28.8.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 257/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 909/2014

af 23. juli 2014

om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af forslaget til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Værdipapircentraler (CSD'er) bidrager sammen med centrale modparter (CCP'er) i stort omfang til at opretholde efterhandelsinfrastrukturer, som beskytter de finansielle markeder og giver markedsdeltagerne tillid til, at værdipapirtransaktioner gennemføres korrekt og rettidigt, også i perioder med ekstremt stress.

(2)

Da værdipapirafviklingssystemerne, der drives af CSD'er, befinder sig i en nøgleposition i afviklingen, har de systemisk betydning for værdipapirmarkedernes funktionsmåde. Eftersom de spiller en vigtig rolle i værdipapirdeponeringssystemerne, hvorigennem deres deltagere indberetter oplysninger om investorernes værdipapirbeholdninger, fungerer CSD'ernes værdipapirafviklingssystemer også som et vigtigt redskab til at kontrollere en udstedelses integritet, hvilket hindrer uretmæssig oprettelse eller reducering af udstedte værdipapirer, og dermed bidrager de i stor udstrækning til at bevare investortilliden. Endvidere spiller de af CSD'erne drevne værdipapirafviklingssystemer en stor rolle ved at stille sikkerhed for pengepolitiske operationer og ved at stille sikkerhed mellem kreditinstitutter og er derfor betydningsfulde aktører i processen for sikkerhedsstillelse.

(3)

Selv om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (4) reducerer de forstyrrelser i et værdipapirafviklingssystem, som insolvensbehandlinger mod en deltager i et sådant system medfører, er det nødvendigt at fokusere på andre risici for værdipapirafviklingssystemer samt risikoen for insolvens eller forstyrrelser i den måde, hvorpå CSD'er, der driver værdipapirafviklingssystemer, fungerer. Visse CSD'er er udsat for yderligere kredit- og likviditetsrisici, som skyldes, at de leverer banktjenesteydelser i tilknytning til afviklingen.

(4)

Det stigende antal grænseoverskridende afviklinger, der følger af linkaftalerne mellem CSD'er, rejser på baggrund af de manglende fælles tilsynsregler spørgsmålet om CSD'ers modstandskraft, når de importerer de risici, som andre medlemsstaters CSD'er bliver udsat for. Hertil kommer, at markedsdrevne ændringer i retning af et mere integreret marked for CSD-tjenesteydelser trods stigningen i de grænseoverskridende afviklinger har vist sig at være meget langsom. Et åbent indre marked for værdipapirafvikling bør give enhver investor i Unionen mulighed for at investere i alle EU-værdipapirer med samme lethed og ved anvendelse af samme processer som for indenlandske værdipapirer. Afviklingsmarkederne i Unionen er imidlertid stadig opsplittede på tværs af nationale grænser, og de grænseoverskridende afviklinger er stadig mere bekostelige som følge af de forskellige nationale regler, der regulerer afviklingen og CSD'ernes aktiviteter, og den begrænsede konkurrence mellem CSD'erne. Denne opsplitning skaber hindringer og medfører yderligere risici og omkostninger for den grænseoverskridende afvikling. På grund af CSD'ernes systemiske relevans bør konkurrencen mellem dem fremmes for at give markedsdeltagerne mulighed for at vælge udbyder og mindske deres afhængighed af bestemte infrastrukturudbydere. I fraværet af identiske forpligtelser for markedsaktørerne og fælles tilsynsstandarder for CSD'er vil de uensartede foranstaltninger, der kan forventes truffet på nationalt plan, få en direkte negativ indflydelse på sikkerheden, effektiviteten og konkurrencen på Unionens afviklingsmarkeder. Det er nødvendigt at fjerne sådanne store hindringer for et velfungerende indre marked og undgå konkurrenceforvridninger samt at træffe foranstaltninger til at undgå, at sådanne hindringer og forvridninger opstår i fremtiden. Oprettelsen af et integreret marked for værdipapirafvikling uden skelnen mellem nationale og grænseoverskridende værdipapirtransaktioner er en forudsætning for, at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt. Retsgrundlaget for denne forordning bør derfor være artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i henhold til Den Europæiske Unions Domstols praksis.

(5)

Det er nødvendigt ved en forordning at indføre ensartede forpligtelser for markedsdeltagere vedrørende visse aspekter af afviklingsprocessen og -disciplinen og fastlægge en række fælles krav for CSD'er, der driver værdipapirafviklingssystemer. De umiddelbart gældende bestemmelser i en forordning bør sikre, at alle markedsaktører og CSD'er er underkastet identiske umiddelbart gældende forpligtelser, standarder og regler. En forordning bør øge sikkerheden og effektiviteten i afviklinger i Unionen, da en forordning forhindrer indførelse af uensartede nationale regler som følge af gennemførelsen af et direktiv. En forordning bør mindske den regelkompleksitet for markedsaktører og CSD'er, der følger af forskellige nationale regler, og bør give CSD'er mulighed for at levere grænseoverskridende tjenesteydelser uden at skulle rette sig efter forskellige nationale bestemmelser om CSD'er, f.eks. tilladelse, tilsyn, organisation og risici. En forordning med identiske krav til CSD'er bør også medvirke til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(6)

Den 20. oktober 2010 opfordrede Rådet for Finansiel Stabilitet til en styrkelse af kernemarkedsinfrastrukturerne og efterlyste revision og forbedring af de eksisterende standarder. I april 2012 vedtog Den Internationale Betalingsbanks (BIS) udvalg om betalings- og clearingssystemer (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) globale standarder for finansielle markedsinfrastrukturer. Disse standarder har erstattet BIS-anbefalingerne fra 2001, som af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg blev tilpasset på europæisk plan i 2009 via ikkebindende retningslinjer. I kraft af de finansielle markeders globale karakter og CSD'ernes systemiske betydning er det nødvendigt at sikre international konvergens i de tilsynsmæssige krav, de er underlagt. Denne forordning bør følge de eksisterende principper vedrørende finansielle markedsinfrastrukturer, der er udarbejdet af CPSS-IOSCO. Når Kommissionen og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5) (ESMA), i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB, udarbejder eller planlægger at revidere de reguleringsmæssige tekniske og gennemførelsesmæssige standarder og de retningslinjer og anbefalinger, som er omhandlet i denne forordning, bør de sikre overensstemmelse med de eksisterende standarder og videreudviklingen af dem.

(7)	Rådet understregede i sine konklusioner af 2. december 2008 nødvendigheden af at forbedre sikkerheden og soliditeten i værdipapirafviklingssystemerne og sætte ind over for de juridiske hindringer for efterhandelen i Unionen.

(8)

En af ESCB's centrale opgaver er at forbedre betalingssystemernes virkemåde. I denne forbindelse fører medlemmerne af ESCB tilsyn og sikrer derved effektive og solide clearing- og betalingssystemer. Medlemmerne af ESCB fungerer ofte som afregningsfirmaer for kontantdelen af værdipapirtransaktioner. De er også vigtige kunder hos CSD'er, som ofte står for sikkerhedsstillelsen i pengepolitiske operationer. Medlemmerne af ESCB bør i stort omfang medvirke, idet de bør høres i forbindelse med tilladelse til og tilsyn med CSD'er, anerkendelse af tredjelandes CSD'er og godkendelse af visse CSD-links. For at undgå, at der opstår parallelle regelsæt, bør de også i stort omfang medvirke, idet de høres ved fastsættelse af reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder og ved fastlæggelse af retningslinjer og anbefalinger, selv om det primære ansvar for at fastsætte disse tekniske standarder, retningslinjer og anbefalinger bør påhvile Kommissionen og ESMA som fastsat i denne forordning. Denne forordning berører ikke det ansvar, som påhviler Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker, for at sikre effektive og solide clearing- og betalingssystemer inden for Unionen og i forhold til andre lande. Denne forordning bør ikke forhindre ESCB-medlemmers adgang til oplysninger, der er relevante for udførelsen af deres opgaver, herunder deres tilsyn med CSD'er og andre finansielle markedsinfrastrukturer.

(9)

Medlemmerne af ESCB, andre organer, der udøver lignende funktioner i visse medlemsstater eller andre offentlige organer, som har ansvaret for eller intervenerer i forvaltningen af den offentlige gæld i Unionen, kan selv levere en række tjenesteydelser, f.eks. drift af et værdipapirafviklingssystem, der kan kvalificere dem som CSD'er. Sådanne enheder bør, når de handler som CSD'er uden at oprette en separat enhed, undtages fra kravene om tilladelse og tilsyn, visse organisatoriske krav og visse kapitalkrav og visse krav til investeringspolitik, men bør være underlagt de øvrige tilsynsmæssige krav vedrørende CSD'er. Når sådanne enheder fra en medlemsstat handler som CSD'er, bør de ikke levere deres tjenesteydelser i andre medlemsstater. Da medlemmer af ESCB fungerer som afregningsfirmaer ved afviklinger, bør de også undtages fra kravene i denne forordnings afsnit IV.

(10)

Denne forordning bør finde anvendelse på afviklingen af transaktioner i alle finansielle instrumenter og CSD-aktiviteter, medmindre andet er fastsat. Denne forordning bør ikke berøre anden EU-lovgivning vedrørende specifikke finansielle instrumenter som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (6) og foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med nævnte direktiv.

(11)

Registreringen af værdipapirer i elektronisk form er et vigtigt skridt i retning af at effektivisere afviklingen og sikre integriteten i en værdipapirudstedelse, især på baggrund af stadig mere komplekse opbevarings- og overførselsmetoder. Af sikkerhedsgrunde indfører denne forordning elektronisk registrering af alle værdipapirer, som optages til handel eller handles på markedspladser, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (7) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (8). Denne forordning bør ikke foreskrive en bestemt metode for den første elektroniske registrering, som kan ske i form af immobilisering eller ved dematerialisering direkte ved udstedelsen. Forordningen bør ikke foreskrive en bestemt type institution, som registrerer værdipapirerne elektronisk ved udstedelsen, men bør give mulighed for, at forskellige aktører, herunder registratorer, kan udøve denne funktion. Når transaktioner med sådanne værdipapirer gennemføres på markedspladser, der er reguleret i direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014, eller stilles som sikkerhed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF (9), bør sådanne værdipapirer dog registreres i et elektronisk registreringssystem hos en CSD for bl.a. at sikre, at alle sådanne værdipapirer kan afvikles i et værdipapirafviklingssystem. Immobilisering eller dematerialisering bør ikke medføre tab af rettigheder for indehavere af værdipapirer og bør gennemføres på en måde, der sikrer, at indehavere af værdipapirer kan verificere deres rettigheder.

(12)

For at sikre korrekt afvikling bør deltagere i et værdipapirafviklingssystem, som køber eller sælger visse finansielle instrumenter, bl.a. værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kollektiv investering og emissionskvoter, afvikle deres forpligtelser på den planlagte afviklingsdato.

(13)

Længere afviklingsperioder for transaktioner i værdipapirer skaber usikkerhed og øget risiko for deltagerne i værdipapirafviklingssystemer. Varierende afviklingsperioder fra medlemsstat til medlemsstat vanskeliggør afstemningen og er fejlkilder for udstedere, investorer og mellemled. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en fælles afviklingsperiode, som gør det lettere at identificere den planlagte afviklingsdato og gennemføre foranstaltninger til at forbedre afviklingsdisciplinen. Den planlagte afviklingsdato for transaktioner i værdipapirer, som gennemføres på markedspladser, som er reguleret ved direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014, bør være senest den anden forretningsdag efter handelens indgåelse. For så vidt angår komplekse transaktioner, der er sammensat af flere transaktioner, som f.eks. tilbagekøb af værdipapirer eller aftaler om udlån, bør dette krav finde anvendelse på den første transaktion, der indebærer overførsel af værdipapirer. På grund af deres ikkestandardiserede karakter bør dette krav ikke gælde transaktioner, der forhandles privat af de relevante parter, men som gennemføres på de markedspladser, som reguleres ved direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014, eller transaktioner, som gennemføres bilateralt, men som indberettes til markedspladser, som er reguleret ved direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014. Endvidere bør dette krav ikke gælde for den første transaktion, hvor de pågældende værdipapirer er genstand for første registrering i elektronisk form.

(14)

CSD'er og andre markedsinfrastrukturer bør træffe foranstaltninger til at forebygge og afhjælpe afviklingsfejl. Det er vigtigt, at sådanne regler anvendes på samme måde og direkte i hele Unionen. Navnlig bør det kræves, at CSD'er og andre markedsinfrastrukturer indfører procedurer, der gør det muligt for dem at suspendere deltagere, der systematisk er årsag til afviklingsfejl, og at offentliggøre deres identitet, forudsat at de pågældende deltagere har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger, før afgørelsen træffes.

(15)

En af de mest effektive måder, hvorpå afviklingsfejl kan afhjælpes, er at gøre misligholdende deltagere til genstand for tvangsfuldbyrdelse af den oprindelige aftale. Denne forordning bør indeholde ensartede regler for sanktioner og visse aspekter af dækningskøb for alle værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter for kollektive investeringer og emissionskvoter, som f.eks. tidspunkt og prisfastsættelse. Disse regler bør tilpasses til værdipapirmarkedernes karakteristika, visse markedspladser såsom SMV-vækstmarkeder, som defineret i direktiv/2014/65/EU, og visse komplekse transaktioner, såsom meget kortsigtede tilbagekøb af værdipapirer eller aftaler om udlån, for at undgå at indvirke negativt på værdipapirmarkedernes likviditet og effektivitet. Reglerne om afviklingsdisciplin bør anvendes på en måde, der skaber incitamenter til at afvikle transaktionerne med samtlige relevante finansielle instrumenter senest på den planlagte afviklingsdag.

(16)

Procedurerne og sanktionerne i forbindelse med afviklingsfejl bør stå i et rimeligt forhold til de pågældende afviklingsfejl omfang og alvor og samtidig være dimensioneret på en måde, der bevarer og beskytter de relevante finansielle instrumenters likviditet. Navnlig prisstillelsesaktiviteter spiller en afgørende rolle, fordi de bringer likviditet til markeder i Unionen, særlig til mindre likvide værdipapirer. Foranstaltninger til håndtering og forhindring af afviklingsfejl bør opvejes mod behovet for at opretholde og beskytte likviditeten i disse værdipapirer. Bøder, der pålægges misligholdende deltagere, bør så vidt muligt krediteres ikkemisligholdende kunder som kompensation og bør under ingen omstændigheder blive til en indtægtskilde for CSD'en. CSD'er bør høre de markedsinfrastrukturer, som de tilbyder CSD-tjenesteydelser, om gennemførelsen af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin.

(17)

I de fleste tilfælde bør der igangsættes en dækningskøbsprocedure, såfremt de finansielle instrumenter ikke er leveret senest fire forretningsdage efter den planlagte afviklingsdato. For så vidt angår illikvide finansielle instrumenter er det imidlertid hensigtsmæssigt, at fristen for igangsættelse af dækningskøbsproceduren forlænges til højst syv forretningsdage. Grundlaget for at fastslå, om finansielle instrumenter anses for illikvide, bør fastlægges ved reguleringsmæssige tekniske standarder under hensyntagen til den vurdering, der allerede er foretaget i forordning (EU) nr. 600/2014. Er der foretaget en sådan fastlæggelse, bør fristen for at igangsætte dækningskøbsproceduren kunne forlænges til højst syv forretningsdage.

(18)

Det er hensigtsmæssigt at give SMV-vækstmarkeder fleksibilitet til ikke at anvende dækningskøbsproceduren i op til 15 dage efter, at handelen har fundet sted, for at tage hensyn til disse markeders likviditet og tage højde navnlig for prisstillernes aktivitet i disse mindre likvide markeder. De foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin, der er specifikke for SMV-vækstmarkeder, bør kun finde anvendelse på transaktioner, der gennemføres på disse markeder. Som angivet i arbejdsdokument af 7. december 2011 fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager Kommissionens meddelelse »En handlingsplan om bedre adgang til finansiering for SMV'er«, bør adgang til kapitalmarkeder udvikles som alternativ til banklån til SMV'er, og det er derfor hensigtsmæssigt at skræddersy reglerne, så de tjener SMV-vækstmarkedernes behov bedre.

(19)

En CSD bør have mulighed for at kontrollere gennemførelsen af dækningskøbet med hensyn til flere afviklingsinstrukser, vedrørende de samme finansielle instrumenter og med den samme udløbsdato for forlængelsesperioden med det formål at minimere antallet af dækningskøb i det omfang, dette er foreneligt med kravene i denne forordning.

(20)

Da hovedsigtet med denne forordning er at indføre en række juridiske forpligtelser, som pålægges markedsaktørerne direkte, og som bl.a. består i elektronisk registrering hos en CSD af alle værdipapirer, når disse er handlet på markedspladser reguleret af direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014 eller stillet som sikkerhed i overensstemmelse med direktiv 2002/47/EF, og i afvikling af deres forpligtelser senest den anden forretningsdag efter handelens indgåelse, og da CSD'er er ansvarlige for driften af værdipapirafviklingssystemer og anvendelsen af foranstaltninger til rettidig afvikling i Unionen, er det vigtigt at sikre, at alle CSD'er er sikre og solide og til enhver tid overholder de organisatoriske bestemmelser, regler for god forretningsskik, herunder ved at træffe alle rimelige foranstaltninger til at begrænse omfanget af svig og forsømmelse, og tilsynsmæssige krav, som er fastsat i denne forordning. Ensartede og direkte gældende regler for tilladelse til og løbende tilsyn med CSD'er er derfor en nødvendig følge af og tæt knyttet til de juridiske forpligtelser, som denne forordning pålægger markedsdeltagerne. Det er derfor nødvendigt at inkorporere reglerne om tilladelse til og tilsyn med CSD'er i samme retsakt som de juridiske forpligtelser, der pålægges markedsdeltagerne.

(21)

Da CSD'er bør være underkastet et sæt fælles krav og for at nedbryde de eksisterende hindringer for grænseoverskridende afvikling, bør enhver CSD, der er meddelt tilladelse, frit kunne udbyde sine tjenesteydelser inden for Unionen, herunder ved at oprette en filial. Med henblik på at sikre en passende grad af sikkerhed i leveringen af CSD-tjenesteydelser ved en CSD'er i et værtsland, bør sådanne CSD'er, når hensigten er at levere visse CSD-kerneydelser, som er anført i denne forordning, være omfattet af en særlig procedure fastsat ved denne forordning eller oprette en filial i et værtsland.

(22)

Inden for et EU-afviklingsmarked uden grænser er det nødvendigt at definere den kompetence, der tillægges de forskellige myndigheder, som medvirker ved anvendelsen af denne forordning. Medlemsstaterne bør specifikt udpege de myndigheder, som er kompetente i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, og som bør tillægges de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. En CSD bør meddeles tilladelse og underkastes tilsyn af den kompetente myndighed i CSD'ens hjemland, og denne myndighed bør være i stand til og tillægges beføjelse til at undersøge CSD'ens daglige drift, at foretage regelmæssig kontrol og om nødvendigt tage passende forholdsregler. Den pågældende myndighed bør imidlertid så tidligt som muligt høre og samarbejde med andre relevante myndigheder, hvilket omfatter de myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med de enkelte værdipapirafviklingssystemer, der drives af CSD'en, de centralbanker, der udsteder de mest relevante afregningsvalutaer, og i givet fald de relevante centralbanker, der fungerer som afregningsfirma for de enkelte værdipapirafviklingssystemer, samt i givet fald de kompetente myndigheder for andre enheder i koncernen. Samarbejdet omfatter også udveksling af oplysninger mellem berørte myndigheder og omgående underretning af de involverede myndigheder i krisesituationer, som har indvirkning på likviditeten og stabiliteten i det finansielle system i en af de medlemsstater, hvor CSD'en eller dens deltagere er etableret.

(23)

Såfremt en CSD leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat, skal den kompetente myndighed i værtslandet kunne anmode den kompetente myndighed i hjemlandet om samtlige de for denne relevante oplysninger vedrørende CSD'ens aktiviteter. Disse oplysninger vil navnlig kunne vedrøre tjenesteydelser, der leveres til CSD-brugere, der er etableret i værtslandet, de behandlede instrumenter eller valutaer og kan omfatte oplysninger om en negativ udvikling, resultater af risikovurderinger og afhjælpende foranstaltninger for at muliggøre en effektiv koordinering af tilsynet. Hjemlandets kompetente myndighed bør også have adgang til eventuelle oplysninger, som regelmæssigt indberettes af CSD'en til værtslandets kompetente myndighed.

(24)

Når en CSD leverer tjenesteydelser i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den er etableret, herunder ved at oprette en filial, er den kompetente myndighed på etableringsstedet hovedsagelig ansvarlig for tilsynet med den pågældende CSD. Når en CSD's aktiviteter i værtslandet har fået væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland, bør de kompetente myndigheder og relevante myndigheder i hjemlandet og værtslandet etablere passende samarbejdsordninger for tilsynet med CSD'ens aktiviteter i værtslandet. Den kompetente myndighed i hjemlandet bør også kunne beslutte, at de pågældende samarbejdsordninger kan omfatte multilateralt samarbejde, herunder samarbejde af kollegial art, mellem hjemlandets kompetente myndighed og de kompetente og relevante myndigheder i det berørte værtsland. Disse samarbejdsordninger bør imidlertid ikke betragtes som tilsynskollegier i den i forordning (EU) nr. 1095/2010 anvendte betydning. Der bør ikke direkte eller indirekte diskrimineres mod nogen medlemsstat eller gruppe af medlemsstater som placering for CSD- og afviklingsydelser. Ingen myndighed bør under udførelsen af opgaverne i denne forordning direkte eller indirekte diskriminere mod en virksomhed fra en anden medlemsstat. Med forbehold af denne forordning bør en CSD fra en medlemsstat ikke pålægges begrænsninger med hensyn til eller forhindres i at afvikle finansielle instrumenter i en anden medlemsstats valuta eller et tredjelands valuta.

(25)

Denne forordning bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne i national ret kan stille krav om særlige lovgivningsmæssige rammebetingelser for så vidt angår det daglige samarbejde på nationalt plan mellem den kompetente myndighed for CSD'en og relevante myndigheder. Disse nationale lovgivningsmæssige rammebetingelser bør være i overensstemmelse med de retningslinjer for tilsynspraksis og samarbejde mellem myndigheder, som ESMA kan udstede i henhold til denne forordning.

(26)

Enhver juridisk person, som falder inden for definitionen af en CSD, skal være meddelt tilladelse af de kompetente nationale myndigheder, før den påbegynder sin virksomhed. Da der findes forskellige forretningsmodeller, bør en CSD defineres ud fra visse kerneydelser, der består i afvikling, som forudsætter drift af et værdipapirafviklingssystem, registreringsydelser og central forvaltning af værdipapirkonti. En CSD bør mindst drive et værdipapirafviklingssystem og levere en anden kerneydelse. Denne kombination er af stor betydning, for at CSD'er kan spille den rolle, der tilkommer dem ved afviklingen af værdipapirer og sikringen af integriteten i en værdipapirudstedelse. Denne definition skulle derfor udelukke enheder, der ikke driver værdipapirafviklingssystemer, f.eks. registratorer, overførselsfirmaer, offentlige myndigheder og organer, der forvalter et registreringssystem, og som er etableret i henhold til direktiv 2003/87/EF, eller CCP'er, der er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (10).

(27)

CSD'er bør udarbejde genopretningsplaner med henblik på at sikre kontinuiteten i deres kritiske operationer. Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (11) bør de kompetente myndigheder sikre, at der i overensstemmelse med medlemsstaternes relevante ret for hver CSD udarbejdes og opretholdes en passende afviklingsplan.

(28)

Med henblik på at stille pålidelige data til rådighed om omfanget af værdipapirafviklingen uden for værdipapirsafviklingssystemerne og sikre, at de risici, der opstår, kan overvåges og imødegås, bør alle institutter, der ikke er CSD'er, og som afvikler værdipapirtransaktioner uden for et værdipapirafviklingssystem, indberette deres afviklingsaktiviteter til de kompetente myndigheder. De modtagende kompetente myndigheder bør efterfølgende videregive disse oplysninger til ESMA og underrette ESMA om eventuelle potentielle risici som resultat af disse afviklingsaktiviteter. Derudover bør ESMA overvåge disse afviklingsaktiviteter og tage højde for de potentielle risici, som de måtte medføre.

(29)

For at undgå, at CSD'er påtager sig risici inden for andre aktiviteter end dem, der er omfattet af tilladelsen i henhold til denne forordning, bør de aktiviteter, som udøves af CSD'er, der er meddelt tilladelse, være begrænset til levering af de tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen eller er notificeret i henhold til denne forordning, og de bør ikke have kapitalinteresser som defineret i denne forordning med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (12), eller direkte eller indirekte besidde 20 % eller derover af stemmerettighederne eller kapitalen i institutter, som ikke leverer tilsvarende tjenesteydelser, medmindre disse kapitalinteresser er godkendt af CSD'ers kompetente myndigheder med den begrundelse, at dette ikke i væsentligt omfang øger deres risikoprofil.

