssignaler og tilhørende lyskilder |
Ændringer, som omfatter al gældende tekst frem til supplement 3 til ændringsserie 01 |
T og C |
|
122 |
Varmeanlæg |
Korrigendum 2 til regulativets oprindelige udgave Supplement 1 til regulativets oprindelige udgave |
T og C |
|
123 |
Adaptive forlygtesystemer |
Omfattende al gældende tekst frem til supplement 4 til ændringsserie 01 til regulativeta oprindelige udgave |
T og C |
|
128 |
Diodelyskilder (LED-lyskilder) |
Omfattende al gældende tekst frem til supplement 2 til ændringsserie 01 til regulativets oprindelige udgave |
T, C og R |
BILAG II
Krav til køretøjskonstruktionens integritet
1. |
Køretøjer skal være konstrueret og fremstillet således, at de er tilstrækkeligt robuste til at modstå den tilsigtede anvendelse i deres normale levetid under hensyntagen til regelmæssig og planlagt vedligeholdelse og specifik justering af udstyr, som klart og utvetydigt er angivet i den instruktionsbog, der leveres med køretøjet. Køretøjsfabrikanten skal forelægge en underskrevet erklæring herom. |
2. |
Samling og konstruktion af køretøjer på samlefabrikker, navnlig de processer, der vedrører køretøjets chassis, stel og hus og transmissionssystemet, skal være omfattet af et kvalitetsstyringssystem for at sikre, at vigtige mekaniske samlinger, som f.eks. svejsninger og skrueklemmer, samt andre relevante væsentlige egenskaber, kontrolleres og verificeres efter behov. |
3. |
Den godkendende myndighed kontrollerer kvalitetsstyringssystemet som led i de ordninger til sikring af produktionens overensstemmelse, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) nr. 167/2013. |
4. |
Den typegodkendende myndighed skal kontrollere, at der i tilfælde af tilbagekaldelse på grund af en alvorlig sikkerhedsrisiko kan stilles specifikke analyser af køretøjets strukturer, komponenter og/eller dele på grundlag af ingeniørmæssige beregninger, virtuelle prøvningsmetoder og/eller struktureret prøvning til rådighed for den typegodkendende myndighed og Europa-Kommissionen på disses anmodning. |
5. |
Der skal ikke meddeles typegodkendelse af et køretøj, hvis der er grund til at tvivle på, at køretøjsfabrikanten er i stand til at stille den analyse, der er omhandlet i punkt 4, til rådighed. Denne tvivl kan vedrøre enten tilgængeligheden eller eksistensen af sådanne analyser (f.eks. ansøgning om typegodkendelse af en begrænset gruppe af køretøjer fra en ikke-etableret fabrikant, hvis repræsentant sandsynligvis ikke har nogen meningsfuld adgang til en sådan analyse). |
BILAG III
Krav til konstruktivt bestemt maksimalhastighed, hastighedsregulatorer og hastighedsbegrænsende anordninger
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1 »hastighedsregulator«: en anordning, der anvendes til at måle og regulere motorens og/eller køretøjets hastighed
1.2 »drivaggregat«: en gruppe komponenter, der producerer kraft og overfører den til vejoverfladen, herunder motor, transmission, kardanaksler, differentialer og drivhjul eller -bælter
1.3 »uautoriserede indgreb«: uautoriserede ændringer, navnlig i form af øgede køretøjsydelser, der kan bringe den funktionelle sikkerhed i fare og skade miljøet
1.4 »hastighedsbegrænsende anordning«: en anordning, hvis vigtigste funktion er at kontrollere brændstoftilførslen til motoren for at begrænse køretøjets hastighed til den fastsatte værdi.
KRAV
2. Konstruktiv bestemt maksimalhastighed
2.1. |
Ved godkendelsen måles gennemsnitshastigheden på en retlinjet målestrækning, som gennemkøres i begge retninger med flyvende start. Målestrækningens vejbane skal have en fast overflade; strækningen skal være flad og mindst 100 m lang, dog med mulighed for hældninger på højst 1,5 %. |
2.2. |
Under målingen skal traktoren være ubelastet, i køreklar stand, uden front- eller hjulvægte eller specialudstyr, og dæktrykket skal være som foreskrevet til kørsel på vej. |
2.3. |
Under målingen skal traktoren være forsynet med nye luftdæk med den største af fabrikanten specificerede rulningsradius, udtrykt som SRI-indeks (hastigheds-/radiusindeks). |
2.4. |
Under målingen anvendes det gear, som giver størst hastighed ved maksimal brændstoftilførsel. |
2.5. |
Af hensyn til de forskellige unøjagtigheder, som særligt stammer fra den anvendte målemetode og det forøgede motoromdrejningstal som følge af traktorernes delbelastning, tillades det ved godkendelsen, at den målte hastighed overstiger den konstruktivt bestemte maksimalhastighed med 3 km/t. Der tillades en yderligere tolerance på 5 % for at tage højde for variationer, der skyldes dækstørrelse. |
2.6. |
For at give de godkendende myndigheder mulighed for at beregne traktorernes teoretiske maksimalhastighed, oplyser fabrikanten som retningsgivende udvekslingsforholdet, den af drivhjulene faktisk tilbagelagte strækning ved en fuld hjulomdrejning samt største motoromdrejningstal ved maksimal afgiven effekt med speederen trykket i bund og, såfremt motoren er udstyret med hastighedsregulator, skal denne være justeret efter fabrikantens forskrifter. Den maksimale teoretiske hastighed beregnes uden de tolerancer, der er omhandlet i punkt 2.5. |
3. Hastighedsregulator
3.1. |
Hvis fabrikanten som standard har monteret hastighedsregulator, skal den være monteret og konstrueret på en sådan måde, at traktoren opfylder kravene i punkt 2 ovenfor om konstruktivt bestemt maksimalhastighed. |
4. Krav til hastighedsbegrænsende anordning, drivaggregat og foranstaltninger til forebyggelse af uautoriserede indgreb i den hastighedsbegrænsende anordning
4.1 Krav til hastighedsbegrænsende anordning
Køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere end 60 km/h skal være udstyret med justerbare hastighedsbegrænsende anordninger, der opfylder kravene i dette bilag.
4.1.1 |
Justerbare hastighedsbegrænsende anordninger skal opfylde kravene til køretøjer i klasse N2 og N3, som er fastsat i punkt 1 og 2, del II, punkt 13.2, del III, punkt 21.2 og 21.3, bilag 5, punkt 1 og bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 89 som opført i bilag I. |
4.2. Foranstaltninger til forebyggelse af uautoriserede indgreb på drivaggregatet og hastighedsbegrænsende anordning
4.2.1. Formål og anvendelsesområde
Foranstaltningerne til forebyggelse af uautoriserede indgreb på drivaggregatet har til formål at sikre, at et køretøj, som opfylder de i forbindelse med typegodkendelsen gældende krav til miljøpræstationer, fremdriftsydelse køretøjkonstruktion samt funktionelle sikkerhedskrav, vedbliver at opfylde disse gennem dets levetid, og at personer afholdes fra at foretage ugunstige ændringer af køretøjets drivaggregat, som har negative indvirkninger på den funktionelle sikkerhed og/eller på miljøet.
4.3. Generelle krav
4.3.1. |
Fabrikanten sikrer, at den godkendende myndighed og den tekniske tjeneste modtager sådanne oplysninger og eventuelt køretøjer, fremdriftssystemer, komponenter og separate tekniske enheder, således at de får mulighed for at kontrollere, om kravene i dette bilag er opfyldt. |
4.3.2. |
Fabrikanten skal i ansøgningen om typegodkendelse give tilsagn om ikke at markedsføre de udskiftelige komponenter, som kan indebære en forøgelse af fremdriftsydelsen ud over den, der gælder for den relevante variant. |
4.4. Fabrikanten skal sikre, at det godkendte køretøj opfylder følgende punkter vedrørende sikkerheden af det elektroniske system, der begrænser køretøjets ydelse:
4.4.1. |
For køretøjer udstyret med en eller flere elektriske/elektroniske anordninger, der begrænser fremdriftsydelsen, skal køretøjsfabrikanten fremlægge sådanne oplysninger og dokumentation for den tekniske tjeneste, der foretager prøvningen, at det godtgøres, at ændring eller udkobling af anordningerne eller af de elektriske tilslutninger ikke øger fremdriftsydelsen. |
4.4.2. |
Ethvert køretøj, der er udstyret med elektronisk styring, skal have funktioner, der hindrer ændringer, bortset fra de af fabrikanten tilladte. Fabrikanten skal tillade ændringer, hvis de er nødvendige af hensyn til diagnosticering, eftersyn, vedligeholdelse, eftermontering af dele eller reparation af køretøjet. |
4.4.3. |
Alle omprogrammerbare computerkoder eller driftsparametre skal kunne modstå uautoriserede indgreb. |
4.4.4. |
Computerkodede driftsparametre for motoren må ikke kunne ændres uden brug af specialværktøj og -procedurer, f. eks. loddede eller indkapslede computerkomponenter eller forseglede (eller loddede) computerindeslutninger. |
4.4.5. |
Udtagelige kalibreringslagerchips skal være indkapslet, anbragt i lukket beholder eller beskyttet ved elektroniske algoritmer og må ikke kunne udskiftes uden brug af specialværktøj og -procedurer. |
4.4.6. |
Fabrikanter, der anvender systemer med programmerbare edb-koder (f.eks. elektrisk sletbart programmerbart læselager, EEPROM), skal forhindre uvedkommende i at ændre programmeringen. Fabrikanterne skal benytte strategier til ekstra beskyttelse mod uautoriserede indgreb og skrivebeskyttelse, som kræver elektronisk adgang til en ekstern computer, der drives af fabrikanten, hvortil uafhængige aktører også skal have tilstrækkeligt beskyttet adgang. |
4.4.7. |
OBD-fejlkoder lagret i drivaggregatet eller motorens styreenhed(er), dvs. numeriske eller alfanumeriske identifikatorer, som identificerer eller betegner en funktionsfejl i dem, må ikke slettes, hvis computeren frakobles fra køretøjets strømforsyning, eller hvis køretøjets batteri afbrydes eller svigter eller stelforbindelsen afbrydes. |
BILAG IV
Krav til styreapparat for hurtige traktorer
1. |
Kravene i afsnit 2, 5 og 6 i bilag 4 og 6 til FN/ECE-regulativ nr. 79 som opført i bilag I, og som vedrører motorkøretøjers styreapparat, finder anvendelse på køretøjer i klasse Tb og Cb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h. |
1.1 |
Kravene i ISO 10998:2008, Amd 1 2014 finder anvendelse på styreapparatet i køretøjer, der tilhører klasse Tb og Cb med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h, men ikke over 60 km/h. |
1.2 |
Styringen af Cb-traktorer skal være i overensstemmelse med punkt 3.9 i bilag XXXIII. |
2. |
Kravene til aktiveringskraft for de køretøjer, som omhandlet i punkt 1, skal være de samme som kravene til køretøjer i klasse N2, der er fastsat i punkt 6 i FN/ECE-regulativ nr. 79, som opført i bilag I. For et køretøj udstyret med saddel og styr, bør der være samme styrekraft ved grebets midte. |
BILAG V
Krav til styreapparat
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. »styreapparat«: hele det anlæg, der tjener til at ændre traktorens kørselsretning.
Styreapparatet kan omfatte betjeningsanordning, styretransmission, styrende hjul, og eventuelt en særlig anordning til frembringelse af hjælpekraft
1.2. »styretransmission«: alle komponenter mellem betjeningsanordningen og de styrende hjul, med undtagelse af de særlige anordninger, der er beskrevet i punkt 1.3. Transmissionen kan være mekanisk, hydraulisk, pneumatisk, elektrisk eller en kombination heraf
1.3. »særlig anordning«: den del af styreapparatet, der frembringer hjælpekraft. Hjælpekraften kan frembringes mekanisk, hydraulisk, pneumatisk, elektrisk eller ved en kombination heraf (f.eks. olietrykpumpe, luftkompressor, energireservoir etc.).
1.4. »partiel servostyring«: udstyr, hvor kraften til drejning af de styrende hjul både leveres af førerens muskelkraft og den særlige anordning; dette omfatter styreanordninger, hvor styrekraften normalt udelukkende frembringes af den særlige anordning, men som i tilfælde af svigt i dette, gør det muligt for føreren at styre ved hjælp af muskelkraft
1.5. »servostyring«: udstyr, hvor kraften til drejning af de styrende hjul udelukkende leveres af den særlige anordning
1.6. »differentialestyring«: en metode til styring på hjul eller bælter, hvor traktoren drejes ved at skabe en differentieret rotationshastighed mellem de venstre og højre hjul eller bælteenheder
1.7. »styrende hjul«: et af følgende
a) |
de hjul, hvis løberetning i forhold til traktoren kan ændres direkte eller indirekte med det formål at ændre traktorens bevægelsesretning |
b) |
alle hjulene på leddelte traktorer |
c) |
de hjul på traktorer, med hvilke ændringer i kørselsretningen opnås ved at variere hastigheden af hjulene på samme aksel. |
BYGGE-, MONTAGE- OG KONTROLFORSKRIFTER
2. Generelle krav
2.1. |
Styreapparatet skal muliggøre en let og sikker styring af traktoren og skal overholde de særlige forskrifter, der er gengivet i nedenstående punkt 3. |
2.2. |
Styringen af traktorer i klasse C skal være i overensstemmelse med kravene punkt 3.9 i bilag XXXIII. |
2.3. |
Kravene i punkt 2.2 finder ikke anvendelse på traktorer i klasse C med stålbælter udstyret med differentialestyring. Forskellen i rotationshastighed, som omhandlet i punkt 1.6, opnås enten gennem en kombination af mekaniske komponenter, såsom bremser og differentiale, eller gennem en særskilt transmissionsforbindelse til venstre og højre side, f.eks. adskilte hydrostatiske transmissioner. Såfremt styreapparatet er kombineret med bremsesystemet, finder de krav, der er fastlagt på grundlag af artikel 17, stk. 2, litra b), og stk. 5, i forordning (EU) nr. 167/2013, anvendelse. |
3. Særlige krav
3.1. Betjeningsanordning
3.1.1. |
Betjeningsanordningen skal være let at anvende for en forventelig række af voksne operatører, for så vidt angår disses forskellige størrelse og styrke. Den skal være således konstrueret, at styringen kan varieres jævnt. Betjeningsanordningens bevægelsesretning skal entydigt stemme overens med den tilsigtede retningsændring for traktoren. |
3.1.2. |
Aktiveringskraften på betjeningsanordningen må ved overgang fra ligeud-kørsel til det styreudslag, der er nødvendigt for at opnå en vendekreds med 12 m radius, ikke overstige 25 daN. For så vidt der forefindes anordning med partiel servostyring, som ikke er integreret i andre anordninger, må aktiveringskraften ved bortfald af hjælpekraften ikke overstige 60 daN. |
3.1.3. |
Overholdelse af punkt 3.1.2 kontrolleres ved, at traktoren på tør, plan og skridsikker kørebane fra ligeud-kørsel ved en hastighed af 10 km/t styres ind i en spiral. Indtil betjeningsanordningen passerer det punkt, hvor traktoren styres ind i en cirkel med en venderadius på 12 m, måles aktiveringskraften på betjeningsanordningen. Tiden for manøvren (dvs. tiden fra begyndelsen af aktiveringen af betjeningsanordningen til målestillingen er nået) må normalt ikke overstige fem sekunder og ved svigt af den særlige anordning otte sekunder. Der skal udføres en drejning til højre og en til venstre. Under prøvningen skal traktoren være lastet til den teknisk tilladte totalmasse; dæktryk og vægtfordelingen på akslerne skal være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Navnlig må bæltetrykket ikke overstige den værdi, der er angivet i punkt 3.3 i bilag XXXIII. |
3.2. Styretransmission
3.2.1. |
Styreapparaterne må ikke omfatte elektrisk eller rent pneumatisk transmission. |
3.2.2. |
Transmissionerne skal være således konstrueret, at de kan modstå de under drift forekommende påvirkninger. De skal være let tilgængelige med henblik på vedligeholdelse og inspektion. |
3.2.3. |
Når det drejer sig om ikke rent hydraulisk transmission, skal traktoren være styrbar, også når de hydrauliske eller pneumatiske dele af transmissionen svigter. |
3.2.4. |
Styreapparater med rent hydraulisk transmission og med anvendelse af særlige anordninger skal opfylde følgende betingelser:
|
3.3. Styrende hjul
3.3.1. |
Alle hjul kan være styrende hjul. |
3.4. Særlige anordninger
3.4.1. |
De særlige anordninger, som anvendes i de forskellige typer styreapparater, accepteres under følgende omstændigheder:
|
4. Fabrikanterne kan vælge enten at anvende kravene i dette bilag eller i bilag IV.
BILAG VI
Krav til speedometre
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1 »normalt driftstryk«: det kolde dæktryk som angivet af køretøjsfabrikanten, forøget med 0,2 bar
1.2 »speedometer«: den del af speedometerudstyret, der over for føreren løbende angiver køretøjets hastighed.
2. Krav
2.1. |
Alle traktorer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på mere end 30 km/h skal være udstyret med et speedometer, der opfylder kravene i dette bilag.
|
2.2. |
Hvis speedometeret har en skala, som adskiller sig fra et digitalt display, skal den være let læselig.
|
2.3. |
Nøjagtigheden af speedometerudstyret skal prøves i henhold til følgende fremgangsmåde:
|
2.4. |
Den angivne hastighed må aldrig være mindre end den virkelige hastighed. Ved de i prøvningen i punkt 2.3.5 ovenfor angivne hastigheder og mellem disse skal der være følgende forhold mellem den hastighed, der vises på speedometerets skala (V1) og den virkelige hastighed (V2): . |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/3/EF af 11. marts 2009 om ændring af Rådets direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EUT L 114 af 7.5.2009, s. 10).
BILAG VII
Krav til synsfelt og vinduesviskere
Køretøjer i klasse T og C skal opfylde følgende krav:
1. |
ISO 5721-1:2013 om fremadrettet synsfelt og rudeviskere |
2. |
Den del, der vedrører synsfelt ved traktorens side, i ISO 5721-2:2014 om synsfelt til siden og bagud for føreren af landbrugstraktorer. |
BILAG VIII
Krav til ruder
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1 »referencepunkt for førerens øjne«: den vedtagne position af traktorførerens øjne, samlede i ét tænkt punkt. Dette punkt befinder sig i et plan parallelt med traktorens længdesymmetriplan, som går midt igennem sædet og 700 mm lodret over dette plans skæringslinje med sædets overflade og i en afstand af 270 mm - i retning af bækkenstøtten - fra det lodrette plan, der tangerer den forreste kant af sædets overflade og er vinkelret på traktorens længdesymmetriplan (figur 1). Det således bestemte referencepunkt gælder for det tomme sæde i den af fabrikanten af traktoren angivne midterstilling
1.2 »sikkerhedsrudemateriale af betydning for førerens synsfelt bagud«: alle ruder, der befinder sig bagved et plan, som går gennem referencepunktet for førerens øjne vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen, hvorigennem føreren kan se vejen under kørsel eller manøvrering af køretøjet.
2. Krav
2.1. Ruder i køretøjer i klasse T skal opfylde forskrifterne i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I til denne forordning, undtagen bilag 21 til nævnte FN/ECE-regulativ.
2.2. Ruder i køretøjer i klasse C skal opfylde de samme krav, som er fastlagt for de tilsvarende køretøjer i klasse T.
2.3. Montering af sikkerhedsruder på køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h skal opfylde bestemmelserne for køretøjer i klasse N i bilag 21 til FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I.
2.4. Montering af sikkerhedsruder på køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 60 km/h
2.4.1. Sikkerhedsruder skal monteres, således at der sikres et højt sikkerhedsniveau for fører og passagerer, og navnlig således at føreren sikres et godt udsyn under alle anvendelsesforhold, ikke kun fremad, men også bagud og sideværts.
2.4.2. Sikkerhedsruder skal monteres på en sådan måde, at de kan modstå de påvirkninger, som køretøjet udsættes for under normale kørselsforhold, forbliver på plads og fortsætter med at sikre førerens og passagerernes udsyn og sikkerhed i køretøjet.
2.4.3. Sikkerhedsruder skal være forsynet med det relevante typegodkendelsesmærke som beskrevet i punkt 5.4 i FN/ECE-regulativ nr. 43, som opført i bilag I, efterfulgt af et af de yderligere symboler, som er omhandlet i punkt 5.5 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I.
2.4.4. Sikkerhedsruder til forruder
2.4.4.1. |
Den regelmæssige lysgennemgang må ikke være under 70 %. |
2.4.4.2. |
Forruden skal være korrekt monteret i forhold til referencepunktet for førerens øjne. |
2.4.4.3. |
Køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 40 km/h skal være udstyret med en type sikkerhedsrudemateriale som specificeret i bilag 4, bilag 5, bilag 6, bilag 8 eller bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I. |
2.4.4.4. |
Køretøjer i klasse T og C med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h skal være udstyret med en type sikkerhedsrudemateriale som omhandlet i punkt 2.4.4.3 med undtagelse af bilag 5 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I. |
2.4.5. Andre sikkerhedsruder end forruder
2.4.5.1. |
Sikkerhedsruden skal have en regelmæssig lysgennemgang på mindst 70 %. |
2.4.5.2. |
Sikkerhedsrudemateriale i plast, som er påkrævet af hensyn til førerens udsyn bagud, skal foruden det i punkt 2.4.3 omhandlede typegodkendelsesmærke være forsynet med symbolet A/L eller B/L som omhandlet i punkt 5.5.5 og 5.5.7 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I. |
2.4.5.3. |
Sikkerhedsrudemateriale, som ikke er påkrævet for førerens synsfelt bagud eller til siden skal foruden det i punkt 2.4.3 omhandlede typegodkendelsesmærke være forsynet med symbolet V som omhandlet i punkt 5.5.2 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I, såfremt lysgennemgangen er mindre end 70 %. |
2.4.5.4. |
Sikkerhedsrudemateriale i plast, som ikke er påkrævet af hensyn til førerens udsyn bagud, skal foruden det i punkt 2.4.3 omhandlede typegodkendelsesmærke være forsynet med et af symbolerne i punkt 5.5.5, 5.5.6 og 5.5.7 i FN/ECE-regulativ nr. 43 som opført i bilag I. |
2.4.5.5. |
For så vidt angår sikkerhedsruder i plast finder bestemmelserne om modstandsdygtighed over for slid, jf. punkt 2.4.5.2, ikke anvendelse på soltage og ruder placeret i køretøjets tag. Der kræves ikke symbol eller prøvning for slid. |
Figur 1
Referencepunkt for førerens øjne
BILAG IX
Krav til førerspejle
1. Bestemmelser for udstyr
Alle traktorer skal være udstyret med to udvendige førerspejle og eventuelt med et indvendigt førerspejl.
2. Generelt
2.1. |
Indvendige førerspejle tilhører gruppe I. Udvendige førerspejle tilhører gruppe II. Traktorer skal være udstyret med to førerspejle i klasse II og eventuelt med et førerspejl i klasse I, som er forsynet med typegodkendelsesmærket i FN/ECE-regulativ nr. 46 som opført i bilag I i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 167/2013 og bilag XX til nærværende forordning. |
2.2. |
Førerspejle skal anbringes på en sådan måde, at deres indstilling bibeholdes under normale kørselsforhold. |
2.3. |
Køretøjer udstyret med saddel og styr skal opfylde kravene i FN/ECE-regulativ nr. 81 som opført i bilag I i stedet for kravene i punkt 2.1 og 2.2 og punkt 3-6. |
2.4. |
Supplerende spejle til overvågning af redskaber under arbejdet behøver ikke at være typegodkendt, men skal være anbragt i overensstemmelse med kravene i punkt 3.1-3.5. |
3. Placering
3.1. |
Det udvendige førerspejl i klasse II skal være placeret således, at føreren fra sit sæde ved normal kørestilling har oversigt over det i punkt 5 angivne vejstykke. |
3.2. |
Det udvendige førerspejl skal være synligt gennem den del af forruden, der dækkes af forrudeviskerne, eller gennem sideruderne, såfremt traktoren er forsynet dermed. |
3.3. |
De udvendige førerspejle må ikke rage længere ud over yderfladerne af selve traktoren eller enheden af traktor med påhængskøretøj end nødvendigt for overholdelse af bestemmelserne om synsfelt i punkt 5. |
3.4. |
Såfremt underkanten af det udvendige førerspejl befinder sig i en højde af under 2 m over kørebanen, når traktoren er i belastet tilstand, må det udvendige førerspejl ikke rage mere end 0,20 m ud over den største bredde af selve traktoren eller enheden af traktor med påhængskøretøj målt uden førerspejl. |
3.5. |
Under de betingelser, der er anført i punkterne 3.3 og 4.3 må de udvendige førerspejle rage ud over den af myndighederne tilladte maksimale traktorbredde. |
4. Justering
4.1. |
Et indvendigt førerspejl skal kunne indstilles af føreren siddende i førersædet i normal stilling. |
4.2. |
Føreren skal kunne indstille det udvendige førerspejl uden at forlade førerpladsen. Spejlets fastspænding i den ønskede stilling kan foretages udefra. |
4.3. |
Bestemmelserne i punkt 4.2 gælder ikke for udvendige førerspejle af den type, der giver efter for stød og automatisk går tilbage til deres udgangsstilling, eller som kan rettes ind uden brug af værktøj. |
5. Synsfelt for førerspejle i klasse II
5.1. |
Synsfeltet for det venstre eller højre udvendige førerspejl skal være således, at føreren bagud kan se helt til horisonten i det mindste for den lige vejstrækning, der befinder sig til henholdsvis til venstre og højre for det plan, der er parallelt med det vertikale midterplan i længderetningen, og som går gennem henholdsvis det yderste venstre eller højre punkt af den samlede bredde for enheden af traktor med påhængskøretøj. |
5.2. |
Fabrikanterne kan vælge enten at anvende kravene i punkt 5.1 eller kravene i ISO 5721-2:2014. |
BILAG X
Krav til førerinformationssystemer
1. Krav
1.1. |
»virtuelle terminaler«: elektroniske mobile informationssystemer med skærme, der giver operatøren visuelle statusinformationer om køretøjet og dets systemer, og som giver ham mulighed for at overvåge og kontrollere forskellige funktioner via en berøringsfølsom skærm eller et tastatur. |
1.2. |
Betjeningspaneler med tilknytning til virtuelle terminaler skal opfylde ISO 15077:2008 (bilag B). |
1.3. |
Førerinformationssystemer skal være konstrueret, så de distraherer føreren så lidt som muligt og samtidig giver ham den fornødne information. |
BILAG XI
Krav til lygter, lyssignalanordninger og deres lyskilder
1. |
Hvis der er monteret lygter og lyssignalanordninger på køretøjer i klasse T og C, skal disse opfylde alle de relevante krav i de FN/ECE-regulativer, som gælder for disse køretøjer, som opført i bilag I. |
2. |
Glødelamper, gasudladningslamper og LED-moduler til lys og lyssignalanordninger, monteret på køretøjer i klasse R, skal opfylde alle de relevante krav i henholdsvis FN/ECE-regulativ nr. 37, 99 og 128 som opført i bilag I. |
3. |
Hvis der er monteret lygter og lyssignalanordninger på køretøjer i klasse R og S, skal disse opfylde alle de relevante krav for køretøjer i klasse O i FN/ECE-regulativerne som opført i bilag I. |
BILAG XII
Krav til belysningsanlæg
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. |
»tværplan«: et lodret plan vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen |
1.2. |
»uafhængige lygter«: lygter med særskilte lygteglas, særskilte lyskilder og særskilte lygtehuse |
1.3. |
»sammenbyggede lygter«: lygter med særskilte lygteglas og lyskilder, men med fælles lygtehus |
1.4. |
»kombinerede lygter«: lygter med særskilte lygteglas, men med samme lyskilde og samme lygtehus |
1.5. |
»i hinanden indbyggede lygter«: lygter med særskilte lyskilder (eller en enkelt lyskilde, der fungerer under forskellige vilkår), med delvis eller fuldstændig fælles lygteglas og med samme lygtehus |
1.6. |
»bevægelige lygter«: på traktoren monterede lygter, som kan bevæges i forhold til traktoren uden at tages af |
1.7. |
»fjernlyslygte«: en lygte, der har til formål at belyse vejen på en stor strækning foran køretøjet |
1.8. |
»nærlyslygte«: en lygte, der har til formål at belyse vejen foran køretøjet uden at blænde eller volde unødig gene for førerne af modgående køretøjer eller andre trafikanter |
1.9. |
»lygte, som kan skjules«: en forlygte, der kan skjules helt eller delvis, når den ikke er i brug. Dette kan opnås ved hjælp af et bevægeligt dæksel, ved ændring af lygtens stilling eller andre passende midler. Betegnelsen »indtrækkelig lygte« benyttes mere specielt om en lygte, som, når den ændrer position, kan trækkes ind i karrosseriet |
1.10. |
»tågeforlygte«: den lygte, der skal forbedre belysningen af vejen i tåge, snevejr og regnvejr eller i tilfælde af støvskyer |
1.11. |
»baklygte«: en lygte, der skal belyse vejstrækningen bag køretøjet og advare andre trafikanter om, at køretøjet bakker eller skal til at bakke |
1.12. |
»retningsviserblinklygte«: en lygte, som skal advare andre trafikanter om, at føreren har til hensigt at skifte retning til højre eller venstre |
1.13. |
»havariblink«: en anordning, som muliggør, at alle køretøjets blinklys virker samtidig; det har til formål at advare andre trafikanter om en særlig fare, som traktoren midlertidigt udgør for disse |
1.14. |
»stoplygte«: en lygte, som skal advare trafikanter bag køretøjet om, at køretøjets bevægelse i længderetningen forsætlig nedbremses |
1.15. |
»bagnummerpladebelysning«: forstås en anordning, der har til formål at belyse bagnummerpladen; den kan bestå af flere optiske dele |
1.16. |
»positionslygter fortil«: lygter, der tjener til at angive køretøjets tilstedeværelse samt dets bredde set forfra |
1.17. |
»baglygte«: lygter, der tjener til at angive køretøjets tilstedeværelse samt dets bredde set bagfra |
1.18. |
»tågebaglygte«: en lygte, der skal gøre traktoren mere synlig bagfra i tæt tåge |
1.19. |
»parkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på et parkeret køretøj i bebygget område. Den erstatter under disse omstændigheder positionslygterne fortil og baglygterne |
1.20. |
»markeringslygte« en lygte, der anbringes så tæt som muligt ved afgrænsningen af køretøjets største bredde og så højt som muligt på det, og som har til formål at angive køretøjets største bredde. Den har til formål for visse køretøjers vedkommende at supplere positionslygterne fortil og baglygterne og særlig henlede opmærksomheden på køretøjets dimensioner |
1.21. |
»arbejdslygte«: en lygte, der har til formål at belyse et arbejdssted eller en arbejdsproces |
1.22. |
»refleksanordning«: en anordning, der skal angive et køretøjs tilstedeværelse ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren. I dette bilag betragtes følgende ikke som refleksanordninger:
|
1.23. |
»sidemarkeringslygte«: en lygte, der skal gøre opmærksom på køretøjets tilstedeværelse, når det ses fra siden |
1.24. |
»kørelyslygte«: en fremadrettet lygte, der skal gøre køretøjet lettere synligt under kørsel i dagslys |
1.25. |
»kurvelyslygte«: en lygte, der giver yderligere oplysning af den del af vejen, der befinder sig nær køretøjets forreste hjørne i den side, som køretøjet skal til at dreje mod |
1.26. |
»udvendig omgivelsesbelysning«: en lygte, der anvendes til at give ekstra belysning for at hjælpe førerens og passagerernes ind- og udstigning eller for at gøre det lettere at læsse bilen |
1.27. |
»manøvreringslygte«: en lygte, der anvendes til at give supplerende belysning ved køretøjets side, til hjælp ved langsomme manøvrer |
1.28. |
»adaptivt forlygtesystem«: en lysanordning godkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 123, som opført i bilag I, hvor lysstrålerne har forskellige karakteristika med henblik på automatisk tilpasning til forskellige forhold for brug af nærlys og, hvis relevant, fjernlys. |
1.29. |
»lysflade«: hele reflektoråbningens projektion vinkelret på et tværplan for fjernlyslygte med reflektor, nærlyslygte med reflektor, tågeforlygte med reflektor - for forlygter med ellipsoidisk reflektor dog projektionsglassets projektion. Dækker lygtens lysemitterende flade kun en del af hele reflektoråbningen, tages kun denne dels projektion i betragtning. Nærlyslygters lysflade begrænses af afskæringens synlige spor over lygteglasset. Kan reflektor og lygteglas indstilles i forhold til hinanden, benyttes midterindstillingen |
1.30. |
»lysflade«: den retvinklede projektion af lyssignalet på et plan vinkelret på referenceaksen, og som berører lyssignalets glas udvendigt; denne projektion begrænses af de i dette plan liggende lygterande, hvorved hver rand for sig nedsætter lyssignalets totale lysstyrke i referenceaksens retning til 98 % for positionslygter fortil, parkeringslygter, fjernlyslygter, nærlyslygter og tågebaglygter uden reflektor Hvis der er tale om en lyssignalanordning, hvis lysflade helt eller delvist omslutter en anden funktions lysflade eller en ikke-oplyst flade, kan lysfladen anses for at være den lysemitterende flade |
1.31. |
»lysflade«: for en refleksanordning, et signalpanel eller signalfolie: projektion vinkelret på et plan, som står vinkelret på referenceaksen, afgrænset af planer, som går gennem de angivne yderkanter på refleksanordningens optiske system og er parallelle med den nævnte akse, som angivet af ansøgeren under komponentgodkendelsesproceduren for refleksanordninger. Til bestemmelse af anordningens over-, under- og sidekanter benyttes kun lodrette og vandrette planer |
1.32. |
»udvendig lysemitterende flade«: den del af den udvendige overflade af et transparent lygteglas, der indeslutter lygten eller lyssignalanordningen og gør det muligt for denne at udsende lys |
1.33. |
»synlig overflade«: i en bestemt iagttagelsesretning enten den retvinklede projektion af grænsen for lysfladens projektion på lygteglassets yderside eller projektionen af den lysemitterende flade i et plan, der er vinkelret på iagttagelsesretningen og tangerer lygteglassets yderste punkt. |
1.34. |
»referenceakse«: lygten/lyssignalets karakteristiske akse, der fastlægges af lygtefabrikanten og tjener som udgangsretning (H = 0°, V = 0°) for synsfelterne ved de fotometriske målinger og ved monteringen på køretøjet |
1.35. |
»referencecentrum«: det af lygtefabrikanten angivne skæringspunkt mellem referenceaksen og den ydre lysemitterende flade |
1.36. |
»vinkler for geometrisk synlighed«: de vinkler, der afgrænser området inden for den mindste rumvinkel, hvori lygtens synlige overflade skal kunne ses. Rumvinklens område bestemmes af de afsnit, den skærer af en kugle med centrum i referencecentret og storcirkel parallelt med jorden. Disse afsnit bestemmes ud fra referenceaksen. De vandrette vinkler β svarer til længde, og de lodrette vinkler α svarer til bredde |
1.37. |
»yderste udvendige kant« på hver side af køretøjet det plan, der er parallelt med køretøjets midterplan i længderetningen, og som går gennem det yderste punkt på køretøjets bredeste sted, idet følgende fremspring lades ude af betragtning:
|
1.38. |
»total bredde«: afstanden mellem de to vertikale planer som defineret for yderste udvendige kant ovenfor |
1.39. |
»enkeltlygte«:
|
1.40. |
»to lygter« forudsat lygterne er anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen, en enkelt, båndformet lysemitterende flade, som er mindst 0,8 m i længden og i begge sider højst 0,4 m fra køretøjets yderste kant. Fladen oplyses af mindst to lyskilder, anbragt så tæt ved dens yderpunkter som muligt. Den lysemitterende flade kan bestå af en række elementer, som er anbragt ved siden af hinanden, forudsat at de enkelte lysemitterende fladers projektion på samme tværplan dækker mindst 60 % af det mindste rektangel, hvormed den kan omskrives |
1.41. |
»afstand mellem to lygter«, som vender i samme retning: afstanden mellem de retvinklede projektioner af omridsene af de to lysflader på et plan, der er vinkelret på de pågældende referenceakser |
1.42. |
»valgfri«: fabrikanten kan udføre monteringen efter eget valg |
1.43. |
»funktionskontrol«: et lys- eller lydsignal (eller et tilsvarende signal), der viser, at anordningen er tændt, og om den fungerer korrekt eller ikke |
1.44. |
»farven på det lys, der udsendes af en anordning«: farven på det lys, der udsendes som specificeret i FN/ECE-regulativ nr. 48 som opført i bilag I |
1.45. |
»synlighedsmærkning«: en anordning, der skal øge et køretøjs synlighed, når dette ses fra siden eller bagfra (og for påhængskøretøjer også forfra), ved at tilbagekaste lyset fra en lyskilde, som ikke er forbundet med køretøjet, men befinder sig i nærheden af iagttageren |
1.46. |
»indikator for tilslutningskontrol«: kontrolindikator, der angiver, at en anordning er tilsluttet, men ikke viser, om den fungerer korrekt eller ikke. |
1.47. |
»bagudvendende refleksafmærkning til langsomtkørende køretøjer«: en trekantet afmærkning med afskårne hjørner med et karakteristisk mønster belagt med retroreflekterende og fluorescerende materiale eller anordninger (klasse 1) eller udelukkende med retroreflekterende materiale eller anordninger (klasse 2) (jf. f.eks. FN/ECE regulativ nr. 69 som opført i bilag I): |
1.48. |
»par«: et sæt lygter med samme funktion i køretøjets venstre og højre side |
1.49. |
»H-plan«: det horisontale plan, der omfatter lygtens referencecentrum |
1.50. |
»lysfunktion«: det lys, der udsendes af en anordning for at belyse vej og genstande i køretøjets bevægelsesretning |
1.51. |
»lyssignalfunktion«: det lys, der udsendes eller reflekteres af en anordning for visuelt at signalere køretøjets tilstedeværelse, identifikation og/eller retningsændring over for andre trafikanter |
1.52. |
»lyskilde«: et eller flere elementer til synlig stråling, som kan være samlet med en eller flere gennemsigtige omslutninger og med en sokkel til mekanisk og elektrisk tilslutning. En lyskilde kan også være den yderste udgang af en lysleder som del af et distribueret lys- eller lyssignalsystem uden indbygget ydre lygteglas |
1.53. |
»lysemitterende flade«: på en belysningsanordning, lyssignalanordning eller refleksanordning: overfladen som angivet på tegningen i fabrikantens ansøgning om godkendelse. |
2. Prøvningsprocedure med henblik på EU-typegodkendelse
Ansøgningen om EU-typegodkendelse skal ledsages af de dokumenter, der er omhandlet i punkt 2.1-2.4, i tre eksemplarer samt følgende oplysninger:
2.1. |
en beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til ydre dimensioner og form og antal og placering af lygter og lyssignalanordninger; den behørigt identificerede køretøjstype skal angives |
2.2. |
en liste over de anordninger, der ifølge fabrikantens angivelser indgår i belysnings- og lyssignalsystemet; denne liste kan omfatte flere typer til hver funktion og kan desuden med hensyn til hver funktion indeholde den supplerende anmærkning »eller tilsvarende anordninger« |
2.3. |
et diagram over lys- og lyssignaludstyret som helhed med angivelse af de forskellige anordningers placering på køretøjet |
2.4. |
en eller flere tegninger af hver lygte, der viser lysfladen for en lygte, en belysningsanordning eller en signallygte, der ikke er en refleksanordning. Den lysemitterende flade på en lygte, en lyssignalanordning eller en refleksanordning skal angives i overensstemmelse med en af følgende betingelser:
|
2.5. |
Til den tekniske tjeneste, der forestår godkendelsesprøvningen, indleveres et ulastet køretøj monteret med et komplet sæt lys- og lyssignalgivningsudstyr, der er repræsentativ for den køretøjstype, der søges godkendt. |
3. Godkendelse
Modellerne for de dokumenter, der er omhandlet i punkt 2.1-2.4, og som skal forelægges i forbindelse med EU's typegodkendelsesprocedure, skal være de i artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013 fastsatte.
