18.8.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/70

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker. Strategien fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 14. juli 2015 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2). Disse udgør tilsammen de »integrerede retningslinjer«, som medlemsstaterne blev opfordret til at tage i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 8. juli 2014 vedtog Rådet en henstilling (3) om Litauens nationale reformprogram for 2014 og afgav sin udtalelse om Litauens opdaterede konvergensprogram for 2014.

(4)

Den 28. november 2014 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester om samordning af de økonomiske politikker for 2015. Samme dag vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (4) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Litauen ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(5)

Den 18. december 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne om at stimulere investeringer, intensivere strukturreformer og forfølge en ansvarlig vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

(6)

Den 26. februar 2015 offentliggjorde Kommissionen sin landerapport om Litauen for 2015. Den analyserede Litauens fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget den 8. juli 2014.

(7)

Den 13. april 2015 afleverede Litauen sit nationale reformprogram for 2015 og den 30. april 2015 sit stabilitetsprogram for 2015. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)

Litauen er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2015 har Litauen anmodet om at gøre brug af klausulen om pensionsreform. Litauen anslår budgetomkostningerne ved pensionsreformen til 0,1 % af BNP i 2016. Med forbehold af Eurostats bekræftelse af, at pensionsreformen opfylder de nødvendige betingelser, og under hensyntagen til at der bevares en passende sikkerhedsmargen med hensyn til referenceværdien for underskud, er Rådet af den opfattelse, at Litauen i 2016 vil kunne være berettiget til den anmodede midlertidige afvigelse fra den påkrævede tilpasningskurs i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I sit stabilitetsprogram forventer regeringen at opnå et samlet underskud på 1,2 % af BNP i 2015 og vende det til et overskud på 0,7 % af BNP i 2018. Regeringen agter at fastholde den mellemfristede budgetmålsætning, dvs. et strukturelt underskud på 1 % af BNP, i hele programperioden. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at toppe på 42,2 % af BNP i 2015 og falde til 32,9 % af BNP i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. Men foranstaltningerne til at støtte det planlagte mål for underskuddet fra 2016 og frem er ikke tilstrækkeligt specificerede. Ifølge Kommissionens forårsprognose fra 2015 er der risiko for en vis afvigelse fra den nødvendige tilpasning hen imod den mellemfristede målsætning i 2015, idet nettoudgifterne overskrider benchmarket med 0,3 % af BNP. For perioden 2015-2016 vil både den strukturelle saldo og væksten i udgifterne afvige markant fra den påkrævede tilpasningskurs, og der er dermed risiko for en betydelig afvigelse i 2016. Derfor bliver der behov for yderligere foranstaltninger i begge år. På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose fra 2015 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Litauen ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Trods nylige fremskridt bør de nuværende budgetrammer desuden forbedres yderligere ved at styrke deres bindende karakter og sikre fuld overensstemmelse med EU's finanspolitiske bestemmelser. Litauens skatteindtægter afhænger i høj grad af indirekte beskatning og beskatning af arbejdskraft, mens indtægterne fra miljø- og formuebeskatning fortsat er meget lave. Litauen står fortsat over for udfordringer med hensyn til overholdelsen af skattereglerne, især i forbindelse med moms.

(9)