(30)	For at værdipapirafviklingssystemerne kan fungere sikkert, bør de kun drives af CSD'er eller centralbanker, der fungerer som CSD'er, og som er underlagt denne forordning.

(31)

Uden at det berører specifikke krav i medlemsstaternes skattelovgivning, bør CSD'er i tilknytning til deres kerneydelser kunne levere tjenesteydelser, som forbedrer værdipapirmarkedernes sikkerhed, effektivitet og gennemsigtighed, og som ikke skaber unødige risici for deres kerneydelser. Disse tjenesteydelser bør angives på ikkeudtømmende vis i denne forordning for at sætte CSD'er i stand til at reagere på den fremtidige udvikling på markederne. Er der tale om tjenesteydelser i forbindelse med kildeskattelettelser og indberetningspligter over for skattemyndighederne, skal tjenesteydelserne fortsat leveres i overensstemmelse med lovgivningen i de pågældende medlemsstater. I overensstemmelse med artikel 114, stk. 2, i TEUF finder beføjelsen til at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 114, stk. 1, ikke anvendelse på fiskale bestemmelser. I dom af 29. april 2004 i sag C-338/01, Kommissionen mod Rådet (13), fastslog Den Europæiske Unions Domstol, at begrebet »fiskale bestemmelser« skal fortolkes således, at »det ikke kun dækker bestemmelserne vedrørende den skattepligtige personkreds, de skattepligtige handlinger, beskatningsgrundlaget, satserne og undtagelserne fra de direkte og indirekte skatter, men ligeledes omfatter reglerne vedrørende de nærmere bestemmelser for inddrivelsen af disse skatter«. Denne forordning omfatter derfor ikke bestemmelser for inddrivelse af skatter, hvilket ville kræve et andet retsgrundlag.

(32)

En CSD, der har til hensigt at outsource en kerneydelse til tredjemand eller levere en ny kerneydelse eller en accessorisk tjenesteydelse, som ikke er anført i denne forordning, drive et andet værdipapirafviklingssystem, benytte et andet afregningsfirma eller at etablere eventuelle CSD-links, som indebærer væsentlige risici, bør ansøge om tilladelse efter samme procedure som for den første tilladelse med den undtagelse, at den kompetente myndighed inden for tre måneder bør underrette den ansøgende CSD om resultatet af ansøgningen. CSD-links, som ikke indebærer væsentlige risici, eller interoperable links fra CSD'er, der outsourcer de til disse links knyttede interoperable links til offentlige enheder, f.eks. medlemmerne af ESCB, behøver imidlertid ikke en forudgående tilladelse, men bør indberettes af de relevante CSD'er til deres kompetente myndigheder.

(33)	Hvis en CSD ønsker at udvide sine tjenesteydelser til at omfatte ikke-bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, der udtrykkelig er anført i denne forordning, og som ikke indebærer en stigning i dens risikoprofil, bør den have mulighed herfor efter indberetning til den kompetente myndighed.

(34)

CSD'er etableret i tredjelande bør kunne tilbyde deres tjenesteydelser i Unionen, bl.a. ved at oprette en filial. Med henblik på at sikre en passende grad af sikkerhed i leveringen af CSD-tjenesteydelser ved tredjelandes CSD'er bør disse CSD'er anerkendes af ESMA, når de har til hensigt at levere visse af de i denne forordning anførte tjenesteydelser eller at oprette en filial i Unionen. CSD'er etableret i tredjelande bør kunne oprette links med CSD'er, der er etableret i Unionen, i tilfælde af manglende anerkendelse, såfremt den relevante kompetente myndighed ikke gør indsigelse. Som følge af de finansielle markeders globale karakter er ESMA bedst egnet til at anerkende tredjelandes CSD'er. ESMA bør kun kunne anerkende CSD'er fra tredjelande, hvis Kommissionen kommer til den konklusion, at de er underlagt lov- og tilsynsregler, der reelt svarer til reglerne i denne forordning, forudsat at de rent faktisk er meddelt tilladelse og underkastet tilsyn og overvågning i det land, hvor de er etableret, og såfremt der er indgået samarbejdsaftaler mellem ESMA og de pågældende kompetente myndigheder og relevante CSD-myndigheder. ESMA's anerkendelse forudsætter en tilsvarende anerkendelse af de tilsynskrav, der gælder for CSD'er, som er etableret i Unionen og er meddelt tilladelse i henhold til denne forordning.

(35)

I betragtning af CSD'ernes kompleksitet og deres systemiske karakter samt de tjenesteydelser, de leverer, bør gennemsigtige ledelsesregler sikre, at den øverste ledelse, medlemmerne af ledelsesorganet, aktionærer og deltagere, som er i stand til at udøve kontrol, jf. direktiv 2013/34/EU, over CSD'ens drift, er egnede til at sikre pålidelig og forsvarlig ledelse af CSD'en.

(36)

Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater. I de fleste tilfælde anvendes der en en- og/eller tostrenget ledelsesstruktur. Definitionerne i denne forordning sigter mod at omfatte alle eksisterende strukturer uden at anbefale nogen bestemt struktur. De er rent funktionelle med det formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabslovgivning der finder anvendelse på institutterne i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor ikke berøre den almindelige kompetencetildeling i henhold til national selskabslovgivning.

(37)

Gennemsigtige ledelsesprincipper bør sikre, at dels CSD-aktionærernes, -ledelsens og personalets interesser, dels de brugeres interesser, som CSD'erne i sidste ende tjener, varetages. Disse ledelsesprincipper bør anvendes, uden at det berører CSD'ens ejerskabsmodel. Der bør for hvert værdipapirafviklingssystem, CSD'en driver, oprettes brugerudvalg for at give brugerne mulighed for at rådgive CSD'ens ledelsesorgan i vigtige spørgsmål, som har betydning for dem, og de bør have de nødvendige værktøjer til at udfylde deres rolle. Forskellige CSD-brugeres interesser, herunder interesserne hos indehavere af forskellige typer af værdipapirer, bør være repræsenteret i brugerudvalget.

(38)

CSD'er bør kunne outsource driften af deres tjenesteydelser, forudsat at de risici, der opstår som følge af disse ordninger vedrørende outsourcing, kontrolleres. I betragtning af betydningen af CSD'ernes opgaver bør denne forordning indeholde bestemmelser om, at CSD'er ikke overdrager deres ansvar til tredjeparter ved den kontraktlige outsourcing af deres aktiviteter til tredjeparter. Outsourcing af sådanne aktiviteter bør kun ske på strenge betingelser, som sikrer, at CSD'erne forbliver ansvarlige for deres aktiviteter, og at tilsynet og kontrollen med CSD'erne ikke forringes. En CSD's outsourcing af sine aktiviteter til offentlige enheder kan under særlige omstændigheder undtages fra disse krav.

(39)

Denne forordning bør ikke være til hinder for, at medlemsstater, der tillader direkte værdipapirdepotsystemer, i national lovgivning kan fastsætte, at andre parter end CSD'er skal eller kan udføre visse opgaver, der i andre typer af depotsystemer typisk udføres af CSD'er, og præcisere, hvordan disse opgaver bør udføres. Navnlig er det i nogle medlemsstater kontoansvarlige eller deltagere i CSD'ers værdipapirafviklingssystemer, der indfører posteringer i værdipapirkonti, der forvaltes af CSD'er, uden at disse nødvendigvis selv er kontoudbydere. I lyset af behovet for retssikkerhed i relation til kontoposteringerne på CSD-niveau, bør den specifikke rolle, som disse andre parter spiller, anerkendes i denne forordning. Det bør derfor under særlige omstændigheder og i henhold til strenge lovbestemmelser være muligt enten at dele ansvaret for forvaltning af værdipapirkonti mellem en CSD og den pågældende anden part eller at fastsætte bestemmelser om eneansvar for den pågældende anden part for så vidt angår visse aspekter vedrørende forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau, forudsat at denne anden part er omfattet af passende regulering og tilsyn. Der bør ikke være begrænsninger med hensyn til omfanget af det delte ansvar.

(40)

Regler for god forretningsskik bør sikre gennemsigtige relationer mellem CSD'er og deres brugere. En CSD bør navnlig anvende offentligt tilgængelige, gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende kriterier for deltagelse i værdipapirafviklingssystemet, hvortil adgangen kun kan begrænses ud fra risikoens omfang. Kompetente myndigheder bør råde over hurtige og egnede foranstaltninger til at imødegå CSD'ers uberettigede afslag på levering af tjenesteydelser til deltagerne. En CSD bør offentliggøre priser og gebyrer for sine tjenesteydelser. For at sikre åben og ikkediskriminerende adgang til CSD-tjenesteydelser og i kraft af den stærke markedsposition, som CSD'er stadig indtager i deres respektive medlemsstater, bør en CSD ikke afvige fra sine offentliggjorte priser for sine kerneydelser, og den bør føre særskilte regnskaber for de omkostninger og indtægter, der er knyttet til hver enkelt af dens kerneydelser og dens accessoriske tjenesteydelser. Disse deltagelsesbestemmelser supplerer og konsoliderer den ret, som markedsdeltagerne i henhold til direktiv 2014/65/EU har til at anvende et afviklingssystem i en anden medlemsstat.

(41)

For at fremme effektiv registrering, afvikling og betaling bør CSD'er tilpasse deres kommunikationsprocedurer med hensyn til deltagere og markedsinfrastrukturer, de kommunikerer med, de relevante internationale åbne kommunikationsprocedurer og -standarder for kommunikation af meddelelses- og referenceoplysninger.

(42)

I betragtning af den centrale rolle, som værdipapirafviklingssystemer spiller på de finansielle markeder, bør CSD'erne ved leveringen af deres tjenesteydelser yde den bedst mulige indsats for at sikre rettidig afvikling af værdipapirtransaktionerne og værdipapirudstedelsens integritet. Denne forordning bør ikke gribe ind i medlemsstaternes nationale lovgivning om værdipapirbeholdninger og ordninger med henblik på at bevare værdipapirudstedelsernes integritet. For imidlertid at fremme beskyttelsen af deres deltageres og kunders aktiver bør denne forordning stille krav om, at CSD'er adskiller de enkelte deltageres værdipapirkonti og efter anmodning herom tilbyder deltagerne yderligere adskillelse af deres kunders konti, hvilket i visse tilfælde eventuelt vil indebære højere omkostninger, der så i givet fald skal bæres af de deltageres kunder, der anmoder om yderligere adskillelse. Der bør stilles krav om, at CSD'er og deres deltagere tilbyder både adskillelse af samlekonti og adskillelse af individuelle konti, således at kunderne kan vælge det adskillelsesniveau, som efter deres vurdering passer til deres behov Den eneste undtagelse herfra bør være de tilfælde, hvor der stilles krav om, at en CSD og dens deltagere på grund af andre hensyn til den offentlige orden, navnlig vedrørende en effektiv og gennemsigtig skatteopkrævning, tilbyder individuel kundeadskillelse for borgere og bosiddende samt juridiske personer, der er etableret i en medlemsstat, når der på datoen for denne forordnings ikrafttræden stilles krav om en sådan individuel kundeadskillelse i henhold til national ret i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, og kun for borgere, bosiddende og juridiske personer, der er etableret i den pågældende medlemsstat. CSD'erne bør sikre, at disse krav finder anvendelse på hvert enkelt værdipapirafviklingssystem, de driver. Uden at dette berører leveringen af accessoriske tjenesteydelser, bør CSD'erne ikke for egen regning anvende nogen værdipapirer, der tilhører en deltager, medmindre den pågældende deltager udtrykkeligt har givet samtykke hertil, og bør i øvrigt undlade for egen regning at anvende værdipapirer, som ikke tilhører dem. Derudover bør CSD'en stille krav om, at deltagerne indhenter et eventuelt påkrævet forudgående samtykke fra deres kunder.

(43)

I direktiv 98/26/EF fastsættes, at overførselsordrer, der indgår i værdipapirafviklingssystemerne i overensstemmelse med disse systemers regler bør være retligt gældende over for og retligt bindende for tredjeparter. Da direktiv 98/26/EF imidlertid ikke specifikt omhandler CSD'er, der driver værdipapirafviklingssystemer, bør denne forordning af præciseringshensyn stille krav om, at CSD'er definerer, på hvilke tidspunkter overførselsordrer indgår i deres system og bliver uigenkaldelige i overensstemmelse med reglerne i nævnte direktiv. Derudover bør CSD'erne for at øge retssikkerheden oplyse deltagerne om, fra hvilket tidspunkt overførslen af værdipapirerne og kontanterne i et værdipapirafviklingssystem er retligt gældende og retligt bindende for tredjeparter, i givet fald i overensstemmelse med de i national lovgivning fastsatte regler. CSD'er bør endvidere træffe alle rimelige foranstaltninger til at sikre, at overførslen af værdipapirer og kontanter er retligt gældende og retligt bindende for tredjeparter senest ved forretningsdagens afslutning på den faktiske afviklingsdato.

(44)

For at undgå afviklingsrisici som følge af afregningsfirmaets insolvens bør en CSD, når det er praktisk muligt, afvikle kontantdelen af værdipapirtransaktionen via konti åbnet hos en centralbank. Er det ikke muligt, bør en CSD kunne afvikle via konti hos et kreditinstitut etableret efter bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (14) i henhold til en specifik tilladelsesprocedure samt de tilsynsmæssige krav i denne forordnings afsnit IV.

(45)	Banktjenesteydelser i tilknytning til afvikling, der indebærer kredit- og likviditetsrisici, bør kun leveres af CSD'er eller outsources til enheder, der er meddelt tilladelse til at levere banktjenesteydelser i tilknytning til de CSD-aktiviteter, som er fastsat i denne forordning.

(46)

Af hensyn til den effektivitet, der opnås ved, at enheder inden for samme koncern leverer både CSD- og banktjenesteydelser, bør kravene i denne forordning ikke være til hinder for, at det pågældende kreditinstitut tilhører samme koncern som CSD'en. Der bør fastsættes ordninger, der gør det muligt at give CSD'er tilladelse til at levere accessoriske tjenesteydelser fra den samme juridiske enhed eller fra en separat juridisk enhed, uanset om den er del af den samme koncern, som i sidste ende kontrolleres af det samme moderselskab, til deres deltagere og andre enheder. Når et kreditinstitut, der ikke er en centralbank, fungerer som afregningsfirma, bør kreditinstituttet til CSD'ens deltagere kunne levere de i denne forordning omhandlede tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen, men bør ikke levere andre banktjenesteydelser fra den samme juridiske enhed for at begrænse afviklingssystemets eksponering over for de risici, der opstår som følge af kreditinstituttets misligholdelse.

(47)

Da direktiv 2013/36/EU ikke specifikt omhandler intradag-kredit- og likviditetsrisici, der følger af leveringen af banktjenesteydelser i tilknytning til afviklingen, bør kreditinstitutter og CSD'er, der leverer sådanne tjenesteydelser, også være underkastet specifikke skærpede krav til reducering af kredit- og likviditetsrisici, herunder et risikotillæg, der afspejler de relevante risici. Disse skærpede krav til reducering af kredit- og likviditetsrisici bør overholde de globale standarder for finansielle markedsinfrastrukturer og principperne i de »Monitoring tools for intraday liquidity management« (»Overvågningsværktøjer til styring af intradag-likviditeten«), som blev offentliggjort af Baselkomitéen for Banktilsyn i april 2013.

(48)

Nogle CSD'er, der også opererer som kreditinstitutter, er omfattet af de for kreditinstitutter relevante kapitalgrundlags- og indberetningskrav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (15) og i direktiv 2013/36/EU. På grund af disse CSD'ers systemiske relevans er det for at undgå kumulativ anvendelse af forskellige EU-regler, f.eks. vedrørende indberetning af egne kapitalgrundlagskrav, passende at lade de strengeste krav i EU-retten finde anvendelse. På områder, hvor der påvises mulige overlapninger af krav, bør ESMA og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (16) (EBA), afgive en udtalelse om EU-retsakternes passende anvendelse i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1095/2010 og i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(49)

Kreditinstitutter og CSD'er bør, ud over egne kapitalgrundlagskrav, som er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, være omfattet af et risikotillæg, som afspejler de risici, f.eks. kredit- og likviditetsrisici, der opstår som følge af ydelse af intradag-kredit til bl.a. deltagerne i et værdipapirafviklingssystem eller andre brugere af CSD-tjenesteydelser.

(50)

For at sikre, at de specifikke foranstaltninger til reducering af kredit- og likviditetsrisiciene overholdes fuldt ud, bør de kompetente myndigheder kunne stille krav om, at CSD'er udpeger mere end ét kreditinstitut, hvis myndighederne på grundlag af de tilgængelige oplysninger kan påvise, at det ene kreditinstituts eksponering over for koncentrationen af kredit- og likviditetsrisiciene ikke er tilstrækkeligt reduceret. CSD'er bør også kunne udpege mere end ét kreditinstitut.

(51)

Tilsynet med, at de udpegede kreditinstitutter eller CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere banktjenesteydelser i tilknytning til afvikling, overholder kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU og de specifikke relevante tilsynsmæssige krav i denne forordning, bør overlades til de i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede kompetente myndigheder. For at sikre en konsekvent anvendelse af tilsynstandarderne er det hensigtsmæssigt, at de CSD-banktjenesteydelser, hvis omfang og beskaffenhed kan udgøre en væsentlig risiko for den finansielle stabilitet i Unionen, underlægges direkte tilsyn ved ECB på de betingelser, som er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (17) i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter. Denne forordning bør ikke berøre forordning (EU) nr. 1024/2013.

(52)

Et kreditinstitut eller en CSD, som er meddelt tilladelse til at levere banktjenesteydelser i tilknytning til afvikling, bør overholde al nuværende og fremtidig EU-lovgivning, som finder anvendelse på kreditinstitutter. Denne forordning bør ikke berøre direktiv 2014/59/EU og anden fremtidig lovgivningsmæssig EU- retsakt om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter, investeringsselskaber og andre finansielle institutioner.

(53)	For at opnå tilstrækkelig sikkerhed og kontinuitet i CSD'ernes levering af tjenesteydelser bør de underkastes specifikke ensartede og umiddelbart gældende tilsyns- og kapitalkrav, som begrænser deres juridiske, operationelle og investeringsmæssige risici.

(54)

Der bør stilles specifikke krav til sikkerheden af linkaftaler mellem CSD'er, for at deres respektive deltagere kan få adgang til andre værdipapirafviklingssystemer. Levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser af en separat juridisk enhed bør ikke forhindre CSD'er i at få leveret sådanne tjenesteydelser, i særdeleshed hvis de er deltagere i et værdipapirafviklingssystem drevet af en anden CSD. Det er særlig vigtigt, at potentielle risici, der opstår som følge af linkaftaler, f.eks. kredit- og likviditetsrisici og organisatoriske og alle andre relevante risici for CSD'er, reduceres i fuldt omfang. For interoperable links er det vigtigt, at forbundne værdipapirafviklingssystemer har identiske tidspunkter for overførselsordrers indgang i systemet, og at sådanne overførselsordrer er uigenkaldelige og anvender tilsvarende regler vedrørende tidspunktet for endelige overførsler af værdipapirer og kontanter. De samme principper bør også finde anvendelse på CSD'er, som har en fælles IT-afviklingsinfrastruktur.

(55)

For at sætte kompetente myndigheder i stand til at føre effektivt tilsyn med CSD'ers aktiviteter, bør CSD'er være omfattet af strenge krav om registrering. CSD'er bør i en periode på mindst ti år opbevare alle registreringer og data om samtlige tjenesteydelser, de måtte levere, herunder transaktionsdata om forvaltning af sikkerhedsstillelse, som indebærer behandling af tilbagekøb af værdipapirer eller aftaler om udlån. Det kan eventuelt være påkrævet, at CSD'er specificerer et fælles format for deres kunders forelæggelse af transaktionsdata, for at overholde kravet om registrering i overensstemmelse med alle relevante reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til denne forordning.

(56)

I mange medlemsstater er udstedere i henhold til den nationale lovgivning forpligtet til at udstede visse typer værdipapirer, især aktier, via deres nationale CSD'er. For at fjerne denne hindring for et velfungerende EU-efterhandelsmarked og give udstederne mulighed for at vælge den mest effektive måde at forvalte deres værdipapirer på bør udstederne have ret til at vælge en hvilken som helst CSD etableret i Unionen til registrering af deres værdipapirer og levering af relevante CSD-tjenesteydelser. Eftersom harmonisering af national selskabsret ligger uden for denne forordnings anvendelsesområde, bør national selskabsret eller anden tilsvarende lovgivning, i henhold til hvilken værdipapirerne er oprettet, fortsat finde anvendelse, og der bør træffes foranstaltninger til at sikre, at national selskabsret og tilsvarende lovgivning kan overholdes, når retten til at vælge CSD udøves. Den nationale selskabslovgivning og anden tilsvarende lovgivning, i henhold til hvilken værdipapirerne er oprettet, regulerer forholdet mellem udstederen og indehaverne eller enhver tredjepart og deres respektive rettigheder og forpligtelser forbundet med værdipapirerne, f.eks. stemmeret, udbytter og andre corporate actions. Et afslag på at levere tjenesteydelser til en udsteder bør kun kunne tillades på grundlag af en samlet risikovurdering, eller såfremt CSD'en ikke leverer udstedelsesydelser i tilknytning til værdipapirer, der er oprettet i henhold til selskabslovgivningen eller anden tilsvarende lovgivning i den relevante medlemsstat. Kompetente myndigheder bør råde over hurtige og egnede foranstaltninger til at imødegå CSD'ers uberettigede afslag på levering af tjenesteydelser til udstederne.

(57)

I betragtning af det øgede omfang af grænseoverskridende beholdninger og overførsler af værdipapirer, der fremmes af denne forordning, er det yderst påtrængende og vigtigt at fastsætte klare lovvalgsregler om de formueretlige aspekter i forbindelse med værdipapirer på konti, der forvaltes af CSD'er. Dette er imidlertid et horisontalt spørgsmål, der rækker ud over denne forordnings anvendelsesområde, og som kan behandles i fremtidige lovgivningsmæssige EU-retsakter.

(58)

Den europæiske adfærdskodeks for clearing og afvikling af 7. november 2006 indeholder frivillige rammebestemmelser for adgang mellem CSD'er og andre markedsinfrastrukturer. Efterhandelssektoren er dog fortsat opdelt efter nationale skillelinjer, hvilket gør omkostningerne ved grænseoverskridende handel unødvendigt store. Det er nødvendigt at fastsætte ensartede betingelser for links mellem CSD'er og for den indbyrdes adgang mellem CSD'er og andre markedsinfrastrukturer. CSD'er bør for at kunne tilbyde deres deltagere adgang til andre markeder have ret til at blive deltagere i en anden CSD eller anmode en anden CSD om at udvikle særlige funktioner for at få adgang hertil. Denne adgang bør gives på loyale, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og bør kun nægtes, hvis den truer de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion eller forårsager systemiske risici. Kompetente myndigheder bør råde over hurtige og egnede foranstaltninger til at imødegå CSD'ers uberettigede afslag på at give adgang til en anden CSD. Såfremt CSD-links medfører væsentlige risici for afviklingen, bør de være underlagt tilladelse og skærpet tilsyn af de relevante kompetente myndigheder.

(59)

CSD'er bør også have adgang til transaction feeds fra en CCP eller en markedsplads, og disse markedsinfrastrukturer bør have adgang til værdipapirafviklingssystemer drevet af CSD'er. Denne adgang kan kun nægtes, hvis den truer de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion eller forårsager systemiske risici og må ikke afslås med henvisning til tab af markedsandele.

(60)

De kompetente myndigheder bør råde over hurtige og egnede foranstaltninger til at imødegå CSD'ers eller markedsinfrastrukturers uberettigede afslag på adgang til deres tjenesteydelser. Denne forordning fuldstændiggør de adgangsordninger mellem markedspladser, CCP'er og CSD'er, som er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012 og i forordning (EU) nr. 600/2014 og som er nødvendige for at opbygge et konkurrencedygtigt indre marked for efterhandelsydelser. ESMA og Kommissionen bør fortsat overvåge efterhandelsinfrastrukturens udvikling nøje, og Kommissionen bør i givet fald gribe ind for at forhindre konkurrenceforvridninger i at opstå i det indre marked.