4. Godkendelsesnummer og mærkning
Hvert køretøj, som er godkendt i henhold til kravene i dette bilag, tildeles godkendelsesnummer og mærkning efter modellen i artikel 68, litra h), i forordning (EU) nr. 167/2013.
5. Almindelige forskrifter
5.1. Lygter og lyssignalanordninger skal monteres således, at de ved normal brug og til trods for de vibrationer, som de kan blive udsat for, bevarer de egenskaber, der er fastsat i punkt 5.2-5.21 og 6 samt i tillæg 1, 2 og 3, og som sætter køretøjet i stand til at opfylde kravene i punkt 5.2, 5.4, 5.5, 5.7, 5.9, 5.10.1, 5.11.1, 5.11.2, 5.11.3.2, 5.17.1.1, 5.18.3 og 6. Især må det være udelukket, at lygter og lyssignalanordninger utilsigtet bringes ud af indstilling.
5.2. Køretøjerne skal være udstyret med den permanent tilkoblede stikkontakt, der er specificeret i ISO 1724:2003 (elektriske forbindelser til køretøjer med 6 eller 12 volt elektriske systemer, som mere specifikt finder anvendelse på personbiler og lette påhængsvogne og campingvogne) eller ISO 1185:2003 (elektriske forbindelser mellem traktorer og trukne køretøjer med 24 volt elektriske systemer, der benyttes til international erhvervsmæssig transport) eller begge, hvis de har en forbindelse til tilkobling af trukne køretøjer eller påmonterede maskiner. Desuden kan køretøjet være udstyret med et supplerende 7-benet stik i henhold til ISO 3732:2003 (stik til elektrisk forbindelse af trækkende og trukne køretøjer - 7-benet stik, type 12 S (supplerende) til køretøjer med 12 V nominel strømforsyning).
5.3. Fjernlyslygter, nærlyslygter og tågeforlygter skal monteres således, at de uden vanskelighed kan indstilles korrekt.
5.4. For alle lyssignalanordninger skal referenceaksen efter lygtens montering på køretøjet være parallel med køretøjets standflade på vejbanen; siderefleksanordningers og sidemarkeringslygters referenceakse skal desuden være vinkelret på køretøjets midterplan i længderetningen og for alle andre lyssignalanordningers vedkommende parallel hermed. En tolerance på ± 3° er tilladt i hver retning. Har fabrikanten angivet særlige monteringsforskrifter, skal disse tillige opfyldes.
5.5. Såfremt der ikke foreligger særlige forskrifter, skal lygternes retningsindstilling kontrolleres, mens køretøjet ubelastet er anbragt på en plan vandret flade.
5.6. Foreligger der ikke særlige anvisninger, skal lygterne i samme lygtepar:
5.6.1. |
være symmetrisk monteret i forhold til midterplanet i længderetningen |
5.6.2. |
være indbyrdes symmetriske i forhold til køretøjets midterplan i længderetningen |
5.6.3. |
opfylde samme forskrifter med hensyn til kolorimetri og |
5.6.4. |
have stort set samme fotometriske egenskaber. |
5.7. Med hensyn til traktorer med asymmetrisk ydre form skal kravene i punkt 5.6.1 og 5.6.2 opfyldes i videst mulig udstrækning. Disse krav anses for opfyldt, såfremt afstanden fra de to lygter til midterplanet i længderetningen er den samme, og afstanden fra de to lygter til standfladen på vejbanen er den samme.
5.8. Sammenbyggede, kombinerede eller i hinanden indbyggede lygter
5.8.1 Lygter kan være sammenbyggede, kombinerede eller indbygget i hinanden, forudsat at alle forskrifter med hensyn til farve, placering, retning, geometrisk synlighed og elektriske forbindelser samt eventuelle andre forskrifter er opfyldt.
5.8.1.1. |
De fotometriske og kolorimetriske forskrifter for lygten skal være opfyldt, når alle andre funktioner, som lygten er sammenbygget, kombineret eller gensidigt indbygget med, er OFF (slukket). Når en positionslygte eller en baglygte er gensidigt indbygget med en eller flere andre funktioner, som kan aktiveres sammen med den, skal farveforskrifterne for disse andre funktioner være opfyldt, når de gensidigt indbyggede funktioner og positionslygten og baglygten er ON (tændt). |
5.8.1.2. |
Stoplygter og retningsviserblinklygter må ikke være gensidigt indbygget. |
5.8.1.3. |
Hvis stoplygter og retningsviserblinklygter er sammenbyggede, skal følgende forskrifter være opfyldt:
|
5.8.2. Hvis en enkeltlygtes synlige overflade er sammensat af to eller flere særskilte dele, skal den opfylde følgende forskrifter:
5.8.2.1. |
enten skal det samlede område af projektionen af en særskilt del på et plan, der tangerer den udvendige overflade på det udvendige lygteglas og er vinkelret på referenceaksen mindst dække 60 % af det mindste rektangel, hvormed den nævnte projektion kan omskrives, eller afstanden mellem to tilstødende/tangentielle særskilte dele må ikke være mere end 15 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen. Dette krav finder ikke anvendelse på en refleksanordning |
5.8.2.2. |
eller, hvis der er tale om samvirkende lygter, må afstanden mellem tilstødende synlige overflader referenceaksens retning ikke være mere end 75 mm, når den måles vinkelret på referenceaksen. |
5.9. Den største højde over jorden måles fra det højeste punkt af den synlige overflade i referenceaksens retning, og den mindste højde over jorden fra dens laveste punkt.
Er det åbenbart, at (største og mindste) højde over jorden opfylder regulativets forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.
Lygter skal monteres på en sådan måde, at køretøjet opfylder gældende lovgivning vedrørende dens maksimale højde.
5.9.1. Med henblik på at reducere de geometriske synlighedsvinkler skal lygtens placering med hensyn til højden over jorden måles fra H-planet.
5.9.2. Nærlyslygters mindste højde i forhold til jorden måles fra det nederste punkt i det optiske systems faktiske åbning (f.eks. reflektoren, lygteglasset eller projektionsglasset), uanset om den benyttes.
5.9.3. Lygternes placering i bredden bestemmes i forhold til køretøjets totalbredde ud fra den kant af den synlige overflade i referenceaksens retning, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, og, når det drejer sig om afstanden mellem lygterne, ud fra inderkanten af den synlige overflade i referenceaksens retning.
Er det åbenbart, at placeringen i bredden overholder denne forordnings forskrifter, behøver ingen af fladernes kanter at bestemmes nøjagtigt.
5.10. Medmindre der foreligger særlige anvisninger, må en lygtes fotometriske egenskaber (f.eks. intensitet, farve, synlig overflade osv.) ikke forsætligt ændres i den periode, hvor lygten er aktiveret.
5.10.1. Retningsviserblinklygter og havariblink skal være blinkende lygter.
5.10.2. Enhver lygtes fotometriske egenskaber må variere i forhold til det omgivende lys som følge af aktiveringen af andre lygter, eller hvis lygterne anvendes til at udføre en anden belysningsfunktion, forudsat at enhver variation i de fotometriske egenskaber er i overensstemmelse med de tekniske forskrifter for den pågældende lygte.
5.11. Lygter må ikke udsende fremadrettet rødt lys, som kan give anledning til forveksling, og heller ikke bagudrettet hvidt lys, som kan give anledning til forveksling. Der tages ikke hensyn til belysningsanordninger til køretøjets indre belysning. I tvivlstilfælde kontrolleres disse forskrifter således:
5.11.1. |
For så vidt angår synlighed af rød lygte fremad må den synlige overflade af en rød lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 1, som angivet i tillæg 1. |
5.11.2. |
For så vidt angår synlighed af hvidt lys bagud, bortset fra baklygter og hvide synlighedsmærkning på siden, må den synlige overflade af en hvid lygte ikke være direkte synlig, når køretøjet iagttages, mens man bevæger sig inden for zone 2 i et tværplan 25 m bag køretøjets bageste ende (jf. tillæg 1). |
5.11.3. |
Set fra iagttagerens synsvinkel afgrænses zone 1 og 2 således i de forskellige planer:
|
5.12. De elektriske forbindelser skal være således udført, at positionslygter fortil, baglygter, eventuelle endemarkeringslygter, eventuelle sidemarkeringslygter og nummerpladelygten kun kan tændes og slukkes samtidigt.
Denne betingelse gælder ikke:
5.12.1. |
når positionslygterne fortil og baglygterne er tændt (ON) som parkeringslys sammen med sidemarkeringslygter, når disse er kombineret eller gensidigt indbygget med nævnte lamper |
5.12.2. |
for positionslygter fortil, når deres funktion erstattes, jf. punkt 5.13.1. |
5.13. De elektriske forbindelser skal være således udført, at fjernlyslygterne, nærlyslygterne og tågeforlygterne ikke kan tændes, medmindre de i punkt 5.12 omtalte lygter også er tændt. Dette gælder dog ikke fjernlyslygter og nærlyslygter, der benyttes som advarselssignal ved hjælp af korte nær- eller fjernlysblink eller ved skiftevis tænding af nærlys og fjernlys.
5.13.1. Nærlyslygter og/eller fjernlyslygter og/eller tågeforlygter kan erstatte funktionen af positionslygter fortil, hvis:
5.13.1.1. |
de elektriske forbindelser er udført således, at positionslygterne fortil ved svigt af en af disse lysanordninger automatisk reaktiveres, og |
5.13.1.2. |
den erstattende lygte/funktion opfylder kravene for den relevante positionslygte i punkt 6.8.1-6.8.6, og |
5.13.1.3. |
prøvningsrapporterne for de lygter, der erstatter positionslygten, på tilfredsstillende vis godtgør overensstemmelse med forskrifterne i punkt 5.13.1.2 ovenfor. |
5.14. Den funktion, der udføres af en indikator for tilslutningskontrol, kan overtages af en indikator for funktionskontrol.
5.15. Lyset fra de forskellige lygter (1) skal have følgende farver:
5.15.1. |
fjernlyslygte: hvidt |
5.15.2. |
nærlyslygte: hvidt |
5.15.3. |
tågeforlygte: hvidt eller selektivt gult |
5.15.4. |
baklygte: hvidt |
5.15.5. |
retningsviserblinklygte: ravgult |
5.15.6. |
havariblink: ravgult |
5.15.7. |
stoplygte: rødt |
5.15.8. |
anbringelse af nummerplade bagtil: hvidt |
5.15.9. |
positionslygte fortil: hvidt |
5.15.10. |
baglygte: rødt |
5.15.11. |
tågebaglygte: rødt |
5.15.12. |
parkeringslygte: foran hvidt, bagpå rødt; ravgult, hvis de er indbygget i sideblinklygterne eller sidemarkeringslygterne. |
5.15.13. |
sidemarkeringslygte: ravgult; er den bagerste sidemarkeringslygte sammenbygget eller kombineret med eller indbygget i baglygten, den bagudrettede endemarkeringslygte, tågebaglygten eller stoplygten, eller er den sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med den bagudvendende refleksanordning, kan det dog være rødt |
5.15.14. |
endemarkeringslygte: foran hvidt, bagpå rødt |
5.15.15. |
kørelyslygte: hvidt |
5.15.16. |
bageste refleksanordning, ikke-trekantet: rødt |
5.15.17. |
bageste refleksanordning, trekantet: rødt |
5.15.18. |
forreste refleksanordning, ikke-trekantet: hvidt eller farveløst |
5.15.19. |
forreste refleksanordning, ikke-trekantet: ravgult; er den bagudvendende siderefleksanordning sammenbygget med eller har en del af sin lysemitterende flade fælles med baglygten, den bagudrettede markeringslygte, tågebaglygten, stoplygten, den røde, bagudrettede sidemarkeringslygte, eller den bagudrettede ikke-trekantede refleksanordning, kan det dog være rødt. |
5.15.20. |
kurvelyslygter: hvidt |
5.15.21. |
synlighedsmærkning: hvidt eller gult til siden rødt eller gult bagud |
5.15.22. |
udvendig omgivelsesbelysning: hvidt |
5.15.23. |
manøvreringslygte: hvidt. |
5.16. Lygter, som kan skjules
5.16.1. Det er forbudt at skjule lygter, bortset fra fjernlyslygter, nærlyslygter, og tågeforlygter.
5.16.2. Lygter i driftsstilling skal forblive i denne, når den under punkt 5.16.2.1 omhandlede fejl optræder alene eller i forbindelse med en af de under punkt 5.16.2.2 omhandlede fejl:
5.16.2.1. |
ved svigt af den kraft, der bevæger lygten |
5.16.2.2. |
ved brud (utilsigtet), forstyrrelse, kortslutning ved stelforbindelse i strømkredsen, fejl i den hydrauliske eller pneumatiske forbindelse, bowdenkabler, solenoider eller andre dele, der styrer eller overfører kraften, der aktiverer tildækningsanordningerne. |
5.16.3. Svigter skjulemekanismen, skal lygterne forblive i brugsstilling, hvis de allerede er i brug, eller skal kunne anbringes i brugsstilling uden brug af værktøj.
5.16.4. Belysningsanordninger, der bevæges ved kraft, skal bringes i driftsstilling og tændes med et og samme betjeningsorgan, men dette udelukker ikke muligheden for at bringe dem i driftsstilling uden at tænde dem. Er der tale om sammenbyggede fjernlys- og nærlyslygter, skal det omtalte betjeningsorgan dog kun kunne aktivere nærlyslygterne.
5.16.5. De tændte forlygters bevægelse må ikke forsætligt kunne standses fra førersædet, før brugsstillingen er nået. Såfremt der er fare for, at andre trafikanter kan blændes under lygternes bevægelse, må disse først kunne tændes, når de har nået den endelige stilling.
5.16.6. En belysningsanordning, der bevæges ved kraft, skal ved temperaturer mellem – 30 °C og + 50 °C kunne nå driftsstillingen inden for 3 sekunder efter betjening af betjeningsorganet.
5.17. Bevægelige lygter
5.17.1. Placering af alle lygter kan ændres, undtagen fjernlyslygter, nærlyslygter og mindst ét par bagudvendende refleksanordninger, forudsat at:
5.17.1.1. |
disse lygter forbliver fastgjort til traktoren, når deres placering ændres |
5.17.1.2. |
disse lygter kan fastlåses i den stilling, der er påkrævet af hensyn til vejtrafikken. Fastlåsningen skal være automatisk. |
5.18. Generelle bestemmelser vedrørende geometrisk synlighed
5.18.1. Inden for vinklerne for geometrisk synlighed må der ikke over en uendelig afstand være hindringer for lysets spredning fra alle dele af lygtens synlige overflade. Der tages dog ikke hensyn til hindringer, hvis de allerede blev forelagt, da lygten blev typegodkendt.
5.18.2. Foretages der målinger i kortere afstand fra lygten, flyttes observationsretningen parallelt for at opnå samme nøjagtighed.
5.18.3. Er dele af lygtens synlige overflade efter monteringen skjult af andre dele af køretøjet, skal det godtgøres, at den del af lygten, der ikke er skjult, stadig er i overensstemmelse med de fotometriske værdier, som er en betingelse for, at anordningen kan godkendes.
5.19. Lygternes antal
5.19.1. Antallet af lygter på køretøjet skal svare til det antal, der er angivet i de særlige forskrifter i dette regulativ.
5.20. Generelle bestemmelser vedrørende lysfladen for baklygter havariblink, positionslygter fortil og baglygter, tågebaglygter, parkeringslygter, kørelyslygter og fjernlyslygter og nærlyslygter, tågeforlygter, baklygter og lygter til fjernlys, lygter til nærlys, tågeforlygter, baklygter og kurvelyslygter, hvoraf de sidste fem er uden reflektor:
|
Ved bestemmelse af lysfladens nedre, øvre og sideværts grænser, må der kun anvendes skærme med horisontale eller vertikale kanter til at kontrollere afstanden til køretøjets ydre kanter og højden over jorden. |
|
For andre aspekter af lysfladen, f.eks. afstanden mellem to lygter eller funktioner, anvendes formen af denne lysflades omkreds. Skærmene skal forblive parallelle, men kan vendes i andre retninger. |
5.21. Refleksanordninger betragtes ligeledes som lygter og skal således opfylde kravene i dette bilag.
6. Særlige forskrifter
6.1. Fjernlyslygter (FN/ECE-regulativ nr. 98, 112 og 113, som opført i bilag I)
6.1.1. Montering: Traktorer kan udstyres med fjernlyslygter. Forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.1.2. Antal: To eller fire.
6.1.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.1.4 Placering:
6.1.4.1. |
I bredden: De ydre kanter af lysfladen må i intet tilfælde være anbragt nærmere ved afgrænsningen af køretøjets største bredde end yderkanterne af den lysende flade på lygter til nærlys. |
6.1.4.2. |
I højden: Ingen særlige forskrifter. |
6.1.4.3. |
I længden: Foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader. |
6.1.5. Geometrisk synlighed: Lysfladens synlighed, herunder dens synlighed i uoplyste områder i den pågældende iagttagelsesretning, skal sikres inden for et kegleformet rum afgrænset af frembringere, som udgår fra lysfladens omkreds og danner en vinkel på mindst 5° med lygtens referenceakse.
6.1.6. Retning: Fremadrettet.
Bortset fra de dertil bestemte anordningers sikring af den korrekte indstilling kan det ene af to par fjernlyslygter, når disse lygtepar udelukkende fungerer som fjernlyslygter, være indrettet til at kunne dreje omkring en næsten lodret akse i overensstemmelse med styrevinklen.
6.1.7. Elektriske forbindelser: Fjernlyslygterne kan tændes enten samtidig eller parvis. Ved overgang fra nærlys til fjernlys, kræves det, at mindst et par fjernlyslygter er tændt. Ved skifte fra fjernlys til nærlys skal alle fjernlyslygter slukke samtidig.
Nærlys kan forblive tændt samtidig med fjernlys.
6.1.8. Indikator for tilslutningskontrol (tell-tale): Obligatorisk.
6.1.9. Andre forskrifter:
6.1.9.1. |
Den samlede lysstyrke for fjernlyslygter, der kan tændes samtidigt, må ikke være over 430 000 cd, hvilket svarer til en referenceværdi på 100. |
6.1.9.2. |
Denne maksimale lysstyrke er summen af de enkelte lygters referencemærker. Til de forlygter, der er mærket R eller CR, gives referencemærket 10. |
6.2. Nærlyslygter (FN/ECE-regulativ nr. 98, 112 og 113, som opført i bilag I)
6.2.1. Montering: Traktorer skal være udstyret med nærlyslygter. Nærlyslygter er forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.2.2. Antal: To (eller fire, jf. punkt 6.2.4.2.4).
6.2.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.2.4. Placering:
6.2.4.1. |
I bredden: Ingen særlige forskrifter. |
6.2.4.2. |
I højden:
|
6.2.4.3. |
I længden: Så langt fortil på køretøjet som muligt; under ingen omstændigheder må lyset genere føreren, hverken direkte eller indirekte via førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet. |
Geometrisk synlighed |
: |
Denne er bestemt ved vinklerne for geometrisk synlighed α og β. α= 15° opad og 10° nedad β= 45° udad og 5° indad. |
Inden for dette felt skal tilnærmelsesvis hele den synlige overflade af lygten kunne ses.
Skillevægge eller andet udstyr i nærheden af forlygterne må ikke skabe bivirkninger til gene for andre trafikanter.
6.2.6. Retning: Fremadrettet.
6.2.6.1. Lodret indstilling:
6.2.6.1.1. |
Når højden af lygter til nærlys er over eller lig med 500 mm og under eller lig med 1 500 mm, skal en sænkning på mellem 0,5 og 6 % af disses lyskegle kunne gennemføres. |
6.2.6.1.2. |
Fjernlyslygterne skal, målt 15 m fra lygten, have en sådan retning, at den vandrette linje, som adskiller det belyste område fra det ikke-belyste område, ligger i en højde, der kun er lig med halvdelen af afstanden mellem vejbanen og lygtens centrum. |
6.2.6.2. Anordning til indstilling af nærlyslygteniveau (valgfrit)
6.2.6.2.1. |
En anordning til forlygteindstilling kan være automatisk eller manuel. |
6.2.6.2.2. |
Anordninger, der indstilles manuelt, enten kontinuerligt eller ikke-kontinuerligt, skal have en stopposition, hvor lygterne kan bringes tilbage til udgangsstillingen ved hjælp af de sædvanlige indstillingsskruer eller lignende. Disse manuelle indstillingsanordninger skal kunne betjenes fra førersædet. Trinløse indstillingsanordninger skal være forsynet med en mærkning, som angiver de belastningstilstande, der kræver justering af nærlyset. |
6.2.6.2.3. |
Nærlyset må ikke kunne bringes i en position, hvor nedblændingen er mindre, end det var i den oprindelige justering. |
6.2.7. Elektriske forbindelser: Indstilling af kontakt på nærlys skal tillige bevirke, at alt fjernlys slukkes.
Nærlyset kan være tændt samtidig med fjernlyset.
Hvis der er monteret et par ekstra nærlyslygter (jf. punkt 6.2.2.), skal de elektriske forbindelser være udformet således, at to par nærlyslygter aldrig er tændt samtidig.
6.2.8. Indikator for tilslutningskontrol (tell-tale): Valgfri.
6.2.9. Andre krav: Nærlyslygter med en lyskilde eller lyskilder, der frembringer hovednærlysstrålen (som defineret i FN/ECE-regulativ nr. 48, som opført i bilag I), og som har en samlet objektiv lysstrøm på over 2 000 lumen, er ikke tilladt.
6.3. Tågeforlygter (FN/ECE-regulativ nr. 19, som opført i bilag I)
6.3.1. Montering: Valgfri på traktorer. Forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.3.2. Antal: To.
6.3.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.3.4. Placering:
6.3.4.1. |
I bredden: Ingen særlige forskrifter. |
6.3.4.2. |
I højden: Mindst 250 mm over vejbanen. Ingen del af lysfladen må befinde sig over det højeste punkt på nærlyslygtens lysende flade. |
6.3.4.3. |
I længden: Så langt fortil på køretøjet som muligt; under ingen omstændigheder må lyset genere føreren, hverken direkte eller indirekte via førerspejle og/eller andre reflekterende flader på køretøjet. |
Geometrisk synlighed |
: |
Denne er bestemt ved vinklerne for geometrisk synlighed α og β. α= 5° opad og 10° nedad. β= 45° udad og 5° indad. |
6.3.6. Retning: Fremadrettet.
De skal være rettet fremad uden at blænde eller unødigt genere førere af modkørende køretøjer eller andre trafikanter.
6.3.7. Elektriske forbindelser: Tågeforlygterne skal kunne tændes og slukkes uafhængigt af fjernlyslygterne og nærlyslygterne og omvendt.
6.3.8. Indikator for tilslutningskontrol (tell-tale): Valgfri.
6.4. Baklygter (FN/ECE-regulativ nr. 23, som opført i bilag I)
6.4.1. Montering: Valgfri.
6.4.2. Antal: En eller to.
6.4.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.4.4. Placering:
6.4.4.1. |
I bredden: Ingen særlige forskrifter. |
6.4.4.2. |
I højden: Mindst 250 mm og højst 1 200 mm over vejbanen. En øget højde på op til 4 000 mm tillades dog, hvis køretøjets form, opbygning, konstruktion eller anvendelsesforhold gør det umuligt at overholde værdien på højst 1 200 mm. I sidstnævnte tilfælde skal lygten være monteret med en nedadgående hældning på mindst 3° ved en monteringshøjde på over 2 000 mm og højst 3 000 mm og mindst 6° ved en højde på over 3 000 mm og højst 4 000 mm. Ingen hældning er nødvendig for en monteringshøjde på op til 2 000 mm. |
6.4.4.3. |
I længden: Bag på køretøjet. |
Geometrisk synlighed |
: |
Denne er bestemt ved vinklerne for geometrisk synlighed α og β. α= 15° opad og 5° nedad β= 45° til højre og til venstre, hvis der kun er en lygte β= 45° udefter og 30° indefter, hvis der er to lygter. |
6.4.6. Retning: Bagudrettet.
6.4.7. Elektriske forbindelser: Den må kun kunne tændes eller forblive tændt, hvis køretøjet er i bakgear, og hvis:
— |
motoren kører |
— |
eller en af de anordninger, der styrer start og stop af motoren, er i en stilling, hvor motordrift er mulig. |
6.4.8. Kontrolanordning: Valgfri.
6.5. Retningsviserblinklygter (FN/ECE-regulativ nr. 6, som opført i bilag I)
6.5.1. Montering: Traktorer og køretøjer i klasse R og S skal være udstyret med retningsviserblinklys. Retningsviserblinklysene er inddelt i kategorier efter type (1, 1a, 1b, 2a, 2b og 5), hvis anbringelse på samme traktor vises i en monteringstegning (A til D).
Tegning A er kun tilladt for traktorer, hvis største længde ikke overstiger 4,60 m, og i så fald må afstanden mellem lysfladernes udvendige kanter ikke overstige 1,60 m.
Tegningerne B, C og D kan anvendes på alle traktorer.
For påhængskøretøjer og trukne maskiner anvendes kategori 2-lamper.
Køretøjer kan være udstyret med yderligere retningsviserblinklys.
6.5.2. Antal: Antallet af retningsviserblinklys skal være et sådant, at det muliggør afgivelse af blinksignaler svarende til en af de i punkt 6.5.3 omtalte monteringstegninger.
6.5.3. Monteringstegning: Antal, placering og horisontal synlighed af retningsviserblinklysene skal være sådan, at de svarer til mindst et af de arrangementer, der defineret nedenfor (jf. også tillæg 2). Synlighedsvinklerne er markeret i diagrammerne; de viste vinkler er mindsteværdier og må gerne være større; alle synlighedsvinklerne måles fra midten af lysfladen.
6.5.3.1. |
Retningsviserblinklygterne fortil og de supplerende retningsviserblinklygter på siden kan være uafhængige, sammenbyggede eller kombinerede.
|
6.5.3.2. |
For påhængskøretøjer og trukne maskiner: To retningsviserblinklygter bagtil (kategori 2) |
6.5.4. Placering:
6.5.4.1. |
I bredden: Bortset fra retningsviserblinklygter af kategori 1 på monteringstegning C og for supplerende retningsviserblinklygter må kanten af den lysflade, der er fjernest fra køretøjets lodrette midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra afgrænsningen af køretøjets største bredde. Mindste afstand mellem de indvendige kanter af et lygtepars to lysende flader skal være 500 mm. Når den lodrette afstand mellem retningsviserblinklys bagtil og baglygten er mindre end eller lig med 300 mm, må afstanden mellem afgrænsningen af køretøjets største bredde og den udvendige kant af retningsviserblinklys bagtil ikke være mere end 50 mm større end afstanden mellem afgrænsningen af køretøjets største bredde og baglygten i samme side. For retningsviserblinklys fortil skal den lysende flade være i en afstand af mindst 40 mm fra den lysende flade på nærlyslygter og tågeforlygter, såfremt disse er monterede. En mindre afstand er tilladt, hvis lysstyrken i retningsviserblinklygtens referenceakse er mindst 400 cd. |
6.5.4.2. |
I højden: Over vejbanen mindst 400 mm og højst 2 500 mm og op til 4 000 mm for yderligere retningsviserblinklygter. For køretøjer med en største bredde på op til 1 300 mm: ikke mindre end 350 mm over vejbanen. |
6.5.4.3. |
I længden: Afstanden mellem lysfladernes referencecentrum på retningsviserblinklygten i kategori 1 (tegning B), retningsviserblinklygten i kategori 5 (tegning B og C) og det tværplan, som fortil afgrænser traktorens største længde, må ikke overstige 1 800 mm. Hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde minimumsvinklerne for synlighed, kan denne afstand øges til 2 600 mm. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: Se tillæg 2. Lodret vinkel: 15° over og under vandret. |
Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10° for supplerende sideretningsviserblinklygterne på siderne i arrangementerne B og C, hvis de er anbragt lavere end 1 900 mm. Det samme gælder for retningsviserblinklygter af kategori 1 i arrangementerne B og D.
6.5.6. Retning: Hvis fabrikanten af lygten har fastsat særlige specifikationer for monteringen, skal disse følges.
6.5.7. Elektriske forbindelser: Retningsviserblinklygter skal tændes uafhængigt af andre lygter. Alle retningsviserblinklygter i samme side af køretøjet skal tændes og slukkes ved hjælp af samme betjeningsorgan og blinke samtidig.
6.5.8. Funktionskontrol: Traktorer skal være udstyret med en indikator for funktionskontrol for alle retningsviserblinklygter, der ikke direkte kan ses af føreren. Den kan bestå af et kontrollys eller et lydsignal eller begge dele.
Er den et kontrollys, skal det blinke grønt, og i tilfælde af fejlfunktion ved et af retningsviserblinklygterne bortset fra sideblinklygter skal det slukkes eller lyse konstant eller ændre frekvensen væsentligt.
Er der kun et lydsignal, skal det kunne høres tydeligt og under tilsvarende omstændigheder ændre frekvensen væsentligt.
Når en traktor er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal den være udstyret med en særlig indikator for funktionskontrol for påhængskøretøjets retningsviserblinklygter, medmindre det trækkende køretøjs kontrolindikator gør det muligt at opdage fejlen ved en hvilken som helst retningsviserblinklygte på den således sammensatte kombination.
6.5.9. Andre forskrifter: Lygten skal være en blinklygte med 90 ± 30 blink pr. minut. Første blink skal indtræffe højst et sekund efter, at blinksignalet er slået til, og første slukning inden for højst halvandet sekund.
Når en traktor er godkendt til at trække et påhængskøretøj, skal betjeningsanordningen for traktorens retningsviserblinklygter også aktivere påhængskøretøjets retningsviserblinklygter.
I tilfælde af svigt, bortset fra kortslutning, af et retningsviserblinklys skal de øvrige blinklys fortsat blinke, men under disse omstændigheder kan blinkfrekvensen afvige fra den foreskrevne.
6.6. Havariblink
6.6.1. Montering: Obligatorisk på traktorer og køretøjer i klasse R og S.
6.6.2. Antal
6.6.3. Monteringstegning
6.6.4. Placering
6.6.4.1. Bredde
6.6.4.2. Højde:
6.6.4.3. Længde:
6.6.5. Geometrisk synlighed
6.6.6. Retning
I overensstemmelse med forskrifterne under de tilsvarende afsnit under punkt 6.5.
6.6.7. Elektriske forbindelser: Havariblinket skal sættes i gang ved hjælp af en særskilt betjeningsanordning, således at samtlige retningsviserblinklys blinker synkront.
