Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D2301

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2301 af 8. december 2015 om ændring af Kommissionens beslutning 93/195/EØF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel til Mexico og USA og om ændring af bilag I til beslutning 2004/211/EF for så vidt angår oplysninger om Mexico i listen over tredjelande og dele deraf, hvorfra import til Unionen af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien tillades (meddelt under nummer C(2015) 8556) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 324 af 10.12.2015, p. 38–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018R0659

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2015/2301/oj

    10.12.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 324/38


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/2301

    af 8. december 2015

    om ændring af Kommissionens beslutning 93/195/EØF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel til Mexico og USA og om ændring af bilag I til beslutning 2004/211/EF for så vidt angår oplysninger om Mexico i listen over tredjelande og dele deraf, hvorfra import til Unionen af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien tillades

    (meddelt under nummer C(2015) 8556)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 3, litra a),

    under henvisning til Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (2), særlig artikel 12, stk. 1 og 4, og artikel 19, hovedet, litra a) og b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I direktiv 2009/156/EF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import til Unionen af levende dyr af hestefamilien. I henhold til nævnte direktivs artikel 13, stk. 1, litra b), er en af betingelserne for tilladelse af import til Unionen af levende dyr af hestefamilien, at tredjelandet i to år har været fri for venezuelansk hesteencephalomyelitis.

    (2)

    Kommissionens beslutning 93/195/EØF (3) fastsætter standardsundhedscertifikater for genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel. Standardsundhedscertifikatet i bilag II til nævnte beslutning foreskriver bl.a., at en hest, som er registreret og har været midlertidigt udført i en periode på højst 30 dage, kun må have opholdt sig i det tredjeland, hvorfra den er godkendt til genindførsel til Unionen, eller i et tredjeland, som er opført i samme sundhedskategori, jf. bilag I til samme beslutning, siden dens udførsel fra Unionen.

    (3)

    Ved Kommissionens beslutning 2004/211/EF (4) er der fastsat en liste over tredjelande, eller dele heraf, hvis der anvendes områdeopdeling, hvorfra medlemsstaterne skal tillade import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner af dyr af hestefamilien, samt de øvrige importbetingelser (i det følgende benævnt »listen«), jf. bilag I til beslutningen. Mexico er medtaget på listen og opført i sundhedskategori D, mens USA er opført i sundhedskategori C.

    (4)

    Det fremgår også af listen, at midlertidig indførsel af registrerede heste, genindførsel efter midlertidig udførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, indførsel af registrerede hovdyr og hovdyr til opdræt og som brugsdyr og indførsel af sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien fra Mexico i øjeblikket ikke er tilladt, mens sådanne flytninger af registrerede heste er tilladt fra USA.

    (5)

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/86/EU (5) blev vedtaget med henblik på Théâtre équestre Zingaros forestående kulturelle arrangement i Mexico City i 2014. Ved gennemførelsesafgørelse 2014/86/EU blev artikel 1 i beslutning 93/195/EØF ændret for at tillade genindførsel til Unionen af registrerede heste, efter midlertidig udførsel med det formål at deltage i nævnte arrangement, forudsat at de registrerede heste opfyldte betingelserne i et sundhedscertifikat, som blev udfærdiget i overensstemmelse med standardsundhedscertifikatet i bilag X til beslutningen. Ved gennemførelsesafgørelse 2014/86/EU blev beslutning 93/195/EØF også ændret med henblik på at indsætte et nyt bilag X, som indeholdt nævnte standardsundhedscertifikat.

    (6)

    Endvidere blev beslutning 2004/211/EF ændret ved gennemførelsesafgørelse 2014/86/EU, så listen tillader genindførsel fra hovedstadsområdet Mexico City indtil den 15. april 2014 af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel.

    (7)

    LG Global Champions Tour-ridekonkurrencerne finder sted i Det Internationale Rideforbunds regi i Miami i USA den 7.-9. april 2016 og i hovedstadsområdet Mexico City i Mexico den 15.-17. april 2016.