(61)

Forsvarlige tilsynsregler og regler for god forretningsskik for den finansielle sektor bør bygge på solide tilsyns- og sanktionsordninger. Tilsynsmyndighederne bør med henblik på dette have tilstrækkelige handlebeføjelser og bør kunne sætte afskrækkende sanktionsordninger ind over for enhver retsstridig adfærd. I Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 med titlen »Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser« foretages der en gennemgang af de eksisterende sanktionsbeføjelser og anvendelsen heraf i praksis med det formål at forbedre konvergensen i sanktionerne i forbindelse med hele spektret af tilsynsaktiviteter.

(62)

For at sikre, at CSD'er, kreditinstitutter udpeget som afregningsfirmaer, medlemmerne af deres ledelsesorganer og enhver anden person, som reelt kontrollerer deres aktiviteter, samt enhver anden person overholder kravene i denne forordning, bør de kompetente myndigheder kunne anvende administrative sanktioner og andre foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(63)

For at sanktionerne får afskrækkende virkning og anvendes konsekvent i alle medlemsstater, bør denne forordning indeholde en liste over væsentlige administrative sanktioner og andre foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal have til rådighed, bestemmelser om beføjelser til at pålægge alle juridiske eller fysiske personer, som er ansvarlige for en overtrædelse af forordningen, disse sanktioner og andre foranstaltninger, en liste over væsentlige kriterier til bestemmelse af omfanget og arten af sådanne sanktioner og andre foranstaltninger samt bestemmelser om størrelsen af de administrative bøder. Ved fastsættelsen af administrative bøder bør der tages højde for faktorer som eventuelle konstaterede økonomiske gevinster som følge af overtrædelsen, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, nødvendigheden af, at de administrative bøder har en afskrækkende virkning, og at der i givet fald ydes nedsættelse for samarbejde med den kompetente myndighed. Ved indførelsen og offentliggørelsen af sanktioner bør de grundlæggende rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) overholdes, især retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8) samt retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (artikel 47).

(64)

Der bør for at afdække potentielle overtrædelser indføres effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af denne forordning til de kompetente myndigheder. Disse mekanismer bør omfatte passende garantier for de personer, der indberetter potentielle eller faktiske overtrædelser af denne forordning, og de personer, der anklages for sådanne overtrædelser. Der bør indføres passende procedurer for at sikre overholdelse af den anklagede persons ret til beskyttelse af personoplysninger, denne persons ret til et forsvar og ret til at blive hørt, før der træffes endelig afgørelse om den pågældende, samt ret til at søge effektiv retslig klageadgang mod enhver afgørelse eller foranstaltning, der vedrører personen.

(65)	Denne forordning bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes lovgivning vedrørende strafferetlige sanktioner.

(66)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (18) finder anvendelse på behandling af personoplysninger i medlemsstaterne i henhold til denne forordning. Enhver udveksling eller videregivelse af personoplysninger, som kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretager, bør ske i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i direktiv 95/46/EF. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (19) regulerer ESMA's behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning. Enhver udveksling eller videregivelse af personoplysninger, som ESMA foretager, bør ske i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger i forordning (EF) nr. 45/2001.

(67)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. chartret anerkender, især retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse samt friheden til at oprette og drive egen virksomhed, og forordningen skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(68)	ESMA bør spille en central rolle ved anvendelsen af denne forordning ved at sikre, at EU-bestemmelserne anvendes konsekvent af de nationale kompetente myndigheder og ved at bilægge tvister mellem dem.

(69)

ESMA skal forelægge Kommissionen årsrapporter, der vurderer tendenser og potentielle risici på de markeder, der er omfattet af denne forordning. Disse rapporter bør mindst omfatte en vurdering af afviklingseffektiviteten, internaliseret afvikling, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, grundene til nægtelse af ret til adgang og andre væsentlige hindringer for konkurrencen inden for finansielle efterhandelsydelser, herunder eventuelle hindringer, der opstår som følge af uhensigtsmæssig brug af licensordninger, hensigtsmæssigheden af bøder for afviklingsfejl, herunder navnlig behovet for yderligere fleksibilitet i forbindelse med bøder for afviklingsfejl i forbindelse med illikvide finansielle instrumenter, anvendelsen af medlemsstaternes regler om civilretligt ansvar for tab forårsaget af CSD'er, vilkårene for levering af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, krav vedrørende beskyttelse af deltageres og deres kunders værdipapirer og sanktionsordningen, og de kan om nødvendigt indeholde anbefalinger vedrørende forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger. ESMA bør også inden for en rimelig tidsfrist og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 gennemføre peerevalueringer, der omfatter de kompetente myndigheders aktiviteter i henhold til denne forordning. På grund af CSD'ernes systemiske betydning og den omstændighed, at det er første gang, de reguleres på EU-niveau, er det rimeligt at stille krav om, at disse peerevalueringer til at begynde med finder sted hvert tredje år i forbindelse med tilsynet med de CSD'er, der gør brug af den frie udveksling af tjenesteydelser eller deltager i et interoperabelt link.

(70)

Da ESMA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence inden for værdipapirer og værdipapirmarkeder, er det effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. Når det er nærmere angivet, bør ESMA også samarbejde med medlemmerne af ESCB og EBA.

(71)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF og artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedrørende de detaljerede elementer i foranstaltningerne til at forbedre afviklingsdisciplinen; indberetning af internaliseret afvikling; de oplysninger og andre elementer, som en CSD skal medtage i sin ansøgning om tilladelse; de vilkår, på hvilke de kompetente myndigheder kan godkende CSD'ers kapitalinteresser i visse juridiske personer; de oplysninger, som de forskellige myndigheder skal udveksle med hinanden ved tilsynet med CSD'er; de oplysninger, som den ansøgende CSD skal indgive til ESMA i sin ansøgning om anerkendelse; enkelthederne i ledelsesordningerne for CSD'er; de nærmere enkeltheder om de registre, som CSD'erne skal føre; de risici, som CSD'er skal tage højde for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og de kompetente myndigheder, når de vurderer begrundelser for afvisning af anmodninger om adgang; enkelthederne i proceduren for deltageres og udstederes adgang til CSD'er, adgang mellem CSD'er og mellem CSD'er og andre markedsinfrastrukturer, de nærmere enkeltheder i de foranstaltninger, som CSD'er skal træffe for at sikre integriteten i udstedelsen; reducering af de operationelle og investeringsmæssige risici, der følger af CSD-linkene; de nærmere enkeltheder i kapitalkravene for CSD'er; de nærmere enkeltheder vedrørende ansøgningen om tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser; risikotillæg og de tilsynsmæssige krav vedrørende kredit- og likviditetsrisici for CSD'er og de udpegede kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

(72)

Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 vedrørende standardformularer og -modeller til indberetning om internaliseret afvikling; CSD'ers ansøgning om tilladelse; til levering af oplysninger mellem de forskellige kompetente myndigheder til brug for tilsynet med CSD'erne; til de relevante samarbejdsaftaler mellem hjemlandets og værtslandets myndigheder; til de registre, som CSD'erne skal føre; til de procedurer, som skal anvendes, når en deltager eller en udsteder nægtes adgang til en CSD, når CSD'er nægtes adgang mellem hinanden indbyrdes eller mellem CSD'er og andre markedsinfrastrukturer; til høring af forskellige myndigheder forud for meddelelse af tilladelse til et afregningsfirma.

(73)

Med henblik på at nå de ved denne forordning fastsatte mål bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår specifikke oplysninger vedrørende visse definitioner; parametre for beregning af bødeniveauet for de deltagere, der forårsager afviklingsfejl, og de kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, om en CSD's aktiviteter i et værtsland anses for at være af væsentlig betydning for denne medlemsstat; det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(74)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges beføjelse til at træffe afgørelser om vurderingen af tredjelandes regler med henblik på anerkendelse af tredjelandes CSD'er. Denne beføjelse bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (20).

(75)

I forbindelse med vurderingen af relevante regler i tredjelande bør der anvendes en forholdsmæssig, resultatbaseret tilgang, der fokuserer på overholdelse af gældende EU-regler og, hvor dette er relevant, internationale standarder. Der kan også gives betinget eller midlertidig anerkendelse, såfremt der ikke er områder med substantielle forskelle, der ville medføre forudsigelige skadelige virkninger på Unionens markeder.

(76)

Målene for denne forordning, nemlig at fastsætte ensartede krav for afvikling samt for CSD'er, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af det påtænkte tiltags rækkevidde bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. EU-traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(77)	Det er nødvendigt at ændre direktiv 98/26/EF for at bringe det i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU (21), hvorefter udpegede værdipapirafviklingssystemer ikke længere anmeldes til Kommissionen, men til ESMA.

(78)

I betragtning af, at denne forordning på EU-niveau harmoniserer foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af afviklingsfejl, og for så vidt angår at disse foranstaltninger har et bredere anvendelsesområde end Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 (22) er det nødvendigt at ophæve artikel 15 i nævnte forordning.

(79)

CSD'er bør undtages fra anvendelsen af direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014, når de leverer tjenesteydelser, som udtrykkelig er anført i denne forordning. For at sikre, at enheder, der yder investeringsservice eller udfører investeringsaktiviteter, er omfattet af direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014, og for at undgå konkurrenceforvridning mellem forskellige former for udbydere af sådanne ydelser er det imidlertid nødvendigt at stille krav om, at CSD'er, der yder investeringsservice og udfører investeringsaktiviteter som led i deres accessoriske tjenesteydelser, er omfattet af kravene i direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014.

(80)

Anvendelsen af denne forordnings bestemmelser om tilladelse og anerkendelse bør udskydes for at give CSD'er, som er etableret i Unionen eller tredjelande, tilstrækkelig tid til at ansøge om den i denne forordning foreskrevne tilladelse og anerkendelse af deres aktiviteter. Indtil der i henhold til denne forordning er truffet afgørelse om tilladelse til eller anerkendelse af CSD'er og af deres aktiviteter, herunder CSD-links, bør de respektive nationale regler om tilladelse til og anerkendelse af CSD'er fortsat være gældende.

(81)

Det er også nødvendigt at udskyde anvendelsen af kravene vedrørende afviklingsdisciplin og krav vedrørende indberetningspligten af afviklingsinternalisatorer, indtil alle nødvendige delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der fastsætter disse krav, er trådt i kraft, samt af bestemmelserne om registrering af visse værdipapirer i elektronisk form og afviklingen af forpligtelserne i værdipapirafviklingssystemer senest den anden forretningsdag efter handelen for at give markedsdeltagere, der besidder værdipapirer i papirform eller anvender længere afviklingsperioder, tilstrækkelig tid til at efterleve disse krav —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes der fælles krav til afvikling af finansielle instrumenter i Unionen og regler om værdipapircentralers (CSD'er) organisation og ledelse med henblik på at fremme sikker, effektiv og gnidningsfri afvikling.

2.   Denne forordning finder anvendelse på afvikling af alle finansielle instrumenter og CSD-aktiviteter, medmindre andet følger af denne forordning.

3.   Denne forordning berører ikke bestemmelser i EU-retten vedrørende specifikke finansielle instrumenter, navnlig direktiv 2003/87/EF.

4.   Artikel 10-20, artikel 22, 23, 24 og 27, artikel 28, stk. 6, artikel 30, stk. 4, samt artikel 46 og 47, bestemmelserne i afsnit IV samt kravene om indberetning til kompetente myndigheder eller relevante myndigheder eller om overholdelse af deres instrukser i henhold til denne forordning finder ikke anvendelse på medlemmerne af ESCB, andre nationale organer, som varetager lignende funktioner, eller andre offentlige organer i medlemsstaterne, der har til opgave at forvalte eller intervenere i forvaltningen af offentlig gæld i Unionen i forbindelse med en CSD, som de ovenfor nævnte organer forvalter direkte på det samme ledelsesorgans ansvar, som har adgang til disse organers finansielle midler, og som ikke er en separat enhed.

Artikel 2

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved:

1)   »værdipapircentral« eller »CSD«: en juridisk person, som driver et værdipapirafviklingssystem omhandlet i bilagets afsnit A, punkt 3, og som leverer mindst en anden af de kerneydelser, der er opført i bilagets afsnit A

2)   »tredjelands CSD«: en i et tredjeland etableret retlig enhed, der leverer en tjenesteydelse, der svarer til kerneydelsen omhandlet i bilagets afsnit A, punkt 3, og som udfører mindst én af de øvrige kerneydelser i afsnit A i bilaget

3)   »immobilisering«: den handling, hvorved fysiske værdipapirers placering koncentreres i en CSD, således at efterfølgende overførsler kan ske elektronisk

4)   »dematerialiseret form«: det forhold, at finansielle instrumenter kun foreligger som elektroniske registreringer

5)   »modtagende CSD«: den CSD, der modtager en anmodning fra en anden CSD, om adgang til dens tjenesteydelser gennem et CSD-link

6)   »anmodende CSD«: den CSD, der anmoder om adgang til en anden CSD's, tjenesteydelser gennem et CSD-link

7)   »afvikling«: afslutning af en værdipapirtransaktion, uanset hvor den gennemføres, med det formål at opfylde parternes forpligtelser vedrørende den pågældende transaktion ved at overføre kontanter eller værdipapirer eller begge

8)   »finansielle instrumenter« eller »værdipapirer«: finansielle instrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i 2014/65/EU

9)   »overførselsordre«: en overførselsordre som defineret i artikel 2, litra i), andet led, i direktiv 98/26/EF

10)   »værdipapirafviklingssystem«: et system som omhandlet i artikel 2, litra a), første, andet og tredje led, i direktiv 98/26/EF, som ikke drives af en central modpart, hvis virksomhed består i at udføre overførselsordrer

11)   »afviklingsinternalisator«: et institut, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU, som udfører overførselsordrer på kunders eller egne vegne frem for gennem et værdipapirafviklingssystem

12)   »planlagt afviklingsdato«: den dato, der indføres i værdipapirafviklingssystemet som afviklingsdatoen, og hvor parterne i en værdipapirtransaktion har aftalt, at afviklingen skal finde sted

13)   »afviklingsperiode«: tidsperioden mellem handelsdatoen og den planlagte afviklingsdato

14)   »forretningsdag«: forretningsdag som defineret i artikel 2, litra n), i direktiv 98/26/EF

15)   »afviklingsfejl«: manglende afvikling eller kun delvis afvikling af en værdipapirtransaktion på den planlagte afviklingsdato på grund af manglende værdipapirer eller kontanter og uanset den underliggende årsag

16)   »central modpart« eller »CCP«: en CCP som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012

17)   »kompetent myndighed«: den myndighed, der udpeges af hver medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11, medmindre andet er fastsat i denne forordning

18)   »relevant myndighed«: en myndighed som omhandlet i artikel 12

19)   »deltager«: enhver deltager som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 98/26/EF i et værdipapirafviklingssystem

20)   »kapitalinteresse«: en kapitalinteresse som omhandlet i artikel 2, nr. 2), første punktum, i direktiv 2013/34/EU eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed

21)   »kontrol«: forholdet mellem to virksomheder som beskrevet i artikel 22 i direktiv 2013/34/EU

22)   »dattervirksomhed«: en dattervirksomhed i den forstand, hvori udtrykket anvendes i artikel 2, nr. 10), og artikel 22 i direktiv 2013/34/EU

23)   »hjemland«: den medlemsstat, hvor en CSD er etableret

24)   »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor en CSD har en filial eller leverer CSD-tjenesteydelser

25)   »filial«: et andet forretningssted end hovedkontoret, som er en del af en CSD, som ikke har status som juridisk person, og som leverer CSD-tjenesteydelser, som CSD'en er meddelt tilladelse til at levere

26)   »misligholdelse« i forhold til en deltager: en situation, hvor der indledes insolvensbehandling som defineret i artikel 2, litra j), i direktiv 98/26/EF mod en deltager

27)   »levering mod betaling (eller DvP)«: en værdipapirafviklingsmekanisme, hvorved værdipapirer udveksles med kontanter på en sådan måde, at værdipapirerne overføres, hvis og kun hvis den tilsvarende overførsel af kontanter finder sted, og omvendt

28)   »værdipapirkonto«: en konto, hvor værdipapirer kan krediteres eller debiteres

29)   »CSD-link«: en foranstaltning mellem CSD'er, hvor en CSD bliver deltager i en anden CSD's værdipapirafviklingssystem for at lette overførsel af værdipapirer fra sidstnævnte CSD's deltagere til førstnævnte CSD's deltagere eller en anden foranstaltning, hvorved en CSD har adgang til en anden CSD indirekte eller via et mellemled. CSD-links omfatter standardiserede links, skræddersyede links, indirekte links og interoperable links

30)   »standardiseret link«: et CSD-link, hvor en CSD bliver deltager i en anden CSD's værdipapirafviklingssystem på samme vilkår og betingelser som gælder for enhver anden deltager i det værdipapirafviklingssystem, som sidstnævnte driver

31)   »skræddersyet link«: et CSD-link, hvor en CSD, der bliver deltager i en anden CSD's værdipapirafviklingssystem, får leveret supplerende særlige tjenesteydelser ud over de tjenesteydelser, som normalt leveres af denne CSD til deltagere i dens værdipapirafviklingssystem

32)   »indirekte link«: en foranstaltning mellem en CSD og en tredjepart, der ikke er en CSD, og som er deltager i en anden CSD's værdipapirafviklingssystem. Et sådant link oprettes af en CSD med henblik på at lette overførsel af værdipapirer til dens deltagere fra deltagerne i en anden CSD

33)   »interoperabelt link«: et CSD-link, ved hjælp af hvilket CSD'erne indvilliger i at indføre gensidige tekniske løsninger på afvikling i de værdipapirafviklingssystemer, som de driver

34)   »internationale åbne kommunikationsprocedurer og -standarder«: internationalt accepterede standarder for kommunikationsprocedurer, f.eks. standardiserede meddelelsesformater og datarepræsentation, der er tilgængelige på et fair, åbent og ikkediskriminerende grundlag for en interesseret part

35)   »værdipapirer«: værdipapirer som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i direktiv 2014/65/EU

36)   »aktier«: værdipapirer, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 44), litra a), i direktiv 2014/65/EU

37)   »pengemarkedsinstrumenter«: pengemarkedsinstrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i direktiv 2014/65/EU

38)   »andele i institutter for kollektiv investering«: andele i institutter for kollektiv investering som omhandlet i afsnit C, punkt 3, i bilag I til direktiv 2014/65/EU

39)   »emissionskvoter«: alle emissionskvoter som beskrevet i afsnit C, punkt 11, i bilag I til direktiv 2014/65/EU med undtagelse af derivater af emissionskvoter

40)   »reguleret marked«: reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

41)   »multilateral handelsfacilitet« eller »MHF«: multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/65/EU

42)   »markedsplads«: en markedsplads som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 24), i direktiv 2014/65/EU

43)   »afregningsfirma«: afregningsfirma som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 98/26/EF

44)   »SMV-vækstmarked«: et SMV-vækstmarked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 12), i direktiv 2014/65/EU

45)   »ledelsesorgan«: det eller de organer i en CSD, som er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, og som har beføjelse til at fastlægge CSD'ens strategi, mål og generelle ledelsesprincipper, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning, og hvori indgår personer, som varetager CSD'ens daglige ledelse.

Hvis et ledelsesorgan i henhold til national lovgivning omfatter forskellige organer med specifikke funktioner, finder kravene i denne forordning kun anvendelse på medlemmer af ledelsesorganet, som tildeles det respektive ansvar i henhold til gældende national lovgivning

46)   »øverste ledelse«: de fysiske personer, som har ledelsesfunktioner i en CSD, og som over for ledelsesorganet er ansvarlige for den daglige ledelse af den pågældende CSD.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 vedrørende foranstaltninger til nærmere præcisering af de i afsnit B, punkt 1-4, i bilaget anførte accessoriske tjenesteydelser, som ikke er bankmæssige, og de i afsnit C i bilaget anførte bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

AFSNIT II

VÆRDIPAPIRAFVIKLING

KAPITEL I

Elektronisk form

Artikel 3

Elektronisk form

1.   Uden at dette berører stk. 2, sørger udstedere, der er etableret i Unionen, og som udsteder eller har udstedt værdipapirer, der optages til handel eller handles på markedspladser, for, at værdipapirerne foreligger i elektronisk form gennem immobilisering eller efter en direkte udstedelse i dematerialiseret form.

2.   Hvis en transaktion i værdipapirer finder sted på en markedsplads, registreres de relevante værdipapirer i elektronisk form i en CSD på eller før den planlagte afviklingsdato, medmindre en sådan registrering allerede har fundet sted.

Hvis værdipapirer overføres ifølge en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2002/47/EF, registreres værdipapirerne i elektronisk form i en CSD på eller forud for den planlagte afviklingsdato, medmindre en sådan registrering allerede har fundet sted.

Artikel 4

Håndhævelse

1.   Myndighederne i den medlemsstat, hvor den udsteder, der udsteder værdipapirer, er etableret, sikrer, at artikel 3, stk. 1, finder anvendelse.

2.   De myndigheder, herunder de kompetente myndigheder, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF (23), der har kompetence til at føre tilsyn med markedspladser, sikrer, at artikel 3, stk. 2, første afsnit, i denne forordning finder anvendelse, når de i artikel 3, stk. 1, i denne forordning omhandlede værdipapirer handles på markedspladser.

3.   De myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for anvendelsen af direktiv 2002/47/EF, sikrer, at denne artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i denne forordning finder anvendelse, når de i denne forordnings artikel 3, stk. 1, omhandlede værdipapirer overføres ifølge en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2002/47/EF.

KAPITEL II

Afviklingsperioder

Artikel 5

Planlagte afviklingsdatoer

1.   Deltagere i et værdipapirafviklingssystem, der for egen regning eller på tredjemands vegne i dette system afvikler transaktioner med værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i kollektive investeringsinstitutter og emissionskvoter, afvikler disse transaktioner på den planlagte afviklingsdato.

2.   For så vidt angår transaktioner med værdipapirer, der er omhandlet i stk. 1, som gennemføres på markedspladser, er den planlagte afviklingsdato senest den anden forretningsdag efter, at handelen har fundet sted. Dette krav gælder ikke transaktioner, som forhandles privat, men som gennemføres på markedspladser, transaktioner, som gennemføres bilateralt, men som indberettes til markedspladser, eller den første transaktion, hvor de pågældende værdipapirer er genstand for første registrering i elektronisk form i medfør af artikel 3, stk. 2.

3.   De kompetente myndigheder sikrer, at stk. 1 anvendes.

De myndigheder, der har kompetence med hensyn til at føre tilsyn med markedspladser, sikrer, at stk. 2 anvendes.

KAPITEL III

Afviklingsdisciplin

Artikel 6

Foranstaltninger til forebyggelse af afviklingsfejl

1.   Markedspladser indfører procedurer, der gør det muligt at bekræfte relevante oplysninger vedrørende transaktioner med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter på den dato, hvor transaktionen er blevet gennemført.

2.   Uanset kravet i stk. 1 skal investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 5 i direktiv 2014/65/EU, såfremt dette er relevant, træffe foranstaltninger til at begrænse antallet af afviklingsfejl.

Disse foranstaltninger skal mindst bestå i ordninger mellem investeringsselskabet og dets professionelle kunder som omhandlet i bilag II til direktiv 2014/65/EU med henblik på at sikre hurtig oplysning om en tildeling af værdipapirer til transaktionen, bekræftelse af den pågældende tildeling og bekræftelse af accept eller afvisning af vilkår i god tid inden den planlagte afviklingsdato.

ESMA udsteder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om de standardiserede procedurer og meddelelsesprotokoller, der skal anvendes for at sikre opfyldelse af kravene i andet afsnit i dette stykke.

3.   CSD'er indfører for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, procedurer, der letter afviklingen af transaktioner med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter på den planlagte afviklingsdato med minimal eksponering for deres deltagere over for modpartsrisici og likviditetsrisici og relativt få tilfælde af afviklingsfejl. De fremmer tidlig afvikling på den planlagte afviklingsdato gennem passende mekanismer.

4.   CSD'er træffer for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, foranstaltninger til at tilskynde og skabe incitamenter til rettidig afvikling af transaktioner ved deres deltagere. CSD'er kræver, at deltagerne afvikler deres transaktioner på den planlagte afviklingsdato.

5.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de foranstaltninger, der skal træffes af investeringsselskaberne i henhold til stk. 2, første afsnit, de procedurer, som letter afviklingen, jf. stk. 3, samt foranstaltningerne til at tilskynde og skabe incitamenter til rettidig afvikling af transaktionerne, jf. stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 7

Foranstaltninger til håndtering af afviklingsfejl

1.   CSD'er indfører for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, et system, som overvåger afviklingsfejl af transaktioner med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter. De aflægger regelmæssigt rapport til den kompetente myndighed og de relevante myndigheder om antal tilfælde af afviklingsfejl og de nærmere enkeltheder i forbindelse hermed og indsender eventuelle andre relevante oplysninger, herunder de af CSD'erne og deres deltagere påtænkte foranstaltninger med henblik på forbedring af afviklingseffektiviteten. Disse rapporter offentliggøres af CSD'er i en aggregeret og anonymiseret form én gang årligt. De kompetente myndigheder videregiver relevante oplysninger om afviklingsfejl til ESMA.