6.6.8. Tilslutningskontrol: Obligatorisk. Blinkende kontrollys, der kan fungere sammen med den (de) under punkt 6.5.8 foreskrevne kontrolanordning(er).
6.6.9. Andre forskrifter: I overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.5.9. Når en traktor er udstyret til at trække et påhængskøretøj, skal havariblinket, når det tændes, samtidig kunne sætte påhængskøretøjets retningsviserblinklygte i gang. Havariblinket skal også kunne fungere, såfremt motorens start- og stopanordning befinder sig i en stilling, hvor motoren ikke kan startes.
6.7. Stoplygter (FN/ECE-regulativ nr. 7, som opført i bilag I)
6.7.1. Montering:
|
S1- eller S2-anordninger som omhandlet i FN/ECE-regulativ nr. 7: Traktorer og køretøjer i klasse R og S skal være udstyret med sådanne stoplygter. |
|
S3- eller S4-anordninger som omhandlet i FN/ECE-regulativ nr. 7: Traktorer og køretøjer i klasse R og S kan være udstyret med sådanne stoplygter. |
6.7.2. Antal: To anordninger i kategori S1 eller S2 samt én anordning i kategori S3 eller S4.
6.7.2.1. |
Undtagen hvis der er monteret en anordning af kategori S3 eller S4, kan der monteres to ekstra anordninger af kategori S1 eller S2 på køretøjer. |
6.7.2.2. |
Dog kan der, hvis køretøjets midterplan i længderetningen ikke går gennem et fast karrosseripanel, men i stedet adskiller en eller to bevægelige køretøjskomponenter (f.eks. døre), og der ikke er tilstrækkelig plads til, at én anordning af kategori S3 eller S4 kan monteres over sådanne bevægelige dele i midterplanet i længderetningen, enten:
|
6.7.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.7.4. Placering:
6.7.4.1. |
I bredden:
Er der efter bestemmelserne i punkt 6.7.2 tilladt montering af én anordning af kategori S3 eller S4 forskudt i forhold til midterplanet i længderetningen, må afstanden derfra til anordningens referencecentrum højst være 150 mm. |
6.7.4.2. |
I højden:
Køretøjer kan udstyres med yderligere to anordninger af kategori S1 eller S2: Mindst 400 mm og højst 4 000 mm over jorden. |
6.7.4.3. |
I længden:
|
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 45° udad og 5° indad. Lodret vinkel: 15° over og under vandret. |
Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 10° eller 5°, når glødelampens H-plan ligger henholdsvis under 1 900 mm eller 950 mm fra jorden.
6.7.6. Retning: Bagudrettet.
6.7.7. Elektriske forbindelser: Skal tændes, når driftsbremsen anvendes, og/eller når køretøjets hastighed reduceres forsætligt.
6.7.8. Funktionskontrol: Køretøjer kan være udstyret med funktionskontrol for stoplygterne. Hvis den er monteret, skal den bestå af et ikke-blinkende kontrollys, der tændes i tilfælde af mangelfuld funktion af stoplygterne.
6.7.9. Andre forskrifter: Stoplygtens lysintensitet skal være markant større end baglygtens.
6.8. Positionslygter fortil (FN/ECE-regulativ nr. 7, som opført i bilag I)
6.8.1. Montering: Obligatorisk på traktorer. Obligatorisk på køretøjer i klasse R og S med en bredde over 1,6 m og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed over 40 km/h.
6.8.2. Antal: To eller fire (jf. punkt 6.8.4.2).
6.8.3. Monteringstegning: Ingen individuelle forskrifter
6.8.4. Placering:
6.8.4.1. |
I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Mindste afstand mellem de indvendige kanter af de to lysflader skal være mindst 500 mm. |
6.8.4.2. |
I højden: Mindst 400 mm og højst 2 500 mm over jorden. På køretøjer, der er udstyret til montering af anordninger fortil, som kan spærre for udsynet til positionslygterne fortil, kan der monteres to supplerende positionslygter fortil i en højde, der ikke overstiger 4 000 mm. |
6.8.4.3. |
I længden: Ingen særlige forskrifter under forudsætning af, at positionslygterne er rettet fremad, og at de i punkt 6.8.5 angivne vinkler for geometrisk synlighed overholdes. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: For begge positionslygter fortil: eller 10° indad og 80° udad. Dog kan vinklen på 10° indad nedsættes til 5°, hvis køretøjets konstruktion ikke gør det muligt at overholde 10°. For køretøjer, hvis største bredde ikke overstiger 1 400 mm, kan denne vinkel reduceres til 3°, hvis traktorens konstruktion ikke gør det muligt at overholde 10°. Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtehøjden over vejbanen er under 1 900 mm, og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm. |
6.8.6. Retning: Fremadrettet.
6.8.7. Elektriske forbindelser: Ingen særlige forskrifter (jf. punkt 5.12).
6.8.8. Kontrolanordning: Obligatorisk. Denne funktionskontrol skal være ikke-blinkende. Den kræves ikke, når instrumentpanelets belysningsanordninger kun kan tændes i forbindelse med positionslygterne fortil.
6.9. Baglygter (FN/ECE-regulativ nr. 7, som opført i bilag I)
6.9.1. Montering: Obligatorisk på traktorer og køretøjer i klasse R og S.
6.9.2. Antal: To eller flere (jf. punkt 6.9.4.3 og 6.9.5.1).
6.9.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter. Hvis der i henhold til punkt 6.9.5.1 er monteret fire baglygter, skal mindst ét par baglygter være fastmonteret.
6.9.4. Placering:
6.9.4.1. |
I bredden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.9.5.1 må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Mindste afstand mellem de to lysfladers inderste kanter skal være 500 mm. Denne afstand kan nedsættes til 400 mm, hvis køretøjets største bredde er mindre end 1 400 mm. |
6.9.4.2. |
I højden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.9.5.1 omhandlede: mindst 400 mm og højst 2 500 mm over jorden. For køretøjer med en største bredde på op til 1 300 mm: ikke mindre end 250 mm over vejbanen. |
6.9.4.3. |
I længden: Bag på køretøjet. Højst 1 000 mm fra det bageste punkt på køretøjet. Dele af køretøjet, der rager mere end 1 000 mm ud over lysfladen for baglygterne, skal være forsynet med en yderligere baglygte. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: For begge positionslygter bagtil: Enten 45° indad og 80° udad og 80° indad og 45° udad. Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Vinklen under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtehøjden over vejbanen er under 1 900 mm, og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm. |
6.9.5.1. |
Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire baglygter, som opfylder følgende monteringsforskrifter:
|
6.9.6. Retning: Bagudrettet.
6.9.7. Elektriske forbindelser: Ingen særlige forskrifter.
6.9.8. Indikator for tilslutningskontrol (tell-tale): Obligatorisk (se punkt 5.11). Den skal være kombineret med tilslutningskontrollen for positionslygterne fortil.
6.10. Tågebaglygter (FN/ECE-regulativ nr. 38, som opført i bilag I)
6.10.1. Montering: Valgfri.
6.10.2. Antal: En eller to.
6.10.3. Monteringstegning: Skal opfylde kravene for geometrisk synlighed.
6.10.4. Placering:
6.10.4.1. |
I bredden: Når der kun er en tågebaglygte, skal den anbringes på den side af køretøjets lodrette midterplan i længderetningen, der er modsat den i registreringslandet påbudte vejbane. I alle tilfælde skal afstanden mellem tågebaglygten og stoplygten være større end 100 mm. |
6.10.4.2. |
I højden: Over vejbanen: mindst 400 mm og højst 1 900 mm, eller højst 2 500 mm, hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde nævnte grænse på 1 900 mm. |
6.10.4.3. |
I længden: Bag på køretøjet. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 25° indad og udad. Lodret vinkel: 5° over og under vandret. |
6.10.6. Retning: Bagudrettet.
6.10.7. Elektriske forbindelser: Disse skal være således, at tågebaglygten kun kan tændes, når nærlyslygter eller tågeforlygter er tændt.
Dersom der er monteret tågeforlygter, skal det være muligt at slukke tågebaglygten uafhængigt af tågeforlygterne.
6.10.8. Indikator for tilslutningskontrol (tell-tale): Obligatorisk. Uafhængig kontrollampe med fast lysstyrke.
6.11. Parkeringslygter (FN/ECE-regulativ nr. 77 eller 7, som opført i bilag I)
6.11.1. Montering: Køretøjer kan være udstyret med yderligere parkeringslygter.
6.11.2. Antal: Afhængig af monteringstegning.
6.11.3. Monteringstegning: enten to forlygter og to baglygter eller en lygte i hver side.
6.11.4. Placering:
6.11.4.1. |
I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Hvis der er et lygtepar, skal de være anbragt på hver side af køretøjet. |
6.11.4.2. |
I højden: Mindst 400 mm og højst 2 500 mm over jorden. |
6.11.4.3. |
I længden: Ingen særlige forskrifter. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 45° udad, fremad og bagud. Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 10°, hvis lygtens højde over vejbanen er mindre end 1 500 mm og til 5°, hvis denne højde er under 750 mm. |
6.11.6. Retning: Således at lygterne opfylder forskrifterne for synlighed fremad og bagud.
6.11.7. Elektriske forbindelser: De elektriske forbindelser skal være af en sådan art, at parkeringslygten (-lygterne) i samme side af køretøjet kan tændes uafhængigt af andre lygter.
6.11.8. Kontrolanordning: Køretøjer kan være udstyret med funktionskontrol for parkeringslygterne. Forefindes en kontrolindikator, må den ikke kunne forveksles med kontrolindikatoren for (side)positionslygter
6.11.9. Andre forskrifter: Disse lygters funktion kan også sikres ved samtidig tænding af positionslygte fortil og baglygte i samme side af køretøjet.
6.12. Endemarkeringslygter (FN/ECE-regulativ nr. 7, som opført i bilag I)
6.12.1. Montering: Valgfri på traktorer og køretøjer i klasse R og S over 1,80 m i bredden. Forbudt på alle andre køretøjer.
6.12.2. Antal: To, som er synlige forfra, og to, som er synlige bagfra.
6.12.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.12.4. Placering:
6.12.4.1. |
I bredden: Så nær køretøjets yderste kant som muligt. |
6.12.4.2. |
I højden: Så højt som det er foreneligt med kravet om placering i forhold til bredden og lygternes symmetri. |
6.12.4.3. |
I længden: Ingen særlige forskrifter. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 80° udad Lodret vinkel: 5° over og 20° under vandret. |
6.12.6. Retning: Således at lygterne opfylder forskrifterne for synlighed fremad og bagud.
6.12.7. Elektriske forbindelser: Ingen særlige forskrifter.
6.12.8. Kontrolanordning: Valgfri.
6.12.9. Andre forskrifter: Med forbehold af at alle andre krav er opfyldt, kan de bagfra og forfra synlige lygter i samme side af køretøjet udgøre en enkelt anordning. En markeringslygtes position i forhold til positionslygten fortil hhv. bagtil i samme side skal være således, at afstanden mellem de hinanden nærmest liggende punkter i lysfladernes projektioner i det lodrette tværplan ikke er mindre end 200 mm.
6.13. Arbejdslygte(r):
6.13.1. Montering: Valgfri.
Der er ingen særlige forskrifter for følgende punkter 6.13.2, 6.13.3, 6.13.5 og 6.13.6.
6.13.2. Antal
6.13.3. Monteringstegning
6.13.4. Placering: Der bør være et passende hus og/eller en passende placering af arbejdslygter, der beskytter dem mod stød
6.13.5. Geometrisk synlighed
6.13.6. Retning
6.13.7. Elektriske forbindelser: Denne lygte skal kunne tændes uafhængigt af alle de andre lygter, da den ikke tjener til belysning af vejen eller til signalgivning i trafikken.
6.13.8. Kontrolanordning: Obligatorisk.
6.13.9. Denne lygte må ikke være kombineret eller gensidigt indbygget i en anden lygte.
6.14. Refleksanordninger bagtil, ikke-trekantede (FN/ECE-regulativ nr. 3, som opført i bilag I)
6.14.1. Montering: Obligatoriske på køretøjer i klasse T og C. Forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.14.2. Antal: to eller fire (jf. punkt 6.14.5.1).
6.14.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.14.4. Placering:
6.14.4.1. |
I bredden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.14.5.1 må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Afstanden mellem refleksanordningernes inderkanter skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm. |
6.14.4.2. |
I højden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.14.5.1 mindst 400 mm og højst 900 mm over vejbanen. For køretøjer med en største bredde på op til 1 300 mm: ikke mindre end 250 mm over vejbanen. Den øverste grænse kan forøges til højst 1 200 mm, når det ikke er muligt at overholde højden på 900 mm uden at anvende monteringsanordninger, der er tilbøjelige til let at blive beskadiget eller ødelagt. |
6.14.4.3. |
I længden: Ingen særlige forskrifter. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 30° indad og udad. Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 5°, hvis refleksanordningens højde er mindre end 750 mm. |
6.14.5.1. |
Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire refleksanordninger, som opfylder følgende monteringsforskrifter:
|
6.14.6. Retning: Bagudrettet.
6.14.7. Andre forskrifter: Refleksanordningens lysflade kan have dele fælles med lysfladen på enhver anden lygte anbragt bagtil.
6.15. Siderefleksanordninger, ikke-trekantede (FN/ECE-regulativ nr. 3, som opført i bilag I)
6.15.1. Montering: Obligatorisk på alle traktorer, hvis længde er over 6 m. Valgfri på traktorer med en længde på op til 6 m. Obligatorisk på køretøjer i klasse R og S.
6.15.2. Antal: Et sådant antal, at forskrifterne for placering i længderetningen overholdes. Disse anordninger skal opfylde forskrifterne for refleksanordninger i klasse IA eller IB i FN/ECE-regulativ nr. 3, som opført i bilag I. Yderligere refleksanordninger og reflekterende materiale (herunder to refleksanordninger, der ikke er i overensstemmelse med punkt 6.15.4 nedenfor) er tilladt, forudsat de ikke forringer de obligatoriske lygters og lyssignalers effektivitet.
6.15.3. Monteringstegning: Den reflekterende flade skal monteres i et lodret plan (maksimal afvigelse 10°) parallelt med køretøjets længdeakse.
6.15.4. Placering:
6.15.4.1. |
I bredden: Ingen særlige forskrifter. |
6.15.4.2. |
I højden: Mindst 400 mm og højst 900 mm over vejbanen. Den øverste grænse kan forøges til højst 1 500 mm, når det ikke er muligt at overholde højden på 900 mm uden at anvende monteringsanordninger, der er tilbøjelige til let at blive beskadiget eller ødelagt. |
6.15.4.3. |
I længden: En refleksanordning må højst befinde sig 3 m fra køretøjets forreste punkt, og enten samme refleksanordning eller en anden refleksanordning må højst befinde sig 3 m fra køretøjets bageste punkt. Afstanden mellem to refleksanordninger på samme side af køretøjet må ikke være større end 6 m. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 20° udad, fremad og bagud. Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 5°, hvis refleksanordningens længde er mindre end 750 mm. |
6.15.6. Retning: Rettet til siden.
6.16. Bagnummerpladebelysning (FN/ECE-regulativ nr. 4, som opført i bilag I)
6.16.1. Montering: Obligatorisk på traktorer og køretøjer i klasse R og S.
6.16.2. Antal
6.16.3. Monteringstegning
6.16.4. Placering
6.16.4.1. Bredde
6.16.4.2. Højde:
6.16.4.3. Længde:
6.16.5. Geometrisk synlighed
6.16.6. Retning
Værdierne og placeringen i punkt 6.16.2 – 6.16.6 skal være således, at anordningen kan oplyse nummerpladeområdet.
6.16.7. Kontrolanordning: Køretøjer kan være udstyret med en funktionskontrol for bagnummerpladebelysningen. Hvis den er monteret, skal dens funktion udføres af den funktionskontrol, der er foreskrevet for baglygter.
6.16.8. Elektriske forbindelser: Anordningen må kun kunne tændes samtidig med baglygterne (jf. punkt 5.12).
6.17. Refleksanordninger fortil, ikke-trekantede (FN/ECE-regulativ nr. 3, som opført i bilag I)
6.17.1. Montering: Obligatorisk på køretøjer i klasse R og S. Valgfri på traktorer.
6.17.2. Antal: To eller fire.
6.17.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.17.4. Placering
6.17.4.1. |
I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. For køretøjer i klasse R og S må denne afstand højst være 150 mm. Afstanden mellem inderkanterne på de to synlige overflader i referenceaksens retning skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm. |
6.17.4.2. |
I højden: Mindst 300 mm og højst 1 500 mm over jorden. Hvis dette ikke er muligt på grund af udformningen placeres refleksanordningerne fortil så lavt som muligt. |
6.17.4.3. |
I længden: Foran på køretøjet. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 30° indad og udad. Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis refleksanordningen er anbragt mindre end 750 mm over jorden. |
6.17.5.1. |
Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire refleksanordninger fortil, som opfylder følgende monteringsforskrifter:
|
6.17.6. Retning: Fremadrettet.
6.17.7. Andre forskrifter: Refleksanordningerne kan have dele af deres lysflade fælles med den synlige overflade på andre lygter foran på køretøjet.
6.18. Sidemarkeringslygter (FN/ECE-regulativ nr. 91, som opført i bilag I)
6.18.1. Montering: Valgfri på alle køretøjer.
6.18.2. Mindste antal på hver side: Et sådant antal, at forskrifterne for placering i længderetningen overholdes.
6.18.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.18.4. Placering:
6.18.4.1. |
I bredden: Ingen særlige forskrifter. |
6.18.4.2. |
I højden: Mindst 250 mm og højst 2 500 mm over jorden. |
6.18.4.3. |
I længden: Mindst en sidemarkeringslygte skal være anbragt på køretøjets midterste tredjedel, og den forreste sidemarkeringslygte må ikke være mere end 3 m fra forenden. Afstanden mellem to sidemarkeringslygter må ikke være over 3 m. Kan dette krav ikke opfyldes på grund af køretøjets opbygning, konstruktion eller anvendelse, kan afstanden øges til 4 m. |
Afstanden mellem den bageste sidemarkeringslygte og køretøjets bagende må ikke være over 1 m.
For køretøjer, hvis længde ikke er over 6 m, og for chassis med førerhus er en sidemarkeringslygte inden for den første tredjedel af køretøjets længde og/eller inden for den sidste tredjedel dog tilstrækkeligt.
Geometrisk synlighed |
Vandret vinkel: 45° fremad og bagud. Denne værdi kan dog reduceres til 30°. Lodret vinkel: 10° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan reduceres til 5°, hvis sidemarkeringslygten er anbragt mindre end 750 mm over jorden. |
6.18.6. Retning: Rettet til siden.
6.18.7. Elektriske forbindelser: Ingen særlige forskrifter (jf. punkt 5.12).
6.18.8. Kontrolanordning: Valgfri. Forekommer den, skal dens funktion udføres af kontrolanordningen for positionslygterne fortil og baglygterne.
6.18.9. Andre forskrifter: Er den bageste sidemarkeringslygte kombineret med baglygte, som er indbygget i tågebaglygten eller stoplygten, eller er den indbygget i denne lygte, kan sidemarkeringslygtens fotometriske egenskaber ændres, når tågebaglygten eller stoplygten lyser.
De bageste sidemarkeringslygter skal være ravgule, hvis de blinker sammen med den bageste retningsviserblinklygte.
6.19. Kørelyslygte (FN/ECE-regulativ nr. 87, som opført i bilag I)
6.19.1. Montering: Valgfri på traktorer. Forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.19.2. Antal: To eller fire (jf. punkt 6.19.4.2).
6.19.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.19.4. Placering
6.19.4.1. I bredden: Ingen særlige forskrifter.
6.19.4.2. I højden: Mindst 250 mm og højst 2 500 mm over jorden.
For traktorer, der er udstyret til montering af anordninger fortil, tillades der to ekstra kørelyslygter ud over de under 6.19.2 nævnte i en højde på højst 4 000 mm, hvis de elektriske tilslutninger er således udformet, at to par kørelyslygter ikke kan tændes samtidigt.
6.19.4.3. I længden: Foran på køretøjet. Dette krav anses for opfyldt, hvis det emitterede lys hverken generer føreren direkte eller indirekte gennem førerspejle og/eller køretøjets øvrige reflekterende flader.
6.19.5. Geometrisk synlighed
Vandret |
: |
20° udad og 20° indad. |
Lodret |
: |
10° opad og 10° nedad. |
6.19.6. Retning: Fremadrettet.
6.19.7. Elektriske forbindelser
6.19.7.1. Kørelyslygterne skal tænde automatisk, når motorens start- og/eller stopanordning er stillet således, at motoren kan gå. Kørelyslygter kan dog være slukket, mens automatgearet er i parkeringsposition eller i frigear, mens parkeringsbremsen er aktiveret, eller efter at fremdrivningssystemet er aktiveret, men køretøjet ikke er bragt i bevægelse første gang herefter.
Kørelyslygterne skal slukke automatisk, når tågeforlygterne eller nær- eller fjernlyslygterne tændes, undtagen når sidstnævnte benyttes til korte advarselsblink.
De i punkt 5.12 omhandlede lygter må ikke tændes, når kørelyslygterne er tændt.
6.19.7.2. Hvis afstanden mellem retningsviserblinklygten fortil og kørelyslygten er lig med eller mindre end 40 mm, kan den elektriske forbindelse af kørelyslygten i den pågældende side af køretøjet være således, at kørelyslygten enten slukkes eller dens lysstyrke reduceres i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor retningsviserblinklygten fortil er aktiveret.
6.19.7.3. Hvis en retningsviserblinklygte er gensidigt indbygget med en kørelyslygte, skal den elektriske forbindelse af kørelyslygten i den pågældende side af køretøjet være således, at kørelyslygten slukkes i hele den periode (både ON-cyklus og OFF-cyklus), hvor retningsviserblinklygten fortil er aktiveret.
6.19.8. Kontrolanordning: Tilslutningskontrol tilladt.
6.20. Kurvelyslygter (FN/ECE-regulativ nr. 119, som opført i bilag I)
6.20.1. Montering: Valgfri på traktorer. Forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.20.2. Antal: To eller fire.
6.20.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.20.4. Placering
6.20.4.1. I bredden: Ingen særlige forskrifter.
6.20.4.2. I længden: Højst 1 000 mm fra forenden.
6.20.4.3. I højden: Mindst 250 mm og højst 2 500 mm over vejbanen og 3 000 mm for yderligere to kurvelygter for køretøjer, der er udstyret til montering af anordninger fortil, som kan spærre for kurvelyslygten.
Intet punkt på den synlige overflade i referenceaksens retning må dog ligge højere end det højeste punkt på nærlyslygtens synlige overflade i referenceaksens retning.
6.20.5. Geometrisk synlighed
Vandret |
: |
30° til 60° udad. |
Lodret |
: |
10° opad og 10° nedad. |
6.20.6. Retning: Således at lygterne opfylder forskrifterne med hensyn til geometrisk synlighed.
6.20.7. Elektriske forbindelser
Kurvelyslygterne skal tilsluttes således, at de ikke kan aktiveres, uden at fjernlys- eller nærlyslygten samtidig er tændt.
6.20.7.1. |
Kurvelyslygten den ene side af køretøjet må kun tændes automatisk, når retningsviserblinklygterne i samme side af køretøjet er tændt og/eller, når styringsvinklen ændres fra ligeudkørsel og mod samme side af køretøjet. Kurvelyslygten skal slukkes automatisk, når blinklyset slukkes og/eller styringsvinklen er tilbage i stillingen for ligeudkørsel. |
6.20.7.2. |
Når baklygten er tændt, må begge kurvelyslygter tændes samtidigt, uafhængigt af rattets eller blinklygternes stilling. I sådant tilfælde skal kurvelyslygterne slukke, når baklygten slukkes. |
6.20.8. Kontrolanordning: Ingen.
6.20.9. Andre forskrifter: Kurvelyslygterne må ikke blive aktiveret ved hastigheder på over 40 km/h.
6.21. Synlighedsmærkning (FN/ECE-regulativ nr. 104, som opført i bilag I)
6.21.1. Montering: Valgfri.
6.21.2. Antal: I henhold til montering.
6.21.3. Monteringstegning: Synlighedsmærkningerne skal være så tæt på lodret og vandret, som det er praktisk muligt, afhængigt af køretøjets form, opbygning, konstruktion og driftskrav.
6.21.4. Placering: Ingen særlige forskrifter.
6.21.5. Geometrisk synlighed: Ingen særlige forskrifter.
6.21.6. Retning: Ingen særlige forskrifter.
6.22. Bagudvendende refleksafmærkning til langsomtkørende køretøjer (FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I)
6.22.1. Montering: Valgfri på køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 40 km/h. Forbudt på alle andre køretøjer.
6.22.2. Antal: I overensstemmelse med bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I.
6.22.3. Monteringstegning: I overensstemmelse med bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I.
6.22.4. Placering
I bredden: I overensstemmelse med bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I.
I højden: Ingen særlige forskrifter.
I længden: I overensstemmelse med bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I.
6.22.5. Geometrisk synlighed I overensstemmelse med bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I.
6.22.6. Retning: I overensstemmelse med bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I.
6.23. Udvendig omgivelsesbelysning
6.23.1. Montering: Valgfri på traktorer. Forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.23.2. Antal: Ingen særlige forskrifter.
6.23.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter.
6.23.4. Placering: Ingen særlige forskrifter.
6.23.5. Geometrisk synlighed: Ingen særlige forskrifter.
6.23.6. Retning: Ingen særlige forskrifter.
6.23.7. Elektriske forbindelser: Ingen særlige forskrifter.
6.23.8. Kontrolanordning: Ingen særlige forskrifter.
6.23.9. Andre forskrifter: Den udvendige omgivelsesbelysning må ikke aktiveres, medmindre køretøjet holder stille og en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
6.23.9.1 |
motoren er standset |
6.23.9.2 |
en førerdør eller passagerdør er åben |
6.23.9.3 |
en bagagerumsdør/-klap er åben. |
Bestemmelserne i punkt 5.11 skal være opfyldt i alle faste anvendelsespositioner.
Den tekniske tjeneste skal over for den myndighed, der er ansvarlig for typegodkendelse, gennem en visuel prøvning godtgøre, at omgivelsesbelysningens overflade ikke er direkte synlig, når den betragtes af en person, som bevæger sig i yderkanten af et område i et tværplan 10 m fra køretøjets forende, et tværplan 10 m fra køretøjets bagende, og i to langsgående planer 10 m fra hver siden af køretøjet. Disse fire planer udvides fra 1 m til 3 m over og vinkelret på vejbanen som vist i bilag 14 til FN/ECE-regulativ nr. 48, som opført i bilag I.
Dette efterprøves ved en tegning eller simulering.
6.24. Manøvreringslygter (FN/ECE-regulativ nr. 23, som opført i bilag I)
6.24.1. Montering: Valgfri på traktorer. Forbudt på køretøjer i klasse R og S.
6.24.2. Antal: En eller to (en i hver side)
6.24.3. Monteringstegning: Ingen særlige forskrifter; dog finder forskrifterne i punkt 6.24.9 anvendelse.
6.24.4. Placering: Ingen særlige forskrifter.
6.24.5. Geometrisk synlighed: Ingen særlige forskrifter.
6.24.6. Retning: Nedad; dog finder forskrifterne i punkt 6.24.9 anvendelse.
6.24.7. Elektriske forbindelser: Manøvreringslygter skal tilsluttes således, at de ikke kan aktiveres, uden at fjernlys- eller nærlyslygten samtidig er tændt.
Manøvreringslampen skal aktiveres automatisk ved langsom manøvrering op til 10 km/t, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) |
før køretøjet bringes i bevægelse første gang efter hver manuel aktivering af fremdriftssystemet, eller |
b) |
køretøjet sættes i bakgear, eller |
c) |
et kamerabaseret system, der bistår ved parkeringsmanøvrer, aktiveres. |
Manøvreringslygter skal slukkes automatisk, hvis køretøjets hastighed fremad overstiger 10 km/h, og de skal forblive slukkede, indtil betingelserne for aktivering igen er opfyldt.
6.24.8. Funktionskontrol: Ingen særlige forskrifter
6.24.9. Andre krav
6.24.9.1. Den tekniske tjeneste skal over for den myndighed, der er ansvarlig for typegodkendelse, gennem en visuel prøvning godtgøre, at disse lygters overflade ikke er direkte synlig, når den betragtes af en person, som bevæger sig i yderkanten af et område i et tværplan 10 m fra køretøjets forende, et tværplan 10 m fra køretøjets bagende, og i to langsgående planer 10 m fra hver siden af køretøjet. Disse fire planer udvides fra 1 m til 3 m over og parallelt med vejbanen.
6.24.9.2. Kravene i punkt 6.24.9.1 skal kontrolleres ved en tegning eller simulering eller anses for opfyldt, hvis monteringsforholdene opfylder punkt 6.2.3 i FN/ECE-regulativ nr. 23, som opført i bilag I.
6.25. Refleksanordninger bagtil, trekantede
6.25.1. Montering: Obligatorisk på køretøjer i klasse R og S. Forbudt på traktorer.
6.25.2. Antal: To eller fire (jf. punkt 6.25.5.1).
6.25.3. Monteringstegning: Trekantens spids skal pege opad.
6.25.4. Placering
6.25.4.1. |
I bredden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.25.5.1 må det punkt på lysfladen, som er længst borte fra traktorens midterplan i længderetningen, ikke være mere end 400 mm fra køretøjets yderste kant. Afstanden mellem refleksanordningernes inderkanter skal være mindst 600 mm. Denne afstand kan reduceres til 400 mm, hvis køretøjets totalbredde er under 1 300 mm. |
6.25.4.2. |
I højden: Med forbehold af forskrifterne i punkt 6.25.5.1 mindst 400 mm og højst 1 500 mm over vejbanen. |
6.25.4.3. |
I længden: Ingen særlige forskrifter. |
Geometrisk synlighed |
: |
Vandret vinkel: 30° indad og udad. Lodret vinkel: 15° over og under vandret. Den lodrette vinkel under vandret kan nedsættes til 5°, hvis refleksanordningens højde er mindre end 750 mm. |
6.25.5.1. |
Hvis det ikke er muligt at overholde ovennævnte forskrifter for anbringelse og synlighed, kan der monteres fire refleksanordninger, som opfylder følgende monteringsforskrifter:
|
6.25.6. Retning: Bagudrettet.
6.25.7. Andre forskrifter: Refleksanordningens lysflade kan have dele fælles med lysfladen på enhver anden lygte anbragt bagtil.
6.26. Signalpaneler eller signalfolie
6.26.1. Montering:
|
Obligatorisk på køretøjer i klasse S med en samlet bredde på højst 2,55 m. |
|
Valgfri på køretøjer i klasse S med en samlet bredde på højst 2,55 m. |
6.26.2. Antal:
To eller fire (tillæg 3).
6.26.3. Monteringstegning:
Panelerne eller folien skal være udformet på en sådan måde, at striberne løber under 45° udad og nedad.
6.26.4. Placering:
|
I bredden: Det punkt på lysfladen, som er længst borte fra køretøjets midterplan i længderetningen, må ikke være mere end 100 mm fra køretøjets yderste kant. Denne værdi kan øges, hvis traktorens konstruktion gør det umuligt at overholde værdien på 100 mm. |
|
I højden: Ingen særlige forskrifter. |
|
I længden: Ingen særlige forskrifter. |
6.26.5. Geometrisk synlighed:
Ingen særlige forskrifter.
6.26.6. Retning:
Fremad og bagud.
(1) Måling af kromaticitetskoordinaterne for det lys, som lygterne udsender, indgår ikke i dette bilag.
Tillæg 1
Lygternes synlighed
Figur 1
En rød lygtes synlighed fremad
Figur 2
En hvid lygtes synlighed bagud
Tillæg 2
Retningsviserblinklygter
Geometrisk synlighed (se punkt 6.5.5)
Monteringstegning A
Monteringstegning B
Monteringstegning C
Monteringstegning D
Værdien 10 ° indad, der er angivet for synlighedsvinklen af retningsviserblinklygten fortil, kan reduceres til 3 ° for traktorer med en totalbredde på ikke over 1 400 mm.
Tillæg 3
Dimensioner, den reflekterende overflades minimumsstørrelse, farve og fotometriske mindstekrav og identificering og mærkning af signalpaneler og signalfolie til køretøjer i klasse S med en bredde over 2,55 m
1. Dimensioner, antal og mindste reflekterende overflade
1.1. |
Signalpaneler og signalfolie skal have følgende dimensioner: Figur 1 Signalpaneler eller signalfolie
Figur 2 Grundkvadrat
Tabel 1 Mål i mm
Afvigelser fra de nærmere angivne formater tillades, hvis overfladen af de uspecificerede formater indeholder mindst 3 grundkvadrater. Antallet af signalpaneler/signalfolier til hver effektiv retning mod front og bagende er angivet i tabel 2. |
1.2. |
Tabel 2 Antallet af signalpaneler/signalfolier for hver effektiv retning
Signalpaneler eller -folier af Form A kan kombineres med lygter, hvis den overflade af tavlerne, som er dækket af lygterne ikke er på over 150 cm2. |
2. Farve og fotometriske minimumskrav
Hvid i overensstemmelse med punkt 2.29.1 i FN/ECE-regulativ nr. 48, som opført i bilag I.
Rød i overensstemmelse med punkt 2.29.4 i FN/ECE-regulativ nr. 48, som opført i bilag I.
De fotometriske krav, som er fastsat i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 69, som opført i bilag I, eller i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 104, som opført i bilag I, finder anvendelse.
Paneler eller folier af Form B skal være i overensstemmelse med bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 104, klasse C.
3. Identifikation
Signalpaneler, som opfylder kravene i denne forordning, er mærket med nummeret på denne forordning og fabrikantens navn.
BILAG XIII
Krav til beskyttelse af personer i køretøjet, herunder indvendigt udstyr, nakkestøtter, sikkerhedsseler og døre
DEL 1
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
Definitionerne for afskærmning af transmissionsdele, jf. de krav, der er fastsat på grundlag af artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 167/2013, anvendes i dette bilag.
1.1. »indvendigt udstyr«: betyder kabinens indre dele bortset fra indvendige førerspejle og omfatter
— |
betjeningsorganernes udformning |
— |
taget |
— |
el-drevne ruder, oplukkelige tagsystemer og adskillelser. |
1.2. »instrumentbrættets niveau«: den linje, der dannes af de vertikale tangenters berøringspunkter med instrumentbrættet
1.3. »el-drevne ruder«: ruder, der lukkes ved hjælp af køretøjets strømforsyning
1.4. »åbning«: den største frie åbning mellem overkant eller forkant - afhængigt af lukkeretningen - på en el-drevet rude, et oplukkeligt tagsystem eller en adskillelse og den køretøjsdel, der udgør rudens, adskillelsens eller tagsystemets afgrænsning, når den betragtes inde fra køretøjet eller - for adskillelsessystemer - fra den bageste ende af passagerkabinen.