    (8)

    Begge nævnte LG Global Champions Tour-konkurrencer i USA og hovedstadsområdet Mexico City finder sted under officielt veterinært tilsyn. I betragtning af den høje grad af tilsyn er det muligt at fastsætte specifikke dyresundheds- og certifikatudstedelsesbetingelser for genindførsel af disse heste efter en midlertidig udførsel på under 30 dage med henblik på at deltage i LG Global Champions Tour-ridekonkurrencerne i Miami og efterfølgende i Mexico City.

    (9)

    Beslutning 93/195/EØF bør ændres for at tillade genindførsel til Unionen indtil den 30. april 2016 af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer efter midlertidig udførsel med det formål at deltage i LG Global Champion Tour i Miami og i Mexico City og for at fastlægge et standardsundhedscertifikat, der omfatter disse registrerede heste. Samtidig bør de forældede bestemmelser i beslutning 93/195/EØF som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2014/86/EU udgå.

    (10)

    Beslutning 93/195/EØF bør derfor ændres.

    (11)

    Da hovedstadsområdet Mexico City er en region, der ligger højt med en nedsat risiko for vektorbåren overførsel af vesikulær stomatitis eller visse subtyper af venezuelansk hesteencephalomyelitis, bør genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel i en periode på under 30 dage til hovedstadsområdet Mexico City, en region der i to år har været fri for venezuelansk hesteencephalomyelitis, tillades. Oplysningerne om Mexico i listen bør derfor ændres for at tillade genindførsel til Unionen fra hovedstadsområdet Mexico City fra den 30. marts 2016 til den 30. april 2016 af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel.

    (12)

    Oplysningerne om det pågældende tredjeland i bilag I til beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres.

    (13)

    Beslutning 2004/211/EF bør derfor ændres.

    (14)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I beslutning 93/195/EØF foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 1, sidste led, affattes således:

    »—

    som har deltaget i LG Global Champions Tour-ridekonkurrencerne i Miami, USA og Mexico City, Mexico, og som opfylder betingelserne i det sundhedscertifikat, der er udfærdiget i overensstemmelse med standardsundhedscertifikatet i bilag X til denne beslutning, under forudsætning af at genindførslen ikke finder sted senere end den 30. april 2016.«

    2)

    Bilag X erstattes af teksten i bilag I til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Bilag I til beslutning 2004/211/EF ændres som angivet i bilag II til nærværende afgørelse.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2015.

    På Kommissionens vegne

    Vytenis ANDRIUKAITIS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

    (2)  EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1.

    (3)  Kommissionens beslutning 93/195/EØF af 2. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel (EFT L 86 af 6.4.1993, s. 1).

    (4)  Kommissionens beslutning 2004/211/EF af 6. januar 2004 om listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, og om ændring af beslutning 93/195/EØF og 94/63/EF (EUT L 73 af 11.3.2004, s. 1).

    (5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/86/EU af 13. februar 2014 om ændring af Kommissionens beslutning 93/195/EØF for så vidt angår dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved genindførsel af heste, der er registreret med henblik på væddeløb, konkurrencer og kulturelle arrangementer, efter midlertidig udførsel til Mexico og om ændring af bilag I til beslutning 2004/211/EF for så vidt angår oplysninger om Mexico i listen over tredjelande og dele deraf, hvorfra import til Unionen af levende dyr af hestefamilien samt sæd, æg og embryoner fra dyr af hestefamilien tillades (EUT L 45 af 15.2.2014, s. 24).


    BILAG I

    »

    BILAG X

    Image

    Image

    Image

    «

    BILAG II

    I bilag I til beslutning 2004/211/EF affattes oplysningerne vedrørende Mexico således:

    »MX

    Mexico

    MX-0

    Hele landet

    D

     

    MX-1

    Hovedstadsområdet Mexico City

    D

    X

    Gyldig fra den 30. marts til den 30. april 2016«


    Top