2.   CSD'er indfører for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, procedurer, som letter afviklingen af transaktioner med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter, som ikke afvikles på den planlagte afviklingsdato. Procedurerne omfatter en sanktionsmekanisme, der skal tjene som et effektivt afskrækkende middel over for deltagere, som forårsager afviklingsfejl.

En CSD skal, inden den indfører de procedurer, som er omhandlet i første afsnit, høre de relevante markedspladser og CCP'er, som de leverer afviklingstjenester til.

Sanktionsmekanismerne omhandlet i første afsnit skal omfatte bøder for deltagere, der forårsager afviklingsfejl (»misligholdende deltagere«). Bøderne beregnes dagligt for hver forretningsdag, en transaktion ikke afvikles efter den planlagte afviklingsdato, indtil afslutningen af den i stk. 3 omhandlede dækningskøbsprocedure, men ikke længere end den faktiske afviklingsdato. Bøderne må ikke udformes som en indtægtskilde for CSD'er.

3.   Såfremt en misligholdende deltager ikke leverer de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter til den modtagende deltager senest fire forretningsdage efter den planlagte afviklingsdato (»forlængelsesperioden«), igangsættes der, uden at dette berører de i nærværende artikels stk. 2 omhandlede sanktionsmekanismer og retten til bilateralt at annullere transaktionen, en dækningskøbsprocedure, hvor de pågældende instrumenter er til rådighed for afvikling og leveres til den modtagende deltager inden for en rimelig tidsfrist.

Når transaktionen vedrører et finansielt instrument, der handles på et SMV-vækstmarked, er forlængelsesperioden 15 dage, medmindre SMV-vækstmarkedet beslutter at anvende en kortere periode.

4.   Følgende undtagelser finder anvendelse på det i stk. 3 omhandlede krav:

a)	Baseret på aktivtype og de berørte finansielle instrumenters likviditet kan forlængelsesperioden øges fra fire forretningsdage op til højst syv forretningsdage, såfremt en kortere forlængelsesperiode ville påvirke de berørte finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion.

b)

For så vidt angår operationer, der er sammensat af flere transaktioner, herunder tilbagekøb af værdipapirer eller aftaler om udlån, finder den i stk. 3 omhandlede dækningskøbsprocedure ikke anvendelse, såfremt tidsfristen for de pågældende operationer er tilstrækkelig kort og gør dækningskøbsproceduren virkningsløs.

5.   Uden at dette berører stk. 7, finder de i stk. 4 omhandlede undtagelser ikke anvendelse i forbindelse med transaktioner for aktier, når disse transaktioner er clearet af en CCP.

6.   Såfremt prisen på aktierne, som blev aftalt på handelstidspunktet, er højere end den pris, der betales for gennemførelsen af dækningskøbet, udbetales den tilsvarende forskel til den modtagende deltager af den misligholdende deltager senest på den anden forretningsdag, efter at de finansielle instrumenter er blevet leveret i tilslutning til dækningskøbet, uden at dette berører de i stk. 2 omhandlede sanktionsmekanismer.

7.   Hvis dækningskøbet mislykkes eller ikke er muligt, kan den modtagende deltager vælge at få udbetalt en kontant kompensation eller at udsætte gennemførelsen af dækningskøbet til en passende senere dato (»udsættelsesperioden«). Hvis de relevante finansielle instrumenter ikke leveres til den modtagende deltager ved afslutningen af udsættelsesperioden, udbetales den kontante kompensation.

Den kontante kompensation udbetales til den modtagende deltager senest på den anden forretningsdag efter afslutningen af enten dækningskøbsperioden omhandlet i stk. 3 eller udsættelsesperioden, når udsættelsesperioden er valgt.

8.   Den misligholdende deltager godtgør den enhed, der gennemfører dækningskøbet, alle de beløb, som er betalt i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5, herunder eventuelle gennemførelsesgebyrer som resultat af dækningskøbet. Deltagerne skal klart oplyses om disse gebyrer.

9.   CSD'er, CCP'er og markedspladser indfører procedurer, som gør det muligt for dem i samråd med deres respektive kompetente myndigheder at suspendere deltagere, der konsekvent og systematisk undlader at levere de finansielle instrumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, på den planlagte afviklingsdato og at offentliggøre deres identitet, dog først efter at de pågældende deltagere har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger, og forudsat at CSD'ernes, CCP'ernes og markedspladsernes og den pågældende deltagers kompetente myndigheder er blevet behørigt informeret. Ud over at holde samråd før en eventuel suspension underretter CSD'erne, CCP'erne og markedspladserne straks de respektive kompetente myndigheder om en deltagers suspension. Den kompetente myndighed oplyser omgående de relevante myndigheder om suspensionen af en deltager.

Offentliggørelse af suspensioner må ikke indeholde personoplysninger som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF.

10.   Stk. 2-9 finder anvendelse som følger på alle transaktioner i forbindelse med de i artikel 5, stk. 1, omhandlede finansielle instrumenter, der optages til handel eller handles på en markedsplads eller cleares af en CCP:

a)	I forbindelse med transaktioner, der cleares af en CCP, er CCP'en den enhed, der gennemfører dækningskøbet i henhold til stk. 3-8.

b)	I forbindelse med transaktioner, der ikke cleares af en CCP, men som gennemføres på en markedsplads, forpligtes dennes medlemmer og deltagere i henhold til markedspladsens interne regler til at anvende de i stk. 3-8 omhandlede foranstaltninger.

c)	I forbindelse med alle andre transaktioner end dem, der er omhandlet i nærværende afsnits litra a) og b), forpligtes CSD'ernes deltagere i henhold til CSD'ernes interne regler til at være omfattet af de i stk. 3-8 omhandlede foranstaltninger.

CSD'er giver CCP'er og markedspladser de afviklingsinformationer, der er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette stykke.

Uden at dette berører litra a), b) og c) i første afsnit kan CSD'er overvåge gennemførelsen af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede dækningskøb med hensyn til flere afviklingsinstrukser, vedrørende de samme finansielle instrumenter og med den samme udløbsdato for gennemførelsesperioden med det formål at minimere det antal dækningskøb, der skal gennemføres, og dermed påvirkningen af priserne på de relevante finansielle instrumenter.

11.   Stk. 2-9 finder ikke anvendelse på misligholdende deltagere, som er CCP'er.

12.   Stk. 2-9 finder ikke anvendelse, hvis der indledes insolvensbehandling mod den misligholdende deltager.

13.   Denne artikel finder ikke anvendelse, når den primære markedsplads for handelen med aktierne befinder sig i et tredjeland. Bestemmelsen af, hvorvidt den primære markedsplads befinder sig i et tredjeland, foretages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 236/2012.

14.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 med henblik på, baseret på aktivtype, de finansielle instrumenters likviditet og den pågældende transaktionstype, at specificere parametre til beregning af et afskrækkende og passende niveau for bøderne som omhandlet i stk. 2, tredje afsnit, der sikrer en høj grad af afviklingsdisciplin og de berørte finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion.

15.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)	det system, som overvåger afviklingsfejl, og de rapporter om afviklingsfejl, der er omhandlet i stk. 1

b)	procedurerne for opkrævning og omfordeling af bøder og andre eventuelle indtægter fra sådanne sanktioner i overensstemmelse med stk. 2

c)

de nærmere enkeltheder for virkemåden for så vidt angår den egnede dækningskøbsprocedure omhandlet i stk. 3-8, herunder passende tidsfrister for levering af det finansielle instrument efter den i stk. 3 omhandlede dækningskøbsprocedure. Disse tidsfrister skal justeres under hensyntagen til aktivtype og de finansielle instrumenters likviditet

d)

omstændighederne, under hvilke forlængelsesperioden kan udstrækkes efter aktivtype og de finansielle instrumenters likviditet, i overensstemmelse med betingelserne i stk. 4, litra a), og under hensyntagen til kriterierne for likviditetsvurderingen i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 17), i forordning (EU) nr. 600/2014

e)	typer af operationer og de specifikke tidsfrister herfor, jf. stk. 4, litra b), der gør dækningskøb virkningsløst

f)	en metode til beregning af den i stk. 7 omhandlede kontante kompensation

g)	betingelserne under hvilke en deltager skønnes konsekvent og systematisk at forsømme leveringen af de i stk. 9 omhandlede finansielle instrumenter, og

h)	de nødvendige afviklingsinformationer, jf. stk. 10, andet afsnit.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 8

Håndhævelse

1.   Den kompetente myndighed for den CSD, der driver værdipapirafviklingssystemet, den relevante myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med det berørte værdipapirafviklingssystem, samt de myndigheder, der er kompetente med hensyn til tilsynet med markedspladser, investeringsselskaber og CCP'er, skal have kompetence til at sikre, at artikel 6 og 7 anvendes af de institutter, der er underlagt deres tilsyn, og til at overvåge de pålagte sanktioner. I det omfang, dette er nødvendigt, arbejder de kompetente myndigheder tæt sammen. Medlemsstaterne informerer ESMA om, hvilke udpegede kompetente myndigheder der er en del af tilsynsstrukturen på nationalt niveau.

2.   ESMA kan i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udstede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv overvågningspraksis i Unionen i forbindelse med artikel 6 og 7 i nærværende forordning.

3.   Overtrædelse af bestemmelserne i dette afsnit berører ikke gyldigheden af en privat kontrakt om finansielle instrumenter eller parternes muligheder for at håndhæve bestemmelserne i en privat kontrakt om finansielle instrumenter.

KAPITEL IV

Internaliseret afvikling

Artikel 9

Afviklingsinternalisatorer

1.   Afviklingsinternalisatorer skal hvert kvartal indberette det samlede omfang og værdien af alle værdipapirtransaktioner, som de afvikler uden for et værdipapirafviklingssystem, til de kompetente myndigheder på etableringsstedet.

De kompetente myndigheder skal straks videregive de i henhold til første afsnit modtagne oplysninger til ESMA og orientere ESMA om enhver potentiel risiko som resultat af denne afviklingsaktivitet.

2.   ESMA kan i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der yderligere præciserer indholdet af denne indberetning.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.   ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for den i stk. 1 nævnte indberetning og videregivelse af oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

AFSNIT III

VÆRDIPAPIRCENTRALER

KAPITEL I

Tilladelse til og tilsyn med CSD'er

Afdeling 1

Myndigheder med ansvar for tilladelse til og tilsyn med CSD'er

Artikel 10

Kompetent myndighed

CSD'er meddeles tilladelse og underkastes tilsyn af den kompetente myndighed i hjemlandet, uden at dette berører medlemmerne af ESCB's tilsyn som omhandlet i artikel 12, stk. 1.

Artikel 11

Udpegelse af den kompetente myndighed

1.   Hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at udføre de i denne forordning fastsatte opgaver med hensyn til tilladelse til og tilsyn med CSD'er, der er etableret på dens område, og giver ESMA meddelelse herom.

Hvis en medlemsstat udpeger flere kompetente myndigheder, fastlægger den de forskellige myndigheders roller og udpeger en bestemt myndighed til at være ansvarlig for samarbejdet med andre medlemsstaters kompetente myndigheder, de relevante myndigheder, ESMA og EBA, når der specifikt henvises hertil i denne forordning.

2.   ESMA offentliggør på sit websted en liste over de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1.

3.   De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 12

Relevante myndigheder

1.   Følgende myndigheder inddrages i tilladelsen til og tilsynet med CSD'er, når der specifikt henvises hertil i denne forordning:

a)	den myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med det værdipapirafviklingssystem, der drives af CSD'en i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende værdipapirafviklingssystem

b)	de centralbanker i Unionen, der udsteder de mest relevante afregningsvalutaer

c)	hvis det er relevant, den centralbank i Unionen, over hvis regnskaber kontantdelen af det værdipapirafviklingssystem, som CSD'en driver, afvikles.

2.   ESMA offentliggør på sit websted listen over de relevante myndigheder, der er omhandlet i stk. 1.

3.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer betingelserne for, hvilke af de i stk. 1, litra b), omhandlede EU-valutaer, der betragtes som de mest relevante, og præciserer den mest effektive praktiske ordning for samrådet med de relevante myndigheder, jf. nævnte stykke, litra b) og c).

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 13

Udveksling af informationer

1.   Kompetente myndigheder, relevante myndigheder og ESMA meddeler efter anmodning hurtigst muligt hinanden de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

2.   Kompetente myndigheder, relevante myndigheder, ESMA og andre organer eller fysiske eller juridiske personer, der modtager fortrolige oplysninger i forbindelse med udøvelsen af deres hverv i henhold til denne forordning, må kun anvende disse oplysninger i forbindelse med udøvelsen af dette hverv.

Artikel 14

Samarbejde mellem myndigheder

1.   Kompetente myndigheder, relevante myndigheder og ESMA indgår i et tæt samarbejde om denne forordnings anvendelse, bl.a. ved at udveksle alle relevante oplysninger. Et sådant samarbejde omfatter, når det er passende og relevant, andre offentlige myndigheder og organer, navnlig dem, der er etableret eller udpeget i henhold til direktiv 2003/87/EF.

ESMA kan i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udstede retningslinjer til kompetente myndigheder med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv tilsynspraksis i Unionen, herunder samarbejde mellem de kompetente myndigheder og relevante myndigheder i forbindelse med de forskellige vurderinger, som er nødvendige for anvendelsen af nærværende forordning.

2.   De kompetente myndigheder tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater, navnlig i akutte situationer som omhandlet i artikel 15, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed.

Artikel 15

Akutte situationer

Uden at dette berører den underretningsprocedure, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i direktiv 98/26/EF, informerer de kompetente myndigheder og de relevante myndigheder omgående ESMA, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 (24), og hinanden om enhver akut situation vedrørende en CSD, herunder enhver udvikling i de finansielle markeder, der kan have en negativ indvirkning på markedets likviditet, en afregningsvalutas stabilitet, pengepolitikkens integritet eller det finansielle systems stabilitet i en af de medlemsstater, hvor CSD'en eller en af dens deltagere er etableret.

Afdeling 2

Betingelser og procedurer for tilladelse til CSD'er

Artikel 16

Tilladelse til CSD'er

1.   Juridiske personer, som svarer til definitionen af en CSD, skal meddeles tilladelse af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret, inden de påbegynder deres aktiviteter.

2.   Det skal fremgå af tilladelsen, hvilke kerneydelser anført i afsnit A i bilaget, og hvilke af de i henhold til afsnit B i bilaget tilladte accessoriske tjenesteydelser, som ikke er bankmæssige, den pågældende CSD er meddelt tilladelse til at levere.

3.   CSD'er skal til enhver tid opfylde de betingelser, der er nødvendige for at opnå tilladelsen.

4.   CSD'er og deres uafhængige revisorer underretter hurtigst muligt den kompetente myndighed om alle materielle ændringer, der påvirker opfyldelsen af de betingelser, der er gældende for tilladelsen.

Artikel 17

Procedure for meddelelse af tilladelse

1.   Den ansøgende CSD indgiver en ansøgning om tilladelse til sin kompetente myndighed.

2.   Ansøgningen om tilladelse vedlægges alle de oplysninger, som er nødvendige, for at den kompetente myndighed kan sikre sig, at den ansøgende CSD på tidspunktet for tilladelsen har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene fastsat i denne forordning. Ansøgningen om tilladelse skal indeholde en driftsplan, hvori angives arten af de forretninger, der påtænkes udført, samt CSD'ens organisatoriske struktur.

3.   Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer den kompetente myndighed, om ansøgningen er fuldstændig. Er ansøgningen ikke fuldstændig, fastsætter den kompetente myndighed en tidsfrist, inden for hvilken den ansøgende CSD skal levere supplerende oplysninger. Den kompetente myndighed underretter den ansøgende CSD, når ansøgningen betragtes som fuldstændig.

4.   Når ansøgningen betragtes som fuldstændig, videregiver den kompetente myndighed alle oplysningerne i ansøgningen til de relevante myndigheder og hører disse myndigheder om de nærmere detaljer ved det værdipapirafviklingssystem, som den ansøgende CSD driver. Den enkelte relevante myndighed kan inden for 3 måneder efter at have modtaget oplysningerne informere den kompetente myndighed om sine synspunkter.

5.   Såfremt den ansøgende CSD har til hensigt ud over levering af de accessoriske tjenesteydelser, som ikke er bankmæssige, og som udtrykkelig er angivet i afsnit B i bilaget, at levere de i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU omhandlede tjenesteydelser, sender den kompetente myndighed alle de oplysninger, som er indeholdt i ansøgningen til den i artikel 67 i direktiv 2014/65/EU omhandlede myndighed, og rådfører sig med denne myndighed om den ansøgende CSD's evne til at overholde kravene i direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014.

6.   Den kompetente myndighed skal, inden den meddeler den ansøgende CSD tilladelse, høre de kompetente myndigheder i den anden involverede medlemsstat i følgende tilfælde:

a)	CSD'en er et datterselskab af en CSD, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

b)	CSD'en er et datterselskab af moderselskabet for en CSD, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

c)	CSD'en kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer en anden CSD, der er tilladelse i en anden medlemsstat.

7.   Den i stk. 6 nævnte høring skal omfatte følgende:

a)

aktionærernes og personernes egnethed, jf. artikel 27, stk. 6, samt omdømme og erfaring, for så vidt angår de personer, der faktisk leder den i artikel 27, stk. 1 og 4, omhandlede CSD's forretninger, når de pågældende aktionærer og personer er fælles for både CSD'en og en CSD, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

b)	spørgsmålet om, hvorvidt de i stk. 6, litra a), b) og c), omhandlede forbindelser mellem den CSD, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, og den ansøgende CSD påvirker sidstnævntes evne til at opfylde kravene i denne forordning.

8.   Senest seks måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning meddeler den kompetente myndighed skriftligt den ansøgende CSD, om der kan meddeles tilladelse eller ej, og giver en behørig begrundelse for afgørelsen.

9.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger den ansøgende CSD skal give til den kompetente myndighed i ansøgningen om tilladelse.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

10.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer til brug for ansøgningen om tilladelse.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 18

Virkningerne af tilladelsen

1.   Aktiviteter udøvet af en CSD'er, der er meddelt tilladelse, begrænses til levering af de tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen, eller af indberetningen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 8.

2.   Værdipapirafviklingssystemer må kun drives af CSD'er, der er meddelt tilladelse, herunder centralbanker, der fungerer som CSD'er.

3.   En CSD, der er meddelt tilladelse, må kun have en kapitalinteresse i en juridisk person, hvis aktiviteter er begrænset til levering af de tjenesteydelser, der er anført i afsnit A og B i bilaget, medmindre en sådan kapitalinteresse er godkendt af CSD'ens kompetente myndighed med den begrundelse, at dette ikke i væsentligt omfang øger dens risikoprofil.

4.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke kriterier de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved godkendelsen af CSD'ers kapitalinteresser i juridiske personer, der ikke leverer de i afsnit A og B i bilaget anførte tjenesteydelser. Sådanne kriterier kan omfatte en vurdering af, om de tjenesteydelser, der leveres af den pågældende juridiske person, supplerer CSD'ens tjenesteydelser, og af omfanget af CSD'ens eksponering over for risici som følge af sådan kapitalinteresse.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 19

Udvidelse og outsourcing af aktiviteter og tjenesteydelser

1.   En CSD, der er meddelt tilladelse, indgiver en ansøgning om tilladelse til den kompetente myndighed i sit hjemland, hvis den ønsker at outsource en kerneydelse til tredjemand, jf. artikel 30, eller at udvide sine aktiviteter til at omfatte en eller flere af følgende:

a)	supplerende kerneydelser anført i afsnit A i bilaget, som ikke er omfattet af den oprindelige tilladelse

b)	supplerende accessoriske tjenesteydelser, der er meddelt tilladelse til i henhold til, men som ikke udtrykkelig er anført i afsnit B i bilaget, og som ikke er omfattet af den oprindelige tilladelse

c)	drift af yderligere et værdipapirafviklingssystem

d)	afvikling af hele eller en del af værdipapirafviklingssystemets kontantdel over et andet afregningsfirmas regnskaber

e)	oprettelse af et interoperabelt link, herunder med tredjelandes CSD'er.

2.   Meddelelsen af tilladelse i henhold til stk. 1 følger proceduren i artikel 17.

Den kompetente myndighed giver senest tre måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning den ansøgende CSD meddelelse om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse eller ej.

3.   CSD'er, som er etableret i Unionen, og som har til hensigt at oprette et interoperabelt link, skal til deres respektive kompetente myndigheder indgive en ansøgning om tilladelse som krævet i henhold til stk. 1, litra e). Disse myndigheder rådfører sig med hinanden om tilladelsen af CSD-linket. I tilfælde af divergerende afgørelser, og hvis begge kompetente myndigheder er enige herom, kan sagen indbringes for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.   De i stk. 3 omhandlede myndigheder afviser kun at meddele et link tilladelse, hvis et sådant CSD-link truer de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion eller forårsager systemiske risici.

5.   Interoperable links fra CSD'er, der outsourcer nogle af deres tjenesteydelser, der er knyttet til disse interoperable links, til en offentlig enhed i overensstemmelse med artikel 30, stk. 5, og CSD-links, som ikke er omhandlet i stk. 1, litra e), skal ikke have tilladelse i henhold til nævnte litra, men indberettes til CSD'ens kompetente og relevante myndigheder forud for gennemførelsen ved forelæggelse af alle relevante oplysninger, der sætter disse myndigheder i stand til at vurdere om kravene i artikel 48 er opfyldt.

6.   En CSD, der er oprettet og meddelt tilladelse i Unionen, kan opretholde eller etablere et link med CSD'er i et tredjeland i henhold til betingelserne og procedurerne i denne artikel. Hvis de pågældende links oprettes med tredjelandes CSD'er, skal de oplysninger, der leveres af den anmodende CSD, sætte den kompetente myndighed i stand til at vurdere, om disse links opfylder kravene i artikel 48 eller de krav, der svarer til de i artikel 48 omhandlede krav.

7.   Den anmodende CSD's kompetente myndighed kræver, at CSD'en afbryder et indberettet CSD-link, hvis det pågældende link ikke opfylder kravene i artikel 48 og derved truer de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion eller forårsager systemiske risici. Kompetente myndigheder, der kræver, at CSD'er afbryder et CSD-link, følger den i artikel 20, stk. 2 og 3, fastsatte procedure.

8.   De supplerende accessoriske tjenesteydelser, der udtrykkelig er opregnet i afsnit B i bilaget, kræver ikke tilladelse, men indberettes til den kompetente myndighed forud for deres levering.

Artikel 20

Inddragelse af tilladelse

1.   Uden at dette berører eventuelle afhjælpende foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til afsnit V, inddrager hjemlandets kompetente myndighed tilladelsen i følgende tilfælde, hvis CSD'en:

a)	ikke har gjort brug af sin tilladelse i en periode på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald på tilladelsen eller ikke har leveret tjenesteydelser eller udøvet aktiviteter i de forudgående seks måneder

b)	har opnået tilladelsen på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)	ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, og ikke har truffet de afhjælpende foranstaltninger, som den kompetente myndighed har anmodet om, inden for en given frist

d)	har gjort sig skyldig i grov eller systematisk overtrædelse af kravene i denne forordning eller, hvor dette er relevant, i direktiv 2014/65/EU eller forordning (EU) nr. 600/2014.

2.   Når den kompetente myndighed får kendskab til en af de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 1, hører den omgående de relevante myndigheder og, hvor dette er relevant, den i artikel 67 i direktiv 2014/65/EU omhandlede myndighed om nødvendigheden af at inddrage tilladelsen.

3.   ESMA og enhver relevant myndighed samt, hvor dette er relevant, den i artikel 67 i direktiv 2014/65/EU omhandlede myndighed, kan til enhver tid anmode om, at hjemlandets kompetente myndighed undersøger, om CSD'en fortsat opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt.

4.   Den kompetente myndighed kan begrænse inddragelsen af tilladelsen til en bestemt tjenesteydelse eller aktivitet eller et bestemt finansielt instrument.

5.   En CSD etablerer, gennemfører og opretholder en passende procedure, der sikrer rettidig og korrekt afvikling og overførsel af kundernes og deltagernes aktiver til en anden CSD i tilfælde af inddragelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse.

Artikel 21

CSD-register

1.   ESMA underrettes straks om de afgørelser, som de kompetente myndigheder har truffet i henhold til artikel 16, 19 og 20.