DEL 2
Indvendigt udstyr
1. Specifikationer
1.1. Kabinens indre dele, med undtagelse af sidedøre
1.1.1. Førersædets og eventuelt monterede passagersæders omgivelser
1.1.1.1. |
Sikkerhedsafstandszone A over og foran førersædets indekspunkt (SIP), som bestemt i figur 1, må ikke frembyde farlige ujævnheder eller skarpe kanter, som kan øge risikoen for alvorlige kvæstelser af fører og passagerer. Hvis dele inden for sikkerhedsafstandszone A over og foran SIP opfylder kravene i punkt 1.1.2-1.1.6, skal de anses for også at opfylde dette krav. Figur 1
|
1.1.1.2. |
Sikkerhedsafstandszone A, hvis centrum er beliggende 670 mm over og foran centrum for passagerforsædets forreste kant (hvis et sådant er monteret) som bestemt i figur 2, må ikke frembyde farlige ujævnheder eller skarpe kanter, som kan øge risikoen for alvorlige kvæstelser af fører og passagerer. Hvis dele inden for sikkerhedsafstandszone A over og foran SIP opfylder kravene i punkt 1.1.2-1.1.6, skal de anses for også at opfylde dette krav. Figur 2
|
1.1.1.3. |
I tilfælde af køretøjer med rat og bænkesæder eller skålsæder i mere end én række, skal omgivelserne for passagerbagsæder (hvis sådanne er monteret) opfylde kravene i bilag XVII i forordning (EU) nr. 3/2014 (1). |
1.1.2. Dele, der kan komme i berøring med føreren af eller passagererne, må ikke have skarpe kanter eller ru overflader, der er til fare for personerne i køretøjet.
1.1.3. For køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h finder, foruden de i punkt 1.1.1-1.1.2, 1.1.5-1.1.6 og del 3-5 beskrevne krav, også kravene i punkt 1.1.3.1-1.1.3.4 anvendelse
1.1.3.1. |
Eventuelle fastgørelsesbeslag af metal må ikke have fremspringende kanter. |
1.1.3.2. |
Dele, som kan berøres af den i punkt 3.2.1 beskrevne kugle med en diameter på 165 mm når denne nærmer sig langs radius for zone A i figur 1, skal være afrundet til en krumningsradius på mindst 2,5 mm. |
1.1.3.3. |
Eventuelle rullehåndtag til ruderne må rage 35 mm fra panelets overflade. |
1.1.3.4. |
Kravene i punkt 1.1.3.1, 1.1.3.2 og 1.1.3.3 gælder ikke for komponenter placeret længere fremme end rattet, som måles fra spidsen af en kegle, idet denne kegle er centrum i zone A i figur 1, og rattets kant udgør keglens symmetriplan. |
1.1.4. For køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 60 km/h finder, foruden de i punkt 1.1.1-1.1.3.4, 1.1.5-1.1.6 og del 3-5 beskrevne krav, også kravene i punkt 1.1.4.1-1.1.4.6 anvendelse
1.1.4.1. |
Instrumentbrættets underkant skal være afrundet til en krumningsradius på mindst 19 mm. |
1.1.4.2. |
Vippekontakter, håndtag og lignende, der er fremstillet af stift materiale, og som, målt efter metoden i punkt 3 stikker fra 3,2 mm til 9,5 mm ud fra panelet, skal have et tværsnitsareal på mindst 2 cm2, målt 2,5 mm fra det længst fremspringende punkt, og skal have afrundede kanter med en krumningsradius på mindst 2,5 mm. |
1.1.4.3. |
Hvis disse dele rager mere end 9,5 mm ud fra instrumentbrættets overflade, skal de være konstrueret og udformet med et tværsnit på mindst 6,50 cm2 i et område beliggende højst 6,5 mm fra punktet med den maksimale projektion. |
1.1.4.4. |
Eventuelle dele, som er monteret i taget, men som ikke indgår i dettes konstruktion, som f.eks. fastholdelsesgreb, lamper og ventilationsåbninger osv., skal have krumningsradier på mindst 3,2 mm samtidig med, at bredden af de fremspringende dele ikke må være mindre foroven end forneden. |
1.1.4.5. |
For fremspring, der består af en komponent af et ikke-stift materiale eller med en Shore A-hårdhed på under 60, og som er monteret på stift underlag, finder kravene i punkt 1.1.4.2-1.1.4.4 kun anvendelse på det pågældende stive underlag. |
1.1.4.6. |
Kravene i dette punkt finder anvendelse på udstyr, der ikke er nævnt i punkt 1.1.2-1.1.6, som, i overensstemmelse med kravene i punkt 1.1.1-1.1.6 og i henhold til deres placering i køretøjet, kan rammes af passagererne. Hvis sådanne dele er fremstillet af et materiale med en Shore A-hårdhed mindre end 60 og er monteret på et eller flere stive underlag, finder de pågældende krav kun anvendelse på disse stive underlag. |
1.1.5. Hylder og lignende eventuelt monterede emner skal være således konstrueret og udført, at deres underlag er uden fremspringende kanter.
1.1.6. Andet udstyr i køretøjet, som ikke er omfattet af de foregående punkter, såsom sædeskinner, udstyr til regulering af sædets vandrette eller lodrette del, anordninger til oprulning af sikkerhedsseler osv., er ikke underlagt nogen af disse bestemmelser, hvis de er beliggende under et vandret plan, der går gennem det enkelte sædes indekspunkt, selv om føreren/passageren kan forventes at komme i berøring med sådanne emner.
2. Prøvningsprocedure med henblik på EU-typegodkendelse
2.1.1. |
En ansøgning om EU-typegodkendelse skal ledsages af følgende prøver, der sendes til den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af typegodkendelsesprøvningen: |
2.1.2. |
efter fabrikantens skøn, enten et køretøj der er repræsentativt for den ansøgte køretøjstype eller de(n) del(e) af køretøjet, der anses for væsentlige for de kontroller og prøvninger, der foreskrives i denne forordning, og |
2.1.3. |
på opfordring af nævnte tekniske tjeneste, visse komponenter og visse prøver af anvendte materialer. |
3. Metode til måling af fremspringende dele
3.1. Til bestemmelse af en dels fremspring i forhold til det panel, hvorpå den er monteret, forskydes en kugle Ø 165 mm, mens den holdes i berøring med den pågældende del, begyndende fra det første punkt, hvor den rører den pågældende del. enheden for fremspring er den største af de mulige variationer af »y« for afstand af kuglens centrum i retning vinkelret på panelet.
Når paneler, dele osv. er dækkede af materialer med en Shore A-hårdhed på mindre end 50, bør fremgangsmåden til bestemmelse af former og fremspring som ovenfor beskrevet, ikke bringes i anvendelse før efter fjernelse af de nævnte materialer.
Fremspring i form af vippekontakter, håndtag osv. beliggende i referencezonen måles ved hjælp af følgende prøvningsapparat og -metode:
3.2. Apparatur
3.2.1. |
Apparatet til måling af fremspring er et halvkugleformet modelhoved Ø 165 mm, i hvilket der befinder sig et glidestempel Ø 50 mm. |
3.2.2. |
Den indbyrdes position af stemplets endeflade og modelhovedets kant skal vises på en gradueret skala, på hvilken en bevægelig viser registrerer det største mål, der fremkommer når anordningen føres væk fra den undersøgte genstand. Målekapaciteten skal være mindst 30 mm; måleskalaen skal være gradueret i halve millimeter til angivelse af størrelsen af de pågældende fremspring. |
3.2.3. |
Fremgangsmåde ved måling:
|
3.2.4. |
Apparatet til måling af fremspring er vist i figur 3. |
3.3. Prøvningsprocedure
3.3.1. |
Stemplet trækkes tilbage, så der dannes et hulrum i modelhovedet, og den bevægelige viser bringes i berøring med stemplet. |
3.3.2. |
Anordningen føres mod det målte fremspring med en kraft på højst 2 daN, så modelhovedet er i berøring med den størst mulige overflade af det omgivende materiale. |
3.3.3. |
Stemplet skubbes frem, til det berører det målte fremspring, og fremspringets mål aflæses på skalaen. |
3.3.4. |
Modelhovedet anbringes, så fremspringet bliver størst muligt. Fremspringets størrelse noteres. |
3.3.5. |
Hvis to eller flere betjeningsorganer sidder så tæt, at de kan berøres samtidig af stemplet eller af modelhovedet, behandles de således:
|
Figur 3
Apparat til måling af fremspring
4. Apparat og fremgangsmåde til anvendelse i punkt 1.1.1.
Dele (vippekontakter, håndtag osv.), som kan berøres ved hjælp af det nedenfor beskrevne apparat med den angivne fremgangsmåde, betragtes som udsat for at blive ramt af passagerernes knæ.
4.1. Apparatur
Diagram over apparatet
4.2. Procedure
Apparatet kan anbringes et vilkårligt sted under instrumentbrættets niveau, således at:
— |
planet XX' er parallelt med køretøjets langsgående midterplan |
— |
aksen X kan drejes op og ned i en vinkel med det vandrette plan på indtil 30°. Ved udførelsen af den i dette punkt omhandlede prøve skal alle materialer med mindre Shore A-hårdhed end 60 shore være fjernet. |
DEL 3
Nakkestøtter (eventuelt)
Eventuelle nakkestøtter skal opfylde forskrifterne i FN/ECE-regulativ nr. 25 som opført i bilag I.
DEL 4
Sikkerhedsseler
De krav, der er fastlagt på grundlag af artikel 18, stk. 2, litra j), og stk. 4, i forordning (EU) nr. 167/2013 finder anvendelse.
DEL 5
Eventuelle døre i køretøjet
Eventuelle køretøjsdøre med eldrevne vinduer og eldrevne tagluger skal opfylde kravene i punkt 5.8.1-5.8.5 i FN/ECE-regulativ nr. 21 som opført i bilag I.
(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 3/2014 af 24. oktober 2013 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om krav vedrørende køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 7 af 10.1.2014, s. 1).
BILAG XIV
Krav til køretøjets ydre og tilbehør til køretøjet
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. »udvendig overflade«: køretøjets ydre, som omfatter hjul, bælter, døre, kofangere, hjelm, adgangsdøre, tanke
1.2. »krumningsradius«: radius i den cirkelbue, som nærmest svarer til den pågældende komponents afrundede form
1.3 køretøjets »ydre afgrænsningsflade«: i forhold til siderne af køretøjet, et plan, der er parallelt med køretøjets langsgående midterplan og tangerer dets ydre sidekant, og, i forhold til for- og bagenden, et tværplan, der tangerer dets yderste for- og bagkant, idet der ikke tages hensyn til udragende:
— |
dæk nær deres berøringspunkt med vejbanen, eller tilslutninger til dæktrykmåler |
— |
eventuelle anordninger til skridsikring monteret på hjulene |
— |
førerspejle |
— |
retningsviserblinklys i siden, markeringslygter, positionslys fortil, baglygter og parkeringslygter. |
2. Anvendelsesområde
2.1 |
Dette bilag finder anvendelse på de dele af den udvendige overflade, som, når et køretøj er belastet og monteret med dæk med den største diameter eller bælter med de største vertikale mål, som det er godkendt til, og alle døre, vinduer og adgangslemme osv. er lukket, enten er:
|
2.2. |
Formålet med disse bestemmelser er at mindske risikoen for eller sværhedsgraden af personkvæstelser, der rammes af ydersiden af køretøjet eller strejfes af karosseriet i tilfælde af sammenstød. Dette gælder både, når køretøjet holder stille, og når det er i bevægelse. |
2.3. |
Dette bilag finder ikke anvendelse på udvendige førerspejle. |
2.4. |
Dette bilag finder ikke anvendelse på metalbælter på køretøjer i klasse C. |
3. Krav
3.1. |
Køretøjets udvendige overflade må ikke have udadvendende spidse eller skarpe dele, ujævne overflader eller fremspring, der ved deres form, dimensioner, retning eller hårdhed kan øge skadesrisiko eller -omfang for en person, der rammes eller strejfes af karosseriet ved en kollision. |
3.2. |
Køretøjets »yderflade« på begge sider må ikke frembyde udragende dele, der kan gribe fat i fodgængere, cyklister eller motorcyklister. |
3.3. |
Intet fremspringende punkt på den udvendige overflade må have en krumningsradius, der er mindre end 2,5 mm. Dette krav finder ikke anvendelse på dele af den ydre overflade, der rager mindre end 5 mm ud, men udadvendende kanter på sådanne dele skal være stumpe, medmindre de rager mindre end 1,5 mm ud. |
3.4. |
Fremspringende dele på den udvendige overflade, udført i et materiale med shore A hårdhed på ikke over 60, kan have en krumningsradius på mindre end 2,5 mm. Hårdhedsmålingen ved Shore A-proceduren kan erstattes af en erklæret hårdhedsværdi fra fabrikanten af komponenten. |
3.5. |
Køretøjer med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk affjedring eller anordning til automatisk lastafhængig nivellering skal prøves med køretøjet under de mest ugunstige normale kørebetingelser fastlagt af fabrikanten |
3.6. |
Eksponerede redskaber til jord- eller afgrødearbejde og materialefordelingsanordninger på køretøjer i klasse R og S, som har skarpe kanter eller tænder, når de er foldet ind i vejtransporttilstand, og som allerede er omfattet af direktiv 2006/42/EF, er undtaget fra kravene i punkt 3.1-3.5. For eksponerede områder af alle andre dele på køretøjer i klasse R & S finder 3.1-3.5 anvendelse. |
BILAG XV
Krav til den elektromagnetiske kompatibilitet
DEL 1
Dette bilag finder anvendelse på den elektromagnetiske kompatibilitet for de køretøjer, der er omfattet af artikel 2 i forordning (EU) nr. 167/2013. Det finder tillige anvendelse på komponenter og separate tekniske enheder, der er beregnet til montering i køretøjer.
Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1. »elektromagnetisk kompatibilitet«: et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds evne til at fungere tilfredsstillende i sine elektromagnetiske omgivelser uden at påføre disse omgivelser uacceptable elektromagnetiske forstyrrelser
2. »elektromagnetisk forstyrrelse«: ethvert elektromagnetisk fænomen, som kan nedsætte et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds funktionsevne. En elektromagnetisk forstyrrelse kan være elektromagnetisk støj, et uønsket signal eller en ændring i selve udbredelsesmediet
3. »elektromagnetisk immunitet«: et køretøjs, en komponents eller en separat teknisk enheds evne til at fungere under påvirkning af nærmere angivne elektromagnetiske forstyrrelser uden nedsættelse af funktionsevnen
4. »elektromagnetiske omgivelser«: samtlige elektromagnetiske fænomener, som er til stede i en given situation
5. »referencegrænse«: det niveau, som både typegodkendelse af et køretøj og kontrol af produktionens overensstemmelse refererer til
6. »referenceantenne«: i frekvensområdet 20-80 MHz, en symmetrisk dipolantenne, der er en halvbølgedipol med udlignet resonans ved 80 MHz; i frekvensområdet over 80 MHz, en halvbølgedipol med udlignet resonans afstemt efter den målte frekvens
7. »elektromagnetisk bredbåndsemission«: emission med båndbredde større end en given modtagers eller et givet måleapparats
8. »elektromagnetisk smalbåndsemission«: emission med båndbredde mindre end en given modtagers eller et givet måleapparats
9. »elektrisk/elektronisk system«: elektrisk og/eller elektronisk komponent eller enhed af komponenter, herunder alle tilhørende elektriske forbindelser og kabler, som er en del af et køretøj, men ikke beregnet til at blive typegodkendt for sig
10. »elektrisk/elektronisk enhed«: elektrisk og/eller elektronisk komponent eller enhed af komponenter, herunder alle tilhørende elektriske forbindelser og kabler, som er beregnet til montering i et køretøj for at udfylde en eller flere nærmere angivne funktioner
11. »type elektrisk/elektronisk enhed for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet«: elektriske/elektroniske enheder, som ikke afviger indbyrdes med hensyn til funktion eller den generelle placering af elektriske og/eller elektroniske komponenter, hvis relevant.
DEL 2
Krav til køretøjerne og til elektriske/elektroniske enheder monteret deri
1. Ansøgning om EU-typegodkendelse
1.1 Godkendelse af en køretøjstype
1.1.1. |
Ansøgning om typegodkendelse af en type køretøj for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til artikel 22, 24 og 26 i forordning (EU) nr. 167/2013 indgives af fabrikanten. |
1.1.2. |
Køretøjsfabrikanten skal forelægge oplysningsskemaet efter modellen i artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013. |
1.1.3. |
Køretøjsfabrikanten skal opstille et program med alle forventede kombinationer af relevante elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder, karrosseriformer (1), varianter med hensyn til karrosserimateriale (2), det samlede ledningsnet, motorvarianter, højre-/venstrestyring og versioner med forskellig akselafstand. Elektriske/elektroniske systemer og elektriske/elektroniske enheder betragtes som relevante, hvis de kan afgive nævneværdig bred- eller smalbåndsstråling og/eller påvirke førerens direkte styring af køretøjet (se punkt 3.4.2.3). |
1.1.4. |
Fra dette program udvælger fabrikanten og den ansvarlige myndighed efter fælles overenskomst et køretøj til prøvning. Dette køretøj skal være repræsentativt for den køretøjstype, som er specificeret i oplysningsskemaet efter artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013. Valget af køretøj skal baseres på de elektriske/elektroniske systemer, fabrikanten tilbyder. Fabrikanten og den ansvarlige myndighed kan indbyrdes aftale at udvælge endnu et køretøj fra programmet, hvis det menes, at det indeholder andre elektriske/elektroniske systemer, således at køretøjets elektromagnetiske kompatibilitet kan være væsentligt anderledes end det først udvalgte køretøjs. |
1.1.5. |
Der kan efter proceduren i punkt 1.1.4 kun udvælges køretøjer blandt de kombinationer af køretøjer og elektriske/elektroniske enheder, som faktisk agtes produceret. |
1.1.6. |
Fabrikanten kan supplere ansøgningen med en rapport over prøvninger, der allerede er udført. Den godkendende myndighed kan benytte data herfra til udarbejdelse af EU-typegodkendelsesattesten. |
1.1.7. |
Et køretøj, der er repræsentativt for den type, der søges godkendt, jf. punkt 1.1.4, skal være til rådighed for den tekniske tjeneste, der udfører prøvningen selv. |
1.2. Typegodkendelse af elektriske/elektroniske enheder
1.2.1. |
Ansøgning om typegodkendelse af en elektrisk/elektronisk enhed for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet i henhold til artikel 22, 24 og 26 i forordning (EU) nr. 167/2013 indgives af fabrikanten af køretøjet eller den elektriske/elektroniske enhed. En elektrisk/elektronisk enhed kan efter fabrikantens ønske typegodkendes enten som komponent eller separat teknisk enhed. |
1.2.2. |
Køretøjsfabrikanten skal forelægge det oplysningsskema, for hvilket der er anført en model i artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013. |
1.2.3. |
Fabrikanten kan supplere ansøgningen med en rapport over prøvninger, der allerede er udført. Den godkendende myndighed kan benytte data herfra til udarbejdelse af EU-typegodkendelsesattesten. |
1.2.4. |
En elektrisk/elektronisk enhed, som er repræsentativ for den type, der skal godkendes, stilles til rådighed for den tekniske tjeneste, der udfører prøvningen, om nødvendigt efter drøftelse med fabrikanten af f.eks. mulige variationer i layout, antal komponenter eller antal sensorer. Prøvningsinstansen kan udvælge endnu et eksemplar, hvis den finder det påkrævet. |
1.2.5. |
Prøveemnerne skal være tydeligt og uudsletteligt mærket med fabrikantens handelsnavn eller -mærke og typebetegnelse. |
1.2.6. |
Eventuelle begrænsninger for anvendelsen skal anføres. Sådanne begrænsninger skal angives i oplysningsskemaet som angivet i artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013 og/eller i den EU-typegodkendelsesattest, der er fastsat i artikel 68, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013. |
2. Mærkning
2.1. |
Hver elektrisk/elektronisk enhed, som svarer til en type, der er godkendt efter denne forordning, skal være forsynet med EU-typegodkendelsesmærke i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 167/2013 og bilag XX til denne forordning. |
2.2. |
Der kræves ikke mærkning af elektriske/elektroniske systemer, der indgår i køretøjer, der er typegodkendt i henhold til nærværende forordning. |
2.3. |
Mærkning på elektriske/elektroniske enheder, der er anbragt i overensstemmelse med punkt 2.1 og 2.2, behøver ikke at være synlig, når enheden er monteret i køretøjet. |
3. Specifikationer
3.1. Almindelig beskrivelse
3.1.1. |
Køretøjer (og elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder deri) skal være således konstrueret, udført og monteret, at køretøjet ved normal anvendelse er i overensstemmelse med denne forordning. |
3.2. Krav til bredbåndsstråling fra køretøjer med styret tænding
3.2.1. Målemetode
Den elektromagnetiske stråling, som frembringes af det køretøj, der er repræsentativt for typen, måles efter metoden i del 3 ved en af antennepositionerne, efter køretøjsfabrikantens valg.
3.2.2. Referencegrænser for bredbåndsstråling fra køretøj
3.2.2.1. |
Ved måling efter metoden i del 3 og med en afstand mellem køretøj og antenne på 10,0 ± 0,2 m er strålingsreferencegrænsen 34 dBμV/m (50 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 34-45 dBμV/m (50-180 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i punkt 5 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400–1 000 er grænsen konstant 45 dBμV/m (180 μV/m). |
3.2.2.2. |
Ved måling efter metoden i del 3 og med en afstand mellem køretøj og antenne på 3,0 ± 0,05 m er strålingsreferencegrænsen 44 dBμV/m (160 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 44-55 dBμV/m (160-562 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i punkt 6 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 er grænsen konstant 55 dBμV/m (562 μV/m). |
3.2.2.3. |
For det køretøj, der er repræsentativt for typen, skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen. |
3.3. Krav til smalbåndsstråling fra køretøjer
3.3.1. Målemetode
Den elektromagnetiske stråling, som frembringes af det køretøj, der er repræsentativt for typen, måles efter metoden i del 4 ved en af antennepositionerne, efter køretøjsfabrikantens valg.
3.3.2. Referencegrænser for smalbåndsstråling fra køretøj
3.3.2.1. |
Ved måling efter metoden i del 4 og med en afstand mellem køretøj og antenne på 10,0 ± 0,2 m er strålingsreferencegrænsen 24 dBμV/m (16 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 24-35 dBμV/m (16-56 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i punkt 7 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 35 dBμV/m (56 μV/m). |
3.3.2.2. |
Ved måling efter metoden i del 4 og med en afstand mellem køretøj og antenne på 3,0 ± 0,05 m er strålingsreferencegrænsen 34 dBμV/m (50 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, og 34-45 dBμV/m (50-180 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz. Som anført i punkt 8 stiger grænsen logaritmisk for frekvenser over 75 MHz. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 45 dBμV/m (180 μV/m). |
3.3.2.3. |
For det køretøj, der er repræsentativt for typen, skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen. |
3.3.2.4. |
Uanset grænseværdierne i punkt 5.3.2.1, 5.3.2.2 og 5.3.2.3 anses køretøjet for at opfylde kravene til smalbåndsemission, hvis man under første prøvning efter den i del 4, punkt 1.3, beskrevne metode konstaterer, at signalstyrken målt ved køretøjets radioantenne er mindre end 20 dBμV/m (10 μV/m) i frekvensbåndet 88-108 MHz, og køretøjet behøver således ikke gennemgå yderligere prøvning. |
3.4. Krav til køretøjers immunitet over for elektromagnetisk stråling
3.4.1. Prøvningsmetode
Det for typen repræsentative køretøjs elektromagnetiske immunitet prøves efter metoden i del 5.
3.4.2. Referencegrænser for køretøjets immunitet
3.4.2.1. |
Ved måling efter metoden i del 5 er referencegrænsen for feltstyrken 24 V/m effektiv i mindst 90 % af frekvensbåndet 20-1 000 MHz og 20 V/m effektiv i hele frekvensbåndet 20-1 000 MHz. |
3.4.2.2. |
Det for køretøjstypen repræsentative prøveeksemplar anses for at opfylde immunitetskravene, hvis der ikke optræder nogen unormal ændring af de drivende hjuls omdrejningshastighed, ikke optræder noget funktionsevnetab, som kan forvirre de øvrige trafikanter, og ikke sker nogen forringelse af den direkte styring af køretøjet, som vil kunne bemærkes af føreren eller af nogen anden trafikant, når køretøjet prøves som anført i del 5 og udsættes for en feltstyrke, som udtrykt i V/m er 25 % over referencegrænsen. |
3.4.2.3. |
Den direkte styring af køretøjet sker ved hjælp af styreapparat, bremser og regulering af motorens omdrejningstal. |
3.5. Krav til elektronisk bredbåndsinterferens fra elektriske/elektroniske enheder
3.5.1. Målemetode
Den elektromagnetiske stråling, som den for typen repræsentative elektriske/elektroniske enhed frembringer, måles efter metoden i del 6.
3.5.2. Referencegrænser for bredbåndsstråling fra elektriske/elektroniske enheder.
3.5.2.1. |
Ved måling efter metoden i del 6 er strålingsreferencegrænsen 64-54 dBμV/m (1 600 -500 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, idet grænsen falder logaritmisk for frekvenser over 30 MHz, og 54-65 dBμV/m (500-1 800 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz, idet grænsen stiger logaritmisk for frekvenser over 75 MHz, som anført i punkt 9 i denne del. I frekvensbåndet 400-1 000 MHz er grænsen konstant 65 dBμV/m (1 800 μV/m). |
3.5.2.2. |
For den elektriske/elektroniske enhed, der er repræsentativ for typen, skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen. |
3.6. Krav til smalbåndsstråling fra elektroniske/elektriske enheder
3.6.1. Målemetode
Den elektromagnetiske stråling, som den for typen repræsentative elektriske/elektroniske enhed frembringer, måles efter metoden i del 7.
3.6.2. Referencegrænser for smalbåndsstråling fra elektriske/elektroniske enheder.
3.6.2.1. |
Ved måling efter metoden i del 7 er strålingsreferencegrænsen 54-44 dBμV/m (500-160 μV/m) i frekvensbåndet 30-75 MHz, idet grænsen falder logaritmisk for frekvenser over 30 MHz, og 44-55 dBμV/m (160-560 μV/m) i frekvensbåndet 75-400 MHz, idet grænsen stiger logaritmisk for frekvenser over 75 MHz, som anført i tillæg 10 i denne del. I frekvensbåndet 400–1 000 MHz er grænsen konstant 55 dBμV/m (560 μV/m). |
3.6.2.2. |
For den elektriske/elektroniske enhed, der er repræsentativ for typen, skal de målte værdier, angivet i dBμV/m (μV/m), være mindst 2,0 dB (20 %) under referencegrænsen. |
3.7. Krav til elektriske/elektroniske enheders elektromagnetiske immunitet
3.7.1. Prøvningsmetode(r)
Den for typen repræsentative elektroniske/elektriske enheds elektromagnetiske immunitet prøves efter en eller flere af metoderne i del 8.
3.7.2. Referencegrænser for elektriske/elektroniske enheders immunitet.
3.7.2.1. |
Ved måling efter metoden i del 8 er referenceniveauet for immunitet 48 V/m, hvis 150 mm stripline-metoden benyttes, 12 V/m, hvis 800 mm stripline-metoden benyttes, 60 V/m, hvis TEM-cellemetoden (TEM = Transverse Electromagnetic Mode) benyttes, 48 mA, hvis strømindkoblingsmetoden benyttes, og 24 V/m, hvis fritfeltmetoden benyttes. |
3.7.2.2. |
Det for den elektriske/elektroniske enhed repræsentative prøveeksemplar må ikke udvise nogen fejlfunktion med deraf følgende præstationsnedgang, som vil kunne forvirre de øvrige trafikanter eller forårsage nogen forringelse af den direkte styring af køretøjet, som vil kunne bemærkes af føreren eller af nogen anden trafikant, ved en feltstyrke eller strømstyrke, som udtrykt i passende lineære enheder er 25 % over referencegrænsen. |
4. Undtagelser
4.1. Et køretøj, et elektrisk/elektronisk system eller en elektrisk/elektronisk enhed, der ikke omfatter en elektronisk oscillator med arbejdsfrekvens over 9 kHz, skal anses for at være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 3.3.2 eller 3.6.2 og del 4 og 7.
4.2. Køretøjer, hvori der ikke indgår elektriske/elektroniske systemer eller elektriske/elektroniske enheder i den direkte styring af køretøjet, kræves ikke prøvet for immunitet og anses for at opfylde kravene i punkt 3.4 og del 5.
4.3. Elektriske/elektroniske enheder, der ikke indgår i den direkte styring af køretøjet, kræves ikke prøvet for immunitet og anses for at opfylde kravene i punkt 3.7 og del 8.
4.4. Elektrostatisk udladning
For køretøjer med dæk kan karrosseri/chassis betragtes som en elektrisk isoleret konstruktion. Betydende elektrostatiske kræfter i forhold til dets eksterne miljø optræder kun, når fører og/eller passagerer stiger ind og ud af køretøjet. Eftersom køretøjet holder stille på dette tidspunkt, anses typegodkendelsesprøvning med hensyn til elektrostatisk udladning ikke for at være nødvendig.
4.5. Transienter fra elektriske ledere
Da der under normal kørsel ikke forefindes nogen elektrisk tilslutning til køretøjet udefra, genereres der ingen transienter fra elektriske ledere i forhold til det eksterne miljø. Ansvaret for, at udstyret kan tåle transienter fra elektriske ledere i køretøjet, f.eks. fra omskiftning af belastninger og indbyrdes påvirkninger mellem systemer, påhviler fabrikanten. Typegodkendelse med hensyn til transienter fra elektriske ledere anses ikke for at være nødvendig.
5. Referencegrænser for bredbåndstråling fra køretøjet - afstand mellem antenne og køretøj: 10 m
Frekvens — MHz — logaritmisk skala
(Se punkt 3.2.2.1 i del 2)
6. Referencegrænser for bredbåndstråling fra køretøjet - afstand mellem antenne og køretøj: 3 m
Frekvens — MHz — logaritmisk skala
(Se punkt 3.2.2.2 i del 2)
7. Referencegrænser for smalbåndsstråling fra køretøjet - afstand mellem antenne og køretøj: 10 m
Frekvens — MHz — logaritmisk skala
(Se punkt 3.3.2.1 i del 2)
8. Referencegrænser for smalbåndsstråling fra køretøjet - afstand mellem antenne og køretøj: 3 m
Frekvens — MHz — logaritmisk skala
(Se punkt 3.3.2.2 i del 2)
9. Referencegrænser for bredbåndsstråling fra elektrisk/elektronisk enhed
Frekvens — MHz — logaritmisk skala
(Se punkt 3.5.2.1 i del 2)
10. Referencegrænser for smalbåndsstråling fra elektrisk/elektronisk enhed
Frekvens — MHz — logaritmisk skala
(Se punkt 3.6.2.1 i del 2)
DEL 3
Forskrifter for alle køretøjer: metode til måling af elektromagnetisk bredbåndsstråling fra køretøjer
1. Generelt
1.1. Prøvningsmetoden i denne del gælder kun for køretøjer.
1.2. Måleapparatur
Måleapparaturet skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).
Til måling af elektromagnetisk bredbåndstråling i denne del benyttes der en kvasispidsdetektor. Anvendes der en spidsværdidetektor, skal der benyttes en passende korrektionsfaktor, afhængigt af gnistimpulsfrekvensen.
1.3. Prøvningsmetode
Prøvningen er beregnet til måling af bredbåndsemission fra gnisttændingssystemer og elmotorer, der er fast monteret i køretøjet (køremotor, motorer i varme- og afdugningsanlæg, brændstofpumper, hydraulikpumper, mv.).
To alternative referenceantenneafstande er tilladt: Der tillades to værdier for afstanden fra referenceantennen til køretøjet, 10 eller 3 meter. I begge tilfælde finder punkt 3 anvendelse.
2. Angivelse af resultaterne
Måleresultaterne udtrykkes i dB μV/m (μV/m) for båndbredder på 120 kHz. Afviger måleapparatets faktiske båndbredde B (i kHz) fra 120 kHz, konverteres de aflæste værdier i μV/m til en båndbredde på 120 kHz ved multiplikation med en faktor 120/B.
3. Måleplads
3.1. Målepladsen skal være vandret og uden forhindringer, og skal være fri for overflader med elektromagnetisk refleksion inden for en cirkel med radius på mindst 30 m, målt fra et punkt midt mellem køretøjet og antennen (se figur 1 i punkt 7).
3.2. Såvel måleapparatur som prøvningskabine eller køretøj, hvori måleapparaturet er placeret, kan befinde sig på målepladsen men kun inden for det i punkt 7, figur 1, angivne tilladte område.
Det tillades, at der befinder sig andre måleantenner inden for måleområdet i en afstand af mindst 10 m fra både modtagerantennen og det undersøgte køretøj, hvis det kan godtgøres, at prøvningsresultaterne ikke påvirkes deraf.
3.3. Til prøvningerne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en udendørs måleplads. Lukkede anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i punkt 7, figur 1, bortset fra bestemmelsen om køretøjets afstand til antennen og dennes højde. Der kræves heller ikke kontrol af baggrundsstrålingen før og efter prøvningen som anført i punkt 3.4.
3.4. Omgivelser
For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Hvis køretøjet er til stede ved måling af baggrundsstrålingen, skal den tekniske tjeneste sikre, at ingen emission fra køretøjet kan påvirke målingerne nævneværdigt, f.eks. ved, at køretøjet fjernes fra målepladsen, tændingsnøglen tages ud eller batteriet afbrydes. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i henholdsvis punkt 3.2.2.1 og 3.2.2.2 i del 2 anførte grænser, bortset fra tilsigtede smalbåndsudsendelser.
4. Køretøjets tilstand under prøvningen
4.1. Motor
Motoren skal have normal driftstemperatur, og en eventuel gearkasse skal være i frigear. Kan dette af praktiske grund ikke lade sig gøre, skal fabrikanten og den tekniske tjeneste i fællesskab finde frem til alternative løsninger.
Det skal sikres, at gearskiftemekanismen ikke influerer på den elektromagnetiske stråling fra køretøjet. Ved hver måling skal motoren bringes til at gå på følgende måde:
Motortype |
Målemetode |
|
Kvasispidsmåling |
Top |
|
Gnisttænding |
Motorhastighed |
Motorhastighed |
Encylindret |
2 500 rpm ± 10 % |
2 500 rpm ± 10 % |
Flercylindret |
1 500 rpm ± 10 % |
1 500 rpm ± 10 % |
4.2. Prøvningen må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter.
5. Type, placering og retning af antennen
5.1. Antennetype
Der kan benyttes en antenne af vilkårlig type, forudsat at den kan normaliseres til en referenceantenne. Metoden i CISPR-publikation nr. 12, 6. udgave, bilag C, kan benyttes til kalibrering af antennen.
5.2. Målehøjde og -afstand
5.2.1. Højde
5.2.1.1. Prøvning i 10 m afstand
Antennens fasemidtpunkt skal være 3,00 ± 0,05 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.
5.2.1.2. Prøvning i 3 m afstand
Antennens fasemidtpunkt skal være 1,80 ± 0,05 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.
5.2.1.3. Ingen af antennens indstrålende dele må befinde sig mindre end 0,25 m fra det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.
5.2.2. Måleafstand
5.2.2.1. Prøvning i 10 m afstand
Den vandrette afstand fra antennens spids eller et andet passende punkt, der er bestemt under normaliseringsproceduren i punkt 5.1, til køretøjets ydre overflade skal være 10,0 ± 0,2 m.