Litauen kan forvente et betydeligt fald i den erhvervsaktive del af befolkningen som følge af demografiske forandringer, migration og et dårligt fungerende sundhedssystem. Der er fortsat et lavt niveau af deltagelse i livslang læring, og det er ikke befordrende for at styrke den menneskelige kapital, forbedre beskæftigelsesegnetheden og øge produktiviteten. Skolerne har flere elever med ringe grundlæggende færdigheder end gennemsnittet, hvilket tyder på, at der er behov for at modernisere læreruddannelsen og fremme løbende videreuddannelse. Uddannelsesudbuddet er ikke altid relevant for arbejdsmarkedet. Andelen af studerende, der følger erhvervsuddannelsesprogrammer på sekundærtrinnet, er lav. Litauen har taget skridt til at forbedre og fremme lærlingeuddannelse og arbejdsbaseret læring, men antallet og kvaliteten af sådanne programmer er stadig ikke tilstrækkelig. Antallet af hospitalssenge pr. indbygger er fortsat højt sammenlignet med resten af Unionen, hvilke tyder på, at der er ubalance i udbuddet af sundhedsydelser. Samtidig ligger de samlede offentlige investeringer i sundhedssektoren stadig lavt. Der berettes om høj forekomst af uformel betaling for sundhedsydelser, og det viser sammen med bekymringer over korruption ved offentlige indkøb af medicinske artikler, at der er behov for at forbedre forvaltningen af sundhedssystemet.

(10)

De pensionsreformforanstaltninger, der er blevet vedtaget, er ikke tilstrækkelige til at løse problemet med pensionssystemets bæredygtighed på mellemlang sigt. Den lovbestemte pensionsalder øges gradvist frem til 2026, men pensionssystemet tager ikke hensyn til indikatorer for den forventede levetid. Reglerne for indeksering af pensioner er endvidere uklare. Lav deltagelse i frivillige pensionsopsparingsordninger og fraværet af arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger skaber risici for pensionernes tilstrækkelighed i fremtiden. Regeringen vil gennemføre en omfattende reform af pensionssystemet som led i en bredere »ny social model«. Denne strategi er imidlertid endnu ikke klar og vedtaget, og samrådet med arbejdsmarkedets parter skal først afsluttes. Litauen har indført finansielle støtteforanstaltninger for ældre og finansielle incitamenter til beskæftigelse af ældre arbejdstagere. Der mangler dog fortsat en samlet strategi for aktiv aldring.

(11)

Over 30 % af Litauens befolkning er truet af fattigdom eller social udstødelse. Reformen af kontanthjælp kombineret med en forbedret økonomisk situation har ført til et betydeligt fald i udgifterne til samt i antallet af modtagere af sociale ydelser. Der findes imidlertid stadig kun begrænsede aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger og andre tilbud til bistandsmodtagere.

(12)

Litauen har gjort betydelige fremskridt med at reformere statsejede virksomheder og har vedtaget lovgivning med henblik på at sikre, at reformerne har en varig virkning. Regeringen har gennemført adskillelsen af kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter, som nu angives i årsberetninger. De resterende statsejede selskaber skal udpege uafhængige bestyrelsesmedlemmer inden udgangen af september 2015.

(13)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Litauens økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2015. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, som Litauen har truffet som opfølgning på de henstillinger, der blev rettet til landet de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Litauen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Unionen ved på EU-plan at give input til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1 til 3 nedenfor.

(14)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet, og Rådets udtalelse (5) er især afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet vedtaget særlige henstillinger rettet til medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Litauen også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Undgå afvigelse fra den mellemfristede målsætning i 2015 og sikre, at afvigelsen i 2016 er begrænset til, hvad der er godkendt i forbindelse med den systemiske pensionsreform. Udvide skattegrundlaget og forbedre overholdelsen af skattereglerne.

2.

Tage hånd om de udfordringer, der er forbundet med faldet i den erhvervsaktive del af befolkningen, ved at gøre uddannelserne mere arbejdsmarkedsrelevante, sikre større opnåelse af grundlæggende færdigheder og forbedre sundhedssystemet; mindske beskatningen af lavtlønnet indkomst ved at flytte skattebyrden over på andre kilder, som i mindre grad hæmmer væksten.

3.

Vedtage en omfattende reform af pensionssystemet, der også tager fat om udfordringen i forbindelse med pensionernes tilstrækkelighed. Forbedre arbejdsløshedsydelsernes og kontanthjælpens dækning og tilstrækkelighed samt forbedre beskæftigelsesegnetheden for arbejdssøgende.