2.   Centralbankerne underretter hurtigst muligt ESMA om ethvert værdipapirafviklingssystem, som de driver.

3.   Navnet på de CSD'er, som drives i overensstemmelse med denne forordning, og som har fået meddelt tilladelse eller anerkendelse i henhold til artikel 16, 19 eller 25, opføres i et register med nærmere angivelse af de tjenesteydelser og, hvor dette er relevant, klasser af finansielle instrumenter, som CSD'ens tilladelse omfatter. Registret omfatter filialer, som CSD'en driver i andre medlemsstater, CSD-links og de oplysninger, der i henhold til artikel 31 er nødvendige, når medlemsstater har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i den pågældende artikel. ESMA gør registret tilgængeligt på sit websted og holder det opdateret.

Afdeling 3

Tilsyn med CSD'er

Artikel 22

Revision og evaluering

1.   Den kompetente myndighed foretager mindst én gang om året en revision af de foranstaltninger, strategier, procedurer og mekanismer, som en CSD har indført til gennemførelse af denne forordning, samt evaluerer de risici, som CSD'en er eller kan blive udsat for, eller som den skaber med henblik på at sikre velfungerende værdipapirmarkeder.

2.   Den kompetente myndighed stiller krav til CSD'en om, at den forelægger den kompetente myndighed en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre kontinuiteten i dens kritiske operationer.

3.   Den kompetente myndighed sikrer, at der for hver CSD udarbejdes og opretholdes en afviklingsplan, der er tilstrækkelig til i det mindste at sikre kontinuiteten i dens kerneopgaver, under hensyntagen til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af den berørte CSD's aktiviteter og til enhver relevant afviklingsplan, der udarbejdes i overensstemmelse med direktiv 2014/59/EU.

4.   Den kompetente myndighed fastsætter hyppigheden og omfanget af den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af den berørte CSD's aktiviteter. Der foretages revision og evaluering mindst én gang om året.

5.   Den kompetente myndighed foretager kontrolbesøg hos CSD'en.

6.   I forbindelse med den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, underretter den kompetente myndighed på et tidligt tidspunkt de relevante myndigheder og, hvor dette er relevant, den i artikel 67 i direktiv 2014/65/EU omhandlede myndighed, navnlig om den måde, som de værdipapirafviklingssystemer, CSD'en driver, fungerer på.

7.   Den kompetente myndighed underretter regelmæssigt og mindst én gang om året de relevante myndigheder og, hvor dette er relevant, den i artikel 67 i direktiv 2014/65/EU omhandlede myndighed om resultaterne af revisionen og evalueringen i stk. 1, herunder afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner.

8.   I forbindelse med den revision og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, giver de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med CSD'er, der har den form for forbindelser, som er omhandlet i artikel 17, stk. 6, litra a), b) og c), hinanden alle relevante oplysninger, som må formodes at lette deres opgaver.

9.   Den kompetente myndighed kræver, at en CSD, som ikke opfylder kravene i denne forordning, på et tidligt tidspunkt træffer de nødvendige afhjælpende foranstaltninger.

10.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)	de oplysninger, som CSD'en skal indgive til den kompetente myndighed med henblik på revisionen og evalueringen i stk. 1

b)	de oplysninger, som den kompetente myndighed skal indgive til de relevante myndigheder omhandlet i stk. 7

c)	de oplysninger, som de kompetente myndigheder omhandlet i stk. 8 skal give hinanden.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

11.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af standardformularer, -modeller og -procedurer for indgivelse af oplysninger, som fastsat i stk. 10, første afsnit.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Afdeling 4

Levering af tjenesteydelser i andre medlemsstater

Artikel 23

Fri adgang til levering af tjenesteydelser i andre medlemsstater

1.   En CSD, som har fået meddelt tilladelse, kan levere de i bilaget omhandlede tjenesteydelser på Unionens område, herunder ved oprettelse af en filial, under forudsætning af at disse tjenesteydelser er omfattet af tilladelsen.

2.   En CSD, som er meddelt tilladelse, og som har til hensigt at levere de i punkt 1 og 2 i afsnit A i bilaget omhandlede kerneydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en i artikel 49, stk. 1, omhandlet anden medlemsstats lovgivning, eller at oprette en filial i en anden medlemsstat, er omfattet af proceduren i stk. 3-7.

3.   Enhver CSD, der ønsker at levere de i stk. 2 omhandlede tjenesteydelser for første gang på en anden medlemsstats område eller at ændre udvalget af de pågældende udbudte tjenesteydelser, meddeler den kompetente myndighed i hjemlandet:

a)	i hvilken medlemsstat CSD'en har til hensigt at drive virksomhed

b)	en driftsplan, hvori det bl.a. angives, hvilke former for tjenesteydelser CSD'en har til hensigt at levere

c)	hvilken eller hvilke valutaer CSD'en agter at behandle

d)	når der er en filial, filialens organisatoriske struktur og navnene på de personer, der er ansvarlige for filialens ledelse

e)	såfremt dette er relevant, en vurdering af de foranstaltninger, CSD'en har til hensigt at træffe, således at dens brugere kan overholde den nationale lovgivning som omhandlet i artikel 49, stk. 1.

4.   Den kompetente myndighed i hjemlandet fremsender senest tre måneder efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 3 de pågældende oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet, medmindre den under hensyn til leveringen af de påtænkte tjenesteydelser har grund til at betvivle, at de administrative strukturer eller den finansielle situation i den CSD, der ønsker at levere tjenesteydelser i værtslandet, er egnede eller tilstrækkelige.

Den kompetente myndighed i værtslandet informerer straks de relevante myndigheder i den pågældende medlemsstat om eventuelle oplysninger, der modtages i henhold til første afsnit.

5.   Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet i overensstemmelse med stk. 4 beslutter ikke at videresende alle oplysningerne i stk. 3 til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for den berørte CSD senest tre måneder efter at have modtaget samtlige oplysninger og underrette den kompetente myndighed i værtslandet om sin beslutning vedrørende stk. 6, litra a). Udveksles oplysningerne som reaktion på en sådan anmodning, udsteder den kompetente myndighed i værtslandet ikke den i stk. 6, litra a), omhandlede meddelelse.

6.   CSD'en kan påbegynde levering af de i stk. 2 omhandlede tjenesteydelser i værtslandet:

a)	så snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente myndighed i værtslandet om, at sidstnævnte har modtaget den meddelelse, der er omhandlet i stk. 4, og, såfremt dette er relevant, har godkendt den i stk. 3, litra e), omhandlede vurdering

b)	tre måneder fra datoen for fremsendelse af meddelelsen i stk. 4, hvis der ikke der modtaget nogen meddelelse.

7.   Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i henhold til stk. 3, underretter CSD'en, mindst en måned inden de foretages, skriftligt den kompetente myndighed i hjemlandet herom. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter også hurtigst muligt den kompetente myndighed i værtslandet om sådanne ændringer.

Artikel 24

Samarbejde mellem myndigheder i hjem- og værtslande og peerevaluering

1.   Når en CSD, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, har oprettet en filial i en anden medlemsstat, samarbejder hjemlandets kompetente myndighed og den kompetente myndighed i værtslandet tæt om varetagelsen af deres opgaver i denne forordning, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af kontrolbesøg i den pågældende filial. Den kompetente myndighed i hjemlandet og i værtslandet kan under udøvelsen af deres hverv gennemføre kontrolbesøg i den pågældende filial efter at have underrettet den kompetente myndighed henholdsvis i værtslandet eller hjemlandet herom.

2.   De kompetente myndigheder i hjemlandet eller værtslandet kan kræve, at CSD'er, som leverer tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 23, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter i det pågældende værtsland, herunder med henblik på indsamling af statistiske oplysninger. Den kompetente myndighed i værtslandet stiller efter anmodning fra den kompetente myndighed i hjemlandet disse regelmæssige rapporter til rådighed for de kompetente myndigheder i hjemlandet.

3.   Den kompetente myndighed i CSD'ens hjemland fremsender efter anmodning fra den kompetente myndighed i værtslandet hurtigst muligt oplysninger om identiteten af udstederne og deltagerne i de værdipapirafviklingssystemer, som drives af den CSD, der leverer tjenesteydelser i det pågældende værtsland, og alle andre relevante oplysninger om den pågældende CSD's aktiviteter i værtslandet.

4.   Når aktiviteterne i en CSD under hensyn til situationen på værdipapirmarkederne i værtslandet er blevet af væsentlig betydning for værdipapirmarkedernes virkemåde og beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland, etablerer den kompetente myndighed i hjemlandet og i værtslandet og de relevante myndigheder i hjemlandet og i værtslandet passende samarbejdsordninger for tilsyn med CSD'ens aktiviteter i værtslandet.

Hvis en CSD er blevet af væsentlig betydning for et velfungerende værdipapirmarked og for beskyttelsen af investorerne i mere end et værtsland, kan hjemlandet beslutte, at disse samarbejdsordninger skal omfatte kollegier af tilsynsførende.

5.   Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har klare og påviselige grunde til at tro, at en CSD, der leverer tjenesteydelser på dens område i henhold til artikel 23, har tilsidesat de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i denne forordning, forelægger den resultaterne for den kompetente myndighed i hjemlandet og ESMA.

Hvis CSD'en på trods af de forholdsregler, som hjemlandets kompetente myndighed har truffet, eller fordi sådanne forholdsregler viser sig at være utilstrækkelige, fortsat tilsidesætter de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i denne forordning, træffer værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed herom alle passende forholdsregler for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes på værtslandets område. ESMA underrettes straks om sådanne foranstaltninger.

Den kompetente myndighed i hjemlandet og i værtslandet kan indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   Uden at dette berører artikel 30 i forordning (EU) nr. 1095/2010, tilrettelægger og foretager ESMA efter samråd med medlemmerne af ESCB mindst en gang hvert tredje år en peerevaluering af tilsynet med CSD'er, der gør brug af den frie adgang til levering af tjenesteydelser i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 23, eller som deltager i et interoperabelt link.

I forbindelse med den i første afsnit omhandlede peerevaluering anmoder ESMA, når det er relevant, også om en udtalelse eller rådgivning fra den interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er omhandlet i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 vedrørende foranstaltninger til fastlæggelse af de kriterier, hvorefter en CSD's aktiviteter i et værtsland kan anses for at være af væsentlig betydning for værdipapirmarkedets virkemåde og beskyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland.

8.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer for det i stk. 1, 3 og 5 nævnte samarbejde.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Afdeling 5

Forbindelser med tredjelande

Artikel 25

Tredjelande

1.   Tredjelandes CSD'er kan levere de i bilaget omhandlede tjenesteydelser inden for Unionen, herunder ved oprettelse af en filial.

2.   Uden at dette berører stk. 1, er et tredjelands CSD, som har til hensigt at levere de i punkt 1 og 2 i afsnit A i bilaget omhandlede kerneydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en i artikel 49, stk. 1, andet afsnit, omhandlet anden medlemsstats lovgivning, eller at oprette en filial i en anden medlemsstat, omfattet af proceduren i nærværende artikels stk. 4-11.

3.   En CSD, der er oprettet og meddelt tilladelse i Unionen, kan opretholde eller etablere et link med et tredjelands CSD i henhold til procedurerne i artikel 48.

4.   ESMA kan, efter høring af myndighederne i stk. 5, anerkende et tredjelands CSD, der har ansøgt om anerkendelse med henblik på at levere de i stk. 2 omhandlede tjenesteydelser, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	Kommissionen har truffet en afgørelse i overensstemmelse med stk. 9

b)	tredjelandets CSD er omfattet af bestemmelser om tilladelse, tilsyn og kontrol eller, hvis værdipapirafviklingssystemet drives af en centralbank, kontrol, der sikrer fuldstændig overensstemmelse med de tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse i tredjelandet

c)	samarbejdsaftalerne mellem ESMA og de i tredjelandet ansvarlige myndigheder (tredjelandets ansvarlige myndigheder) er indgået som omhandlet i stk. 10

d)

såfremt dette er relevant, tredjelandets CSD træffer de nødvendige foranstaltninger, således at dens brugere kan overholde den relevante nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor tredjelandets CSD har til hensigt at levere CSD-tjenesteydelser, herunder den i artikel 49, stk. 1, andet afsnit, omhandlede lovgivning, og de pågældende foranstaltningers egnethed er blevet bekræftet af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tredjelandets CSD har til hensigt at levere CSD-tjenesteydelser.

5.   Når ESMA vurderer, om betingelserne i stk. 4 er opfyldt, høres:

a)	de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor tredjelandets CSD har til hensigt at levere CSD-tjenesteydelser, navnlig om hvordan tredjelandets CSD har til hensigt at overholde det i stk. 4, litra d), omhandlede krav

b)	de relevante myndigheder

c)	tredjelandets ansvarlige myndigheder, som har beføjelse til at meddele tilladelse til, føre tilsyn med og kontrollere CSD'er.

6.   Det tredjelands CSD, der er omhandlet i stk. 2, indgiver sin ansøgning om anerkendelse til ESMA.

Den ansøgende CSD skal give ESMA alle de oplysninger, der anses for nødvendige for anerkendelsen. Senest 30 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, om ansøgningen er fuldstændig. Er ansøgningen ikke fuldstændig, fastsætter ESMA en tidsfrist, inden for hvilken den ansøgende CSD skal levere supplerende oplysninger.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tredjelandets CSD har til hensigt at levere CSD-tjenesteydelser, vurderer tredjelandets CSD's overholdelse af den i stk. 4, litra d), omhandlede lovgivning og meddeler senest tre måneder efter modtagelsen af samtlige nødvendige oplysninger fra ESMA med en fuldt begrundet afgørelse, om kravet om overholdelse er opfyldt eller ej.

Afgørelsen om anerkendelse er baseret på kriterierne i stk. 4.

Senest seks måneder efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning meddeler ESMA skriftligt den ansøgende CSD, hvorvidt anerkendelsen er meddelt eller nægtet, og giver en behørig begrundelse for afgørelsen.

7.   De kompetente myndigheder i de medlemsstater, i hvilke et tredjelands CSD, der er behørigt anerkendt i henhold til stk. 4, leverer CSD-tjenesteydelser, kan, i tæt samarbejde med ESMA, anmode tredjelandets ansvarlige myndigheder om:

a)	regelmæssigt at aflægge rapport om tredjelands-CSD'ens aktiviteter i de pågældende værtslande, herunder med henblik på indsamling af statistiske oplysninger

b)

inden for en rimelig tidsfrist at oplyse identiteten af udstederne og deltagerne i de værdipapirafviklingssystemer, som drives af det tredjelands CSD, der leverer tjenesteydelser i det pågældende værtsland, og alle andre relevante oplysninger om det pågældende tredjelands CSD's aktiviteter i værtslandet.

8.   ESMA tager efter høring af myndighederne omhandlet i stk. 5 anerkendelsen af tredjelands-CSD'en op til revision i henhold til proceduren i stk. 4, 5 og 6, hvis den pågældende CSD udvider de tjenesteydelser, som den leverer i Unionen.

ESMA inddrager anerkendelsen af den pågældende CSD, hvis betingelserne i stk. 4 ikke længere er opfyldt, eller under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 20.

9.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, med henblik på at fastlægge, at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer sikrer, at CSD'er, der er meddelt i det pågældende tredjeland, opfylder retligt bindende krav, som med hensyn til virkning er ækvivalente med kravene i denne forordning, at disse CSD'er til enhver tid er underlagt effektivt tilsyn, kontrol og håndhævelse i det pågældende tredjeland, og at tredjelandets retlige rammer indeholder bestemmelser om et effektivt ækvivalent system for anerkendelse af CSD'er, som er meddelt tilladelse i henhold til tredjelandes lovgivninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 68, stk. 2.

Kommissionen kan i forbindelse med fastlæggelsen omhandlet i første afsnit også undersøge, om et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer også afspejler de internationalt aftalte CPSS-IOSCO-standarder, i det omfang sidstnævnte ikke er i strid med kravene i denne forordning.

10.   I overensstemmelse med artikel 33, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1095/2010 indgår ESMA samarbejdsaftaler med tredjelandets ansvarlige myndigheder, hvis retlige og tilsynsmæssige rammer er blevet anerkendt som værende ækvivalente med denne forordning i henhold til stk. 9. Aftalerne præciserer som et minimum:

a)

mekanismerne for udveksling af oplysninger mellem ESMA, de kompetente myndigheder i værtslandet og tredjelandets ansvarlige myndigheder, herunder adgang til alle de oplysninger vedrørende CSD'er, der er meddelt tilladelse i tredjelande, som ESMA anmoder om, og navnlig adgang til information i de i stk. 7 omhandlede tilfælde

b)	mekanismerne for omgående underretning af ESMA, hvis et tredjelands ansvarlige myndighed ikke anser en CSD, som den fører tilsyn med, for at opfylde betingelserne for tilladelse eller for at følge anden gældende lovgivning

c)	procedurerne vedrørende koordination af tilsynsaktiviteter, herunder i givet fald kontrolbesøg.

Hvis samarbejdsaftaler indeholder bestemmelser om, at en medlemsstat overfører personoplysninger, skal overførslerne være i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF, og hvis samarbejdsaftaler indeholder bestemmelser om, at ESMA overfører personoplysninger, skal overførslerne være i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

11.   Når et tredjelands CSD er blevet anerkendt i henhold til stk. 4-8, kan det levere de i bilaget omhandlede tjenesteydelser inden for Unionen, herunder ved oprettelse af en filial.

12.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de oplysninger, som den ansøgende CSD skal give ESMA i ansøgningen om anerkendelse, jf. stk. 6.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL II

Krav til CSD'er

Afdeling 1

Organisatoriske krav

Artikel 26

Almindelige bestemmelser

1.   CSD'er skal have effektive ledelsesordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som de er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige aflønningspolitikker og interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ praksis og solide regnskabsmæssige procedurer.

2.   CSD'er indfører politikker og procedurer, som er tilstrækkeligt effektive til at sikre, at denne forordning overholdes, herunder at deres ledere og ansatte overholder alle bestemmelser i denne forordning.

3.   CSD'er opretholder og anvender effektive, skriftlige organisatoriske og administrative retningslinjer til at identificere og styre potentielle interessekonflikter mellem dem selv, herunder deres ledelse, ansatte, medlemmer af ledelsesorganet eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem, og deres deltagere eller deres kunder. De opretholder og gennemfører passende tvistbilæggelsesprocedurer til håndtering af eventuelle interessekonflikter.

4.   CSD'er offentliggør deres forvaltningsordning og forretningsorden.

5.   CSD'er har passende procedurer, som gør det muligt for de ansatte at indberette potentielle overtrædelser af denne forordning internt gennem en særlig kanal.

6.   CSD'er er underlagt regelmæssig og uafhængig revision. Resultaterne af disse revisioner fremlægges for medlemmerne af ledelsesorganet og stilles til rådighed for den kompetente myndighed og, hvor det er relevant at tage hensyn til potentielle interessekonflikter mellem medlemmerne af brugerudvalget og CSD'en, for brugerudvalget.

7.   Når en CSD er del af en koncern, herunder andre CSD'er eller kreditinstitutter, jf. afsnit IV, opstiller den nærmere regler og procedurer for, hvordan kravene fastsat i denne artikel finder anvendelse på koncernen og de forskellige enheder i koncernen.

8.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere på CSD-niveau og koncernniveau som omhandlet i stk. 7:

a)	redskaberne til overvågning af de risici, som CSD'er udsættes for, jf. stk. 1

b)	nøglepersonalets ansvar i forhold til de risici, som CSD'er udsættes for, jf. stk. 1

c)	potentielle interessekonflikter, jf. stk. 3

d)	revisionsmetoderne, jf. stk. 6, og

e)	de situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, under hensyntagen til potentielle interessekonflikter mellem medlemmerne af brugerudvalget og CSD'en, at dele revisionsresultaterne med brugerudvalget i overensstemmelse med stk. 6.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 27

Den øverste ledelse, ledelsesorganet og aktionærerne

1.   CSD'ers øverste ledelse skal have et tilstrækkelig godt omdømme og tilstrækkelig erfaring til at sikre en sund og forsvarlig ledelse af CSD'en.

2.   CSD'er skal have et ledelsesorgan, hvoraf mindst en tredjedel, dog ikke mindre end to, af medlemmerne er uafhængige.

3.   Aflønningen af de uafhængige medlemmer og andre menige medlemmer af ledelsesorganet må ikke være knyttet til CSD'ens driftsresultat.

4.   Ledelsesorganet skal være sammensat af egnede medlemmer med et tilstrækkelig godt omdømme og en passende blanding af kvalifikationer, erfaring og kendskab til enheden og markedet. De menige medlemmer af ledelsesorganet fastsætter et mål for repræsentation af det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet og udarbejder en politik for, hvordan antallet af repræsentanter fra det underrepræsenterede køn kan øges for at opfylde målet. Målet, politikken og gennemførelsen heraf offentliggøres.

5.   CSD'er fastsætter på entydig vis ledelsesorganets opgaver og ansvarsområder i overensstemmelse med relevant national lovgivning. CSD'er stiller efter anmodning referatet af møderne i ledelsesorganet til rådighed for den kompetente myndighed og revisor.

6.   Aktionærer i CSD'er og personer, som er i stand til at udøve kontrol med CSD'ens ledelse, direkte eller indirekte, skal være egnede til at sikre en sund og forsvarlig ledelse af CSD'en.

7.   CSD'er skal:

a)	offentliggøre og give den kompetente myndighed oplysning om CSD'ens ejerstruktur og især om, hvilke parter der eventuelt er i stand til at udøve kontrol med CSD'ens drift, og om størrelsen af deres interesser

b)	oplyse og indhente godkendelse fra den kompetente myndighed om en eventuel afgørelse om ejerskifte, som indebærer en ændring af, hvilke personer der udøver kontrol med CSD'ens drift. Efter modtagelse af den kompetente myndigheds godkendelse offentliggør CSD'en ejerskiftet.

Enhver fysisk eller juridisk person meddeler straks CSD'en og dens kompetente myndighed en afgørelse om at erhverve eller afhænde en ejendomsret, som indebærer en ændring af, hvilke personer der udøver kontrol med CSD'ens drift.

8.   Senest 60 arbejdsdage efter modtagelse af oplysningerne i stk. 7 træffer den kompetente myndighed afgørelse om de foreslåede ændringer i kontrollen med CSD'en. Den kompetente myndighed nægter at godkende foreslåede ændringer i kontrollen med CSD'en, hvis der er objektive og påviselige grunde til at tro, at disse ændringer vil true den sunde og forsvarlig ledelse af CSD'en eller CSD'ens evne til at overholde denne forordning.

Artikel 28

Brugerudvalg

1.   CSD'er nedsætter et brugerudvalg for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, bestående af repræsentanter for udstedere og deltagere i sådanne værdipapirafviklingssystemer. Brugerudvalgets anbefalinger skal være uafhængige af enhver direkte indflydelse fra CSD'ens ledelse.

2.   CSD'er skal uden forskelsbehandling definere mandatet for hvert af de nedsatte brugerudvalg, forvaltningsordningen til sikring af uafhængighed, arbejdsgangen og adgangskravene for brugerudvalgets medlemmer samt, hvorledes de vælges. Forvaltningsordningen skal offentliggøres og sikre, at brugerudvalget rapporterer direkte til ledelsesorganet, og at det afholder regelmæssige møder.

3.   Brugerudvalgene giver anbefaling til ledelsesorganet om væsentlige ordninger, der påvirker deres medlemmer, som f.eks. kriterierne for accept af udstedere eller deltagere i deres respektive værdipapirafviklingssystemer samt på serviceniveau.

4.   Brugerudvalgene kan forelægge en ikkebindende udtalelse for ledelsesorganet med en detaljeret begrundelse for CSD'ens prisstrukturer.

5.   Brugerudvalgenes medlemmer er underlagt tavshedspligt, dog med forbehold af de kompetente myndigheders ret til at blive behørigt informeret. Konstaterer brugerudvalgets formand, at et medlem har en faktisk eller potentiel interessekonflikt vedrørende et bestemt emne, skal det pågældende medlem ikke have stemmeret om dette emne.

6.   En CSD giver straks den kompetente myndighed og brugerudvalget meddelelse om enhver afgørelse, hvor ledelsesorganet beslutter ikke at følge brugerudvalgets anbefaling. Brugerudvalget kan give den kompetente myndighed meddelelse om eventuelle områder, hvor det mener, at brugerudvalgets anbefaling ikke er blevet fulgt.

Artikel 29

Registrering

1.   CSD'er opbevarer i en periode på mindst ti år alle sine registre om de tjenesteydelser, der leveres, og aktiviteter, der udføres, herunder de accessoriske tjenesteydelser, der er omhandlet i afsnit B og C i bilaget, for at give den kompetente myndighed mulighed for at kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt.

2.   CSD'er stiller efter anmodning de i stk. 1 omhandlede registre til rådighed for den kompetente myndighed og de relevante myndigheder, og for enhver anden offentlig myndighed, der i henhold til EU-ret eller national lovgivning i deres hjemland, har beføjelse til at kræve adgang til sådanne registre, med henblik på opfyldelse af deres mandat.