5.2.2.2. Prøvning i 3 m afstand
Den vandrette afstand fra antennens spids eller et andet passende punkt, der er bestemt under normaliseringsproceduren i punkt 5.1, til køretøjets ydre overflade skal være 3,00 ± 0,05 m.
5.2.2.3. Hvis prøvningen udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 1,0 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og det undersøgte køretøj.
5.3. Antennens placering i forhold til køretøjet
Antennen skal placeres på først venstre, derefter højre side af køretøjet, parallelt med køretøjets symmetriplan i længderetningen og ud for motorens midtpunkt (se punkt 7, figur 1) og ud for køretøjets midtpunkt, der defineres som det punkt på køretøjets hovedakse, som har samme afstand til forakslens og bagakslens midtpunkt.
5.4. Antennens retning
Der måles i hvert målepunkt, både med antennen i vandret og i lodret polarisation (se punkt 7, figur 2).
5.5. Måleværdier
Den største af de fire måleværdier fra punkt 5.3 og 5.4 for hver enkeltfrekvens betragtes som den karakteristiske værdi for den pågældende frekvens.
6. Frekvenser
6.1. Målinger
Måling sker i frekvensområdet 30 til 1 000 MHz. Til kontrol af, at køretøjet opfylder kravene i denne del, skal prøvningsinstansen undersøge op til 13 frekvenser i dette område, f.eks. 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750 og 900 MHz. Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes køretøjet og ikke stråling fra omgivelserne.
6.1.1. |
Grænserne gælder i hele frekvensområdet 30-1 000 MHz. |
6.1.2. |
Målingerne kan foretages med enten en kvasispidsdetektor eller en spidsværdidetektor. Grænseværdierne i del 2, punkt 3.2 og 3.5, gælder for kvasispidsmåling. Ved spidsmåling skal der lægges 38 dB til ved en båndbredde på 1 MHz eller trækkes 22 dB fra ved en båndbredde på 1 kHz. |
6.2. Tolerancer
Enkeltfrekvens (MHz) |
Tolerancer (MHz) |
45, 65, 90, 120, 150, 190 og 230 |
± 5 |
45, 280, 380, 450, 600, 750 og 900 |
± 20 |
Tolerancerne på overnævnte frekvenser har til formål at undgå interferens med udsendelser på eller nær de nominelle enkeltfrekvenser under målingen.
7. Figurer
Figur 1
Måleplads for traktorer
(Vandret plads, fri for elektromagnetisk refleksion)
Antennens placering i forhold til traktoren
Højde
Dipolantenne placeret for måling af lodrette strålingskomponenter
Figur 2
Lodret perspektiv
Dipolantenne placeret til måling af vandrette strålingskomponenter
DEL 4
Metode til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling fra køretøjer
1. Generelt
1.1. Prøvningsmetoden i denne del gælder kun for køretøjer.
1.2. Måleapparatur
Måleudstyret skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).
Til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling benyttes der en middelværdidetektor eller en spidsværdidetektor.
1.3. Prøvningsmetode
1.3.1. |
Prøvningen er beregnet til måling af smalbåndsemission som den, der kan udsendes af mikroprocessorbaserede systemer eller andre smalbåndskilder. |
1.3.2. |
Indledningsvis måles emissionen i FM-båndet (88-108 MHz) ved køretøjets radioantenne med det udstyr, der er specificeret i punkt 1.2. Overskrides det niveau, der er specificeret i del 2, punkt 3.3.2.4, ikke, anses køretøjet for at opfylde kravene i denne del inden for dette frekvensbånd, og fuldstændig prøvning behøver ikke at foretages. |
1.3.3. |
Ved den fuldstændige prøvning tillades der to alternative antenneafstande: 10 m eller 3 m fra køretøjet. I begge tilfælde skal forskrifterne i punkt 3 være opfyldt. |
2. Angivelse af resultaterne
Måleresultaterne udtrykkes i dBμV/m (μV/m).
3. Måleplads
3.1. Målepladsen skal være vandret og uden forhindringer, og skal være fri for overflader med elektromagnetisk refleksion inden for en cirkel med en radius på mindst 30 m, målt fra et punkt midt mellem køretøjet og antennen (se figur 1 i del 3).
3.2. Såvel måleapparatur som prøvningskabine eller køretøj, hvori måleapparaturet er placeret, kan befinde sig på målepladsen men kun inden for det i del 3, figur 1, angivne tilladte område.
Det tillades, at der befinder sig andre måleantenner inden for måleområdet i en afstand af mindst 10 m fra både modtagerantennen og det undersøgte køretøj, hvis det kan godtgøres, at prøvningsresultaterne ikke påvirkes deraf.
3.3. Til prøvningerne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en udendørs måleplads. Lukkede anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i del 3, punkt 7, figur 1, bortset fra bestemmelsen om køretøjets afstand til antennen og dennes højde. Der kræves heller ikke kontrol af baggrundsstrålingen før og efter prøvningen som anført i punkt 3.4.
3.4. Omgivelser
For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Den tekniske tjeneste skal sikre, at ingen emission fra køretøjet kan påvirke målingerne nævneværdigt, f.eks. ved, at køretøjet fjernes fra målepladsen, tændingsnøglen tages ud, eller batteriet afbrydes. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i henholdsvis punkt 3.3.2.1 og 3.3.2.2 i del 2 anførte grænser, bortset fra tilsigtede smalbåndsudsendelser.
4. Køretøjets tilstand under prøvningen
4.1. |
Køretøjets elektroniske systemer skal være i normal driftstilstand, og køretøjet skal holde stille. |
4.2. |
Tændingen skal være tilsluttet. Motoren må ikke være i gang. |
4.3. |
Prøvningen må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter. |
5. Type, placering og retning for antennen
5.1. Antennetype
Der kan benyttes en antenne af vilkårlig type, forudsat at den kan normaliseres med en referenceantenne. Metoden i CISPR-publikation nr. 12, 6. udgave, bilag C, kan benyttes til kalibrering af antennen.
5.2. Målehøjde og -afstand
5.2.1. Højde
5.2.1.1. Prøvning i 10 m afstand
Antennens fasemidtpunkt skal være 3,00 ± 0,05 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.
5.2.1.2. Prøvning i 3 m afstand
Antennens fasemidtpunkt skal være 1,80 ± 0,05 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.
5.2.1.3. Ingen af antennens indstrålende dele må befinde sig mindre end 0,25 m fra det plan, hvorpå køretøjet er anbragt.
5.2.2. Måleafstand
5.2.2.1. Prøvning i 10 m afstand
Den vandrette afstand fra antennens spids eller et andet passende punkt, der er bestemt under normaliseringsproceduren i punkt 5.1, til køretøjets ydre overflade skal være 10,0 ± 0,2 m.
5.2.2.2. Prøvning i 3 m afstand
Den vandrette afstand fra antennens spids eller et andet passende punkt, der er bestemt under normaliseringsproceduren i punkt 5.1, til køretøjets ydre overflade skal være 3,00 ± 0,05 m.
5.2.2.3. Hvis prøvningen udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 1,0 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og det undersøgte køretøj.
5.3. Antennens placering i forhold til køretøjet
Antennen skal placeres på først venstre og derefter højre side af køretøjet, parallelt med køretøjets symmetriplan i længderetningen og ud for motorens midtpunkt (se del 3, punkt 7, fig. 2).
5.4. Antennens retning
Der måles i hvert målepunkt, både med antennen i vandret og i lodret polarisation (se del 3, punkt 7, fig. 2).
5.5. Måleværdier
Den største af de fire måleværdier fra punkt 5.3 og 5.4 for hver enkeltfrekvens betragtes som den karakteristiske værdi for den pågældende frekvens.
6. Frekvenser
6.1. Målinger
Måling sker i frekvensområdet 30 til 1 000 MHz. Dette frekvensområde opdeles i 13 frekvensbånd. I hvert bånd foretages der en måling ved én frekvens til kontrol af, at strålingsemissionen ligger inden for de fastsatte grænser. Til kontrol af, at køretøjet opfylder kravene i denne del, skal prøvningsinstansen undersøge en sådan frekvens i hvert af følgende 13 frekvensbånd:
30 til 50, 50 til 75, 75 til 100, 100 til 130, 130 til 165, 165 til 200, 200 til 250, 250 til 320, 320 til 400, 400 til 520, 520 til 660, 660 til 820 og 820 til 1 000 MHz.
Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes køretøjet og ikke stråling fra omgivelserne.
DEL 5
Metode til kontrol af køretøjers elektromagnetiske immunitet
1. Generelt
1.1. Prøvningsmetoden i denne del gælder kun for køretøjer.
1.2. Prøvningsmetode
Prøvningen har til formål at påvise, at køretøjet ikke er følsomt over for noget, der kan indvirke negativt på den direkte styring. Køretøjet udsættes for elektromagnetiske felter som beskrevet i denne del. I forbindelse med prøvninger, hvor køretøjet udsættes for elektromagnetisk stråling med en frekvens på under 1 000 MHz, kan fabrikanten vælge at anvende enten denne del eller bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 10, jf. bilag I. I forbindelse med prøvninger, hvor køretøjet udsættes for elektromagnetisk stråling med en frekvens på over 1 000 MHz og under 2 000 MHz, skal fabrikanterne anvende bilag 6 til FN/ECE-regulativ nr. 10, jf. bilag I. Køretøjet overvåges under prøvningerne.
2. Angivelse af resultaterne
Feltstyrker skal angives i V/m ved de prøvninger, der er beskrevet i dette bilag.
3. Måleplads
Prøvningsanlægget skal kunne frembringe de nødvendige feltstyrker ved de frekvensområder som fastsat i denne del. Prøvningsanlægget skal opfylde de retlige krav for så vidt angår emission af elektromagnetiske signaler.
Der skal sørges for, at udstyr til styring og iagttagelse ikke påvirkes af strålingsfelterne, således at prøvningerne bliver ugyldige.
4. Køretøjets tilstand under prøvningen
4.1. |
Køretøjets masse skal være som i ubelastet stand, bortset fra det påkrævede prøvningsudstyr. |
4.1.1. |
Motoren skal drive de trækkende hjul med en konstant hastighed på 3/4 af køretøjets maksimalhastighed, medmindre fabrikanten har en teknisk begrundelse for at foretrække en anden hastighed. Køretøjets motor skal være belastet med et passende drejningsmoment. Om nødvendigt kan transmissionsaksler kobles fra (f.eks. køretøjer med flere end to aksler), forudsat at de ikke driver komponenter, der udsender radiostøj. |
4.1.2. |
Nærlyset skal være tændt. |
4.1.3. |
Venstre eller højre retningsviserblink skal være i funktion. |
4.1.4. |
Alle øvrige systemer, som påvirker førerens direkte styring af køretøjet, skal være i køretøjets normale driftstilstand. |
4.1.5. |
Køretøjet må ikke være elektrisk forbundet med hverken jorden eller udstyret, medmindre dette foreskrives efter punkt 4.1.1 eller 4.2. Hjulenes berøring med jorden anses ikke for at udgøre en elektrisk forbindelse. |
4.2. |
Forefindes der elektriske/elektroniske systemer, som indgår i den direkte styring af køretøjet, men som ikke er i funktion under de i punkt 4.1 beskrevne omstændigheder, kan fabrikanten forelægge prøvningsinstansen en supplerende rapport eller anden dokumentation for, at det pågældende elektriske/elektroniske system opfylder forordningens krav. Sådan dokumentation skal indgå i typegodkendelsesdokumentationen. |
4.3. |
Medens overvågningen af køretøjet står på, må kun benyttes udstyr, som ikke medfører forstyrrelser. Køretøjets ydre og passagerkabinen skal holdes under observation for, om kravene i dette bilag er opfyldt (f.eks. ved hjælp af videokamera(er)). |
4.4. |
Normalt skal køretøjet vende med fronten mod en fast antenne. Hvis de elektroniske styreenheder og tilhørende ledninger overvejende befinder sig bag i køretøjet, skal prøvningen dog normalt udføres med fronten væk fra antennen. For lange køretøjer (dvs. ikke personbiler og varebiler), hvis elektroniske styreenheder og tilhørende ledninger overvejende befinder sig midt i køretøjet, kan der fastlægges et referencepunkt (se punkt 5.4) på køretøjets højre eller venstre side. Referencepunktet skal være enten midt for køretøjet i længderetningen eller et andet sted på køretøjssiden, som vælges af fabrikanten og den ansvarlige myndighed i fællesskab på grundlag af de elektroniske systemers placering og ledningsføringen. Sådanne prøvninger må kun gennemføres, hvis den fysiske udformning af kammeret tillader det. Antennens placering skal anføres i prøvningsrapporten. |
5. Type, placering og retning af feltgeneratoren
5.1. Feltgeneratorens type
5.1.1. |
Feltgeneratoren skal kunne frembringe den i referencepunktet foreskrevne feltstyrke (se punkt 5.4) ved de pågældende frekvenser. |
5.1.2. |
Feltgeneratoren kan enten være en eller flere antenner eller en transmissionslinje. |
5.1.3. |
Konstruktion og retning af enhver feltgenerator skal være således, at det frembragte felt er polariseret enten i vandret eller lodret retning i frekvensområdet 20-1 000 MHz. |
5.2. Målehøjde og -afstand
5.2.1. Højde
5.2.1.1. |
Antennens fasemidtpunkt skal være mindst 1,5 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt, dog — hvis køretøjets taghøjde er over 3 m — mindst 2,0 m over det plan, hvorpå køretøjet er anbragt. |
5.2.1.2. |
Ingen af antennens udstrålende dele må befinde sig mindre end 0,25 m fra det plan, hvorpå køretøjet er anbragt. |
5.2.2. Måleafstand
5.2.2.1. |
Den bedste tilnærmelse til sædvanlige driftsforhold opnås, når feltgeneratoren er placeret så langt fra køretøjet som praktisk muligt. Afstanden skal være mellem 1 og 5 m. |
5.2.2.2. |
Hvis prøvningen udføres i et lukket anlæg, må feltgeneratorens udstrålende dele ikke befinde sig mindre end 1,0 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det lukkede anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem feltgeneratoren og det undersøgte køretøj. |
5.3. Antennens placering i forhold til køretøjet
5.3.1. |
Feltgeneratorens udstrålende dele må ikke være mindre end 0,5 m fra nogen del af køretøjets ydre overflade. |
5.3.2. |
Feltgeneratoren skal placeres på køretøjets centerlinje (symmetriplan i længderetningen). |
5.3.3. |
Ingen del af transmissionslinjen, bortset fra det plan, som køretøjet befinder sig på, må være mindre end 0,5 m fra nogen del af køretøjet. |
5.3.4. |
Enhver feltgenerator over køretøjet skal befinde sig midt over køretøjet og dække mindst 75 % af dets længde. |
5.4. Referencepunkt:
5.4.1. |
For så vidt angår denne del er referencepunktet det punkt, hvori feltstyrken måles; det fastlægges således:
|
5.5. Hvis det vælges at udsætte den bageste del af køretøjet for stråling, anvendes det i punkt 5.4 fastlagte referencepunkt. Køretøjet anbringes dernæst med forenden i retning modsat antennen, som om det var drejet 180° omkring sit midtpunkt, dvs. på en sådan måde, at afstanden fra antennen til den nærmeste ydre overflade af køretøjet er uændret som illustreret i figur 3 i punkt 8.
6. Prøvningskrav
6.1. Frekvensområde, hvilefase, polarisering
Køretøjet udsættes for elektromagnetisk stråling i frekvensområdet mellem 20 og 1 000 MHz.
6.1.1. |
Til kontrol af, at køretøjet opfylder kravene i denne del, udføres prøvningen af køretøjet ved op til 14 enkeltfrekvenser i dette område, f.eks. 27, 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750 og 900 MHz. Det undersøgte udstyrs responstid skal tages i betragtning, og hvilefasen skal vare så længe, at det undersøgte udstyr kan reagere under normale omstændigheder. Den må under ingen omstændigheder være kortere end 2 s. |
6.1.2. |
For hver frekvens skal den ene polarisationsmåde anvendes, jf. punkt 5.1.3. |
6.1.3. |
Alle andre prøvningsparametre er de i denne del fastsatte. |
6.1.4. |
Tilfredsstiller et køretøj ikke den i punkt 6.1.1 beskrevne prøvning, skal den tekniske tjeneste kontrollere, at de pågældende tilfælde af svigt er optrådt under normale betingelser og ikke skyldes ukontrollerede felter. |
7. Frembringelse af den foreskrevne feltstyrke
7.1. Fremgangsmåde ved prøvning
7.1.1. Til frembringelse af det foreskrevne felt benyttes den såkaldte substitutionsmetode.
7.1.2. Kalibreringsfase
For hver af de ønskede frekvenser indstilles feltgeneratoren på en effekt, der frembringer den ønskede feltstyrke i referencepunktet (som defineret i punkt 5), når køretøjet ikke er til stede. Man måler og registrerer dette effektniveau eller en anden parameter, der hænger direkte sammen med feltstyrken. Prøvningsfrekvenserne skal ligge inden for området 20 - 1 000 MHz. Kalibreringen påbegyndes ved 20 MHz og derefter ved højere frekvenser i spring på højst 2 % af den nærmest foregående frekvens, sidste gang ved 1 000 MHz. Disse resultater benyttes dernæst til godkendelsesprøvningerne, medmindre der er sket ændringer i apparatur eller udstyr, som nødvendiggør en gentagelse af proceduren.
7.1.3. Prøvningsfase
Køretøjet føres ind på målepladsen og anbringes efter bestemmelserne i punkt 5. Feltgeneratoren bringes derefter til at arbejde med den effekt, der er bestemt i punkt 7.1.2, for hver af de i punkt 6.1.1 angivne frekvenser.
7.1.4. Uanset hvilken parameter der er valgt til at definere der krævede felt efter punkt 7.1.2, skal samme parameter benyttes til fastlæggelse af den ønskede feltstyrke under hele prøvningen.
7.1.5. Der skal ved prøvningen anvendes samme feltgenerator og samme placering af udstyret som ved udførelse af proceduren i punkt 7.1.2.
7.1.6. Feltstyrkemåler
Til bestemmelse af feltstyrken under substitutionsmetodens kalibreringsfase anvendes en passende kompakt feltstyrkemåler.
7.1.7. Under substitutionsmetodens kalibreringsfase skal feltstyrkemåleren anbringes med fasemidtpunktet i referencepunktet.
7.1.8. Anvendes der en kalibreret modtageantenne som feltstyrkemåler, aflæses der i tre indbyrdes ortogonale retninger, og den tilsvarende isotrope værdi af disse målinger anses for at være feltstyrkens størrelse.
7.1.9. For at tage hensyn til køretøjernes forskellige geometriske form kan det være nødvendigt, at der fastlægges flere antenne- eller referencepunkter for et givet prøvningsanlæg.
7.2. Feltets udbredelse
7.2.1. |
I substitutionsmetodens kalibreringsfase (inden køretøjet føres ind på målepladsen) skal der på mindst 80 % af kalibreringstrinnene være en feltstyrke på mindst 50 % af den nominelle feltstyrke:
|
7.3. Kammerets resonansforhold
Uanset bestemmelserne i punkt 7.2.1 foretages der ingen prøvning ved kammerets resonansfrekvenser.
7.4. Egenskaber ved det genererede prøvningssignal
7.4.1. Kurvens største udsving
Prøvningssignalets største udsving skal være det samme som for en ikke moduleret sinusbølge med en effektivværdi i V/m som fastlagt i del 2, punkt 3.4.2 (se figur 3 i denne del).
7.4.2. Prøvningssignalets kurveform
Prøvningssignalet skal være en sinusbølge med radiofrekvens, amplitudemoduleret med en sinusbølge på 1 kHz med en modulationsgrad m på 0,8 ± 0,04.
7.4.3. Modulationsgrad
Modulationsgraden m defineres således:
m |
= |
. |
8. Figurer
Figur 1
Figur 2
Figur 3
Egenskaber ved det genererede prøvningssignal
DEL 6
Metode til måling af elektromagnetisk bredbåndsstråling fra elektriske/elektroniske enheder
1. Generelt
1.1. Prøvningsmetoden i denne del gælder for elektriske/elektroniske enheder, der efterfølgende kan monteres i køretøjer, der opfylder kravene i bilag 3.
1.2. Måleapparatur
Måleapparaturet skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).
Til måling af elektromagnetisk bredbåndstråling i denne del benyttes der en kvasispidsdetektor. Anvendes der en spidsværdidetektor, skal der benyttes en passende korrektionsfaktor, afhængigt af interferensimpulsfrekvensen.
1.3. Prøvningsmetode
Prøvningen er beregnet til måling af elektromagnetisk bredbåndsemission fra elektriske/elektroniske enheder.
2. Angivelse af resultaterne
Måleresultaterne udtrykkes i dB μV/m (μV/m) for båndbredder på 120 kHz. Afviger måleapparaturets faktiske båndbredde B (i kHz) fra 120 kHz, konverteres de aflæste værdier i μV/m til en båndbredde på 120 kHz ved multiplikation med en faktor 120/B.
3. Måleplads
3.1. Prøvningsområdet skal opfylde kravene i CISPR-publikation nr. 16-1 (se punkt 7).
3.2. Såvel måleapparatur som prøvningskabine og køretøj, hvori måleapparaturet er placeret, skal befinde sig uden for det i punkt 7 viste område.
3.3. Til prøvningerne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en åben måleplads. Lukkede anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i punkt 7, bortset fra bestemmelsen om den prøvede elektriske/elektroniske enheds afstand til antennen og dennes højde (se figur 1 og 2 i tillæg 8).
3.4. Omgivelser
For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i del 2, punkt 3.5.2.1, anførte grænser, bortset fra tilsigtede smalbåndsudsendelser.
4. Den elektriske/elektroniske enheds tilstand under prøvningen
4.1. Den elektriske/elektroniske enhed skal være i normal driftstilstand.
4.2. Prøvningen må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter.
4.3. Prøveopstilling
4.3.1. |
Den elektriske/elektroniske enhed og tilhørende ledninger anbringes på et træbord eller lignende ikke-ledende underlag i en afstand af 50 ± 5 mm. Hvis imidlertid en del af den elektriske/elektroniske enhed er beregnet til at være elektrisk forbundet til køretøjets metalkarosseri, skal denne del hvile på en stelplade og være elektrisk forbundet dertil. Stelpladen består af en mindst 0,5 mm tyk metalplade. Pladens mindste dimensioner afhænger af, hvor stor den undersøgte elektriske/elektroniske enhed er, men der skal være plads til at anbringe enhedens komponenter og ledninger på den. Stelpladen forbindes til jord. Den skal være anbragt 1,0 ± 0,1 m over prøvningsanlæggets gulv parallelt hermed. |
4.3.2. |
Den elektriske/elektroniske enhed skal være forskriftsmæssigt placeret og tilsluttet. Strømforsyningsledninger anbringes parallelt med og højst 100 mm fra den af stelpladens/bordets kanter, der er nærmest antennen. |
4.3.3. |
Den elektriske/elektroniske enhed forbindes til jord i overensstemmelse med fabrikantens monteringsforskrifter. Der tillades ingen andre forbindelser til jord. |
4.3.4. |
Afstanden mellem den elektriske/elektroniske enhed og alle andre elektriske ledere, såsom væggene i et afskærmet rum (bortset fra den stelplade/bordplade, som den undersøgte enhed befinder sig på), skal være mindst 1,0 m. |
4.4. Den elektriske/elektroniske enhed forsynes med strøm fra et 5 μH/50 Ω kunstigt net, som forbindes elektrisk til stelpladen. Spændingen skal ligge inden for ± 10 % af systemets nominelle driftsspænding. Spændingspulsationer (ripple) målt ved et særligt AN-udtag på strømkilden, må højst være 1,5 % af systemets nominelle driftsspænding.
4.5. Hvis den elektriske/elektroniske enhed består af flere komponenter, forbindes de bedst med hinanden med de ledninger, der er beregnet til anvendelse i køretøjet. Er sådanne ledninger ikke til rådighed, skal afstanden mellem den elektroniske styreenhed og AN-udtaget være 1 500 ± 75 mm.
Alle ledninger skal termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer.
Hvis andet udstyr er påkrævet for normal drift af den elektriske/elektroniske enhed, skal der kompenseres for dets bidrag til den målte emission.
5. Type, placering og retning for antennen
5.1. Antennetype
Der kan benyttes en lineært polariseret antenne af vilkårlig type, forudsat at den kan normaliseres med en referenceantenne.
5.2. Målehøjde og –afstand
5.2.1. Højde
Antennens fasemidtpunkt skal være 150 ± 10 mm over stelpladen.
5.2.2. Måleafstand
Den vandrette afstand mellem antennens fasemidtpunkt eller spids og stelpladens kant skal være 1,00 ± 0,05 m. Ingen af antennens dele må befinde sig mindre end 0,5 m fra stelpladen.
Antennen placeres parallelt med et plan, som er vinkelret på stelpladen og går gennem den kant, som størstedelen af ledningerne ligger langs med.
5.2.3. Hvis prøvningen udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 0,5 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og den elektriske/elektroniske enhed, der undersøges.
5.3. Antennens retning
Der måles i hvert enkelt målepunkt, både med antennen i vandret og i lodret polarisation.
5.4. Måleværdier
Den største af de to måleværdier fra punkt 5.3 for hver enkeltfrekvens betragtes som den karakteristiske værdi for den pågældende frekvens.
6. Frekvenser
6.1. Målinger
Måling sker i frekvensområdet 30 til 1 000 MHz. En elektrisk/elektronisk enhed anses for at være i overensstemmelse med de fastsatte grænser i hele frekvensområdet, hvis den overholder de fastsatte grænser ved følgende 13 frekvenser: 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750 og 900 MHz.
Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes den elektriske/elektroniske enhed og ikke stråling fra omgivelserne.
6.1.1. |
Grænserne gælder i hele frekvensområdet 30-1 000 MHz. |
6.1.2. |
Målingerne kan foretages med enten en kvasispidsdetektor eller en spidsværdidetektor. Grænseværdierne i del 2, punkt 3.2 og 3.5, gælder for kvasispidsmåling. Ved spidsmåling skal der lægges 38 dB til ved en båndbredde på 1 MHz eller trækkes 22 dB fra ved en båndbredde på 1 kHz. |
6.2. Tolerancer
Enkeltfrekvens (MHz) |
Tolerancer (MHz) |
45, 65, 90, 120, 150, 190 og 230 |
± 5 |
280, 380, 450, 600, 750 og 900 |
± 20 |
Tolerancerne på overnævnte frekvenser har til formål at indgå interferens med udsendelser på eller nær de nominelle enkeltfrekvenser under målingen.
7. Afgrænsning af måleplads for elektrisk/elektronisk enhed
Åbent, plant område, frit for elektromagnetisk reflekterende flader
8. Elektromagnetisk stråling ved prøvninger
Figur 1
Elektromagnetisk stråling fra en elektrisk/elektronisk enhed — prøveopstilling (vandret snit)
Figur 2
Elektromagnetisk stråling fra en elektrisk/elektronisk enhed — lodret snit gennem prøvebænkens plan
DEL 7
Metode til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling fra elektriske/elektroniske enheder
1. Generelt
1.1. Prøvningsmetoden i dette bilag gælder for elektriske/elektroniske enheder.
1.2. Måleapparatur
Måleapparaturet skal opfylde kravene i publikation nr. 16-1 fra den internationale specialkomité på radiostøjområdet (CISPR).
Til måling af elektromagnetisk smalbåndsstråling benyttes der en middelværdidetektor eller en spidsværdidetektor.
1.3. Prøvningsmetode
1.3.1. |
Prøvningen er beregnet til måling af smalbåndsemission som den, der kan udsendes af mikroprocessorbaserede systemer. |
1.3.2. |
Indledningsvis (de første 2-3 minutter) kan der, efter at polarisering af antennen er valgt, foretages en gennemsøgning af frekvensområdet i punkt 6.1 med en spektralanalysator til påvisning af frekvenser med maksimal emission. Dette kan være til hjælp ved valg af, ved hvilke frekvenser i de enkelte bånd måling skal ske (se punkt 6). |
2. Angivelse af resultaterne
Måleresultaterne udtrykkes i dBμV/m (μV/m).
3. Måleplads
3.1. Prøvningsområdet skal opfylde kravene i CISPR-publikation nr. 16-1 (se punkt 7 i del 6).
3.2. Såvel måleapparatur som prøvningskabine og køretøj, hvori måleapparaturet er placeret, skal befinde sig uden for det i punkt 7 i del 6 viste område.
3.3. Til prøvningerne kan benyttes et lukket anlæg, hvis det kan godtgøres, at der er korrelation mellem dette anlæg og en udendørs måleplads. Lukkede anlæg er ikke underkastet dimensionskravene i punkt 7 i del 6, bortset fra bestemmelsen om den prøvede elektriske/elektroniske enheds afstand til antennen og dennes højde (se figur 1 og 2 i punkt 8 i del 6).
3.4. Omgivelser
For at sikre, at der ikke er støj eller fremmede signaler af en styrke, som kan påvirke målingerne, skal baggrundsstrålingen måles før og efter selve prøvningen. Ved begge målinger skal støj eller fremmedsignaler være mindst 10 dB under de i del 2, punkt 3.6.2.1 anførte grænser, bortset fra tilsigtede smalbåndsudsendelser.
4. Den elektriske/elektroniske enheds tilstand under prøvningen
4.1. Den elektriske/elektroniske enhed skal være i normal driftstilstand.
4.2. Prøvningen må ikke finde sted i regnvejr eller anden nedbør, og der skal forudgående være en tørvejrsperiode på mindst ti minutter.
4.3. Prøveopstilling
4.3.1. |
Den elektriske/elektroniske enhed og tilhørende ledninger anbringes på et træbord eller lignende ikke-ledende underlag i en afstand af 50 ± 5 mm. Hvis imidlertid en del af den elektriske/elektroniske enhed er beregnet til at være elektrisk forbundet til køretøjets metalkarosseri, skal denne del hvile på en stelplade og være elektrisk forbundet dertil. Stelpladen består af en mindst 0,5 mm tyk metalplade. Pladens mindste dimensioner afhænger af, hvor stor den undersøgte elektriske/elektroniske enhed er, men der skal være plads til at anbringe enhedens komponenter og ledninger på den. Stelpladen forbindes til jord. Den skal være anbragt 1,0 ± 0,1 m over prøvningsanlæggets gulv parallelt hermed. |
4.3.2. |
Den elektriske/elektroniske enhed skal være forskriftsmæssigt placeret og tilsluttet. Strømforsyningsledninger anbringes parallelt med og højst 100 mm fra den af stelpladens/bordets kanter, der er nærmest antennen. |
4.3.3. |
Den elektriske/elektroniske enhed forbindes til jord i overensstemmelse med fabrikantens monteringsforskrifter. Der tillades ingen andre forbindelser til jord. |
4.3.4. |
Afstanden mellem den elektriske/elektroniske enhed og alle andre elektriske ledere, såsom væggene i et afskærmet rum, (bortset fra den stelplade/bordplade, som den undersøgte enhed befinder sig på) skal være mindst 1,0 m. |
4.4. Den elektriske/elektroniske enhed forsynes med strøm fra et kunstigt net med modstanden 5 μH/50 Ω, som forbindes elektrisk til stelpladen. Spændingen skal ligge inden for ± 10 % af systemets nominelle driftsspænding. Spændingspulsationer (ripple) målt ved et særligt AN-udtag på strømkilden, må højst være 1,5 % af systemets nominelle driftsspænding.
4.5. Hvis den elektriske/elektroniske enhed består af flere komponenter, forbindes disse bedst med hinanden med de ledninger, der er beregnet til anvendelse i køretøjet. Er sådanne ledninger ikke til rådighed, skal afstanden mellem den elektroniske styreenhed og AN-udtaget være 1 500 ± 75 mm. Alle ledninger skal termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer. Hvis andet udstyr er påkrævet for normal drift af den elektriske/elektroniske enhed, skal der kompenseres for dets bidrag til den målte emission.
5. Type, placering og retning af antennen
5.1. Antennetype
Der kan benyttes en lineært polariseret antenne af vilkårlig type, forudsat at den kan normaliseres med en referenceantenne.
5.2. Målehøjde og –afstand
5.2.1. Højde
Antennens fasemidtpunkt skal være 150 ± 10 mm over stelpladen.
5.2.2. Måleafstand
Den vandrette afstand mellem antennens fasemidtpunkt eller spids og stelpladens kant skal være 1,00 ± 0,05 m. Ingen af antennens dele må befinde sig mindre end 0,5 m fra stelpladen.
Antennen placeres parallelt med et plan, som er vinkelret på stelpladen og går gennem den kant, som størstedelen af ledningerne ligger langs med.
5.2.3. Hvis prøvningen udføres i et lukket anlæg, som er elektromagnetisk afskærmet mod radiofrekvenser, må antennens indstrålende dele ikke befinde sig mindre end 0,5 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det pågældende anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem modtageantennen og den elektriske/elektroniske enhed, der undersøges.
5.3. Antennens retning
Der måles i hvert enkelt målepunkt, både med antennen i vandret og i lodret polarisation.
5.4. Måleværdier
Den største af de to måleværdier fra punkt 5.3 for hver enkeltfrekvens betragtes som den karakteristiske værdi for den pågældende frekvens.
6. Frekvenser
6.1. Målinger
Måling sker i frekvensområdet 30 til 1 000 MHz. Dette frekvensområde opdeles i 13 frekvensbånd. I hvert bånd foretages der en måling ved én frekvens til kontrol af, at strålingsemissionen ligger inden for de fastsatte grænser. Til kontrol af, at den elektriske/elektroniske enhed opfylder kravene i denne del, skal prøvningsinstansen undersøge en sådan frekvens i hvert af følgende 13 frekvensbånd:
30 til 50, 50 til 75, 75 til 100, 100 til 130, 130 til 165, 165 til 200, 200 til 250, 250 til 320, 320 til 400, 400 til 520, 520 til 660, 660 til 820 og 820 til 1 000 MHz.
Hvis grænsen overskrides under prøvningen, skal det kontrolleres, at denne overskridelse skyldes den elektriske/elektroniske enhed og ikke stråling fra omgivelserne.
6.2. Hvis det under første prøvning efter den i punkt 1.3 beskrevne metode konstateres, at smalbåndsemissionen i de i punkt 6.1 angivne bånd er mindst 10 dB lavere end referencegrænsen, anses den elektriske/elektroniske enhed for at opfylde denne dels krav for det pågældende frekvensområde.
DEL 8
Metoder til prøvning af elektriske/elektroniske enheders elektromagnetiske immunitet
1. Generelt
1.1. Den eller de i dette bilag anførte prøvningsmetoder gælder for elektriske/elektroniske enheder.
1.2. Prøvningsmetoder
1.2.1. |
Elektriske/elektroniske enheder skal opfylde kravene i en eller en kombination af nedenstående prøvningsmetoder efter fabrikantens valg, når blot det betyder, at hele frekvensområdet i punkt 5.1 er dækket.
|
1.2.2. |
For at undgå udstråling af elektromagnetiske felter under prøvningen skal den altid udføres i et afskærmet område (TEM-cellen udgør et afskærmet området.) |
2. Angivelse af resultaterne
Feltstyrker skal angives i V/m og indkoblet strøm i mA for alle de prøvninger, der er beskrevet i dette bilag.