3.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede registre, der skal opbevares for at kunne kontrollere, om CSD'er opfylder kravene i denne forordning.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge formatet af de i stk. 1 omhandlede registre, der skal opbevares for at kunne kontrollere, om CSD'er opfylder kravene i denne forordning.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 30

Outsourcing

1.   CSD'er, der outsourcer tjenesteydelser eller aktiviteter, har fortsat det fulde ansvar for opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne forordning og skal til enhver tid opfylde følgende betingelser:

a)	outsourcing må ikke medføre overdragelse af deres ansvar

b)	der må ikke ske ændringer i forholdet mellem CSD'en og dens deltagere eller udstedere eller ændringer af de forpligtelser, som CSD'en har over for sine deltagere eller udstedere

c)	der må ikke forekomme væsentlige ændringer af de betingelser, på grundlag af hvilke CSD'en er meddelt tilladelse

d)	outsourcing må ikke forhindre gennemførelsen af tilsyns- og overvågningsfunktioner, herunder adgang på stedet til relevante oplysninger, som er nødvendige for at varetage de pågældende funktioner

e)	outsourcing må ikke medføre, at CSD'en ikke længere har adgang til de nødvendige systemer og kontrolforanstaltninger til at styre de risici, den er udsat for

f)

CSD'en skal bevare den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer til at vurdere kvaliteten af de tjenesteydelser, der leveres, og serviceyderens organisatoriske og kapitalmæssige egnethed, til at overvåge de outsourcede tjenesteydelser effektivt og til løbende at styre de risici, der er forbundet med outsourcingen

g)	CSD'en har direkte adgang til de relevante oplysninger om de outsourcede tjenesteydelser

h)	serviceyderen arbejder sammen med den kompetente myndighed og de relevante myndigheder, i forbindelse med de outsourcede aktiviteter

i)

CSD'en sikrer, at serviceyderen overholder de standarder, der er fastsat i den relevante databeskyttelseslov, som ville finde anvendelse, hvis serviceyderne var etableret i Unionen. CSD'en er ansvarlig for at sikre, at disse standarder indgår i en kontrakt mellem parterne, og at disse standarder opretholdes.

2.   CSD'er fastlægger deres egne og serviceyderens rettigheder og forpligtelser i en skriftlig aftale. Aftalen om outsourcing skal give CSD'en mulighed for at bringe aftalen til ophør.

3.   CSD'er og serviceydere stiller efter anmodning alle nødvendige oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed og de relevante myndigheder, således at de er i stand til at vurdere, om de outsourcede aktiviteter er i overensstemmelse med kravene i denne forordning.

4.   Den kompetente myndighed skal i henhold til artikel 19 meddele tilladelse til outsourcing af kerneydelser.

5.   Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis CSD'er outsourcer nogle af deres tjenesteydelser eller aktiviteter til en offentlig enhed, og hvis den pågældende outsourcing er omfattet af særlige retlige, reguleringsmæssige og operationelle rammer, aftalt i fællesskab og formaliseret af den offentlige enhed og den relevante CSD og accepteret af de kompetente myndigheder på grundlag af kravene i denne forordning.

Artikel 31

Tjenesteydelser leveret af andre parter end CSD'er

1.   Uanset artikel 30 fastsætter medlemsstaterne, såfremt dette er påkrævet i henhold til national ret, at en anden person end en CSD kan være ansvarlig for den elektroniske registrering på værdipapirkonti, der forvaltes af CSD'er.

2.   Medlemsstater, der tillader andre parter end CSD'er at levere visse af de i afsnit A i bilaget omhandlede kerneydelser i overensstemmelse med stk. 1, præciserer i deres nationale ret, hvilke krav der gælder i sådanne tilfælde. Disse krav omfatter bestemmelserne i denne forordning, der finder anvendelse både på CSD'en og, hvor dette er relevant, på den anden berørte part.

3.   Medlemsstater, der tillader andre parter end CSD'er at levere visse af de i afsnit A i bilaget omhandlede kerneydelser i overensstemmelse med stk. 1, giver ESMA alle relevante oplysninger vedrørende leveringen af sådanne tjenesteydelser, herunder relevant national lovgivning.

ESMA medtager disse oplysninger i det i artikel 21 omhandlede CSD-register.

Afdeling 2

Bestemmelser om god forretningsskik

Artikel 32

Almindelige bestemmelser

1.   CSD'er skal have klart definerede mål og målsætninger, som kan opnås, f.eks. med hensyn til mindstemål af tjenesteydelser, forventet risikostyring og forretningsprioriteter.

2.   CSD'er skal have gennemsigtige regler for behandling af klager.

Artikel 33

Deltagelseskrav

1.   CSD'er offentliggør for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, deltagelseskriterier, som giver fair og åben adgang for alle juridiske personer, som har til hensigt at blive deltagere. Kriterierne skal være gennemsigtige, objektive og ikkediskriminerende, således at de sikrer fair og åben adgang til CSD'en under behørig hensyntagen til risici for den finansielle stabilitet og orden på markederne. Kriterier, der begrænser adgangen, må kun anvendes i det omfang, de berettiget styrer en specificeret risiko, som CSD'en udsættes for.

2.   CSD'er behandler anmodninger om adgang omgående ved at besvare sådanne anmodninger i løbet af højst en måned og offentliggør procedurerne for behandling af anmodninger om adgang.

3.   CSD'er må kun nægte deltagere, der opfylder kriterierne i stk. 1, adgang, hvis der foreligger en behørig skriftlig begrundelse, som har belæg i en omfattende risikovurdering.

Hvis deltagere nægtes adgang, har de ret til at klage til den kompetente myndighed for den CSD, der har nægtet adgang.

Den ansvarlige kompetente myndighed undersøger klagen behørigt ved at vurdere begrundelserne for at nægte adgang og giver den anmodende deltager et begrundet svar.

Den ansvarlige kompetente myndighed hører den kompetente myndighed på det sted, hvor den anmodende deltager er etableret, om en vurdering af klagen. Hvis den anmodende deltagers myndighed er uenig i den givne vurdering, kan hver af de to kompetente myndigheder indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt den i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis CSD'ens afslag med hensyn til at give den anmodende deltager adgang anses for uberettiget, udsteder den myndighed, der er kompetent i forhold til den CSD, som har meddelt afslag, et påbud til CSD'en om at give den anmodende deltager adgang.

4.   CSD'er skal have objektive og gennemsigtige procedurer for suspension og velordnet udtræden af deltagere, der ikke længere opfylder deltagelseskriterierne i stk. 1.

5.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de risici, som CSD'er skal tage højde for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og som de kompetente myndigheder skal tage højde for, når de vurderer begrundelser for afvisning i overensstemmelse med stk. 3, og elementerne i den procedure, der er omhandlet i stk. 3.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer og -modeller for proceduren i stk. 3.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 34

Gennemsigtighed

1.   CSD'er offentliggør for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, og for hver af de andre kerneydelser, som de leverer, de priser og gebyrer, der er forbundet med de kerneydelser anført i afsnit A i bilaget, som de udbyder. De skal give oplysning om prisen og gebyrerne for enkeltstående tjenesteydelser og opgaver, som leveres eller varetages særskilt, herunder om nedslag og rabatter og betingelserne for at kunne drage fordel af nævnte reduktioner. De skal give kunderne særskilt adgang til de specifikke tjenesteydelser.

2.   CSD'er offentliggør prislisten, således at det bliver lettere at sammenligne tilbud, og således at kunderne ved, hvilken pris de kan forvente at skulle betale for brugen af tjenesteydelser.

3.   CSD'er er bundet af deres offentliggjorte prispolitik for så vidt angår deres kerneydelser.

4.   CSD'er giver kunderne oplysninger, der sætter dem i stand til at sammenholde fakturaen med de offentliggjorte prislister.

5.   CSD'er skal give alle kunder oplysninger, der sætter dem i stand til at vurdere de risici, der er forbundet med tjenesteydelserne.

6.   CSD'er skal redegøre separat for omkostningerne og indtægterne i forbindelse med de kerneydelser, der leveres, og skal forelægge disse oplysninger for den kompetente myndighed.

7.   CSD'er skal redegøre for omkostningerne og indtægterne i forbindelse med de accessoriske tjenesteydelser, der leveres som helhed, og skal forelægge disse oplysninger for den kompetente myndighed.

8.   For at sikre en effektiv anvendelse af Unionens konkurrenceregler og bl.a. gøre det muligt at identificere krydssubsidiering af accessoriske tjenesteydelser med indtægter fra kerneydelser fører CSD'er et internt regnskab over deres aktiviteter. Disse interne regnskaber skal som minimum adskille de omkostninger og indtægter, der er forbundet med hver enkelt af deres kerneydelser fra dem, der er forbundet med accessoriske tjenesteydelser.

Artikel 35

Procedurer for kommunikation med deltagere og andre markedsinfrastrukturer

CSD'er anvender i deres procedurer for kommunikation med deltagere i de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, og med de markedsinfrastrukturer, som de har en grænseflade med, de internationale åbne kommunikationsprocedurer og -standarder for meddelelser og referencedata med henblik på at fremme effektiv registrering, betaling og afvikling.

Afdeling 3

Krav til CSD-tjenesteydelser

Artikel 36

Almindelige bestemmelser

CSD'er har for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, passende regler og procedurer, herunder solide regnskabsmetoder og kontroller, som skal medvirke til at sikre værdipapiremissioners integritet samt reducere og styre de risici, der er forbundet med opbevaring og afvikling af transaktioner med værdipapirer.

Artikel 37

Emissioners integritet

1.   CSD'er træffer passende afstemningsforanstaltninger for at kontrollere, om det antal værdipapirer, der udgør en værdipapiremission eller en del af en værdipapiremission, og som er indgivet til CSD'en, svarer til summen af de værdipapirer, der er registreret på de værdipapirkonti, som tilhører deltagerne i det værdipapirafviklingssystem, som CSD'en driver, og på de ejerkonti, der opretholdes af CSD'en, når dette er relevant. Afstemningen foretages mindst én gang dagligt.

2.   Hvis andre enheder er involveret i afstemningsprocessen for en bestemt værdipapiremission, f.eks. udstederen, registratoren, emissionsinstitutter, overførselsfirmaer, værdipapircentraler, andre CSD'er eller andre enheder, træffer CSD'er og sådanne enheder passende samarbejds- og informationsudvekslingsforanstaltninger med hinanden, således at emissionens integritet opretholdes.

3.   Overtræk på værdipapirer, debetsaldi og værdipapiroprettelse er ikke tilladt i et værdipapirafviklingssystem, som drives af en CSD.

4.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke afstemningsforanstaltninger CSD'er skal træffe, jf. stk. 1, 2 og 3.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 38

Beskyttelse af deltageres og deres kunders værdipapirer

1.   CSD'er har for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, fortegnelser og konti, som til enhver tid sætter dem i stand til omgående at adskille en given deltagers værdipapirer fra enhver anden deltagers og, hvis det er relevant, fra CSD'ens egne aktiver.

2.   CSD'er har fortegnelser og konti, der sætter en given deltager i stand til at adskille deltagerens værdipapirer fra dem, som deltageren opbevarer på vegne af kunder.

3.   CSD'er har fortegnelser og konti, der sætter en given deltager i stand til at opbevare de værdipapirer, der tilhører den pågældende deltagers forskellige kunder, på en enkelt værdipapirkonto (»adskillelse af samlekonti«).

4.   CSD'er skal have fortegnelser og konti, som på deltagerens anmodning sætter en given deltager i stand til at adskille værdipapirer, som deltageren opbevarer på vegne af kunder (»adskillelse af individuelle konti«).

5.   En deltager skal mindst tilbyde sine kunder valget mellem adskillelse af samlekonti og adskillelse af individuelle konti og oplyse dem om de omkostninger og de risici, der knytter sig til hver mulighed.

En CSD og dens deltagere skal imidlertid tilbyde adskillelse af individuelle konti for borgere og bosiddende samt juridiske personer, der er etableret i en medlemsstat, hvis dette kræves i henhold til national lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, således som den foreligger den 17. september 2014. Denne forpligtelse gælder, så længe den nationale lovgivning ikke ændres eller ophæves og dens målsætninger stadig er gyldige.

6.   CSD'er og deres deltagere skal offentliggøre beskyttelsesniveauerne og de omkostninger, der er forbundet med de forskellige adskillelsesniveauer, de tilbyder, og tilbyde disse tjenesteydelser på rimelige forretningsmæssige vilkår. De nærmere oplysninger vedrørende de forskellige adskillelsesniveauer skal omfatte en beskrivelse af de væsentligste lovmæssige virkninger af de respektive adskillelsesniveauer, som tilbydes, herunder oplysninger om gældende ret om insolvens i de pågældende jurisdiktioner.

7.   CSD'er anvender under ingen omstændigheder værdipapirer, der ikke tilhører dem. CSD'er kan dog anvende deltageres værdipapirer, hvis de har indhentet de pågældende deltageres forudgående udtrykkelige samtykke. CSD'en stiller krav om, at deltagerne indhenter et eventuelt påkrævet forudgående samtykke fra deres kunder.

Artikel 39

Endelig afregning

1.   CSD'er sikrer, at det værdipapirafviklingssystem, som de driver, giver deltagerne tilstrækkelig beskyttelse. Medlemsstaterne betegner og anmelder værdipapirafviklingssystemer drevet af CSD'er i overensstemmelse med procedurerne i artikel 2, litra a), i direktiv 98/26/EF.

2.   CSD'er påser, at hvert enkelt værdipapirafviklingssystem, som de driver, fastsætter tidspunkterne for overførselsordrers indgang og uigenkaldelighed i det pågældende værdipapirafviklingssystem i overensstemmelse med artikel 3 og 5 i direktiv 98/26/EF.

3.   CSD'er oplyser, hvilke regler der gælder for endelige overførsler af værdipapirer og kontanter i et værdipapirafviklingssystem.

4.   Stk. 2 og 3 berører ikke anvendelsen af hverken bestemmelserne vedrørende CSD-links eller artikel 48, stk. 8.

5.   CSD'er bør træffe alle rimelige foranstaltninger til, i overensstemmelse med de i stk. 3 omhandlede regler, at sikre, at overførsler af værdipapirer og kontanter, jf. stk. 3, gennemføres som realtids- eller intradagsafvikling og under alle omstændigheder senest ved forretningsdagens slutning på den faktiske afviklingsdato.

6.   Hvis CSD'er tilbyder de i artikel 40, stk. 2, omhandlede tjenesteydelser, sikrer den, at modtagere har adgang til at anvende det kontante nettoprovenu af værdipapirafviklinger senest ved forretningsdagens slutning på den planlagte afviklingsdato.

7.   Alle værdipapirtransaktioner mod kontantbeløb mellem direkte deltagere i et værdipapirafviklingssystem, som drives af en CSD, og som afvikles i det pågældende værdipapirafviklingssystem, afvikles på DvP-basis.

Artikel 40

Kontantafvikling

1.   I forbindelse med transaktioner i den valuta, som anvendes i det land, hvor afviklingen finder sted, afvikler CSD'er kontantbetalingerne for deres værdipapirafviklingssystemer over konti oprettet hos en centralbank, som udsteder den pågældende valuta, hvis det er praktisk muligt.

2.   Hvis det ikke er praktisk muligt at afvikle kontantbetalingerne over centralbankkonti som foreskrevet i stk. 1, kan CSD'er tilbyde at afvikle dem for alle eller en del af deres værdipapirafviklingssystemer over konti oprettet hos et kreditinstitut eller over deres egne konti. Hvis CSD'er tilbyder at afvikle kontantbetalinger over konti oprettet hos et kreditinstitut eller over deres egne konti, gennemføres afviklingen i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit IV.

3.   CSD'er sikrer, at oplysningerne til markedsdeltagere om risici og omkostninger, der er forbundet med afviklingen over kreditinstitutters konti eller over deres egne konti, er klare og rimelige, og at de ikke er vildledende. CSD'er giver efter anmodning kunder eller potentielle kunder tilstrækkelige oplysninger til, at de kan identificere og evaluere de risici og omkostninger, der er forbundet med afviklingen over kreditinstitutters konti eller over deres egne konti.

Artikel 41

Regler og procedurer vedrørende deltageres misligholdelse

1.   CSD'er har for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, effektive og klart definerede regler og procedurer til håndtering af en eller flere deltageres misligholdelse, som sikrer, at CSD'en kan træffe rettidige foranstaltninger med henblik på at begrænse tab og likviditetspres og fortsat opfylde sine forpligtelser.

2.   CSD'er offentliggør deres regler og relevante procedurer vedrørende misligholdelse.

3.   Sammen med dens deltagere og andre relevante interesserede parter afprøver og reviderer CSD'er regelmæssigt procedurerne vedrørende misligholdelse med henblik på at sikre, at de er praktiske og effektive.

4.   ESMA kan, i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB, udstede retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at sikre konsekvent anvendelse af denne artikel.

Afdeling 4

Tilsynsmæssige krav

Artikel 42

Generelle krav

CSD'er indfører en solid risikostyringsstruktur med henblik på både at styre retlige, forretningsmæssige, operationelle og andre direkte eller indirekte risici, herunder foranstaltninger for at begrænse omfanget af svig og forsømmelse.

Artikel 43

Retlige risici

1.   CSD'er skal af hensyn til tilladelse og tilsyn samt oplysninger til kunder have regler, procedurer og aftaler, som er tydelige og letforståelige, også vedrørende de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, og alle andre tjenesteydelser, som de leverer.

2.   CSD'er udformer regler, procedurer og aftaler således, at de kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner, herunder i tilfælde af en deltagers misligholdelse.

3.   CSD'er, som driver forretninger i forskellige jurisdiktioner, skal træffe alle rimelige foranstaltninger til at identificere og begrænse de risici, der opstår som følge af potentielle lovkonflikter på tværs af jurisdiktioner.

Artikel 44

Generel forretningsmæssig risiko

CSD'er skal have solide forvaltnings- og kontrolsystemer samt IT-værktøjer med henblik på at identificere, overvåge og styre generelle forretningsmæssige risici, herunder tab som følge af en ringe gennemført forretningsstrategi, pengestrømme og store driftsudgifter.

Artikel 45

Operationelle risici

1.   CSD'er skal identificere kilder til operationelle risici, både interne og eksterne, og begrænse deres indvirkning ved at anvende passende IT-værktøjer, kontroller og procedurer, herunder for alle de værdipapirafviklingssystemer, som de driver.

2.   CSD'er skal til enhver tid have passende IT-værktøjer, der garanterer en høj grad af sikkerhed og operationel pålidelighed, og som har tilstrækkelig kapacitet. IT-værktøjerne skal kunne håndtere de komplekse og forskelligartede tjenesteydelser og aktiviteter, der leveres og udføres, for således at garantere et højt sikkerhedsniveau og beskytte oplysningernes integritet og fortrolighed.

3.   CSD'er udarbejder, gennemfører og opretholder for tjenesteydelser, som de leverer, samt for hvert af de værdipapirafviklingssystemer, som de driver, en passende forretningskontinuitetspolitik og en katastrofeberedskabsplan, som har til formål at sikre beskyttelse af deres tjenesteydelser, rettidig genopretning af transaktioner og opfyldelse af deres forpligtelser i tilfælde af hændelser, som i høj grad risikerer at afbryde transaktioner.

4.   Planerne i stk. 3 skal give mulighed for at genoptage alle transaktioner og deltageres positioner fra det tidspunkt, hvor de blev afbrudt, for at give deltagerne i en CSD mulighed for at opretholde driftssikkerheden og foretage afvikling på den planlagte dato, bl.a. ved at sikre, at kritiske IT-systemer omgående kan genoptage driften fra det tidspunkt, hvor de blev afbrudt. De indebærer, at der oprettes endnu et afviklingssted med tilstrækkelige ressourcer, kapaciteter og funktionaliteter samt tilstrækkelige bemandingsforhold.

5.   CSD'er planlægger og gennemfører programmerede test af foranstaltningerne i stk. 1-4.

6.   CSD'er identificerer, overvåger og forvalter de risici, som de vigtigste deltagere i de værdipapirafviklingssystemer, de driver, samt serviceydere og andre CSD'er eller andre markedsinfrastrukturer kan indebære for deres transaktioner. De giver efter anmodning de kompetente og relevante myndigheder oplysninger om sådanne risici, der identificeres.

De underretter også omgående den kompetente myndighed og relevante myndigheder om eventuelle operationelle hændelser som følge af sådanne risici.

7.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de operationelle risici i stk. 1 og 6 og metoderne til at teste, håndtere eller begrænse de pågældende risici, herunder forretningskontinuitetspolitikkerne og katastrofeberedskabsplanerne i stk. 3 og 4 og metoderne til vurdering deraf.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 46

Investeringspolitik

1.   CSD'er opbevarer deres finansielle aktiver i centralbanker, kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, eller CSD'er, der er meddelt tilladelse.

2.   CSD'er skal, når det er nødvendigt, have umiddelbar adgang til deres aktiver.

3.   CSD'er investerer kun finansielle midler i kontantinstrumenter eller i højlikvide finansielle instrumenter med minimal markeds- og kreditrisiko. Investeringerne skal kunne realiseres hurtigt med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.

4.   I forbindelse med artikel 47, stk. 1, tages der ikke hensyn til CSD'ens kapital, inklusive tilbageholdt overskud og reserver, der ikke er investeret i overensstemmelse med stk. 3.

5.   CSD'er sikrer, at den samlede risikoeksponering over for individuelle kreditinstitutter eller CSD'er, der er meddelt tilladelse, i hvilke de opbevarer deres finansielle aktiver, forbliver inden for rimelige koncentrationsgrænser.

6.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de finansielle instrumenter, som kan anses for højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko som omhandlet i stk. 3, passende tidsfrist for adgang til aktiver, som omhandlet i stk. 2, og de koncentrationsgrænser, som er omhandlet i stk. 5. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder afstemmes, hvor det er relevant, med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 47, stk. 8, i forordning (EU) nr. 648/2012.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 47

Kapitalkrav

1.   CSD'ers kapital, herunder tilbageholdt overskud og reserver, skal til enhver tid stå i forhold til de risici, som følger af CSD'ens aktiviteter. Den skal til enhver tid være tilstrækkelig til at:

a)	garantere, at CSD'er er passende sikret mod operationelle, juridiske, depot-, investerings- og forretningsmæssige risici, således at CSD'erne fortsat kan levere tjenesteydelser som en going concern

b)	sikre en velordnet afvikling eller omstrukturering af CSD'ernes aktiviteter over en passende periode på mindst seks måneder under en række stressscenarier.

2.   CSD'er skal have en plan for følgende:

a)	tilvejebringelse af yderligere kapital, hvis egenkapitalen nærmer sig minimumsgrænsen eller ikke opfylder kravene i stk. 1

b)	en velordnet afvikling eller omstrukturering af deres aktiviteter og tjenesteydelser, hvis CSD'en ikke kan tilvejebringe ny kapital.

Planen godkendes af ledelsesorganet eller et passende udvalg under ledelsesorganet og ajourføres med regelmæssige mellemrum. Hver ajourføring af planen forelægges for den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed kan kræve, at CSD'en træffer yderligere eller eventuelle alternative foranstaltninger, hvis den kompetente myndighed vurderer, at CSD'ens plan er utilstrækkelig.

3.   EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere krav til CSD'ers kapital, tilbageholdte overskud og reserver, jf. stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 5

Krav til CSD-links

Artikel 48

CSD-links

1.   Alle berørte CSD'er skal, før de opretter et CSD-link og løbende, når CSD-linket er oprettet, identificere, vurdere, overvåge og forvalte alle potentielle risikokilder for dem selv og deres deltagere som følge af CSD-linket og træffe de fornødne foranstaltninger til at reducere dem.

2.   CSD'er, som har til hensigt at etablere links, indgiver en ansøgning om tilladelse til den anmodende CSD's kompetente myndighed, jf. artikel 19, stk. 1, litra e), eller indberetter dette til den anmodende CSD's kompetente og relevante myndigheder, jf. artikel 19, stk. 5.

3.   Links skal give tilstrækkelig beskyttelse til de linkede CSD'er og deres deltagere, især hvad angår eventuelle lån optaget af CSD'er og koncentrationen og de likviditetsrisici, der opstår som følge af linkaftalerne.

Links skal understøttes af en passende kontraktmæssig foranstaltning med en præcisering af de linkede CSD'ers og, om nødvendigt, CSD-deltagernes respektive rettigheder og forpligtelser. Kontraktmæssige foranstaltninger med konsekvenser på tværs af jurisdiktioner skal omfatte et utvetydigt lovvalg for de enkelte aspekter af linkets aktiviteter.