3. Måleplads
3.1. |
Prøvningsanlægget skal kunne frembringe de nødvendige feltstyrker ved de frekvensområder, som er fastsat i denne del. Prøvningsanlægget skal opfylde de retlige krav for så vidt angår emission af elektromagnetiske signaler. |
3.2. |
Måleudstyr skal anbringes uden for kammeret. |
4. Den elektriske/elektroniske enheds tilstand under prøvningen
4.1. |
Den elektriske/elektroniske enhed skal være i normal driftstilstand. Den skal være anbragt som anført i dette bilag, undtagen hvis der under den enkelte prøvningsmetode kræves andet. |
4.2. |
Den elektriske/elektroniske enhed forsynes med strøm fra et kunstigt net (5 μH/50 Ω), som forbindes elektrisk til jord. Spændingen skal ligge inden for ± 10 % af systemets nominelle driftsspænding. Spændingspulsationer (ripple) målt ved et særligt AN-udtag på strømkilden, må højst være 1,5 % af systemets nominelle driftsspænding. |
4.3. |
Under kalibreringen skal alt andet udstyr, som kræves til drift af den undersøgte elektriske/elektroniske enhed, være installeret. Intet eksternt udstyr må være tættere end 1 m på referencepunktet under kalibreringen. |
4.4. |
For at sikre reproducerbare resultater ved gentagelse af prøvning og måling skal signalgeneratorudstyret være indstillet og placeret som ved den tilsvarende kalibrering (punkt 7.2, 7.3.2.3, 8.4, 9.2 og 10.2). |
4.5. |
Hvis den elektriske/elektroniske enhed består af flere komponenter, forbindes disse bedst med hinanden med de ledninger, der er beregnet til anvendelse i køretøjet. Er sådanne ledninger ikke til rådighed, skal afstanden mellem den elektroniske styreenhed og AN-udtaget være 1 500 ± 75 mm. Alle ledninger skal termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer. |
5. Målefrekvenser og hvilefaser
5.1. |
Måling sker i frekvensområdet fra 20 til 1 000 MHz |
5.2. |
Til kontrol af at den elektriske/elektroniske enhed opfylder kravene i denne del, udføres prøvningen ved op til 14 enkeltfrekvenser i dette område, f.eks. 27, 45, 65, 90, 120, 150, 190, 230, 280, 380, 450, 600, 750 og 900 MHz. Det undersøgte udstyrs responstid skal tages i betragtning, og hvilefasen skal vare så længe, at det undersøgte udstyr kan reagere under normale omstændigheder. Varigheden må i ingen tilfælde være kortere end 2 s. |
6. Egenskaber ved det genererede prøvningssignal
6.1. Kurvens største udsving
Prøvningssignalets største udsving skal være det samme som for en ikke moduleret sinusbølge med en effektivværdi som fastlagt i del 2, punkt 3.4.2 (se del 5, punkt 8, figur 3).
6.2. Prøvningssignalets kurveform
Prøvningssignalet skal være en sinusbølge med radiofrekvens, amplitudemoduleret med en sinusbølge på 1 kHz med en modulationsgrad m på 0,8 ± 0,04.
6.3. Modulationsgrad
Modulationsgraden m defineres således:
m |
= |
. |
7. Stripline-prøvning
7.1. Prøvningsmetode
Prøvningen består i, at det ledningsnet, der forbinder komponenterne i en elektrisk/elektronisk enhed, udsættes for felter af en bestemt styrke.
7.2. Måling af feltstyrken i stripline-kredsløbet
For hver af de ønskede frekvenser tilføres stripline-kredsløbet en effekt, der frembringer den ønskede feltstyrke på målestedet, når den elektriske/elektroniske enhed ikke er til stede. Man måler og registrerer dette effektniveau eller en anden parameter, der hænger direkte sammen med feltstyrken. Disse resultater benyttes dernæst til godkendelsesprøvningerne, medmindre der er sket ændringer i apparatur eller udstyr, som nødvendiggør en gentagelse af proceduren. Under proceduren holdes sondens målehoved under den aktive leder i langsgående, tværgående og lodret retning. Huset med sondens elektroniske dele holdes så langt som muligt fra striplinens længdeakse.
7.3. Anbringelse af den elektriske/elektroniske enhed under prøvningen
7.3.1. 150 mm stripline-prøvning
Metoden består i, at der genereres et homogent felt mellem en aktiv leder (striplinen med en impedans på 50 Ω) og en stelplade (den ledende overflade på arbejdsbordet), hvori en del af ledningerne kan anbringes. Den elektriske/elektroniske enheds styreenhed(er) anbringes på stelpladen uden for striplinen, idet en af dens kanter er parallel med striplines aktive leder. Dens afstand til en linje i stelpladens plan direkte under den aktive leders kant skal være 200 ± 10 mm.
Afstanden mellem enhver periferienhed, der benyttes til måling, og alle de aktive lederes kanter skal være mindst 200 mm.
Den elektriske/elektroniske enheds ledninger skal anbringes vandret mellem den aktive leder og stelpladen (se punkt 11, figur 1 og 2).
7.3.1.1. |
Mindstelængden for de tilhørende ledninger, som skal omfatte strømforsyningsledningerne til den elektroniske styreenhed og være anbragt under striplinen, skal være 1,5 m, medmindre de tilhørende ledninger i køretøjet er mindre end 1,5 m lange. I dette tilfælde skal de tilhørende ledninger være af samme længde som det længste sæt tilhørende ledninger, der anvendes ved monteringen i køretøjet. Eventuelle forgreninger skal anbringes vinkelret på striplinens længdeakse. |
7.3.1.2. |
Alternativt skal den samlede længde af ledningerne inklusive den længste forgrening være 1,5 m. |
7.3.2. 800 mm stripline-prøvning
7.3.2.1. Prøvningsmetode
Striplinen består af to parallelle metalplader med en indbyrdes afstand på 800 mm. Det undersøgte udstyr anbringes midt mellem pladerne og udsættes for et elektromagnetisk felt (se punkt 11, figur 3 og 4).
Med denne metode kan man foretage prøvning af fuldstændige elektroniske systemer, inklusive sensorer og aktuatorer, styreenhed og ledningsføring. Metoden er egnet til apparatur med en største dimension på højst en tredjedel af afstanden mellem pladerne.
7.3.2.2. Placering af striplinen
Striplinen skal være anbragt i et afskærmet rum (så emission af stråling undgås) mindst 2 m fra vægge og eventuelle metaloverflader, så elektromagnetisk refleksion undgås. Der kan benyttes radiostrålingsabsorberende materialer til dæmpning af sådan refleksion. Striplinen anbringes mindst 0,4 m over gulvet på en ikke-ledende understøtning.
7.3.2.3. Kalibrering af striplinen
Der anbringes en feltmålesonde i rummet mellem de parallelle plader inden for dets midterste tredjedel i vandret, lodret og tværgående retning, idet det system, der skal undersøges, ikke er til stede. Tilknyttet måleudstyr anbringes uden for det afskærmede rum.
For hver af de ønskede frekvenser tilføres stripline-kredsløbet en effekt, der frembringer den ønskede feltstyrke ved antennen. Dette effektivniveau eller en anden parameter, der hænger direkte sammen med feltstyrken, benyttes til godkendelsesprøvningerne, medmindre der er sket ændringer i apparatur eller udstyr, som nødvendiggør en gentagelse af proceduren.
7.3.2.4. Anbringelse af den elektriske/elektroniske enhed under prøvningen
Hovedstyreenheden anbringes i rummet mellem de parallelle plader inden for dettes midterste tredjedel i vandret, lodret og tværgående retning. Den skal hvile på en understøtning af ikke-ledende materiale.
7.3.2.5. Vigtigste ledninger og føler-/aktuatorledninger
De vigtigste ledninger og eventuelle føler-/aktuatorledninger føres lodret op fra styreenheden til den øverste stelplade (dette medvirker til at opnå stærkest mulig kobling til det elektromagnetiske felt). Derefter føres de langs pladens underside til en af dens frie kanter, rundt om kanten og langs pladens overside til forbindelsen til stripline-strømforsyningen. Derfra føres ledningerne til hjælpeudstyret, der er anbragt uden for det elektromagnetiske felts indflydelse, f.eks. på gulvet i det afskærmede rum, 1 m fra striplinen i dennes længdeakse.
8. Prøvning af elektrisk/elektronisk enheds immunitet i frit felt
8.1. Prøvningsmetode
Metoden består i prøvning af en elektrisk/elektronisk enhed, mens den udsættes for elektromagnetisk stråling fra en antenne.
8.2. Beskrivelse af prøvebænken
Prøvningen udføres på en prøvebænk i et refleksionsdæmpet rum.
8.2.1. Stelplade
8.2.1.1. |
Med henblik på prøvning af immunitet i frit felt anbringes den elektriske/elektroniske enhed og tilhørende ledninger på et træbord eller lignende ikke-ledende underlag i en afstand af 50 ± 5 mm. Hvis imidlertid en del af den elektriske/elektroniske enhed er beregnet til at være elektrisk forbundet til køretøjets metalkarosseri, skal denne del hvile på en stelplade og være elektrisk forbundet dertil. Stelpladen består af en mindst 0,5 mm tyk metalplade. Pladens mindste dimensioner afhænger af, hvor stor den undersøgte elektriske/elektroniske enhed er, men der skal være plads til at anbringe enhedens komponenter og ledninger på den. Stelpladen forbindes til jord. Den skal være anbragt 1,0 ± 0,1 m over prøvningsanlæggets gulv parallelt hermed. |
8.2.1.2. |
Den elektriske/elektroniske enhed skal være forskriftsmæssigt placeret og tilsluttet. Strømforsyningsledninger anbringes parallelt med og højst 100 mm fra den af stelpladens/bordets kanter, der er nærmest antennen. |
8.2.1.3. |
Den elektriske/elektroniske enhed forbindes til jord i overensstemmelse med fabrikantens monteringsforskrifter. Der tillades ingen andre forbindelser til jord. |
8.2.1.4. |
Afstanden mellem den elektriske/elektroniske enhed og alle andre elektriske ledere, såsom væggene i et afskærmet rum, (bortset fra den stelplade/bordplade, som den undersøgte enhed befinder sig på) skal være mindst 1,0 m. |
8.2.1.5. |
Stelpladen skal have et areal på mindst 2,25 m2, idet den korteste side er mindst 750 mm lang. Stelpladen forbindes til kammeret, således at forbindelsens jævnstrømsmodstand er højst 2,5 mΩ. |
8.2.2. Anbringelse af den elektriske/elektroniske enhed
For større udstyr, der er monteret på et metalstativ, regnes sidstnævnte for en del af stelpladen i forbindelse med prøvningen og forbindes i overensstemmelse hermed. Prøveemnets flader skal være mindst 200 mm fra stelpladens kant. Alle ledninger og kabler skal være mindst 100 mm fra stelpladens kant og (på ledningernes laveste sted) mindst 50 ± 5 mm over stelpladen. Som strømforsyning til den elektriske/elektroniske enhed benyttes et kunstigt net (5 μH/50 Ω).
8.3. Type, placering og retning af feltgeneratoren
8.3.1. Feltgeneratorens type
8.3.1.1. |
Feltgeneratoren skal kunne frembringe den i referencepunktet foreskrevne feltstyrke (se punkt 8.3.4) ved de pågældende frekvenser. |
8.3.1.2. |
Feltgeneratoren kan bestå af en eller flere antenner eller være en pladeantenne. |
8.3.1.3. |
Konstruktion og retning af enhver feltgenerator skal være således, at det frembragte felt er polariseret enten i vandret eller lodret retning i frekvensområdet 20-1 000 MHz. |
8.3.2. Målehøjde og -afstand
8.3.2.1. Højde
Antennens fasemidtpunkt skal være 150 ± 10 mm over den stelplade, hvorpå den elektriske/elektroniske enhed er anbragt. Ingen af antennens udstrålende dele må befinde sig mindre end 250 mm over prøvningsanlæggets gulv.
8.3.2.2. Måleafstand
8.3.2.2.1. |
Den bedste tilnærmelse til sædvanlige driftsforhold opnås, når feltgeneratoren er placeret så langt fra den elektriske/elektroniske enhed som praktisk muligt. Afstanden skal være mellem 1 og 5 m. |
8.3.2.2.2. |
Hvis prøvningen udføres i et lukket anlæg, må feltgeneratorens udstrålende dele ikke befinde sig mindre end 0,5 m fra nogen type materiale, der absorberer radiofrekvenser, og ikke mindre end 1,5 m fra det lukkede anlægs væg. Der må ikke befinde sig noget absorberende materiale mellem antennen og den undersøgte elektriske/elektroniske enhed. |
8.3.3. Antennens placering i forhold til den elektriske/elektroniske enhed
8.3.3.1. |
Feltgeneratorens udstrålende dele må ikke befinde sig mindre end 0,5 m fra stelpladens kant. |
8.3.3.2. |
Feltgeneratorens fasemidtpunkt skal befinde sig i et plan:
Feltgeneratoren placeres parallelt med dette plan (se punkt 14, figur 8 og 9). |
8.3.3.3. |
Enhver feltgenerator, der er placeret over stelpladen eller den elektriske/elektroniske enhed, skal dække hele enheden. |
8.3.4. Referencepunkt:
For så vidt angår denne del er referencepunktet det punkt, hvori feltstyrken måles; det fastlægges således:
8.3.4.1. |
mindst 1 m fra antennens fasemidtpunkt i vandret retning, eller mindst 1 m fra pladeantennens udstrålende dele i lodret retning |
8.3.4.2. |
i et plan:
|
8.3.4.3. |
150 ± 10 mm over stelpladen. |
8.4. Frembringelse af den foreskrevne feltstyrke: Prøvningsmetode
8.4.1. Til frembringelse af det foreskrevne felt benyttes den såkaldte substitutionsmetode.
8.4.2. Substitutionsmetoden
For hver af de ønskede frekvenser indstilles feltgeneratoren på en effekt, der frembringer den ønskede feltstyrke i referencepunktet (som defineret i punkt 8.3.4), når den elektriske/elektroniske enhed ikke er til stede. Man måler og registrerer dette effektniveau eller en anden parameter, der hænger direkte sammen med feltstyrken. Disse resultater benyttes dernæst til godkendelsesprøvningerne, medmindre der er sket ændringer i apparatur eller udstyr, som nødvendiggør en gentagelse af proceduren.
8.4.3. Under kalibreringen skal alt andet apparatur befinde sig mindst 1 m fra referencepunktet.
8.4.4. Feltstyrkemåler
Til bestemmelse af feltstyrken under substitutionsmetodens kalibreringsfase anvendes en passende kompakt feltstyrkemåler.
8.4.5. Feltstyrkemåleren skal anbringes med fasemidtpunktet i referencepunktet.
8.4.6. Den elektriske/elektroniske enhed, hvori der kan indgå endnu en stelplade, anbringes derefter i prøvningsanlægget efter bestemmelserne i punkt 8.3. Hvis der indgår en ekstra stelplade, skal den befinde sig mindre end 5 mm fra prøvebænkens stelplade og være elektrisk forbundet dermed. Feltgeneratoren bringes derefter til at arbejde med den effekt, der er bestemt i punkt 8.4.2, for hver af de i punkt 5 angivne frekvenser.
8.4.7. Uanset hvilken parameter der er valgt til at definere det i henhold til punkt 8.4.2 krævede felt, skal samme parameter benyttes til fastlæggelse af den ønskede feltstyrke under hele prøvningen.
8.5. Feltets udbredelse
8.5.1. I substitutionsmetodens kalibreringsfase (inden den elektriske/elektroniske enhed føres ind på målestedet) må feltstyrken ikke være under 50 % af den nominelle feltstyrke i to punkter, der ligger 0,5 ± 0,05 m på hver sin side af referencepunktet på en linje herigennem, som er parallel med den af stelpladens kanter, der er nærmest antennen.
9. TEM-celleprøve
9.1. Prøvningsmetode
TEM-cellen (TEM = Transverse Electromagnetic Mode) skaber et homogent felt mellem en indre leder (skillevæg) og huset (stelplade). Den benyttes til prøvning af elektriske/elektroniske enheder (se punkt13, figur 6).
9.2. Måling af feltstyrken i en TEM-celle
9.2.1. |
Feltstyrken i TEM-cellen bestemmes ved følgende formel:
|
9.2.2. |
Alternativt kan der anbringes en egnet feltstyrkemåler i øverste halvdel af TEM-cellen. Den elektroniske styreenhed har kun ringe indflydelse på det påtrykte elektromagnetiske felt i denne del af TEM-cellen. Feltstyrkemålerens udgangssignal tages som mål for feltstyrken. |
9.3. TEM-cellens dimensioner
Den undersøgte enheds højde må af hensyn til feltets homogenitet i TEM-cellen og målingernes reproducerbarhed ikke være større end en tredjedel af cellens indvendige højde.
I punkt 13, figur 7, findes der anbefalede dimensioner for TEM-cellen.
9.4. Ledninger til strømforsyning, signaltransmission og styring
TEM-cellen fastgøres til en monteringsplade med en koaksial bøsning og forbindes med kortest mulige ledninger til en konnektor med tilstrækkeligt mange ben. Ledninger til strømforsyning og signaltransmission fra konnektoren på cellens væg skal forbindes direkte til den undersøgte enhed.
Eksterne komponenter, såsom sensorer, strømforsyning og styreorganer, forbindes
a) |
til en afskærmet ydre enhed |
b) |
til køretøjet i nærheden af TEM-cellen eller |
c) |
direkte til den afskærmede tilslutningstavle. |
Der skal benyttes afskærmede kabler til at forbinde TEM-cellen med ydre enheder eller med køretøjet, dersom disse ikke befinder sig i samme afskærmede rum eller et tilstødende afskærmet rum.
10. BCI-prøvning
10.1. Prøvningsmetode
Denne immunitetsprøvning består i, at der direkte induceres strømme i ledningsnettet ved hjælp af en strømindkoblingsstang. Strømindkoblingsstangen består af en klemme, som den elektriske/elektroniske enheds ledninger føres igennem. Immunitetsprøvningen udføres ved, at de inducerede signalers frekvens varieres.
Den elektriske/elektroniske enhed kan enten anbringes på en stelplade som beskrevet i punkt 8.2.1 eller i et køretøj i overensstemmelse med dettes konstruktionsforskrifter.
10.2. Kalibrering af strømindkoblingsstangen
Før prøvningen påbegyndes, anbringes strømindkoblingsstangen i en kalibreringsopstilling. Mens hele prøvningsfrekvensområdet gennemsøges, holdes der hele tiden øje med, hvor stor effekt der er nødvendig til at inducere den i punkt 3.7.2.1 anførte strømstyrke. På denne måde bestemmer man før prøvningen sammenhængen mellem tilført effekt og induceret strømstyrke; der kan da tilføres samme effekt til strømindkoblingsstangen, når den er forbundet til den elektriske/elektroniske enhed via samme kabel, som er benyttet til kalibreringen. Det bemærkes, at det er den effekt, der tilføres til strømindkoblingsstangen, der skal registreres.
10.3. Anbringelse af den elektriske/elektroniske enhed under prøvningen
Hvis enheden monteres på en stelplade som angivet i punkt 8.2.1, skal alle ledninger termineres så realistisk som muligt og helst forbindes til virkelige belastninger og aktuatorer. Både for enheder, der er monteret på stelpladen, og for enheder, der er monteret i et køretøj, anbringes strømindkoblingsstangen successivt rundt om hver enkelt tilslutningsledning i en afstand af 150 ± 10 mm fra den enkelte konnektor til styreenheder, instrumentmoduler og aktive sensorer, som vist i punkt 12.
10.4. Ledninger til strømforsyning, signaltransmission og styring
For en elektrisk/elektronisk enhed, der er fastgjort til stelpladen som angivet i punkt 8.2.1, forbindes den elektroniske hovedstyreenhed med en ledning til et kunstigt net. Ledningen placeres mindst 200 mm fra stelpladens kant og parallelt hermed. Kablet består af den ledning, der forsyner den elektroniske styreenhed med strøm fra køretøjets batteri, og en eventuel returstrømsledning, hvis en sådan benyttes i køretøjet.
Afstanden fra den elektroniske styreenhed til det kunstige net skal være 1,0 ± 0,1 m eller længden af ledningerne mellem styreenheden og det på køretøjet anvendte batteri, hvis denne kendes, alt efter hvilken længde der er kortest. Hvis et køretøjsledningssæt anvendes, skal eventuelle forgreninger, der forekommer i denne længde føres langs med stelpladen, men vinkelret bort fra stelpladens kant. I andre tilfælde skal forgreninger fra den elektriske/elektroniske enheds ledninger findes ved det kunstige net.
11. Stripline-prøvning og dimensioner
Figur 1
150 mm stripline-prøvning
Figur 2
150 mm stripline-prøvning
Figur 3
800 mm stripline-prøvning
Figur 4
800 mm stripline-prøvning
Set fra siden
Vandret snit
12. Eksempel på BCI-prøveopstilling
Figur 5
13. TEM-celleprøve
Figur 6
TEM-celleprøve
Figur 7
Rektangulær TEM-celle — typiske TEM-celledimensioner
Nedenstående tabel viser dimensionerne for konstruktion af en celle med den specificerede øvre frekvensgrænse:
Øvre frekvens (MHz) |
Cellens formfaktor W: b |
Cellens formfaktor L/W |
Pladeafstand b (cm) |
Skillevæg S (cm) |
200 |
1,69 |
0,66 |
56 |
70 |
200 |
1,00 |
1,00 |
60 |
50 |
14. Prøvning af elektrisk/elektronisk enheds immunitet i frit felt
Figur 8
Prøvningsopstilling (vandret snit)
Figur 9
Prøvning af elektrisk/elektronisk enheds immunitet i frit felt — lodret snit gennem prøvebænkens plan
DEL 9
Fabrikanterne kan vælge at anvende enten kravene i del 2-8 eller kravene i FN/ECE-regulativ nr. 10 som opført i bilag I eller kravene i ISO 14982:1998.
(1) Hvis det er relevant.
(2) Hvis det er relevant.
BILAG XVI
Krav vedrørende lydsignalapparater
1. Et lydsignalapparat skal være typegodkendt som komponent i henhold til forskrifterne for køretøjer i klasse N i FN/ECE-regulativ nr. 28, jf. bilag I.
2. Lydsignalapparaters egenskaber, når de er indbygget i en traktor
2.1. Akustisk prøvning
Afprøvning af et lydsignalapparats egenskaber, når det er indbygget i en traktor, der skal typegodkendes, udføres således:
2.1.1. |
Det i køretøjet monterede lydsignalapparats lydtryk måles i en afstand af 7 m foran traktoren, som er opstillet på et åbent areal med en overflade, der er så jævn som muligt. Traktorens motor skal være slukket. Den effektive spænding skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 6.2.3 i FN/ECE-regulativ nr. 28, som anført i bilag I. |
2.1.2. |
Målingerne foretages efter kurve A i Den internationale elektrotekniske Kommissions normer. |
2.1.3. |
Det højest forekommende lydtryk i et område beliggende mellem 0,5 til 1,5 m over jorden registreres. |
2.1.4. |
Den maksimale værdi af lydtrykket skal være mindst 93 dB(A) og højst 112 dB(A). |
BILAG XVII
Krav til varmeanlæg
1. Krav til køretøjer i klasse T og C, hvori et sådant system er monteret
1.1. |
Traktorer med lukkede førerrum skal være udstyret med et varmeanlæg, der er i overensstemmelse med dette bilag. Traktorer med lukkede førerrum kan være udstyret med klimaanlæg. Hvis sådanne systemer er monteret, skal de være i overensstemmelse med dette bilag. |
1.2. |
Varmeanlægget skal i kombination med ventilationsanlægget i det lukkede førerrum kunne afrime og afdugge forruden. Varme- og kølesystemer prøves i overensstemmelse med ISO 14269-2:1997, henholdsvis afsnit 8 og 9. Prøvningsrapporterne skal indgå i oplysningsskemaet. |
1.3. |
Fabrikanten kan vælge, om han vil opfylde kravene til varmeanlæg i dette bilag eller kravene til køretøjer i klasse N i FN/ECE-regulativ nr. 122, som anført i bilag I. |
BILAG XVIII
Krav til tyverisikringsanlæg
1. Krav til køretøjer i klasse C og T
Fabrikanterne kan vælge at anvende enten dette punkt eller punkt 2.
1.1. Start og slukning af motoren
1.1.1. |
Der skal være en anordning til hindring af utilsigtet og/eller uautoriseret start af motoren. Eksempler på sådanne anordninger omfatter, men er ikke begrænset til:
|
2. Krav til køretøjer i klasse T og C i henhold til FN/ECE-regulativer eller internationale standarder
2.1. |
I forbindelse med køretøjer udstyret med styr finder alle de relevante krav i FN/ECE-regulativ nr. 62, som anført i bilag I, anvendelse. |
2.2. |
I forbindelse med køretøjer, som ikke er monteret med styr, skal fabrikanterne anvende alle de relevante krav, som er foreskrevet for køretøjer i klasse N2 i punkt 2 og 5, undtagen punkt 5.6, 6.2 og 6.3, i FN/ECE-regulativ nr. 18, som anført i bilag I til denne forordning, eller kravene i passende standarder for programmerbare elektroniske anordninger til tyverisikring, hvis sådanne standarder foreligger fra den 1. januar 2018. |
3. Krav til køretøjer i klasse S og til udskifteligt trukket materiel hørende under klasse R, fordi forholdet mellem den teknisk tilladte totalmasse og egenmassen er lig med eller større end 3,0
Der skal være installeret mindst én anordning på et køretøj i klasse S eller et på udskifteligt trukket materiel hørende under klasse R, fordi forholdet mellem den teknisk tilladte totalmasse og egenmassen er lig med eller større end 3,0, for at muliggøre forebyggelse af utilsigtet eller uautoriseret brug af sådanne køretøjer.
Sådanne anordninger kan være:
— |
et aflåseligt dæksel over koblingsanordningen |
— |
en kæde med hængelås gennem koblingsanordningens trækøje |
— |
en hjulklampe |
— |
en hængelås gennem et hul i parkeringsbremsemekanismen. |
Betjeningsanvisningen skal indeholde oplysninger om anvendelse af de anordninger, der er monteret på køretøjet.
BILAG XIX
Krav til nummerplader
1. Form og mål for bagnummerpladens monteringsflade
Monteringsfladen skal udgøre en plan eller næsten plan rektangulær flade, der mindst har følgende mål:
|
enten
|
|
eller
|
2. Monteringsfladens og nummerpladens anbringelse
Monteringsfladen skal udformes således, at korrekt anbragte nummerplader opfylder følgende krav:
2.1. Nummerpladens stilling i forhold til traktorens længdeakse
Nummerpladens midte må ikke ligge til højre for køretøjets symmetriplan. Nummerpladens venstre kant må ikke ligge til venstre for et lodret plan, der er parallelt med køretøjets længdesymmetriplan og tangerer køretøjet, hvor dette er bredest.
2.2. Nummerpladens stilling i forhold til køretøjets længdesymmetriplan
Nummerpladen skal være anbragt vinkelret eller næsten vinkelret på køretøjets længdesymmetriplan.
2.3. Nummerpladens stilling i forhold til lodret plan
Nummerpladen skal være anbragt lodret; afvigelser indtil 5° er tilladt. For så vidt det på grund af køretøjets form er påkrævet, kan nummerpladen dog også hælde i forhold til lodret plan som følger:
2.3.1. |
højst 30°, hvis pladens nummerside vender opad, og afstanden mellem pladens øverste kant og vejbanen ikke overstiger 1,20 m. |
2.3.2. |
højst 15°, hvis pladens nummerside vender nedad, og afstanden mellem pladens øverste kant og vejbanen overstiger 1,20 m. |
2.4. Nummerpladens højde over vejbanen
Nummerpladens nederste kant skal befinde sig mindst 30 cm over vejbanen, og dens øverste kant må højst befinde sig 4,0 m over vejbanen.
2.5. Fastsættelse af nummerpladens højde i forhold til vejbanen
De i punkt 2.3. og 2.4. omtalte højder måles med ubelæsset køretøj.
2.6. Synlighedsvinkler:
2.6.1. |
Det skal være muligt at se nummerpladen i hele det rum, der afgrænses af følgende fire planer:
|
2.6.2. |
Intet konstruktionselement må, uanset om det er helt gennemsigtigt, være placeret i det ovenfor beskrevne rum. |
BILAG XX
Krav til lovpligtige fabrikationsplader og mærkninger
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. »lovpligtig fabrikationsplade«: en plade, som fabrikanten forsyner hvert køretøj med, som er fremstillet i overensstemmelse med den godkendte type som beskrevet i artikel 34 i forordning (EU) nr. 167/2013, og som er forsynet med korrekt mærkning i overensstemmelse med dette bilag
1.2. »lovpligtig mærkning«: enhver obligatorisk mærkning sammen med det typegodkendelsesmærke, der er fastsat i artikel 34 forordning (EU) nr. 167/2013, som i overensstemmelse med dette bilag skal være påført køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, når de er fremstillet i overensstemmelse med den godkendte type, eller med henblik på identificering under typegodkendelsesprocedurerne.
2. Generelt
2.1. |
Ethvert landbrugs- eller skovbrugskøretøj skal være forsynet en plade og påskrifter jf. følgende punkter. Dette skilt og disse påskrifter anbringes af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant. |
2.2. |
Alle komponenter eller separate tekniske enheder, der er i overensstemmelse med en type, der er godkendt i henhold til forordning (EU) nr. 167/2013, skal være forsynet med et EU-typegodkendelsesmærke som beskrevet i punkt 6 eller et mærke i henhold til artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 167/2013, som fastsat i henholdsvis artikel 68, litra h), eller artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 167/2013. |
3. Den lovpligtige fabrikationsplade
3.1. |
En lovpligtig fabrikationsplade efter modellen i artikel 34, stk. 3, i forordning (EU) nr. 167/2013 skal være solidt fastgjort på et iøjnefaldende og let tilgængeligt sted på en køretøjsdel, der sædvanligvis ikke udskiftes under normal brug eller i forbindelse med regelmæssig vedligeholdelse eller reparation (f.eks. på grund af en ulykke). Den skal være let læselig, må ikke kunne slettes og skal omfatte de oplysninger, der er anført i modellen for det EU-typegodkendelsesmærke, der er fastsat i artikel 34, stk. 3, eller i artikel 68, litra h), i forordning (EU) nr. 167/2013. |
3.2. |
Fabrikanten kan anbringe supplerende angivelser under eller ved siden af de foreskrevne påskrifter, uden for et klart afgrænset rektangel, der ikke indeholder andet end de i artikel 34, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 167/2013 foreskrevne oplysninger. |
4. Køretøjets identifikationsnummer
Køretøjets identifikationsnummer er en struktureret kombination af skrifttegn til unik identificering, som tildeles hvert enkelt køretøj af fabrikanten. Nummerets formål er at gøre det muligt med fabrikantens bistand entydigt at identificere ethvert køretøj og navnlig dets type over en periode på 30 år, uden at der er behov for yderligere referencer.
Identifikationsnummeret skal opfylde følgende krav:
4.1. |
Køretøjets identifikationsnummer skal være anført såvel på fabrikationspladen som på chassiset, rammen eller en tilsvarende del af køretøjet, når dette forlader produktionslinjen. |
4.2. |
Det skal så vidt muligt stå på en enkelt linje. |
4.3. |
Det skal være anført på chassiset eller en tilsvarende del foran på højre side af køretøjet. |
4.4. |
Det skal være mejslet, stanset, ætset eller lasergraveret direkte på en let tilgængelig del, helst på køretøjets højre side, på en måde, så det ikke kan forfalskes, ændres eller fjernes. |
5. Tegn
De tegn, der skal anvendes til mærkningen i punkt 3 og 4, er anført i modellen for det EU-typegodkendelsesmærke, der er fastsat i artikel 68, litra h), i forordning (EU) nr. 167/2013.
6. Mærkningskrav for komponenter og separate tekniske enheder
En separat teknisk enhed eller komponent, som er i overensstemmelse med en type, for hvilken der er meddelt EU-typegodkendelse som teknisk separat enhed eller komponent i henhold til kapitel V i forordning (EU) nr. 167/2013, skal være forsynet med et separat EU-typegodkendelsesmærke for en teknisk enhed eller komponent i henhold til artikel 34, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 167/2013. Mærkningerne skal være synligt monteret på køretøjet, uden at det er nødvendigt at fjerne dele med brug af værktøj, og være solidt fastgjort (f.eks. stanset, ætset, lasergraveret eller påført selvklæbende etiket).
BILAG XXI
Krav til dimensioner og påhængskøretøjers masse
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. »køretøjets længde«:
— |
køretøjets længde målt mellem vertikalplanerne vinkelret på køretøjets længdeplan og gående gennem dets yderpunkter, dog med undtagelsen af: |
— |
førerspejle |
— |
starthåndtag |
— |
positionslygter foran eller på siden. |
1.2. »køretøjets bredde«:
— |
køretøjets bredde målt mellem vertikalplanerne parallelt med traktorens længdesymmetriplan og gående gennem dets yderpunkter, herunder dog ikke: |
— |
førerspejle |
— |
retningsviserblinklygter |
— |
positionslygter foran eller på siden eller baglygter og parkeringslygter |
— |
dele, som kan skydes ind, såsom opklappeligt trinbræt og fjedrende stænkskærm, osv. |
1.3. »køretøjets højde«: den lodrette afstand mellem jorden og det punkt på køretøjet, som befinder sig længst fra vejbanen, idet der ses bort fra antenner. Ved måling af denne højde skal køretøjet være forsynet med nye dæk med den største af fabrikanten specificerede rulningsradius, udtrykt som SRI-indeks (hastigheds-/radiusindeks).
1.4. »tilladt tilkoblet totalmasse«: den masse, som en type traktor må trække.
1.5. »teknisk tilladt tilkoblet totalmasse«: et af følgende:
a) |
påhængskøretøjets masse uden bremser |
b) |
påhængskøretøjets masse med påløbsbremsning |
c) |
påhængskøretøjets masse med hydraulisk eller pneumatisk bremsning. |
Krav
Køretøjer må ikke overskride de mål og masser, der er fastsat nedenfor:
2. Mål
Målingerne til kontrol af målene ovenfor foretages således:
— |
med køretøjets masse, ubelæsset, i køreklar stand |
— |
på en plan vandret overflade |
— |
med køretøjet stationært og i givet fald med standset motor |
— |
med nye dæk med det af fabrikanten opgivne normaltryk |
— |
i givet fald med lukkede døre og vinduer |
— |
i givet fald med de styrende hjul i ligeud retning |
— |
uden nogen form for udskiftelige landbrugs- eller skovbrugsredskaber fastgjort på køretøjet, som kan afmonteres uden brug af specialværktøj. |
2.1. |
De maksimale mål for et køretøj i klasse T, C eller R er:
|
2.2. |
De maksimale mål for et køretøj i klasse S er:
|
3. Den tilladte tilkoblede totalmasse
3.1. |
Den tilladte tilkoblede totalmasse kan bestå af et eller flere påhængskøretøjer eller landbrugs- eller skovbrugsredskaber. Der skelnes mellem teknisk tilladt tilkoblet totalmasse som angivet af fabrikanten og tilladt tilkoblet totalmasse som fastsat i punkt 3.2. |
3.2. |
Den tilladte tilkoblede totalmasse må ikke overskride:
|
BILAG XXII
Krav vedrørende teknisk tilladt totalmasse
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
»påhængskøretøj med trækstang« og »påhængskøretøj med stiv trækstang«: efter definitionerne heraf i overensstemmelse med kravene på grundlag af artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 17, stk. 4, i forordning (EU) nr. 167/2013, som er gyldige i dette bilag.