4.   I tilfælde af foreløbige værdipapiroverførsler mellem linkede CSD'er er genoverførsel af værdipapirer, inden den første overførsel bliver endelig, forbudt.

5.   CSD'er, som anvender et indirekte link eller et mellemled til at drive et CSD-link med en anden CSD, måler, overvåger og forvalter de yderligere risici, som følger af anvendelsen af det pågældende indirekte link eller mellemled og træffer de fornødne foranstaltninger til at reducere dem.

6.   Linkede CSD'er skal have solide afstemningsprocedurer for at sikre, at deres respektive registre indeholder nøjagtige oplysninger.

7.   Links mellem CSD'er skal tillade DvP-afvikling af transaktioner mellem deltagere i linkede CSD'er, hvis det er praktisk muligt. Detaljerede begrundelser for et eventuelt CSD-link, der ikke giver mulighed for DvP-afvikling, indberettes til de relevante og kompetente myndigheder.

8.   Interoperable værdipapirafviklingssystemer og CSD'er, som anvender en fælles afviklingsinfrastruktur, indfører identiske tidspunkter for:

a)	overførselsordrers indgang i systemet

b)	overførselsordrers uigenkaldelighed.

De i første afsnit omhandlede værdipapirafviklingssystemer og CSD'er anvender tilsvarende regler vedrørende tidspunktet for endelige overførsler af værdipapirer og kontanter.

9.   Senest den 18. september 2019 skal alle interoperable links mellem CSD'er, der opererer i medlemsstaterne, hvor det er relevant være interoperable links, der tillader DvP-afvikling.

10.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kravet i stk. 3 om, at de forskellige typer linkaftaler skal give tilstrækkelig beskyttelse til de linkede CSD'er og deres deltagere, især når en CSD har til hensigt at deltage i et værdipapirafviklingssystem drevet af en anden CSD, overvågningen og forvaltningen af yderligere risici i stk. 5 som følge af brug af mellemled, afstemningsmetoderne i stk. 6, de tilfælde, hvor DvP-afvikling gennem CSD-links er praktisk mulig, jf. stk. 7, og metoderne til vurdering deraf.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

KAPITEL III

Adgang til CSD'er

Afdeling 1

Udstederes adgang til CSD'er

Artikel 49

Fri adgang til at udstede værdipapirer i en CSD, som er meddelt tilladelse i Unionen

1.   Udstedere har ret til at få registreret deres værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder eller MHF'er, eller som handles på markedspladser, i CSD'er, som er oprettet i en medlemsstat, idet den pågældende CSD dog skal opfylde de i artikel 23 omhandlede betingelser.

Uden at dette berører udstederes ret som omhandlet i første afsnit, finder selskabslovgivning eller anden tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, fortsat anvendelse.

Medlemsstaterne påser, at der opstilles en liste over centrale relevante bestemmelser i deres lovgivning, jf. andet afsnit. De kompetente myndigheder meddeler ESMA denne liste senest den 18. december 2014. ESMA offentliggør denne liste senest den 18. januar 2015.

CSD'er kan opkræve et rimeligt handelsgebyr for levering af deres tjenesteydelser til udstedere beregnet efter kostpris-plus-metoden, medmindre parterne har aftalt andet med hinanden.

2.   Når udstedere indgiver anmodning om at få registreret deres værdipapirer i en CSD, behandler sidstnævnte en sådan anmodning omgående og uden forskelsbehandling og afgiver svar til den anmodende udsteder i løbet af tre måneder.

3.   CSD'er kan nægte at levere tjenesteydelser til udstedere. Et sådant afslag skal have belæg i en samlet risikovurdering eller baseres på, at CSD'en ikke leverer tjenesteydelserne i punkt 1 i afsnit A i bilaget i tilknytning til værdipapirer, der er oprettet i henhold til selskabslovgivningen eller anden tilsvarende lovgivning i den relevante medlemsstat.

4.   Uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF (25) og Kommissionens direktiv 2006/70/EF (26), skal den anmodende udsteder, hvis CSD'er nægter at levere tjenesteydelser til en udsteder, have en fuldstændig skriftlig begrundelse for afslaget.

I tilfælde af afslag har den anmodende udsteder ret til at klage til den kompetente myndighed for den CSD, der har nægtet at levere tjenesteydelser.

Den kompetente myndighed for den pågældende CSD undersøger klagen behørigt ved at vurdere CSD'ens begrundelser for afslaget og giver udstederen et begrundet svar.

Den kompetente myndighed for CSD'en hører den kompetente myndighed på det sted, hvor den anmodende udsteder er etableret, om vurderingen af klagen. Hvis den kompetente myndighed på det sted, hvor den anmodende udsteder er etableret, er uenig i den givne vurdering, kan hver af de to kompetente myndigheder indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis CSD'ens afslag med hensyn til at levere tjenesteydelser til en udsteder anses for uberettiget, udsteder den ansvarlige kompetente myndighed et påbud til CSD'en om at levere tjenesteydelser til den anmodende udsteder.

5.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de risici, som CSD'erne skal tage højde for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og de kompetente myndigheder, når de vurderer begrundelser for afvisning i overensstemmelse med stk. 3 og 4, og elementerne i den procedure, der er omhandlet i stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer og -modeller for proceduren i stk. 4.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Afdeling 2

Adgang mellem CSD'er

Artikel 50

Standardiseret linkadgang

CSD'er har ret til at deltage i en anden CSD og oprette et standardiseret link med denne, jf. artikel 33, forudsat at CSD-linket på forhånd indberettes som omhandlet i artikel 19, stk. 5.

Artikel 51

Skræddersyet linkadgang

1.   Hvis en CSD anmoder en anden CSD om at oprette et skræddersyet link for at få adgang til den, kan den modtagende CSD kun afslå en sådan anmodning af hensyn til risikoen. Den kan ikke afslå anmodningen med den begrundelse, at den mister markedsandele.

2.   Den modtagende CSD kan af den anmodende CSD opkræve et rimeligt handelsgebyr efter kostpris-plus-metoden for at give skræddersyet linkadgang, medmindre andet aftales mellem parterne

Artikel 52

Procedure for CSD-links

1.   Når CSD'er indgiver anmodning om adgang til en anden CSD i henhold til artikel 50 og 51, behandler sidstnævnte en sådan anmodning omgående og afgiver svar til den anmodende CSD i løbet af tre måneder.

2.   CSD'er kan kun nægte at give en anmodende CSD adgang, hvis dette vil true de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion eller forårsage systemiske risici. Et sådant afslag kan kun gives med belæg i en samlet risikovurdering.

Hvis CSD'er nægter at give adgang, skal den anmodende CSD have en fuldstændig begrundelse for afslaget.

Hvis anmodende CSD'er nægtes adgang, har de ret til at klage til den kompetente myndighed for den CSD, der har nægtet adgang.

Den kompetente myndighed for den modtagende CSD undersøger klagen behørigt ved at vurdere begrundelserne for afslaget og giver den anmodende CSD et begrundet svar.

Den kompetente myndighed for den modtagende CSD hører den kompetente myndighed for den anmodende CSD og den relevante myndighed for den anmodende CSD som omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), om dens vurdering af klagen. Hvis en af den anmodende CSD's myndigheder er uenig i den givne vurdering, kan en hvilken som helst af myndighederne indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis CSD'ens afslag med hensyn til at give den anmodende CSD adgang anses for uberettiget, udsteder den kompetente myndighed for den modtagende CSD et påbud til CSD'en om at give den anmodende CSD adgang.

3.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de risici, som CSD'er skal tage højde for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og de kompetente myndigheder, når de vurderer begrundelser for afvisning i overensstemmelse med stk. 2, og elementerne i den procedure, der er omhandlet i stk. 2.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

4.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer og -modeller for procedurerne i stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Afdeling 3

Adgang mellem en CSD og en anden markedsinfrastruktur

Artikel 53

Adgang mellem en CSD og en anden markedsinfrastruktur

1.   CCP'er og markedspladser formidler efter anmodning på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag transaction feeds til CSD'er og kan af den anmodende CSD opkræve et rimeligt handelsgebyr beregnet efter kostpris-plus-metoden for sådanne transaction feeds, medmindre parterne har aftalt andet med hinanden.

CSD'er giver CCP'er og markedspladser adgang til deres værdipapirafviklingssystemer på et ikkediskriminerende og gennemsigtigt grundlag og kan opkræve et rimeligt handelsgebyr beregnet efter kostpris-plus-metoden for en sådan adgang, medmindre parterne har aftalt andet med hinanden.

2.   Når en part indgiver anmodning om adgang til en anden part, jf. stk. 1, behandles en sådan anmodning omgående, og der afgives svar til den anmodende part i løbet af tre måneder.

3.   Den modtagende part kan kun nægte adgang, hvis en sådan adgang ville berøre de finansielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion eller forårsage systemiske risici. Den kan ikke afslå anmodningen med den begrundelse, at den mister markedsandele.

Hvis en part nægter at give adgang, skal den anmodende part have en fuldstændig skriftlig begrundelse for afslaget med belæg i en samlet risikovurdering. Hvis den anmodende part nægtes adgang, har den ret til at klage til den kompetente myndighed for den part, der har nægtet adgang.

Den modtagende parts kompetente myndighed og den relevante myndighed, som er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), undersøger klagen behørigt ved at vurdere begrundelserne for at nægte adgang og giver den anmodende part et begrundet svar.

Den modtagende parts kompetente myndighed hører den anmodende parts kompetente myndighed og den relevante myndighed, som er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), for den anmodende part om dens vurdering af klagen. Hvis en af den anmodende parts myndigheder er uenig i den givne vurdering, kan en hvilken som helst af dem indbringe sagen for ESMA, som kan handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis en parts afslag med hensyn til at give adgang anses for uberettiget, udsteder den ansvarlige kompetente myndighed i løbet af tre måneder et påbud til den pågældende part om at give adgang til sine tjenesteydelser.

4.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de risici, som CSD'er skal tage højde for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og de kompetente myndigheder, når de vurderer begrundelser for afvisning i overensstemmelse med stk. 3 og elementerne i den procedure, der er omhandlet i stk. 3.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

5.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer og -modeller for proceduren i stk. 2 og 3.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i førsteafsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

AFSNIT IV

LEVERING AF BANKMÆSSIGE ACCESSORISKE TJENESTEYDELSER TIL CSD-DELTAGERE

Artikel 54

Tilladelse og udpegelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser

1.   En CSD må ikke selv levere nogen af de i bilagets afsnit C omhandlede bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, medmindre den har fået en yderligere tilladelse til at levere sådanne ydelser i overensstemmelse med denne artikel.

2.   En CSD, som agter at afvikle kontantbetalingerne i hele eller dele af sit værdipapirafviklingssystem i overensstemmelse med artikel 40, stk. 2, eller på anden vis ønsker at levere nogen af de i stk. 1 omhandlede bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, skal enten have tilladelse til:

a)	selv at tilbyde sådanne ydelser på de i denne artikel fastsatte betingelser eller

b)	at udpege et eller flere kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse, til dette formål i henhold til artikel 8 i direktiv 2013/36/EU.

3.   Hvis en CSD ønsker at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser fra den samme juridiske enhed som den, der driver værdipapirafviklingssystemet, gives tilladelsen i stk. 2 kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	CSD'en skal have tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut efter bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 2013/36/EU

b)	CSD'en skal opfylde de tilsynsmæssige krav fastsat i artikel 59, stk. 1, 3 og 4, og tilsynsreglerne i artikel 60

c)	tilladelsen omhandlet i nærværende afsnits litra a) bruges kun til at levere de i bilagets afsnit C omhandlede bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og ikke til at udføre nogen andre aktiviteter

d)	CSD'en er omfattet af et ekstra kapitaltillæg, som afspejler de risici, herunder kredit- og likviditetsrisici, der opstår som følge af ydelse af intradagskreditter til bl.a. deltagerne i et værdipapirafviklingssystem eller andre brugere af CSD-tjenesteydelser

e)

CSD'en rapporterer som minimum hver måned til den kompetente myndighed og årligt som en del af sin offentliggørelse i overensstemmelse med ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013 om omfanget og forvaltningen af intradagslikviditetsrisikoen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, litra j), i denne forordning og

f)	CSD'en har en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre kontinuiteten i dens kritiske operationer, herunder i situationer hvor likviditets- eller kreditrisikoen udkrystalliserer sig som følge af leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

I tilfælde af modstridende bestemmelser i denne forordning og forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU overholder den i litra a) i første afsnit omhandlede CSD de strengeste tilsynskrav. De reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 47 og 59 i denne forordning, præciserer de tilfælde, hvor der foreligger modstridende bestemmelser.

4.   Hvis en CSD ønsker at udpege et kreditinstitut til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser fra en separat juridisk enhed, uanset om den er del af den samme koncern, som i sidste ende kontrolleres af det samme moderselskab, gives tilladelsen omhandlet i stk. 2 kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	den separate juridiske enhed meddeles tilladelse til at drive virksomhed som kreditinstitut efter bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 2013/36/EU

b)	den separate juridiske enhed opfylder de tilsynsmæssige krav i artikel 59, stk. 1, 3 og 4 og tilsynsreglerne i artikel 60

c)	den separate juridiske enhed udfører ikke selv nogen af de i bilagets afsnit A omhandlede kerneydelser

d)	tilladelsen omhandlet i litra a) bruges kun til at levere de i bilagets afsnit C omhandlede bankmæssige accessoriske tjenesteydelser og ikke til at udføre nogen andre aktiviteter

e)	den separate juridiske enhed er omfattet af et ekstra kapitaltillæg, som afspejler de risici, herunder kredit- og likviditetsrisici, der opstår som følge af ydelse af intradagskreditter til bl.a. deltagerne i et værdipapirafviklingssystem eller andre brugere af CSD-tjenesteydelser

f)

den separate juridiske enhed rapporterer som minimum hver måned til den kompetente myndighed og årligt som en del af sin offentliggørelse i overensstemmelse med ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013 om omfanget og forvaltningen af intradagslikviditetsrisikoen i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, litra j), i denne forordning, og

g)

den separate juridiske enhed har forelagt den kompetente myndighed en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre kontinuiteten i sine kritiske operationer, herunder i situationer hvor likviditets- eller kreditrisikoen udkrystalliserer sig som følge af leveringen af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser fra en separat juridisk enhed.

5.   Stk. 4 finder ikke anvendelse på de i stk. 2, litra b), omhandlede kreditinstitutter, som tilbyder at afvikle kontantbetalinger for dele af CSD'ens værdipapirafviklingssystem, hvis den samlede værdi af denne kontantafvikling over konti oprettet hos de pågældende kreditinstitutter, beregnet over en periode på et år, er mindre end én procent af den samlede værdi af alle værdipapirtransaktioner mod afviklede kontantbeløb i CSD'ens regnskaber og ikke overstiger maksimalt 2,5 mia. EUR pr. år.

Den kompetente myndighed kontrollerer mindst én gang om året, at den i første afsnit fastsatte tærskel overholdes, og indberetter sine resultater til ESMA. Såfremt den kompetente myndighed finder, at tærsklen er overskredet, pålægger den den berørte CSD at søge om tilladelse i henhold til stk. 4. Den berørte CSD har en frist på seks måneder til at indgive ansøgning om tilladelse.

6.   Den kompetente myndighed kan anmode en CSD om at udpege mere end et kreditinstitut, eller om at udpege et kreditinstitut, foruden selv at levere tjenesteydelser i overensstemmelse med stk. 2, litra a), hvis den mener, at et kreditinstituts eksponering for den risikokoncentration, som er omhandlet i artikel 59, stk. 3 og 4, ikke er tilstrækkeligt reduceret. De udpegede kreditinstitutter betragtes som afregningsfirmaer.

7.   En CSD, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, og et kreditinstitut, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 2, litra b), skal til enhver tid opfylde de gældende betingelser for tilladelsen i henhold til denne forordning og skal hurtigst muligt underrette de kompetente myndigheder om alle væsentlige ændringer, der påvirker betingelserne for tilladelsen.

8.   EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte det ekstra risikobaserede kapitaltillæg som omhandlet i stk. 3, litra d), og stk. 4, litra e).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 55

Procedure for meddelelse eller nægtelse af tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser

1.   CSD'en indgiver ansøgning om tilladelse til at udpege et kreditinstitut eller til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, jf. artikel 54, til den kompetente myndighed i dens hjemland.

2.   Ansøgningen skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan sikre sig, at CSD'en og i givet fald det udpegede kreditinstitut på tidspunktet for tilladelsen har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene i denne forordning. Den skal indeholde en driftsplan for de påtænkte bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, den organisatoriske struktur i relationen mellem CSD'en og de udpegede kreditinstitutter samt nærmere oplysninger om, hvordan CSD'en eller i givet fald det udpegede kreditinstitut agter at opfylde de tilsynsmæssige krav i artikel 59, stk. 1, 3 og 4, og de andre betingelser i artikel 54.

3.   Den kompetente myndighed anvender proceduren i artikel 17, stk. 3 og 8.

4.   Når ansøgningen betragtes som fuldstændig, videregiver den kompetente myndighed alle oplysningerne i ansøgningen til følgende myndigheder:

a)	de relevante myndigheder

b)	den relevante kompetente myndighed, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)	de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor CSD'en har etableret interoperable links til en anden CSD, undtagen når CSD'en har etableret de i artikel 19, stk. 5, omhandlede interoperable links

d)	de kompetente myndigheder i værtslandet, hvor CSD'ens virksomhed har væsentlig betydning for et velfungerende værdipapirmarked og for beskyttelsen af investorerne i henhold til artikel 24, stk. 4

e)	de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med CSD'ens deltagere, der er etableret i de tre medlemsstater med de samlet set største afregningsværdier i CSD'ens værdipapirafviklingssystem over en etårig periode

f)

ESMA og

g)

EBA.

5.   De myndigheder, der er nævnt i stk. 4, litra a)-e), afgiver en begrundet udtalelse om tilladelsen senest 30 dage efter modtagelsen af de i stk. 4 nævnte oplysninger. Hvis en myndighed ikke afgiver udtalelse inden for denne frist, anses den for at have afgivet en positiv udtalelse.

Hvis mindst en af de myndigheder, der er nævnt i stk. 4, litra a)-e), afgiver en negativ begrundet udtalelse, giver den kompetente myndighed, der ønsker at meddele tilladelse, inden for 30 dage de i stk. 4, litra a)-e), nævnte myndigheder en begrundet afgørelse vedrørende den negative udtalelse.

Hvis en af de myndigheder, der er nævnt i stk. 4, litra a)-e), afgiver en negativ udtalelse 30 dage efter forelæggelsen af afgørelsen, og den kompetente myndighed fortsat ønsker at meddele tilladelse, kan en af de myndigheder, der afgav en negativ udtalelse, indbringe sagen for ESMA med henblik på bistand i henhold til artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Hvis spørgsmålet ikke er afgjort 30 dage efter henvisningen til ESMA, træffer den kompetente myndighed, der ønsker at meddele tilladelse, den endelige afgørelse og giver de i stk. 4, litra a)-e), nævnte myndigheder en nærmere skriftlig redegørelse for sin afgørelse.

Hvis den kompetente myndighed ønsker at afvise tilladelsen, henvises sagen ikke til ESMA.

Negative udtalelser skal indeholde en skriftlig, fuldstændig og udførlig begrundelse for, hvorfor de krav, der er fastsat i denne forordning eller i anden EU-ret, ikke er opfyldt.

6.   Hvis ESMA mener, at den kompetente myndighed har meddelt en tilladelse, der måske ikke er i overensstemmelse med EU-retten, handler den i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

7.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB og EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger CSD'en skal give til den kompetente myndighed med henblik på at opnå de relevante tilladelser til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i tilknytning til afviklingen.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

8.   ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB og EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af standardformularer, standardmodeller og standardprocedurer for høring af de i stk. 4 nævnte myndigheder forud for meddelelse af tilladelse.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 56

Udvidelse af de bankmæssige accessoriske tjenesteydelser

1.   En CSD, der har til hensigt at udvide de bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, for hvilke den udpeger et kreditinstitut, eller som den selv leverer i henhold til artikel 54, indgiver en anmodning om udvidelse til den kompetente myndighed i dens hjemland.

2.   Anmodningen om udvidelse er omfattet af proceduren i artikel 55.

Artikel 57

Inddragelse af tilladelse

1.   Uden at dette berører eventuelle afhjælpende foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til afsnit V, tilbagekalder den kompetente myndighed i CSD'ens hjemland de i artikel 54 omhandlede tilladelser tilbage i følgende tilfælde:

a)	hvis CSD'en ikke har gjort brug af sin tilladelse i en periode på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald på tilladelsen, eller det udpegede kreditinstitut ikke har leveret tjenesteydelser eller udøvet aktiviteter i de forudgående seks måneder

b)	hvis CSD'en har opnået tilladelsen på grundlag af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)	hvis CSD'en eller det udpegede kreditinstitut ikke længere opfylder betingelserne for opnåelse af tilladelsen og ikke har truffet de afhjælpende foranstaltninger, som den kompetente myndighed har anmodet om, inden for en given frist

d)	hvis CSD'en eller det udpegede kreditinstitut har gjort sig skyldig i alvorlig og systematisk overtrædelse af kravene i denne forordning.

2.   Når den kompetente myndighed får kendskab til en af de omstændigheder, der er omhandlet i stk. 1, hører den omgående de i artikel 55, stk. 4, omhandlede myndigheder om nødvendigheden af at inddrage tilladelsen.

3.   ESMA, enhver relevant myndighed i artikel 12, stk. 1, litra a), og enhver af de i artikel 60, stk. 1, nævnte myndigheder eller de i artikel 55, stk. 4, omhandlede myndigheder kan til enhver tid anmode om, at den kompetente myndighed i CSD'ens hjemland undersøger, om CSD'en og i givet fald det udpegede kreditinstitut fortsat opfylder betingelserne for opnåelse af tilladelsen.

4.   Den kompetente myndighed kan begrænse inddragelsen til en bestemt tjenesteydelse eller aktivitet eller et bestemt finansielt instrument.

5.   En CSD og det udpegede kreditinstitut etablerer, gennemfører og opretholder en passende procedure, der sikrer rettidig og korrekt afvikling og overførsel af kundernes og deltagernes aktiver til et andet afregningsfirma i tilfælde af inddragelse af den i stk. 1 omhandlede tilladelse.

Artikel 58

CSD-register

1.   ESMA underrettes om de afgørelser, som de kompetente myndigheder har truffet i henhold til artikel 54, 56 og 57.

2.   ESMA indfører følgende oplysninger i det register, som den i henhold til artikel 21, stk. 3, skal gøre tilgængeligt på sit særlige websted:

a)	navnet på hver CSD, som var genstand for en afgørelse i henhold til artikel 54, 56 og 57

b)	navnet på hvert udpeget kreditinstitut

c)	listen over bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, som et udpeget kreditinstitut eller en CSD, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 54, har tilladelse til at levere til CSD-deltagerne.

3.   Inden den 16. december 2014 underretter de kompetente myndigheder ESMA om, hvilke enheder der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i henhold til den nationale lovgivning.

Artikel 59

Tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter eller CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser

1.   Et kreditinstitut, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), eller en CSD, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, leverer kun de i bilagets afsnit C nævnte tjenesteydelser, som er omfattet af tilladelsen.

2.   Et kreditinstitut, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), eller en CSD, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, skal overholde al nuværende og fremtidig lovgivning, som finder anvendelse på kreditinstitutter.

3.   Et kreditinstitut, som er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), eller en CSD, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, skal overholde følgende specifikke tilsynsmæssige krav vedrørende de kreditrisici, der er forbundet med disse tjenesteydelser, for hvert værdipapirafviklingssystem:

a)	det skal indføre et robust system til styring af kreditrisici

b)	det skal indkredse kilderne til sådanne kreditrisici, hyppigt og regelmæssigt måle og overvåge krediteksponeringerne og anvende egnede risikostyringsværktøjer til at holde disse risici under kontrol

c)	det skal ved hjælp af sikkerhedsstillelse og andre tilsvarende finansielle midler sørge for fuld dækning af krediteksponeringer mod individuelle låntagende deltagere

d)	hvis sikkerhedsstillelse er anvendt for at styre den pågældende kreditrisiko, skal det acceptere højlikvid sikkerhed med minimal kredit- og markedsrisiko; det kan anvende andre typer af sikkerhedsstillelse i specifikke situationer, hvis der anvendes passende haircuts

e)

det skal fastsætte og anvende passende konservative haircuts og koncentrationsgrænser for værdien af sikkerhed, der stilles til dækning af de i litra c) nævnte krediteksponeringer, idet der tages hensyn til målene om at sikre, at sikkerhedsstillelsen kan gøres likvid umiddelbart uden væsentlig negativ indvirkning på prisen

f)	det skal fastsætte grænser for sine dertil svarende krediteksponeringer

g)	det skal analysere og planlægge, hvordan eventuelle restkrediteksponeringer skal dækkes, og vedtage regler og procedurer til implementering af sådanne planer

h)	det skal kun yde kredit til deltagere, som har en kontantkonto hos det

i)	det skal indføre effektive tilbagebetalingsprocedurer for intradagskreditter og forsøge at begrænse dag-til-dag-kreditter ved at anvende sanktionssatser som effektivt afskrækkende middel.