1.1. »teknisk tilladt totalmasse«: et køretøjs totalmasse beregnet på grundlag af dets konstruktionskarakteristika og konstruktivt bestemte ydeevne, uanset belastningsevnen for dæk eller bælter.
1.2. »teknisk tilladt akseltryk«: den masse, der svarer til den maksimale tilladte statiske lodrette belastning, der overføres til vejbanen af akslens hjul, baseret på akslens og køretøjets konstruktion og ydeevne, uanset belastningsevnen for dæk eller bælter.
2. Krav
2.1. Den af fabrikanten opgivne teknisk tilladte totalmasse godkendes af den typegodkendende myndighed som tilladt totalmasse, såfremt:
2.1.1. |
resultatet af de af myndighederne foretagne prøvninger, særligt vedrørende bremser og styreapparat, er tilfredsstillende |
2.1.2. |
den teknisk tilladte totalmasse og det teknisk tilladte akseltryk, afhængigt af køretøjets klasse, ikke overskrider værdierne i tabel 1. Tabel 1 Tilladt totalmasse og tilladt akseltryk på hver af akslerne, afhængigt af køretøjsklasse
|
2.2. Uanset traktorens belastningsforhold, må akseltrykket på traktorens styrende aksel ikke være mindre end 20 % af traktorens egenmasse.
2.3. Summen af de teknisk tilladte akseltryk for hver aksel
2.3.1. |
For køretøjer i klasse T og C og i klasse R og S, som ikke medfører nogen væsentlig statisk lodret belastning af traktoren (påhængskøretøj med trækstang), skal summen af de tilladte akseltryk for hver aksel skal være lig med eller højere end den tilladte totalmasse for køretøjet. |
2.3.2. |
For køretøjer i klasse R og S, som medfører en væsentlig statisk lodret belastning af traktoren (påhængskøretøj med stiv trækstang), skal køretøjets maksimale masse anses for at være lig summen af de tilladte akseltryk for hver aksel og skal gælde for typegodkendelse. |
(1) Det er ikke nødvendigt at fastsætte grænser akseltryk for køretøjsklasserne T3 og T4.3, da disse pr. definition har en største tilladt totalmasse og/eller egenmasse
(2) Den tilsvarende værdi for summen af akslernes største tilladte akseltryk er summen af akseltryk i bilag I, punkt 3.1-3.3, til Rådets direktiv 96/53/EF (Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59))
(3) Når drivakslen er forsynet med tvillinghjul og luftaffjedring eller tilsvarende anerkendt affjedring som er anerkendt som ækvivalent inden for Den Europæiske Union som defineret i bilag II til direktiv 96/53/EF, eller når hver drivaksel er forsynet med tvillinghjul, og den enkelte aksels tilladte tryk ikke overstiger 9,5 t
(4) Den tilsvarende værdi for summen af akslernes største tilladte akseltryk er summen af akseltryk i bilag I, punkt 3.5, til Rådets direktiv 96/53/EF.
BILAG XXIII
Krav vedrørende front- og hjulvægte
Dersom traktoren skal udstyres med front- og hjulvægte for at opfylde de øvrige forskrifter for EU-typegodkendelse, skal disse vægte leveres af traktorfabrikanten, være tilpasset traktoren og være forsynet med fabriksmærke og masseangivelse i kg inden for ± 5 %. Frontvægte, der er konstrueret til hyppig af- og påmontering, skal have en sikkerhedsafstand på mindst 25 mm ved håndtagene. Front- og hjulvægte skal være således fastgjort, at de ikke utilsigtet kan gå løs (f.eks. hvis traktoren vælter).
BILAG XXIV
Krav vedrørende elektriske systemers sikkerhed
1. Krav til køretøjer i klasse T, C, R og S udstyret med elektriske systemer
1.1. Elektrisk udstyr
1.1.1. |
Elektriske kabler skal være beskyttet, hvis de befinder sig i en potentielt slibende kontakt med overflader, og de skal være modstandsdygtige mod, eller beskyttet mod, kontakt med smøremidler eller brændstof. Elektriske ledninger skal være placeret således, at ingen del er i berøring med udstødningssystemet, bevægelige dele eller skarpe kanter. |
1.1.2. |
Sikringer eller andre beskyttelsesanordninger mod overbelastning skal være installeret i alle elektriske kredsløb, undtagen i kredsløb med høj strømstyrke som f.eks. startmotorkredsløbet og højspændingssystemet for gnisttænding. Den elektriske fordeling af disse anordninger på strømkredse skal forhindre muligheden for, at alle operatørvarslingssystemer afbrydes samtidigt. |
2. Krav til sikkerheden mod statisk elektricitet
Kravene til sikkerhed mod statisk elektricitet er de krav, der er fastsat i punkt 3 i bilag XXV.
3. Fuldt elektriske køretøjer i klasse T2, T3, C2 eller C3 bør så vidt muligt opfylde kravene i bilag IV til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 3/2014 (1).
(1) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 3/2014 af 24. oktober 2013 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 om krav vedrørende køretøjers funktionelle sikkerhed med henblik på typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (EUT L 7 af 10.1.2014, s. 1).
BILAG XXV
Krav til brændstofbeholdere
1. Dette bilag finder anvendelse på beholdere, som er beregnet til at rumme det flydende brændstof, der først og fremmest tjener til fremdrift af køretøjet.
Brændstofbeholdere skal være fremstillet således, at de er modstandsdygtige over for korrosion. De skal kunne bestå de af fabrikanten foretagne tæthedsprøvninger ved et tryk, der er det dobbelte af driftstrykket, dog mindst ved et tryk på 0,3 bar. Eventuelt forekommende overtryk eller tryk, der overstiger driftstrykket, skal udlignes automatisk ved hjælp af egnede indretninger (åbninger, sikkerhedsventiler og lignende). Udluftningshuller skal være således konstrueret, at der ikke er risiko for brand. Der må ikke kunne løbe brændstof ud gennem påfyldningsåbningens dæksel eller gennem indretninger bestemt til trykudligning, heller ikke, når brændstofbeholderen er væltet helt omkuld. Det kan tillades, at brændstof drypper ud.
2. Brændstofbeholdere skal være indbygget således, at de er beskyttet mod stødpåvirkninger for- og bagfra på traktoren; i nærheden af brændstofbeholderen må der ikke forefindes udragende dele, skarpe kanter osv.
Brændstofledninger og brændstofbeholderens påfyldningsåbning skal være anbragt uden for førerhuset.
3. Krav til brændstofbeholderens sikkerhed over for statisk elektricitet
Brændstofbeholderen og dennes dele skal være udformet og anbragt i køretøjet på en sådan måde, at enhver antændelsesfare pga. statisk elektricitet undgås.
Om nødvendigt træffes foranstaltninger til afladning.
Fabrikanten skal over for den tekniske tjeneste demonstrere, hvilke foranstaltninger der garanterer opfyldelsen af disse krav.
BILAG XXVI
Krav til beskyttelse bagtil
1. Generelt
Køretøjer i klasse R, som er omfattet af denne forordning, skal være konstrueret således, at de yder beskyttelse mod underkøring bagtil af køretøjer i klasse M1 og N1 (1). De skal opfylde kravene i punkt 2 og 3 og tildeles en typegodkendelsesattest som fastsat i artikel 68, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013, og EU-typegodkendelsesmærket skal være påført dem som fastsat i artikel 68, litra h), i forordning (EU) nr. 167/2013.
2. Krav
2.1. |
Køretøjer i klasse Ra og Rb skal være konstrueret og/eller udstyret således, at de yder effektiv beskyttelse over hele deres bredde mod underkøring bagtil af køretøjer i klasse M1 og N1.
|
2.2. |
Køretøjer i klasse R1a, R1b, R2a og R2b anses for at opfylde betingelserne i punkt 2.1:
Har køretøjet flere bagaksler, skal bredden af den bredeste af disse lægges til grund. Dette krav skal som minimum opfyldes på en linje, der ikke er mere end 45 cm fra køretøjets bageste punkt. |
2.3. |
Køretøjer i klasse R3a, R3b, R4a og R4b anses for at opfylde betingelserne i punkt 2.1:
|
2.4. |
En anordning til beskyttelse bagtil mod underkøring, herefter benævnt »anordningen«, består sædvanligvis af traverser eller forbindende dele, der er forbundet med chassisets længdedragere, eller hvad der erstatter disse.
Den er kendetegnet ved følgende:
|
2.5. |
Uagtet ovenstående krav skal køretøjer i følgende kategorier ikke opfylde kravene i dette bilag, hvad angår beskyttelse bagtil mod underkøring:
|
3. Dispensationer
Køretøjer, hvor en bageste beskyttelsesstruktur er uforenelig med bagtil monteret operationelt udstyr, skal undtages fra kravet. Ellers skal køretøjet på dets bageste del være udstyret med en beskyttelse bagtil, som ikke hindrer funktionen af dette operationelle udstyr.
(1) Som defineret i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF.
(2) Som defineret i punkt 2.6 i tillæg 1.
BILAG XXVII
Krav til sidebeskyttelse
1. Generelle krav
1.1. Køretøjer i klasse R3b og R4b skal konstrueres og/eller udstyres, så de, når de er en komplet enhed, yder effektiv beskyttelse af udsatte trafikanter (fodgængere, cyklister, motorcyklister) mod risikoen for at falde ind under siderne på køretøjet og komme ind under hjulene.
Dette bilag finder ikke anvendelse på:
— |
anhængere, der er konstrueret til transport af meget lange læs med udelelig længde, f.eks. tømmer |
— |
køretøjer, der er konstrueret til særlige formål, hvor det af praktiske årsager ikke er muligt at montere sidebeskyttelse. |
1.2. Et køretøj opfylder de krav, der er fastsat i punkt 1.1, hvis dets sider yder beskyttelse, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 1.3-5 i bilag 1.
1.3. Placering af køretøjet ved prøvning af overholdelsen af kravene om sidebeskyttelse
Når køretøjet kontrolleres for overholdelse af de tekniske specifikationer, der er angivet i punkt 2, skal køretøjet placeres på følgende måde:
— |
på en vandret, plan flade |
— |
med de styrende hjul vendende lige fremad |
— |
ubelæsset |
— |
med eventuel sættevogn hvilende på støttebenene med vandret lastflade. |
2. Sidebeskyttelse i form af en særlig anordning (sideafskærmning)
2.1. |
Anordningen må ikke øge køretøjets samlede bredde, og hovedparten af dens ydre overflade må ikke befinde sig mere end 120 mm inden for køretøjets yderste plan (maksimal bredde). Den forreste ende kan være drejet indad på nogle køretøjer i henhold til punkt 2.4.2 og 2.4.3. Den bageste ende må ikke være mere end 30 cm inden for den yderste kant af baghjulene (hjulenes udbuling forneden medregnes ikke) over de bageste 250 mm som minimum. |
2.2. |
Anordningens ydre overflade skal være glat, omtrent flad eller horisontalt bølget, så vidt muligt gennemgående fra ende til anden. Tilstødende dele kan dog overlappe, hvis den overlappende kant vender bagud eller nedad, eller hvis der er et mellemrum på højst 25 mm målt på langs, forudsat at den bageste del ikke rager længere ud end den forreste del. Hættemøtrikker eller rundhovedede nitter må højst stikke 10 mm ud over overfladen, og andre dele må også stikke 10 mm ud, hvis de er glatte og afrundede. Alle eksterne kanter og hjørner skal afrundes med en radius på mindst 2,5 mm (prøves som foreskrevet i tillæg 1). |
2.3. |
Anordningen kan bestå af en flad, gennemgående overflade eller af en eller flere vandrette skinner eller en kombination af overflade og skinner. Når der bruges skinner, må der ikke være mere end 300 mm mellem dem, og de skal være mindst:
|
2.4. |
Den forreste kant på sideafskærmningen skal være udformet på følgende måde:
|
2.5. |
Bagkanten af sideafskærmningen må ikke være mere end 300 mm foran det lodrette tværplan, der berører det forreste punkt på dækket umiddelbart bagved. Der kræves ikke en gennemgående lodret del på bagkanten. |
2.6. |
Den nederste kant på sideafskærmningen må intet sted være mere end 550 mm over vejbanen. |
2.7. |
Overkanten på afskærmningen skal ikke være mere end 350 mm under den del af køretøjet, gennemskåret eller i kontakt med et lodret plan, der er tangentialt på dækkenes ydre overflade (hjulenes udbuling forneden medregnes ikke) undtagen i følgende tilfælde:
|
2.8. |
Sideafskærmninger skal i det store hele være stive, sikkert monteret (de må ikke kunne løsne sig som følge af vibrationer under normal brug af køretøjet), og fremstillet af metal eller andet egnet materiale. Sideafskærmningen skal anses for at være velegnet, hvis det kan modstå en statisk vandret kraft på 1 kN, der påføres vinkelret på en vilkårlig del af dens eksterne overflade af midten af et stempel, hvis overflade er rundt og fladt med en diameter på 220 mm ± 10 mm, og hvis sideafskærmningens afbøjning ved belastning ikke er mere end:
|
2.9. |
Afskærmningen må ikke bruges til montering af bremse-, luft- eller hydraulikslanger. |
3. Som undtagelse fra ovennævnte bestemmelser skal køretøjer af følgende typer kun overholde, hvad der er angivet i hvert tilfælde:
3.1. |
En anhænger, der kan forlænges, skal overholde alle krav i punkt 2, når den er lukket sammen til mindste længde. Når anhængeren er trukket ud, skal sideafskærmningerne dog overholde punkt 2.6, 2.7 og 2.8, og enten 2.4 eller 2.5, men ikke nødvendigvis begge. Udtrækningen af anhængeren må ikke danne mellemrum langs sideafskærmningerne. |
3.2. |
En tankvogn, dvs. et køretøj, der er beregnet udelukkende til transport af væsker i en lukket beholder, der er permanent monteret på køretøjet og er udstyret med slange- eller rørforbindelser til af- og pålæsning, skal være udstyret med sideafskærmninger, der overholder alle krav i punkt 2, så vidt det er praktisk muligt. Nøje overholdelse kan kun frafaldes, når driftsmæssige krav nødvendiggør dette. |
3.3. |
På et køretøj, der er monteret med forlængerben til yderligere stabilitet under læsning, aflæsning eller andet arbejde, som køretøjet er beregnet til, kan sideafskærmningen monteres med yderligere mellemrum, når disse er nødvendige for at kunne forlænge benene. |
4. Hvis siderne af køretøjet er udformet og/eller udstyret på en sådan måde, at komponenterne i kraft af deres form og egenskaber tilsammen opfylder kravene i punkt 2, kan de betragtes som en erstatning for sideafskærmningerne.
5. Alternative krav
Alternativt til overholdelsen af punkt 1.3 til 2.9 og punkt 4 kan fabrikanten vælge at overholde bestemmelserne i punkt 2 og 3 og del I, II og III i FN/ECE-regulativ nr. 73 samt bilag 3 hertil, som anført i bilag I.
Tillæg 1
Metode til måling af højden af fremsprings ydre overflade
1. |
Højden H af et fremspring bestemmes grafisk i forhold til omkredsen af en cirkel Ø 165 mm, som indvendigt tangerer det udvendige omrids af den udvendige overflade på det sted, som skal kontrolleres. |
2. |
Højden H er den største værdi af afstanden målt langs en ret linje gennem centrum af cirklen Ø 165 mm, fra cirklens omkreds til fremspringets ydre omrids (se figur 1). |
3. |
Når fremspringets form bevirker, at ingen del af det ydre omrids af den udvendige overflade på det undersøgte sted kan berøres udvendig fra af en cirkel Ø 100 mm, antages overfladens omrids på dette sted at svare til det, der dannes af omkredsen af en cirkel Ø 100 mm mellem de to punkter, hvor den berører det ydre omrids (se figur 2). |
4. |
Fabrikanten leverer de nødvendige snittegninger af den udvendige overflade til måling af højden af ovennævnte fremspring. |
Figur 1
Figur 2
BILAG XXVIII
Krav til lad
1. |
Ladets tyngdepunkt skal ligge mellem akslerne. |
2. |
For ladets mål gælder, at:
|
3. |
Ladet skal være anbragt symmetrisk om traktorens længdesymmetriakse. |
4. |
Ladbunden må ikke ligge mere end 150 cm over vejbanen. |
5. |
Ladet skal være således monteret og udformet, at det ikke ved normal belæsning hindrer førerens udsyn eller nedsætter de forskellige foreskrevne lygters og lyssignalindretningers funktion. |
6. |
Ladet kan være aftageligt; det skal være således fastgjort til traktoren, at enhver fare for tilfældig løsrivning er udelukket. |
7. |
For så vidt angår traktorer i klasse T4.3 må længden af ladet ikke overstige 2,5 gange traktorens maksimale sporvidde for forhjul eller baghjul, afhængigt af hvilken sporvidde der er den største. |
8. |
For køretøjer med flere lad skal køretøjets tyngdepunkt med belæsset(-ede) lad og uden fører(-e) være beliggende mellem den forreste og den bageste aksel under alle belastningsforhold. Lasten skal være jævnt fordelt på ladet(-ene). |
BILAG XXIX
Krav til trækanordninger
1. Antal
Enhver traktor skal være udstyret med en særlig anordning, hvorpå et forbindelsesled såsom en trækstang eller et slæbetov kan fastgøres.
2. Placering
Anordningen skal anbringes fortil på traktoren, som skal være forsynet med en splitbolt eller krog.
3. Konstruktion
Trækanordningen skal være udformet som en gaffel eller et spil, som er egnet til denne anvendelse. Åbningen i låsestiftens midte skal være 60 mm + 0,5/– 1,5 mm, og gaflens dybde målt fra stiftens midte skal være 62 mm ± 0,5 mm.
Splitbolten skal have en diameter på 30 + 1,5 mm og være udstyret med en sikring, der forhindrer, at den rystes løs under brug. Sikringen må ikke kunne fjernes.
Den angivne tolerance på + 1,5 mm skal ikke opfattes som en fremstillingstolerance, men som en tilladt nominel måleforskel for splitbolte af forskellig udførelse.
4. Alternative krav
4.1. |
Målene i punkt 3 kan overskrides, hvis fabrikanten finder, at de ikke er hensigtsmæssige for størrelsen eller køretøjets masse. |
4.2. |
I forbindelse med køretøjer med en maksimal teknisk tilladt masse på højst 2 000 kg kan fabrikanterne vælge at anvende enten kravene i punkt 1, 2 og 3 eller kravene i Kommissionens forordning (EU) nr. 1005/2010 (1). |
5. Anvisninger
Korrekt brug af trækanordningen skal være beskrevet i brugervejledningen, i overensstemmelse med kravene på grundlag af artikel 18, stk. 2, litra l), n), og q), og artikel 4) i forordning (EU) nr. 167/2013.
(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 1005/2010 af 8. november 2010 om typegodkendelseskrav for slæbeanordninger til motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 291 af 9.11.2010, s. 36).
BILAG XXX
Krav til dæk
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. »cyklisk anvendelse«: den tilstand, der gælder, når belastningen af dækket forløber i en cyklus mellem fuldt belæsset og ubelæsset tilstand
1.2. »højt og vedvarende drejningsmoment«: den tilstand, som opstår som følge af en belastning af trækstang eller kobling
1.3. »foreskrevet dæktryk«: det indre tryk i dækket ved omgivende temperatur (f.eks. dæktryk ved kolde dæk), der anbefales efter belastning, hastighed og driftsforhold for køretøjet. Det foreskrevne dæktryk omfatter ikke tryk, der opbygges som følge af brugen af dækket; det udtrykkes i kPa
1.4. »tilladt maksimal belastning«: den masse, som dækket kan bære, når det anvendes i overensstemmelse med de af fabrikanten angivne anvendelseskrav
1.5. »største tilladte masse pr. aksel ifølge dæktype«: den masse, der svarer til den maksimale tilladte statiske lodrette belastning, der kan overføres til jorden af akslens hjul som begrænset ved den tilladte maksimale belastning for de dæktyper, som kan monteres på køretøjet som anført i oplysningsskemaet.
2. Krav
2.1. Krav til komponenttypegodkendelse af dæk
2.1.1. Bestemmelser for pneumatiske dæk, der primært er konstrueret til landbrugskøretøjer med diagonal- eller krydslagsdæk eller diagonalbæltedæk med en referencehastighed på højst 40 km/h (dvs. hastighedskategori A8) samt radialdæk, der primært er konstrueret til bygge- og anlægsformål (dvs. dæk med mærket Industrial, IND, R4 eller F- 3)
2.1.1.1. Alle dæk, der er i overensstemmelse med den relevante type, mærkes i overensstemmelse med punkt 2.1.1.2 til 2.1.1.2.4.
2.1.1.2. Specifikke krav til mærkninger
2.1.1.2.1. Et dæk skal være forsynet med følgende påskrifter, i overensstemmelse med ISO 4223-1:2002/Amd 1:2011, herunder:
— |
dækdimensionsbetegnelsen |
— |
belastningstallet (dvs. en talkode, som angiver den maksimale belastning, som dækket kan bære ved en hastighed svarende til den dertil hørende hastighedskategori) |
— |
symbol for hastighedskategori (dvs. et symbol, som angiver den maksimale hastighed, ved hvilken dækket kan bære den belastning, der svarer til dets belastningstal) og |
— |
ordet TUBELESS, hvis dækket er konstrueret til brug uden indvendig slange. |
2.1.1.2.2. Et dæk skal bære følgende mærkninger:
— |
fabrikantens handelsnavn eller -mærke |
— |
oppumpningstrykket, som ikke må overskrides ved placering af dækkets vulster under dækmontering |
— |
i tilfælde af implementdæk skal driftsbeskrivelsen (belastningstal og symbol for hastighedskategori) suppleres med angivelse af, om den finder anvendelse på drivhjul eller til frit rullende hjul eller på begge, og |
— |
fremstillingsdatoen, som angives med fire cifre, hvoraf de første to angiver fremstillingsuge og de sidste to fremstillingsår. |
2.1.1.2.3. Alle angivelser, der er nævnt i punkt 2.1.1.2.1 og 2.1.1.2.2, skal være læselige og permanent påvulkaniseret eller støbt i dæksiden som led i fremstillingsprocessen. Det er ikke tilladt at brændemærke eller på anden vis foretage mærkning, efter at den oprindelige fremstillingsproces er fuldført.
2.1.1.2.4. I overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 167/2013 kræves der ikke typegodkendelsesmærkning for pneumatiske dæk, der primært er konstrueret til landbrugskøretøjer med diagonal- eller krydslagsdæk eller diagonalbæltedæk med en referencehastighed på højst 40 km/h (dvs. hastighedskategori A8) samt radialdæk, der primært er konstrueret til bygge- og anlægsformål (dvs. dæk mærket Industrial, IND, R-4 eller F- 3), som er godkendt i henhold til denne forordning.
Det oplysningsskema og den informationsmappe, der skal fremsendes med ansøgningen om typegodkendelse af dæk, der er specificeret i modellerne i artikel 68, litra a), i forordning (EU) nr. 167/2013.
Typegodkendte dæk tildeles et unikt typegodkendelsesnummer efter modellen i artikel 68, litra h), i forordning (EU) nr. 167/2013 og en typegodkendelsesattest efter modellen i artikel 68, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013.
2.1.2. Nye dæk, der er i overensstemmelse med den type, som opfylder kravene i punkt 2.1.1 til 2.1.1.2.4, kan markedsføres indtil den 31. december 2018.
2.1.2.1. Dæk, som er produceret før den dato, der er fastsat i punkt 2.1.2, der ikke opfylder kravene i punkt 2.1.3 til 2.1.3.1, og som opfylder kravene i punkt 2.1.1 til 2.1.1.2.4, kan sælges i en periode på højst 30 måneder at regne fra samme dato.
2.1.3. Krav til pneumatiske dæk, der primært er konstrueret til andre landbrugskøretøjer end dem, der er fastsat i punkt 2.1.1 til 2.1.1.2.4.
2.1.3.1. Dæk, der ikke er omfattet af bestemmelserne i punkt 2.1.1 til 2.1.1.2.4, skal være i overensstemmelse med de godkendte typer i henhold til de relevante FN/ECE-regulativer.
2.2. Krav vedrørende godkendelse af en køretøjstype for så vidt angår montering af dæk
2.2.1 Specifikke krav til montering af dæk på køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 65 km/h
2.2.1.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 2.2.1.2 skal alle dæk, som monteres på et køretøj, herunder eventuelle reservedæk, være typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 106, som anført i bilag I.
2.2.1.1.1. Med henblik på typegodkendelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 167/2013 kan dæk, der primært er konstrueret til landbrugskøretøjer med diagonal- eller krydslagsdæk eller diagonalbæltedæk med en referencehastighed på højst 40 km/h (dvs. hastighedskategori A8) samt radialdæk, der primært er konstrueret til bygge- og anlægsformål (dvs. dæk mærket Industrial, IND, R-4 eller F-3), indtil den 31. december 2017 i stedet godkendes i henhold til nærværende forordning.
2.2.1.2. Hvis køretøjet er konstrueret til anvendelsesforhold, som er uforenelige med egenskaberne for dæk, der er typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 106, som anført i bilag I, eller i henhold til denne forordning, og det derfor er nødvendigt at montere dæk med andre egenskaber, finder kravene i punkt 2.2.1.1 ikke anvendelse, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
— |
Dækkene er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (1) (dvs. typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 30, 54 og 117, som anført i bilag I til nærværende forordning) eller typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 75, som anført i bilag I, og |
— |
den godkendende myndighed og den tekniske tjeneste skal have forvisset sig om, at de monterede dæk er passende til køretøjets driftsforhold; undtagelsens art og begrundelsen for godkendelsen skal være tydeligt angivet i prøvningsrapporten. |
2.2.2. Specifikke krav til montering af dæk på køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 65 km/h
2.2.2.1. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 2.2.2.2 skal alle dæk, som monteres på et køretøj, herunder eventuelle reservedæk, være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 661/2009 (dvs. være typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 30, 54 og 117, som anført i bilag I).
2.2.2.2. Hvis køretøjet er konstrueret til anvendelsesforhold, som er uforenelige med egenskaberne af de dæk, der er typegodkendt i henhold til forordning (EF) nr. 661/2009, og det derfor er nødvendigt at montere dæk med andre egenskaber, finder kravene i punkt 2.2.2.1 ikke anvendelse, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
— |
dækkene er typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 75, som anført i bilag I, og |
— |
den godkendende myndighed og den tekniske tjeneste skal have forvisset sig om, at de monterede dæk er passende til køretøjets driftsforhold; undtagelsens art og begrundelsen for godkendelsen skal være tydeligt angivet i prøvningsrapporten. |
2.2.3. Generelle krav til montering af dæk
2.2.3.1. Alle dæk monteret på samme aksel skal være af samme type, med undtagelse af de tilfælde, der er nævnt i punkt 2.2.4.1.1 og 2.2.4.1.2.
2.2.3.2. Det rum, hjulet har at dreje rundt på, skal være så stort, at bevægelsen kan foregå uhindret ved brug af den maksimalt tilladte dækstørrelse og fælgbredde under hensyntagen til mindste og største indpresningsdybde og ved overholdelse af de minimums- og maksimumskrav vedrørende ophæng og styring, som køretøjsfabrikanten har angivet. Dette kontrolleres ved at gennemføre prøvningerne med de største og bredeste dæk i hvert rum under hensyntagen til den gældende fælgdimension og den maksimalt tilladte dækbredde og udvendige diameter af dækket i forhold til dækdimensionsbetegnelser som fastsat i det gældende FN/ECE-regulativ. Kontrollen udføres ved at foretage rotationer med en repræsentation af dækkets maksimumstolerance, ikke blot det faktiske dæk, i rummet for det pågældende hjul.
2.2.3.3. Den tekniske tjeneste kan tillade en alternativ prøvningsprocedure (f.eks. virtuel prøvning) for at kontrollere, om kravene i punkt 2.2.3.2 er opfyldt, såfremt afstanden mellem dækkets maksimumtolerance og køretøjets struktur overholdes.
2.2.4. Belastningskapacitet
2.2.4.1. Den tilladte maksimale belastning for dæk, der monteres på køretøjet, idet der tages behørigt hensyn til køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed og de mest krævende driftsforhold, såvel som de særlige tilfælde i punkt 2.2.6 til 2.2.6.5, hvis dette er relevant, skal mindst være lig med følgende:
— |
hvor der kun er monteret ét dæk pr. aksel: det tilladte maksimale akseltryk |
— |
hvor der er monteret to enkeltdæk: halvdelen af det tilladte maksimale akseltryk |
— |
hvor der er monteret to sæt tvillingdæk: 0,285 gange det tilladte maksimale akseltryk |
— |
hvor der er monteret to sæt trillingdæk: 0,20 gange det tilladte maksimale akseltryk. |
2.2.4.1.1. I tilfælde, hvor tvillingdæk eller trillingdæk er sammensat af forskellige typer af dæk (mht. dækdimensionsbetegnelser og driftsbeskrivelser) gælder følgende:
— |
Dækkene skal have samme samlede diameter. |
— |
Dækkene skal have samme anvendelseskategori, struktur og hastighedskategorisymbol som defineret i punkt 2.1.3, 2.1.4 og 2.1.5 i FN/ECE-regulativ 106, som opført i bilag I. |
— |
Køretøjet skal være symmetrisk udstyret. |
— |
Summen af de maksimale belastninger på alle dæk monteret på denne aksel skal være mindst 1,14 gange det tilladte maksimale akseltryk ved tvillinghjul og 1,2 gange det tilladte maksimale akseltryk ved trillingdæk. |
— |
Andelen af den maksimalt tilladte masse pr. aksel på hvert dæk i dækkonfigurationen må ikke overstige den tilladte maksimale belastning for hvert dæk. |
— |
Oppumpningstrykket for hvert dæk i konfigurationen skal være i overensstemmelse med anbefalingerne fra dækkets fabrikant under hensyntagen til den faktiske belastning på hvert dæk og driftsforholdene. |
2.2.4.1.2. Når et køretøj på hver aksel kan være monteret med dæk, for hvilke summen af de maksimale belastninger er mindre end den tilladte masse pr. aksel, anvendes forskrifterne i punkt 2.2.4.1 og 2.2.4.1.1 med det største tilladte akseltryk i henhold til dækspecifikationen i stedet for det største tilladte akseltryk.
Det største tilladte akseltryk i henhold til dækspecifikationen og det største tilladte akseltryk angives af køretøjets fabrikant.
Instruktionsbogen, oplysningsskemaet og typeattesten skal omfatte værdierne for hvert akseltryk afhængigt af det største tilladte akseltryk under hensyn til dækspecifikationen.
2.2.4.2. Et dæks tilladte maksimale belastning bestemmes således:
2.2.4.2.1. |
Hvis der er tale om dæk identificeret ved hastighedskategori D (65 km/h) eller lavere, anvendes tabellen »Variation af belastningsevnen med hastigheden«, jf. punkt 2.30 i FN/ECE-regulativ nr. 106, som opført i bilag I, med henblik på de specifikke anvendelseskategorier. Tabellen viser, som en funktion af tallene for belastningsevne og symbolerne for hastighedskategori, de belastningsvariationer, som et pneumatisk dæk kan modstå, under hensyntagen til køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed. |
2.2.4.2.2. |
Hvis der er tale om dæk identificeret ved hastighedskategori F (80 km/h) eller højere, som er typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 54, anvendes tabellen »Variation af belastningsevnen med hastigheden«, jf. punkt 2.29 i nævnte forordning. Tabellen viser, som en funktion af tallene for belastningsevne og symbolerne for hastighedskategori, de belastningsvariationer, som et pneumatisk dæk kan modstå, under hensyntagen til køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed. |
2.2.4.2.3. |
Hvis der er tale om dæk, der er typegodkendt i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 75, anvendes tabellen »Variation af belastningsevnen med hastigheden«, jf. punkt 2.27 i nævnte regulativ. Tabellen viser, som en funktion af tallene for belastningsevne og symbolerne for hastighedskategori, de belastningsvariationer, som et pneumatisk dæk kan modstå, under hensyntagen til køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed. |
2.2.4.3. De foreskrevne dæktryk skal være angivet på køretøjet (f.eks. på én eller flere etiketter). Oplysningerne skal være let læselige, uden at det er nødvendigt at fjerne dele med brug af værktøj, og være anbragt på en sådan måde, at det ikke er let at fjerne. De relevante oplysninger vedrørende belastningsevne og hastighedskategori og de foreskrevne dæktryk skal klart fremgå af køretøjets instruktionsbog med henblik på efter ibrugtagning at sikre, at der monteres passende udskiftningsdæk med korrekt belastningsindeks, når dette er nødvendigt.
2.2.4.3.1. Det belastningstal, der er angivet i oplysningsskemaet, skal være den laveste værdi, der er forenelig med den maksimalt tilladelige belastning af det pågældende dæk. Der kan monteres dæk med en højere værdi.
2.2.5. Hastighed
2.2.5.1. Ethvert dæk, der normalt er monteret på køretøjet, skal være forsynet med et symbol for hastighedskategori.
2.2.5.1.1. Symbolet for hastighedskategori skal være foreneligt med køretøjets konstruktivt bestemte maksimale hastighed.
2.2.5.1.2. De justerede belastningstal som omhandlet i punkt 2.2.4.2.1 til 2.2.4.2.3 skal tages i betragtning.
2.2.5.2. De relevante oplysninger og de foreskrevne dæktryk skal klart fremgå af køretøjets instruktionsbog med henblik på efter ibrugtagning at sikre, at der monteres passende udskiftningsdæk med korrekt hastighedskategori, når dette er nødvendigt.
2.2.5.2.1. Hastighedskategorien som anført i oplysningsskemaet skal være den laveste værdi, som er forenelig med den konstruktivt bestemte maksimale hastighed. Der kan monteres dæk med en højere værdi.
2.2.6. Særlige forskrifter for køretøjer monteret med dæk identificeret ved en hastighedskategori svarende til en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 65 km/h (dvs. op til kategori D).
2.2.6.1. Cyklisk anvendelse
2.2.6.1.1. Ved cyklisk anvendelse:
2.2.6.1.1.1. |
skal aflæsning finde sted før vejtransport |
2.2.6.1.1.2. |
betragtes køretøjer udstyret med nedfældere eller andre påhængte jordbehandlingsredskaber (f.eks. plove) eller objekter på slæb som værende i en funktionsmåde med højt drejningsmoment |
2.2.6.1.1.3. |
betragtes køretøjer, der trækker påhængsvogne, også som værende i en funktionsmåde med højt drejningsmoment, når de anvendes på hældninger, der er større end 11o (20 %). |
2.2.6.1.2. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »traktor — styrende hjul«, som er mærket Front, F-1, F-2 eller F-3, og som anvendes op til en maksimalhastighed på 10 km/h på en traktor, der er udstyret med en frontlæsser, må den maksimale belastning af et dæk ikke overstige den belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket, multipliceret med 2,0.
2.2.6.1.3. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »traktor — drivhjul«, som anvendes til markarbejde med »højt og vedvarende drejningsmoment« (f.eks. pløjning), må den maksimale belastning af et dæk ikke overstige den belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket, multipliceret med 1,07 for dæk i hastighedskategori A8 og 1,15 for dæk i hastighedskategori D.
2.2.6.1.4. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »traktor — drivhjul«, og som anvendes til markarbejde uden »højt og vedvarende drejningsmoment« med en maksimalhastighed på 10 km/h (undtagen på hældninger over 20 %), må den maksimale belastning af et dæk ikke overstige en belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket, multipliceret med 1,70.
2.2.6.1.5. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »traktor — drivhjul«, og som anvendes til markarbejde uden »højt og vedvarende drejningsmoment« med en maksimalhastighed på 15 km/h (undtagen på hældninger over 20 %), må den maksimale belastning af et dæk ikke overstige en belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket, multipliceret med 1,55.
2.2.6.1.6. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »implement«, der er monteret på køretøjer i klasse T, R og S, og som er identificeret ved hastighedskategori A6 eller A8 med en nominel fælgdiameterkode lavere end 24, og som anvendes i »cyklisk høj belastningsvariation« (f.eks. er køretøjet tomt på udturen, og på hjemturen overstiger køretøjets teknisk tilladte totalmasse den ubelastede masse i køreklar stand med en faktor 2,0) kan variationen af belastningsevnen med hastigheden som identificeret i punkt 2.2.4.2.1 forhøjes med op til 20 % for frit rullende hjul og med op til 43 % for drivhjul.
2.2.6.1.7. Det mindste dækoppumpningstryk, der skal anvendes i tilfælde af punkt 2.2.6.1.2 til 2.2.6.1.6, skal angives af dækkets fabrikant.
2.2.6.2. I tilfælde af Improved Flexion- eller Very High Flexion-dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »traktor – styrende hjul« (mærket med præfikset IF eller VF), og som anvendes op til en maksimalhastighed på 10 km/h på et køretøj, der er udstyret med en frontlæsser, må den maksimale belastning af et dæk ikke overstige den belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket, multipliceret med 1,40, og det relevante referencedæktryk skal øges med 40 kPa.
2.2.6.2.1. I tilfælde af Improved Flexion-dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »traktordrivhjul«, og som er mærket med præfikset IF og suffikset CFO, og som er monteret på køretøjer i klasse T, som anvendes til markarbejde uden »højt og vedvarende drejningsmoment« (undtagen på hældninger over 20 %) må den maksimale belastning på et dæk ikke overstige den belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket, multipliceret med 1,55 for anvendelser med op til en maksimal hastighed på 15 km/h, og med 1,30 for anvendelser med op til en maksimal hastighed på 30 km/h.
2.2.6.3. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »traktor — drivhjul«, som er mærket med hastighedskategori A6 eller A8, og som er monteret på påhængskøretøjer i landbruget, der opererer med en hastighed på mellem 25 km/h og 40 km/h, må den maksimale belastning på et dæk ikke overstige den belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket, multipliceret med 1,20.
2.2.6.4. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »skovbrugsmaskiner«, monteret på de trækkende hjul på køretøjer i klasse T, som anvendes i skovbruget til arbejde med højt og vedvarende drejningsmoment ved hastigheder på op til 10 km/h (herunder de i punkt 2.2.6.1.1.2 og 2.2.6.1.1.3 nævnte tilfælde), må den maksimale belastning af et dæk ikke overstige den belastning, der svarer til det belastningstal, som er angivet på dækket.
2.2.6.5. I tilfælde af dæk, der er klassificeret i anvendelseskategorien »implement«, som er mærket med hastighedskategori A6 eller A8, og som er monteret på frit rullende styrende hjul på køretøjer i klasse T, skal den belastningsevne, der er identificeret som »frit rullende« under hensyntagen til køretøjets konstruktivt bestemte maksimalhastighed samt belastningsevnens variation med hastigheden i henhold til definition 2.30 i FN/ECE-regulativ nr. 106, multipliceres med op til 0,80.
2.2.6.6. De relevante oplysninger og de foreskrevne dæktryk skal klart fremgå af køretøjets instruktionsbog med henblik på efter ibrugtagning at sikre, at der monteres passende udskiftningsdæk med korrekt belastningskategori, når dette er nødvendigt.
2.2.6.7. I tilfælde af, at de foreskrevne dæktryk for dæk monteret på landbrugs- og skovbrugskøretøjer, overstiger 500 kPa, må dækfladetrykket på en plan overflade ikke være over 0,8 MPa.
2.2.6.7.1. Dækfladetrykket er den gennemsnitlige belastning, der overføres af et korrekt oppumpet dæk gennem dets kontaktflade, mod en flad overflade. Den lodrette kraft måles under statiske betingelser på hjulets akse under hensyntagen til det største tilladte akseltryk som angivet af fabrikanten. Dækkets kontaktflade består af den flade overflade, der ligger inden for den konvekse polygonale kurve, der afgrænser det mindste område, der omfatter alle kontaktpunkter mellem dækket og vejbanen.
3. Fabrikantens akkrediterede interne tekniske tjenester
En dækfabrikant kan i overensstemmelse med artikel 60 i forordning (EU) nr. 167/2013 udpeges som akkrediteret intern teknisk tjeneste med henblik på at udføre selvprøvning.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1).
BILAG XXXI
Krav til stænkafskærmningssystemer
1. Krav til alle køretøjer i kategori Tb og Rb
1.1. |
Traktorer i klasse Tb skal være forsynet med hjulafskærmning (karrosseridele, stænklapper osv.). |
1.2. |
Hjulafskærmningerne skal være udformet, så de beskytter andre trafikanter så vidt muligt mod både spredte sten, snavs, is, sne og vand. |
1.3. |
Hjulene skal øverst have en afskærmning, der dækker mindst 2/3 af dækkets samlede bredde. Den forreste og den bageste kant af afskærmningen skal dække en vinkel på mindst 90 grader. |
1.4 |
Køretøjer i klasse Rb udstyret med dæk i kategori C3 eller med andre dæk med en profil, der er tilladt for disse køretøjer, skal være udstyret med hjulafskærmning, som dækker dækkets samlede bredde. Den forreste del af hjulafskærmningen skal dække en vinkel på mindst 30° fremad; den bageste del skal dække en vinkel på mindst 60° bagud i forhold til det lodrette plan, der går gennem hjulenes centrum. Dele af karrosseriet kan udgøre dele af afskærmningerne, hvis de giver samme beskyttelsesniveau mod opslyngede sten, jord, is, sne og vand. |
BILAG XXXII
Krav til bakgearet
Alle traktorer skal være forsynet med et bakgear, som kan betjenes fra førerpladsen.
BILAG XXXIII
Krav til bælter
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. »bælteundervogn«: et system bestående af mindst to bælteruller anbragt i en nærmere angivet afstand i ét plan (in-line) med et sammenhængende metal- eller gummibælte omkring.
1.2. »bælteruller«: det system, der overfører køretøjets og bælteundervognens vægt til jorden via kørebæltet, overfører drejningsmomentet fra køretøjets fremdriftssystem til kørebæltet og kan ændre kørselsretning for kørebæltet
1.3. »kørebælte«: et sammenhængende, fleksibelt bælte, som kan optage trækkræfter i længderetningen
1.4. »rulleafstand«: afstanden mellem centrene for de yderste bælteruller, hvorunder gummiklodserne eller bælterne er i berøring med jorden
1.5. »sporvidde«: afstanden mellem to parallelle planer, der afgrænser ydersiden af det oprejste slidbanemønster eller gummiklodserne.
2. Anvendelsesområde
2.1. |
Køretøjer i klasse C skal opfylde kravene i dette bilag. |
2.1.1. |
Køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på højst 15 km/h skal være udstyret enten med bælter af metal, som er forsynet med gummiklodser på bælteskoene eller med bælter udelukkende af gummi. |
2.1.2. |
Køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 15 km/h, men ikke over 40 km/h, skal være udstyret med bælter udelukkende af gummi. |
2.1.3. |
Køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 40 km/h, skal være udstyret med bælter udelukkende af gummi. |
3. Krav
3.1. Køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på mindst 15 km/h skal være udstyret med bælter af gummi.
3.2. Kørebælter må ikke kunne beskadige veje. Køretøjer med kørebælter kan ikke beskadige veje, hvis:
3.2.1. |
grænseværdierne i punkt 3.3-3.5 ikke overskrides, og |
3.2.2. |
kørebælternes kontraktflade med vejbelægningen består af et elastomerisk materiale (f.eks. gummi). |
3.3. Gennemsnitligt kontaktfladetryk
3.3.1. Metalbælter
3.3.1.1. |
Køretøjer, der henhører under punkt 2.1.1, skal have et gennemsnitligt kontakfladetryk, P, som ikke overstiger 0,65 MPa, beregnet efter følgende formel:
hvor NR er det samlede antal bælteruller, der overfører belastning direkte til vejoverfladen (via bælterne og klodserne), og AP er det ydre overfladeareal af hver klods (som er i kontakt med vejbanen), i mm2. AP defineres ved at måle aftrykket fra en klods vinkelret under en af de bælteruller, der ikke sidder yderst, ved at anbringe det belæssede køretøj på et passende stykke pap eller andet permanent deformerbart materiale og måle arealet af den herved frembragte fordybning. |
3.3.1.2. |
For køretøjer med en kombination af aksler med hjul og bælter måles den belastning, som overføres gennem akslerne med hjul med køretøjet i belæsset stand med hertil beregnede vejeplader og trækkes fra den samlede tilladte totalmasse med henblik på at beregne P. Alternativt kan den af fabrikanten angivne samlede tilladte totalbelastning for bæltedrevet erstatte den maksimale tilladte køretøjsmasse. |
3.3.2. Gummibælter
3.3.2.1. |
Køretøjer, der henhører under punkt 2.1.2, skal have et gennemsnitligt kontakfladetryk, P, som ikke overstiger 0,5 MPa, beregnet efter følgende formel:
hvor AL er det samlede overfladeareal af de gummiklodser, der er i kontakt med vejen, mellem centrene for de yderste bælteruller, hvorunder bæltet er i berøring med jorden. Leverandøren af gummibæltet skal angive procentdelen af klodsarealet (1) i forhold til bæltets samlede overflade (defineret som rullelængden multipliceret med sporvidden) eller det samlede klodsareal, som er i kontakt med vejen, kan måles ved at anbringe det belæssede køretøj på et passende stykke pap eller et andet permanent deformerbart materiale og måle det samlede areal af de herved frembragte fordybninger. |
3.3.2.2. |
For køretøjer med en kombination af aksler med hjul og bælter måles den belastning, som overføres gennem akslerne med hjul med køretøjet i belæsset stand med hertil beregnede vejeplader, og trækkes fra den samlede tilladte totalmasse med henblik på at beregne P. Alternativt kan det af fabrikanten angivne samlede akseltryk for bæltedrevet erstatte den maksimale tilladte køretøjsmasse. |
3.3.2.3. |
Køretøjer, der henhører under punkt 2.1.3, skal have et gennemsnitligt kontakfladetryk, P, som ikke overstiger 0,2 MPa, beregnet efter punkt 3.3.2.1 og 3.3.2.2. |
3.4. Den maksimale belastning pr. bælterulle må ikke overstige 2 250 kg, beregnet ved at dividere den tilladte totalmasse i kg (idet der tages højde for masse, som virker på alle aksler med hjul, analogt med 3.3.1.2 eller 3.3.2.2) med det samlede antal bælteruller, der overfører belastning direkte til vejbanen.
3.5. Den maksimale belastning pr. længdeenhed af den bælteoverflade, der er i kontakt med vejen, beregnes ved at dividere den tilladte totalmasse i kg (idet der tages højde for masse, som virker på aksler med hjul, analogt med 3.3.1.2 eller 3.3.2.2) med den samlede længde i meter af de bæltedele, som er i kontakt med vejen på et givet tidspunkt (dvs. mellem centrene for de yderste bælteruller), på grundlag af de grænser, der er anført under 3.3.1.1 eller 3.3.2.1 eller 3.3.2.3 efter de køretøjseksempler, der er nævnt i henholdsvis punkt 2.1.1, 2.1.2 eller 2.1.3 og 3.4.
3.6. På indersiden af bælterne skal der være elementer, som sikrer, at bæltet føres henover rullerne. På ydersiden, skal der være et bæltemønster, der er hensigtsmæssigt for det specifikke anvendelsesformål i landbrugs- eller skovbrugssektoren.
3.7. Drejningsmomentet kan overføres fra bælterullerne ved friktion (direkte) eller ved indgreb med bæltet.
3.8. I køretøjer med friktionsdrevne bælter skal føreren have løbende angivelse af sporets tilspænding under kørslen, eller skal der være et optisk og/eller akustisk signal, som aktiveres, når den mindste bæltetilspænding er nået.
3.9. Styring
3.9.1. Køretøjer, der henhører under punkt 2.1.1 eller punkt 2.1.2
3.9.1.1. |
For køretøjer med kun ét bæltedrev i hver side udføres styrefunktionen ved ændring af hastighederne for bæltedrevene i venstre eller højre side. |
3.9.1.2. |
For køretøjer med to bæltedrev i hver side udføres styrefunktionen ved leddeling af køretøjets forreste og bageste del omkring en central vertikalakse eller ved pivotering af to modstående bæltedrev eller alle fire bæltedrev. |
3.9.2. Køretøjer, der henhører under punkt 2.1.3
3.9.2.1. |
Styrefunktionen udføres ved leddeling af køretøjets forreste og bageste del omkring en central vertikalakse eller ved leddeling af alle bæltedrev. |
3.9.3. Køretøjer, der henhører under punkt 2.1.1, 2.1.2 eller 2.1.3, hvis undervogn er en kombination af en aksel med hjul og et sæt hertil svarende bælter
3.9.3.1. |
Styreapparatets funktion udføres ved at ændre retning på hjulene på akslen med hjul og/eller ved leddeling af den forreste og den bageste del af køretøjet rundt om en central vertikalakse. Akslen med hjul kan monteres fortil eller bagtil på køretøjet. |
3.10. Mærkning
Typegodkendelsesmærket skal fastgøres til den lovpligtige fabrikationsplade i overensstemmelse med bilag XX med angivelse af køretøjets overensstemmelse med de relevante krav i punkt 3.1-3.7.
(1) Procentandel for klodsarealet (»land and sea«).
BILAG XXXIV
Krav til mekaniske koblinger
1. Definitioner
I dette bilag forstås ved:
1.1. »mekanisk kobling mellem traktor og påhængskøretøj«: de komponenter, der er monteret på traktoren og påhængskøretøjet med henblik på at opnå en mekanisk forbindelse mellem disse køretøjer.
1.2. »type mekanisk kobling mellem traktor og påhængskøretøj«: dele, der ikke adskiller sig fra hinanden i så vigtige henseender som:
— |
arten af den mekaniske koblingskomponent |
— |
trækøje på trækstangen |
— |
ydre form, dimensioner og virkemåde (f.eks. automatisk eller ikke-automatisk) |
— |
materiale |
— |
D-værdi i henhold til definitionen i tillæg 2 i forbindelse med afprøvning foretaget efter den dynamiske metode eller påhængskøretøjets masse i henhold til definitionen i tillæg 3 i forbindelse med afprøvninger foretaget efter den statiske metode samt den lodrette belastning på koblingspunktet S. |
1.3. »referencepunktet for den mekaniske kobling«: det punkt på boltens akse, som ligger lige langt fra de to fløje, når der er tale om en koblingsgaffel, eller punktet bestemt af krogens symmetriplan og frembringeren fra denne krogs konkave del i berøringsniveauet med øjet, når dette er i trækposition.
1.4. »den mekaniske koblings højde over jorden«: afstanden mellem det vandrette plan gennem referencepunktet for den mekaniske kobling og det vandrette plan, hvorpå traktorens hjul hviler.
1.5. »lodret belastning på koblingspunktet«: den belastning, der under statiske forhold overføres til referencepunktet for den mekaniske kobling.
1.6. »automatisk mekanisk kobling«: en mekanisk koblingskomponent, som lukkes og sikres uden yderligere aktivering, når trækøjet glider ind.
1.7. »forakseltrykket for den ubelastede traktor«: den del af traktorens egenvægt, der i statisk tilstand overføres til jorden gennem traktorens foraksel.
2. Generelle krav
2.1. |
De mekaniske koblingsanordninger kan være udført som ikke-automatiske eller automatiske. |
2.2. |
De mekaniske koblingsanordninger på traktoren skal opfylde kravene vedrørende dimensioner og styrke i punkt 3.1 og 3.2 og kravene vedrørende lodret belastning på koblingspunktet i henhold til punkt 3.3. |
2.3. |
De mekaniske koblingsanordninger skal være konstrueret og fremstillet således, at de under normale betingelser uafbrudt fungerer tilfredsstillende og bevarer de i dette bilag foreskrevne egenskaber. |
2.4. |
Alle komponenter i den mekaniske koblingsanordning skal være fremstillet af en sådan kvalitet, at de kan modstå de i punkt 3.2 omhandlede prøvninger, og de skal bevare deres egenskaber i henseende til styrke. |
2.5. |
Alle koblinger og deres låse skal være lette at koble sammen og fra hinanden, og der skal samtidig være sikkerhed for, at koblingsdelene under normale driftsbetingelser ikke utilsigtet kan løsne sig fra hinanden. Ved automatiske koblingsanordninger skal sammenkoblingen sikres ved to indbyrdes uafhængige sikringer, og forbindelserne skal passe nøjagtigt ind i hinanden. Det kan dog tillades, at disse sikringer kan løsnes ved en fælles betjeningsanordning. |
2.6. |
Det skal sikres, at trækøjet svinger mindst 60° vandret til begge sider af længdeaksen af koblingsanordninger, der ikke er påmonteret påhængskøretøjet. Endvidere kræves der en bevægelighed på 20° lodret i opad- og nedadgående retning (se også tillæg 1). Svingningsvinklerne skal ikke nås samtidigt. |
2.7. |
Ved påhængskobling med gaffel skal trækøjet kunne drejes mindst 90° aksialt til højre eller venstre om koblingens længdeakse, der bremses af et fastholdelsesmoment på 30 til 150 Nm. Ved trækkrog, ikke-drejelig påhængskobling med gaffel, påhængskobling med kugle og påhængskobling med bolt skal trækøjet kunne drejes mindst 20° aksialt til højre eller venstre om koblingens længdeakse. |
2.8. |
Til forhindring af uforvarende frakobling fra trækøjet må afstanden mellem toppen af trækkrogen, kuglehovedet eller svingtappen (piton) og sikringsanordningen ikke overskride 10 mm ved største tilladte belastning. |
3. Særlige forskrifter
3.1. Mål
Dimensionerne på de mekaniske koblingsanordninger på traktoren skal opfylde kravene i tillæg 1, fig. 1 til 5 og tabel 1.
Dimensionerne på de mekaniske koblingsanordninger på påhængskøretøjet skal være i overensstemmelse med dem, der er tilladt i henhold til kombinationerne i tabel 2 i tillæg 1.
3.2. Styrke
3.2.1. |
Til kontrol af styrken skal de mekaniske koblingsanordninger gennemgå:
Alternativt i begge de i punkt i) og ii) angivne tilfælde kan den dynamiske prøvning udføres i henhold til kravene i FN/ECE-regulativ nr. 55 som opført i bilag I. |
3.2.2. |
Denne prøvning må ikke forårsage blivende deformationer, revner eller brud. |
3.3. Lodret belastning på koblingspunktet (S)
3.3.1. |
Den maksimale statiske lodrette belastning fastsættes af fabrikanten. Imidlertid må den ikke overstige 3 000 kg, undtagen for påhængskobling med kugle, idet maksimumværdien her er 4 000 kg. |
3.3.2. |
Betingelser for godkendelse:
|
3.4. Koblingsanordningens (h) højde over jorden
3.4.1. |
Alle traktorer med en teknisk tilladt totalmasse på mere end 2,5 tons skal være forsynet med en koblingsanordning, hvis højde over jorden er i overensstemmelse med en af nedenstående formler: eller hvor:
Masserne mt, mlt, ma og mla udtrykkes i kg. |
4. Betingelser for meddelelse af EU-typegodkendelse
4.1. |
Med henblik på meddelelse af standardtypegodkendelse indleveres en repræsentativ traktortype med en koblingsanordning, for hvilken der foreligger en forskriftsmæssig typegodkendelse, for den tekniske tjeneste. |
4.2. |
Den kompetente tekniske tjeneste undersøger, om den koblingsanordning, for hvilken der foreligger en typegodkendelse, er egnet til den traktortype, for hvilken der ansøges om standardtypegodkendelse. Den undersøger navnlig, om fastgørelsen af koblingsanordningen svarer til den, der blev indleveret til EU-typegodkendelse. |
4.3. |
Følgende dokumenter og oplysninger skal vedlægges ansøgningen for hver type mekanisk koblingsanordning:
|
4.4. |
Indehaveren af EU-typegodkendelsen kan ansøge om udvidelse af denne godkendelse med andre koblingsanordningstyper. |
4.5. |
De kompetente myndigheder indrømmer denne udvidelse på følgende betingelser:
|
4.6. |
En typegodkendelsesattest efter modellen i artikel 68, litra c), i forordning (EU) nr. 167/2013, vedlægges EU-typegodkendelsesattesten for hver typegodkendelse eller udvidelse af typegodkendelse, som udstedes eller nægtes udstedt. |
4.7. |
Indgives der ansøgning om EU-standardtypegodkendelse for en traktortype samtidig med ansøgning om EU-komponenttypegodkendelse for en bestemt type koblingsanordning på en traktor, for hvilken der ansøges om EU-standardtypegodkendelse, finder punkt 4.1 og 4.2 ikke anvendelse. |
4.8. |
Mekaniske koblingsanordninger skal være ledsaget af en brugervejledning fra fabrikanten. Vejledningen skal bl.a. omfatte EU-typegodkendelsesnummeret samt D-(kN) eller T-(ton)angivelse afhængig af den prøvning, koblingsanordningen har været underkastet. |
5. Mærkning
5.1. |
Enhver mekanisk koblingsanordning, der svarer til den type, for hvilken der er meddelt EU-typegodkendelse, skal være forsynet med følgende mærkning:
|
6. I stedet for at opfylde kravene i dette bilag, kan fabrikanten vælge at præsentere en komponenttypegodkendelse af en mekanisk anordning, der ydes i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 55, som der henvises til i bilag I.
7. I tilfælde af køretøjer, der er udstyret med styr, kan fabrikanten vælge at anvende enten forskrifterne i punkt 2 til 6 eller kravene i de relevante bestemmelser i bilag II(C)(4) til forordning (EU) nr. 168/2013.
Tillæg 1
Mekaniske koblingstyper på traktorer
»Mekanisk påhængskobling med gaffel«: Se figur 1 og 2.
»Ikke-drejelig mekanisk påhængskobling med gaffel«: Se figur 1d.
»Trækkrog«: Se figur 1 – »Hitch-hook dimensions« i ISO 6489-1:2001.
»Svingbar trækstang«: Se figur 3.
»Mekanisk kobling med kugle«: Se figur 4.
»Påhængskobling med svingtap (piton)«: Se figur 5.
Den svingbare trækstangs dimensioner skal være i overensstemmelse med følgende kategorier i ISO 6489-3:2004:
Kategori 0: (pol nr. 18), kompatibel med ISO 5692-3, udformning W (22 mm indvendig diameter).
Kategori 1: (pol nr. 30), kompatibel med ISO 5692-3, udformning X (35 mm trækøje), ISO 5692-2:2002 (40 mm indvendig diameter), ISO 8755:2001 (40 mm indvendig diameter).
Kategori 2: (pol nr. 30), kompatibel med ISO 5692-3, udformning X (35 mm trækøje), ISO 5692-2:2002 (40 mm indvendig diameter), ISO 8755:2001 (40 mm indvendig diameter).
Kategori 3: (pol nr. 38), kompatibel med ISO 5692-1:2004 (50 mm trækøje), ISO 5692-3:2011, udformning Y (50 mm indvendig diameter), ISO 20019:2001.
Kategori 4: (pol nr. 50), kompatibel med ISO 5692-3:2011, udformning Z (68 mm indvendig diameter).
Mekaniske koblingstyper på påhængskøretøjer
Trækøje (Hitch rings) i henhold til ISO 5692-1:2004 (50 mm indvendig diameter, 30 mm trækøjediameter).
Trækøje (Hitch rings) i henhold til ISO 20019:2001 (50 mm indvendig diameter, 30-41 mm trækøjediameter).
»Drejeligt trækøje (swivel Hitch rings)« i henhold til ISO 5692-3:2011.
»Koblingsring« i henhold til ISO 5692-2:2002 (40 mm indvendig diameter).
»Trækstangsøje« i henhold til ISO 8755:2001 (40 mm indvendig diameter).
»Trækstangsøje« i henhold til ISO 1102:2001 (50 mm indvendig diameter).
»Koblingsanordning« i henhold til ISO 24347:2005 (80 mm kuglediameter).
Tegninger af mekaniske koblingsanordningers komponenter
Figur 1a
Ikke-automatisk koblingsanordning med glat låsebolt
Figur 1b
Automatisk koblingsanordning med glat låsebolt
Figur 1c
Automatisk koblingsanordning med indskåret låsebolt
Fig. 1d
Ikke-drejelig påhængskobling med gaffel (svarende til ISO 6489-5:2011)
|
|
Tabel 1
Former og dimensioner for påhængskobling med gaffel for tilkobling af påhængskøretøj eller redskab
Lodret belastning S kg |
D-værdi D kN |
Udformning |
Dimension mm |
||
D ± 0,5 |
a min. |
b min. |
|||
≤ 1 000 |
≤ 35 |
w |
18 |
50 |
40 |
≤ 2 000 |
≤ 90 |
x |
28 |
70 |
55 |
≤ 3 000 |
≤ 120 |
y |
43 |
100 |
80 |
≤ 3 000 |
≤ 120 |
z |
50 |
110 |
95 |
Figur 2
Ikke-automatisk koblingsanordning svarende til ISO 6489, del 2, fra juli 2002
|
|
|
Figur 3
Eksempel på svingbar trækstang svarende til ISO 6489, del 3, fra juli 2004
Figur 4
Påhængskobling med kugle (svarende til ISO 24347: 2005)
|
|
|
|
Figur 5
Påhængskobling med bolt (svarende til ISO 6489-4: 2004)
|
|
|
|
|
|
Tabel 2
Koblingsanordning på traktoren |
Koblingsanordning på påhængskøretøjet |
Svarende til ISO 6489-1:2001 (med krog) |
Svarende til ISO 5692-1:2004 (trækøje, 50 mm indvendig diameter, 30 mm trækøjediameter) eller til ISO 20019:2001 (trækøje, 50 mm indvendig diameter, 30-41 mm trækøjediameter) eller til ISO 5692-2011:3 (drejeligt trækøje, kun kompatibel med udformning Y, 50 mm indvendig diameter) |
Svarende til ISO 6489-5:2011 (ikke drejelig påhængskobling med gaffel) |
Svarende til ISO 5692-3:2011 (drejeligt trækøje) |
Svarende til ISO 6489-2: 2002 (med gaffel) |
Svarende til ISO 5692-2:2002 (koblingsring, 40 mm holder) eller til ISO 8755:2001 (40 mm trækstangsøje) eller til ISO 1102:2001 (50 mm trækstangsøje, kun kompatibel med ISO 6489-2:2002, udformning A – ikke-automatisk) |
Svarende til ISO 6489-3:2004 (trækstang) |
Koblingstype, der er nævnt i denne kolonne, som passer til trækstangsdimensionerne for den traktor, der er nævnt i dette tillæg, eller svarende til Sa-køretøjers trækøjer og fastgørelse på traktorers trækstænger i henhold til ISO 21244:2008. |
Svarende til ISO 24347:2005 (med kugle) |
Svarende til ISO 24347:2005 (80 mm kuglediameter) |
Svarende til ISO 6489-4:2004 (piton) |
Svarende til ISO 5692-1:2004 (trækøje, 50 mm indvendig diameter, 30 mm trækøjediameter) eller til ISO 5692-3:2011 (drejeligt trækøje, kun kompatibel med udformning Y, 50 mm indvendig diameter) |
Tillæg 2
Metode til dynamisk prøvning af mekanisk kobling
1. Prøvningsmetode
Den mekaniske koblings styrke skal påvises ved vekslende belastninger på et prøvningsanlæg.
I det følgende er beskrevet den metode til udmattelsesprøvning, der skal anvendes på den samlede mekaniske koblingsanordning, dvs. at den mekaniske forbindelse, der er udstyret med alle de dele, som er nødvendige til fastgørelsen, monteres og prøves på et prøvningsanlæg.
Vekselbelastningerne påføres så vidt muligt i sinusform (med vekslende og/eller voksende belastning) med en belastningscyklus, der afhænger af materialet. Der må ikke herved fremkomme overfladerevner eller brud.
2. Prøvningskriterier
Grundlaget for belastningsantagelsen udgøres af den vandrette kraftkomposant i køretøjets længdeakse og den lodrette kraftkomposant.
Vandrette kraftkomposanter på tværs af køretøjets længdeakse samt momenter lades ude af betragtning, så længe de er af underordnet betydning.
De vandrette kraftkomposanter i køretøjets længdeakse udtrykkes i en beregnet referencekraft, D-værdien.
For den mekaniske forbindelse gælder:
hvor
MT |
= |
traktorens teknisk tilladte totalmasse |
MR |
= |
påhængskøretøjets teknisk tilladte totalmasse |
g |
= |
9,81 m/s2. |
Den lodrette kraftkomposant vinkelret på kørebanen udtrykkes som den statiske belastning S.
De teknisk tilladte belastninger angives af fabrikanten.
3. Krav til prøvningsmetoder
3.1. Generelle krav
Prøvningskraften skal ved hjælp af et tilhørende standardtrækøje påføres den mekaniske koblingsanordning, der skal prøves, fra en vinkel, der dannes af forholdet mellem den lodrette prøvningskraft Fv og den vandrette prøvningskraft Fh, og som i medianlængdeplanet går i nedadgående retning fra for mod bag.
Prøvningskraften påføres det normale berøringspunkt mellem den mekaniske koblingsanordning og trækøjet.
Der skal være så lidt slør som muligt mellem koblingsanordningen og trækøjet.
I princippet påføres prøvningskraften vekslende omkring nulpunktet. Ved vekslende prøvningskraft er middelbelastningen lig nul.
Hvis det på grund af koblingsanordningens konstruktion (f.eks. for meget slør i trækkrog) ikke er muligt at foretage prøvningen med vekslende prøvningskraft, kan prøvningskraften også påføres med voksende belastning i træk- eller trykretning, afhængigt af hvad der giver den største belastning.
Ved prøvning med voksende belastning er prøvningsbelastningen lig den højeste belastning; den laveste belastning kan andrage indtil 5 % af den højeste belastning.
Ved prøvning med vekslende belastning skal man ved hensigtsmæssig opbygning af prøvningsenheden og valg af kraftpåføringsanordningen sørge for, at der ud over den beregnede prøvningskraft ikke påføres yderligere momenter eller kræfter, som forløber lodret i forhold til prøvningskraften; vinkelfejlen for kraftretningen ved prøvning med vekslende belastning bør ikke være større end ± 1,5°; ved prøvning med voksende belastning skal vinklen indstilles til højeste belastning.
Prøvningsfrekvensen må ikke være over 30 Hz.
For komponenter af stål eller stålstøbegods er belastningscyklussen . Den efterfølgende prøvning for revner sker ved hjælp af farveindtrængningsmetoden eller en tilsvarende metode.
Hvis der i koblingsdelene er indbygget fjedre og/eller støddæmpere, afmonteres de ikke under prøvningen, men kan udskiftes, hvis de ved prøvningen udsættes for en for normal drift usædvanlig belastning (f.eks. varmepåvirkning) og beskadiges. Det beskrives i afprøvningsrapporten, hvorledes de reagerede før, under og efter prøvningen.
3.2. Prøvningskræfter
Prøvningskraften består geometrisk set af følgende vandrette og lodrette prøvningskomposanter:
hvor:
Fh= (kN) ved vekslende belastning
eller
Fh= (kN) ved voksende belastning (træk eller tryk)
Fv= (værdien udtrykt i kN)
S= statisk trækstangsbelastning (belastning på kørebanen, udtrykt i kg).
Tillæg 3
Metode til statisk prøvning af mekanisk kobling
1. Prøvningsspecifikationer
1.1. Generelt
1.1.1. |
Med hensyn til den mekaniske kobling foretages der, efter kontrol af de almindelige specifikationer, statiske prøvninger efter forskrifterne i punkt 1.2, 1.3 og 1.4. |
1.2. Forberedelse af prøvningerne
Prøvningerne skal foretages på en dertil indrettet maskine og med den mekaniske kobling og det eventuelle forbindelsesstel på traktorchassiset fastgjort til en stiv struktur med samme elementer som dem, der anvendes ved montering af den mekaniske kobling på traktoren.
1.3. Prøvningsinstrumenter
Instrumenterne til registrering af anvendte belastninger og forskydninger skal have følgende grad af nøjagtighed:
— |
anvendte belastninger ± 50 daN |
— |
forskydninger ± 0,01 mm. |
1.4. Prøvningsmetode
1.4.1. |
Koblingsanordningen skal i forvejen være underkastet en fortrækbelastning på ikke over 15 % af den trækprøvningsbelastning, der er defineret i punkt 1.4.2. |
1.4.1.1. |
Den i punkt 1.4.1 beskrevne prøvning skal gentages mindst to gange og gennemføres således, at der startes uden belastning, men at belastningen gradvis øges, indtil den i punkt 1.4.1 anførte værdi er nået, hvorpå belastningen gradvis reduceres til 500 daN; forbelastningen skal opretholdes i mindst 60 s. |
1.4.2. |
Registrering af data med henblik på udskrivning af diagrammet over trækbelastning/-deformation eller den grafiske fremstilling af dette diagram, der leveres af den skriveanordning, der er forbundet med den trækkende maskine, skal finde sted på en sådan måde, at der udelukkende anvendes voksende belastninger fra 500 daN gennem koblingsanordningens referencepunkt. Der må ikke forekomme brud ved værdier, der er lig med eller mindre end den trækprøvningsbelastning, der er fastsat til 1,5 gange værdien af påhængskøretøjets teknisk tilladte masse; desuden skal det kontrolleres, at diagrammet over deformationerne under hensyn til belastningerne frembyder et regelmæssigt forløb uden uregelmæssigheder inden for intervallet mellem 500 daN og ⅓ af den maksimale trækbelastning. |
1.4.2.1. |
Registreringen af den blivende deformation skal udskrives i belastningsdeformationsdiagrammet ved en belastning på 500 daN, efter at afprøvningsbelastningen er blevet relateret til denne værdi. |
1.4.2.2. |
Værdien af den konstaterede blivende deformation må ikke overstige 25 % af den maksimale elastiske deformation, der er påvist. |
1.5. Før den i punkt 1.4.2 omhandlede prøvning skal der foretages en prøvning, der består i en lodret belastning på 3 gange den tilladte maksimale lodrette belastning, der er opgivet af fabrikanten (i daN, svarende til ), idet belastningen på koblingens referencepunkt gradvis øges, startende med en belastning på 500 daN.
Under prøvningen må deformationen af koblingsanordningen ikke overstige 10 % af den maksimale elastiske deformation, der er konstateret.
Kontrollen finder sted, efter at den lodrette belastning (i daN, svarende til ) er fjernet, og efter at den indledende belastning på 500 daN er genetableret.