4.   Et kreditinstitut, som er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), eller en CSD, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 54, stk. 2, litra a), til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, skal overholde følgende specifikke tilsynsmæssige krav vedrørende de likviditetsrisici, der er forbundet med disse tjenesteydelser, for hvert værdipapirafviklingssystem:

a)	det skal have et robust system og værktøjer til at måle, overvåge og styre sine likviditetsrisici, herunder intradaglikviditetsrisici, for hver valuta i det værdipapirafviklingssystem, for hvilket det fungerer som afregningsfirma

b)	det skal løbende og rettidigt og mindst én gang om dagen måle og overvåge sine likviditetsbehov og sin beholdning af likvide aktiver; det skal i den forbindelse bestemme værdien af de til rådighed værende likvide aktiver under hensyntagen til passende haircuts i disse aktiver

c)

det skal have tilstrækkelige likvide midler i alle relevante valutaer for at sikre en rettidig levering af afregningstjenester under en lang række potentielle stressscenarier, herunder, men ikke begrænset til, den likviditetsrisiko, der opstår, hvis mindst en deltager, herunder dennes moderselskaber og datterselskaber, mod hvem det har den største eksponering, misligholder sin forpligtelse

d)

det skal reducere de tilsvarende likviditetsrisici med kvalificerede likvide ressourcer i hver valuta som f.eks. kontanter hos den udstedende centralbank og andre kreditværdige finansieringsinstitutter, ved aftale bekræftede kreditlinjer eller andre lignende ordninger samt højlikvid sikkerhedsstillelse og let tilgængelige investeringer, der let kan konverteres til kontanter med forud indgåede og særdeles pålidelige finansieringsaftaler, selv under ekstreme, men plausible markedsforhold. Det skal indkredse, måle og overvåge sin likviditetsrisiko, der opstår i forbindelse med de forskellige finansieringsinstitutter, som det anvender til forvaltning af sine likviditetsrisici

e)	det skal, når der anvendes forud indgåede finansieringsordninger, kun vælge kreditværdige finansieringsinstitutter som likviditetsudbydere; det skal fastsætte og anvende passende koncentrationsgrænser for hver af de pågældende likviditetsudbydere, herunder for deres moder- og datterselskaber

f)	det skal ved regelmæssige og strenge stresstest fastslå og teste, om de pågældende ressourcer er tilstrækkelige

g)	det skal analysere og planlægge, hvordan eventuelle uforudsete og potentielle likviditetsmangler skal dækkes, og vedtage regler og procedurer til implementering af sådanne planer

h)

det skal, når det er praktisk muligt, og uden at dette berører centralbankers regler om støtteberettigelse, have adgang til konti hos centralbanker og andre tjenesteydelser leveret af centralbanker for at styrke sin forvaltning af likviditetsrisici, og EU-kreditinstitutter skal indsætte de tilsvarende kontantbeholdninger på særlige konti hos Unionens udstedende centralbanker

i)	det skal have forud indgåede og særdeles pålidelige aftaler for at sikre, at det er muligt i tide at realisere den sikkerhed, som den misligholdende kunde har stillet

j)	det aflægger regelmæssigt rapport til de i artikel 60, stk. 1, omhandlede myndigheder om og offentliggør, hvordan det måler, overvåger og forvalter sine likviditetsrisici, herunder intradaglikviditetsrisici.

5.   EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og medlemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere rammerne for og værktøjerne til overvågningen, målingen, forvaltningen af, rapporteringen om og offentliggørelsen af de i stk. 3 og 4 omhandlede kredit- og likviditetsrisici, herunder dem, der kan forekomme i løbet af dagen. Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder afstemmes, hvor det er relevant, med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 60

Tilsyn med udpegede kreditinstitutter og CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser

1.   Med forbehold af artikel 17 og 22 i denne forordning er de kompetente myndigheder, der er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013, ansvarlige for tilladelsen som kreditinstitutter og tilsyn som kreditinstitutter på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU til de udpegede kreditinstitutter og CSD'er, der er meddelt tilladelse i henhold til denne forordning til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

De i første afsnit omhandlede myndigheder er også ansvarlige for tilsynet med de i det afsnit udpegede kreditinstitutter og CSD'er for så vidt angår deres opfyldelse af de i artikel 59 nævnte tilsynsmæssige krav.

Den i første afsnit omhandlede kompetente myndighed skal regelmæssigt og mindst en gang om året vurdere, om det udpegede kreditinstitut eller den CSD, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, overholder artikel 59, og underretter den kompetente myndighed for CSD'en, der derpå underretter de i artikel 55, stk. 4, omhandlede myndigheder om resultaterne, herunder afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner, af dens tilsyn i henhold til dette stykke.

2.   Den kompetente myndighed for CSD'en undersøger og vurderer efter høring af den kompetente myndighed omhandlet i stk. 1, mindst én gang om året følgende:

a)	i det i artikel 54, stk. 2, litra b), nævnte tilfælde om alle nødvendige ordninger mellem de udpegede kreditinstitutter og CSD'en gør det muligt for dem at opfylde deres forpligtelser som fastsat i denne forordning

b)	i det i artikel 54, stk. 2, litra a), nævnte tilfælde om ordningerne vedrørende tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser gør det muligt for CSD'en at opfylde sine forpligtelser som fastsat i denne forordning.

Den kompetente myndighed for CSD'en underretter regelmæssigt og mindst én gang om året de relevante myndigheder i artikel 55, stk. 4, om resultaterne af sin undersøgelse og vurdering i medfør af dette stykke, herunder om afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner.

Hvis en CSD udpeger et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 54, skal en CSD, med henblik på beskyttelse af deltagerne i de værdipapirafviklingssystemer, CSD'en driver, sikre, at den fra det kreditinstitut, den udpeger, har adgang til alle nødvendige oplysninger med henblik på anvendelse af denne forordning, og den skal indberette enhver overtrædelse heraf til den kompetente myndighed for CSD'en og til de i stk. 1 nævnte kompetente myndigheder.

3.   EBA kan i tæt samarbejde med ESMA og medlemmerne af ESCB udstede retningslinjer til kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for inden for Unionen at sikre konsekvent og effektivt tilsyn med kreditinstitutter og CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

AFSNIT V

SANKTIONER

Artikel 61

Administrative sanktioner og andre foranstaltninger

1.   Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne reglerne for og sikrer, at deres kompetente myndigheder kan pålægge administrative sanktioner og andre foranstaltninger for de i artikel 63 definerede tilfælde for de personer, der er ansvarlige for overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sådanne sanktioner og andre foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne kan senest den 18. september 2016 beslutte ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner som omhandlet i første afsnit, hvis overtrædelserne omhandlet i nævnte afsnit allerede er genstand for strafferetlige sanktioner i deres nationale ret. Hvis de beslutter dette, skal medlemsstaterne i detaljer underrette Kommissionen og ESMA om de relevante dele af deres strafferet.

Medlemsstaterne skal senest den 18. september 2016 give Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i første afsnit. Medlemsstaterne meddeler uden unødig forsinkelse Kommissionen og ESMA eventuelle senere ændringer heraf.

2.   De kompetente myndigheder skal kunne anvende administrative sanktioner og andre foranstaltninger over for CSD'er, udpegede kreditinstitutter, og, under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning på områder, der ikke er harmoniseret af denne forordning, medlemmerne af deres ledelsesorganer og enhver anden person, som reelt kontrollerer deres aktiviteter, samt enhver anden juridisk eller fysisk person, som i henhold til national lovgivning holdes ansvarlig for en overtrædelse.

3.   Når de kompetente myndigheder udøver deres sanktionsbeføjelser i de i artikel 63 nævnte tilfælde, arbejder de tæt sammen for at sikre, at de administrative sanktioner og andre foranstaltninger får de virkninger, som er hensigten med denne forordning, ligesom de koordinerer deres indsats for at undgå dobbeltarbejde eller overlapning, når de iværksætter administrative sanktioner og andre foranstaltninger i grænseoverskridende sager i overensstemmelse med artikel 14.

4.   Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 1 har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser, som er omhandlet i artikel 63, sørger de for, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser af denne forordning og forsyner andre kompetente myndigheder og ESMA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med ESMA om anvendelsen af denne forordning.

5.   De kompetente myndigheder kan også samarbejde med andre medlemsstaters kompetente myndigheder med henblik på at lette inddrivelsen af bøder.

6.   Medlemsstaterne giver årligt ESMA sammenfattede oplysninger vedrørende alle sanktioner og andre foranstaltninger, der er pålagt i henhold til stk. 1. ESMA offentliggør disse oplysninger i en årsrapport.

Hvis medlemsstater har valgt at iværksætte strafferetlige sanktioner i henhold til stk. 1 for overtrædelser af de i artikel 63 omhandlede bestemmelser, forsyner deres kompetente myndigheder årligt ESMA med anonymiserede og sammenfattede oplysninger vedrørende alle strafferetlige efterforskninger, der er iværksat, og strafferetlige sanktioner, der er pålagt. ESMA offentliggør oplysninger om pålagte strafferetlige sanktioner i en årlig rapport.

7.   Har den kompetente myndighed offentliggjort en administrativ sanktion eller en anden administrativ foranstaltning eller en strafferetlig sanktion, underretter den samtidig ESMA herom.

8.   De kompetente myndigheder skal udøve deres opgaver og beføjelser i overensstemmelse med deres nationale rammer:

a)

direkte

b)	i samarbejde med andre myndigheder

c)	under myndighedernes ansvar ved uddelegering til enheder, der har fået tildelt opgaver i medfør af denne forordning, eller

d)	ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.

Artikel 62

Offentliggørelse af afgørelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse på deres officielle websted offentliggør eventuelle afgørelser, der pålægger en administrativ sanktion eller anden foranstaltning som følge af overtrædelser af denne forordning, efter at den person, der pålægges sanktionen, er blevet informeret om denne afgørelse. Offentliggørelse omfatter som minimum oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten af en fysisk eller juridisk person, som sanktionen er blevet pålagt.

Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller anden foranstaltning indbringes for de relevante domstole eller andre relevante myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også på deres officielle websteder oplysninger om appelstatus og resultatet heraf. En afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres også.

Hvis den kompetente myndigheds offentliggørelse af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers personoplysninger anses for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, skal medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder gør et af følgende:

a)	udsætter offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge sanktionen eller den anden foranstaltning, indtil grunden til at undlade offentliggørelse er ophørt med at eksistere

b)	offentliggør afgørelsen om at pålægge sanktionen eller den anden foranstaltning anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med national lovgivning, hvis anonym offentliggørelse sikrer en effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger

c)

helt undlader at offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller anden foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b) ovenfor vurderes utilstrækkelige til at sikre: i) at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare ii) forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

Hvis det besluttes at offentliggøre en sanktion eller anden foranstaltning anonymt, kan offentliggørelsen af de pågældende oplysninger udsættes i et rimeligt tidsrum, hvis det forudses, at grundene til anonym offentliggørelse i mellemtiden vil ophøre med at eksistere.

De kompetente myndigheder informerer ESMA om alle de administrative sanktioner, der pålægges, men ikke offentliggøres i henhold til litra c) i tredje afsnit, herunder eventuelle anker i denne forbindelse og resultatet af disse. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder modtager oplysninger og den endelige dom i forbindelse med eventuelle strafferetlige sanktioner, der pålægges, og videregiver disse til ESMA. ESMA vedligeholder en central database over sanktioner, der indberettes til den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kompetente myndigheder må have adgang til databasen, og den skal ajourføres med de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.

2.   De kompetente myndigheder sørger for, at en offentliggørelse i henhold til denne artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger, der er indeholdt i offentliggørelsen, beholdes kun på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er nødvendigt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 63

Sanktioner for overtrædelser

1.   Denne artikel finder anvendelse på følgende bestemmelser i forordningen:

a)	levering af de tjenesteydelser, som er nævnt i bilagets afsnit A, B og C, i strid med artikel 16, 25 og 54

b)	opnåelse af de i artikel 16 og 54 krævede tilladelser ved hjælp af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis i henhold til bestemmelserne i artikel 20, stk. 1, litra b), og artikel 57, stk. 1, litra b)

c)	CSD'ers manglende overholdelse af kapitalkravene i strid med artikel 47, stk. 1

d)	CSD'ers manglende overholdelse af de organisatoriske krav i strid med artikel 26-30

e)	CSD'ers manglende overholdelse af reglerne om god forretningsskik i strid med artikel 32-35

f)	CSD'ers manglende overholdelse af kravene til CSD-tjenesteydelser i strid med artikel 37-41

g)	CSD'ers manglende overholdelse af tilsynsmæssige krav i strid med artikel 43-47

h)	CSD'ers manglende overholdelse af kravene til CSD-links i strid med artikel 48

i)	CSD'ers urimelige afslag på forskellige former for adgang i strid med artikel 49-53

j)	udpegede kreditinstitutters manglende overholdelse af de specifikke tilsynsmæssige krav vedrørende kreditrisici i strid med artikel 59, stk. 3

k)	udpegede kreditinstitutters manglende overholdelse af specifikke tilsynsmæssige krav vedrørende likviditetsrisici i strid med artikel 59, stk. 4.

2.   Uden at det berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser, har de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning i tilfælde af overtrædelser som omhandlet i denne artikel beføjelse til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og andre foranstaltninger:

a)	en offentlig meddelelse, hvori nævnes den person, som er ansvarlig for overtrædelsen, og overtrædelsens art i overensstemmelse med artikel 62

b)	et påbud, der pålægges den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, om at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

c)	inddragelse af de i henhold til artikel 16 eller 54 meddelte tilladelser efter bestemmelserne i artikel 20 eller 57

d)	et midlertidigt eller — i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser — et permanent forbud mod varetagelse af ledelsesmæssige hverv i instituttet, som pålægges et hvilket som helst medlem af instituttets ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig

e)	administrative maksimumbøder på mindst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

f)	for fysiske personer, administrative maksimumbøder på mindst 5 mio. EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta på datoen for denne forordnings vedtagelse

g)

for juridiske personer, administrative maksimumbøder på mindst 20 mio. EUR eller op til 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning ifølge de seneste foreliggende regnskaber, som ledelsesorganet har godkendt; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af det moderselskab, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i henhold til de relevante regnskabsdirektiver ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som det endelige moderselskabs ledelsesorgan har godkendt.

3.   De kompetente myndigheder kan have andre sanktionsbeføjelser ud over de i stk. 2 nævnte og kan fastsætte større administrative bøder end anført i stk. 2.

Artikel 64

Effektiv anvendelse af sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved fastsættelse af arten og omfanget af administrative sanktioner eller foranstaltninger tager hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder, hvor det er relevant:

a)	overtrædelsens grovhed og varighed

b)	graden af ansvar hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen

c)	den finansielle styrke hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, f.eks. med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst

d)	fortjeneste eller undgåede tab for den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, eller tabene for tredjeparter som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

e)	viljen hos den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

f)	overtrædelser, som den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået.

Artikel 65

Indberetning af overtrædelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive mekanismer, som tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af denne forordning til de kompetente myndigheder.

2.   De mekanismer, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:

a)	særlige procedurer for modtagelse og efterforskning af indberetninger om potentielle eller faktiske overtrædelser og opfølgningen heraf, herunder oprettelse af sikre kommunikationskanaler til sådanne indberetninger

b)	passende beskyttelse af ansatte i institutter, der indberetter potentielle eller faktiske overtrædelser i instituttet, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling

c)	beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår den person, der indberetter de potentielle eller faktiske overtrædelser, og den fysiske person, der formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med principperne i direktiv 95/46/EF

d)

beskyttelse af identiteten af både den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, på alle stadier af procedurerne, medmindre offentliggørelse heraf er påkrævet i henhold til national lovgivning i forbindelse med videre efterforskning eller efterfølgende administrative eller retlige procedurer.

3.   Medlemsstaterne stiller krav om, at institutterne har passende procedurer for deres ansattes indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig og selvstændig kanal.

En sådan kanal kan også oprettes ved ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Der skal anvendes samme beskyttelse som i stk. 2, litra b), c) og d).

Artikel 66

Ret til domstolsprøvelse

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne forordning, er begrundet og kan prøves ved en domstol. Ret til domstolsprøvelse gælder, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, som indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.

AFSNIT VI

DELEGATION AF BEFØJELSER, GENNEMFØRELSESBEFØJELSER, OVERGANGS-, ÆNDRINGS- OG ENDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 67

Udøvelse af delegationen

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2, artikel 7, stk. 14, og artikel 24, stk. 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 17. september 2014.

3.   Den i artikel 2, stk. 2, artikel 7, stk. 14, og artikel 24, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 7, stk. 14, og artikel 24, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 68

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2001/528/EF (27). Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 69

Overgangsbestemmelser

1.   De kompetente myndigheder underretter ESMA om de institutioner, der fungerer som CSD'er, senest den 16. december 2014.

2.   CSD'er ansøger om alle de tilladelser, der er nødvendige med henblik på anvendelse af denne forordning, og underretter de relevante CSD-links inden seks måneder efter ikrafttrædelsen af samtlige reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til artikel 17, 26, 45, 47 og 48 samt, når det er relevant, artikel 55 og 59.

3.   Et tredjelands CSD skal inden seks måneder efter den seneste dato for ikrafttrædelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder vedtaget i henhold til artikel 12, 17, 25, 26, 45, 47 og 48 samt, når det er relevant, artikel 55 og 59 eller den i artikel 25, stk. 9, omhandlede gennemførelsesafgørelse, ansøge om anerkendelse fra ESMA, når den har til hensigt at levere sine tjenesteydelser i henhold til artikel 25.

4.   Indtil der i henhold til denne forordning er truffet afgørelse om tilladelse eller anerkendelse af CSD'er og af deres aktiviteter, herunder CSD-links, er de respektive nationale regler om meddelelse af tilladelse og anerkendelse af CSD'er fortsat gældende.

5.   CSD'er, der drives af de i artikel 1, stk. 4, omhandlede enheder skal opfylde kravene i denne forordning senest et år efter ikrafttrædelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder i stk. 2.

Artikel 70

Ændringer af direktiv 98/26/EF

I direktiv 98/26/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, litra a), første afsnit, tredje led, affattes således: »— som, med forbehold af andre, strengere generelle vilkår, der måtte være fastsat i den nationale lovgivning, er betegnet som et system og anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed af den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, efter at den pågældende medlemsstat har sikret sig, at systemets regler er fyldestgørende.«

2)	I artikel 11 tilføjes følgende stykke: »3.   Senest den 18. marts 2015 vedtager og offentliggør medlemsstaterne de foranstaltninger, som er nødvendige for at overholde artikel 2, litra a), første afsnit, tredje led, og meddeler dem til Kommissionen.«

Artikel 71

Ændringer af direktiv 2014/65/EU

I direktiv 2014/65/EU foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1, litra o), affattes således: »o) værdipapircentraler bortset fra som fastsat i artikel 73 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (28) (28)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (OJ L 257 af 28.8.2014, s. 1).«"

2)	I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende nummer: »(64)   »værdipapircentral« eller »CSD«: en værdipapircentral som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 909/2014«.

3)

I bilag I, afsnit B, affattes punkt 1) således: »1) Opbevaring og administration af finansielle instrumenter på kundernes vegne, herunder formueforvaltning og tilhørende tjenester såsom forvaltning af kontanter/sikkerhedsstillelse, men ikke udstedelse og forvaltning af værdipapirer på øverste niveau (»central forvaltningsydelse«) som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014.«

Artikel 72

Ændring af forordning (EU) nr. 236/2012

Artikel 15 i forordning (EU) nr. 236/2012 udgår.

Artikel 73

Anvendelse af direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014

CSD'er, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i denne forordning, behøver ikke tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU for at levere de tjenesteydelser, der udtrykkelig er angivet i afsnit A og B i bilaget til denne forordning.

Hvis en CSD, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i denne forordning, leverer en eller flere investeringsydelser eller udfører en eller flere investeringsaktiviteter ud over at levere de tjenesteydelser, der udtrykkelig er angivet i afsnit A og B i bilaget til denne forordning, finder direktiv 2014/65/EU med undtagelse af artikel 5-8, artikel 9, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, og artikel 10-13 og forordning (EU) nr. 600/2014 anvendelse.

Artikel 74

Rapporter

1.   I samarbejde med EBA og de kompetente myndigheder og de relevante myndigheder udarbejder ESMA årsrapporter, som forelægges for Kommissionen, og som indeholder vurderinger af udviklingstendenser, potentielle risici og sårbare elementer og om nødvendigt anbefalinger angående forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger på markederne for de tjenesteydelser, som er omfattet af denne forordning. Sådanne rapporter skal mindst indeholde en vurdering af følgende:

a)

afviklingseffektiviteten i indenlandske og grænseoverskridende aktiviteter for hver medlemsstat baseret på antallet og omfanget af afviklingsfejl, den samlede værdi af de i artikel 7, stk. 2, nævnte sanktioner, antallet og omfanget af de i artikel 7, stk. 3 og 4, nævnte dækningskøb og alle andre relevante kriterier

b)	hensigtsmæssigheden af sanktioner for afviklingsfejl, navnlig behovet for yderligere fleksibilitet i forbindelse med sanktioner for afviklingsfejl i forhold til illikvide finansielle instrumenter som omhandlet i artikel 7, stk. 4

c)	opgørelse af de afviklinger, som ikke foretages i de af CSD'erne drevne værdipapirafviklingssystemer, baseret på antallet og omfanget af transaktioner på grundlag af de oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 9 og alle andre relevante kriterier

d)

de grænseoverskridende tjenesteydelser, som er omfattet af denne forordning, baseret på antallet og arten af CSD-links, antallet af udenlandske deltagere i de værdipapirafviklingssystemer, som drives af CSD'er, antallet og omfanget af transaktioner, hvori sådanne deltagere medvirker, antallet af udenlandske udstedere, der registrerer deres værdipapirer hos en CSD i overensstemmelse med artikel 49, og alle andre relevante kriterier

e)

behandlingen af anmodninger om adgang i artikel 49, 52 og 53 for at fastslå, hvorfor anmodninger om adgang fra CSD'er, CCP'er og markedspladser afvises, tendenser i sådanne afvisninger og måder, hvorpå de risici, der er identificeret, kan formindskes fremover, således at der kan gives adgang og eventuelle andre væsentlige hindringer for konkurrencen inden for finansielle efterhandelsydelser

f)	behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til procedurerne i artikel 23, stk. 3-7, og artikel 25, stk. 4-10

g)	i givet fald peerevalueringprocessen for grænseoverskridende tilsyn i artikel 24, stk. 6, og om hyppigheden af sådanne evalueringer bør reduceres fremover, herunder en angivelse af, om sådanne resultater indikerer behov for mere formelle kollegier af tilsynsførende

h)	anvendelse af medlemsstaternes regler om civilretligt ansvar for tab forårsaget af CSD'er

i)

de procedurer og betingelser, under hvilke CSD'er er meddelt tilladelse til at udpege kreditinstitutter eller til selv at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med artikel 54 og 55, herunder en vurdering af den virkning, en sådan bestemmelse kan få for den finansielle stabilitet og konkurrenceevne for afvikling og bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i Unionen

j)	anvendelsen af reglerne i artikel 38 om beskyttelse af deltageres og deres kunders værdipapirer, navnlig dem i artikel 38, stk. 5

k)	anvendelsen af bøder og navnlig behovet for yderligere at harmonisere de administrative sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af kravene i denne forordning.

2.   De i stk. 1 nævnte rapporter, der dækker et kalenderår, forelægges for Kommissionen inden den 30. april i det efterfølgende kalenderår.

Artikel 75

Revision

Senest den 18. september 2019 foretager Kommissionen en revision og udarbejder en generel rapport om denne forordning. Denne rapport skal navnlig vurdere spørgsmålene i artikel 74, stk. 1, litra a)-k), om der er andre væsentlige hindringer for konkurrencen i forhold til de tjenesteydelser, som er omfattet af denne forordning, og som behandles i utilstrækkelig grad, og det potentielle behov for yderligere foranstaltninger til at begrænse virkningerne for skatteyderne af CSD'ers manglende overholdelse. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag.

Artikel 76

Ikrafttræden og anvendelse

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Artikel 3, stk. 1, anvendes fra den 1. januar 2023 for værdipapirer, der er udstedt efter denne dato, og fra den 1. januar 2025 for alle værdipapirer.

3.   Artikel 5, stk. 2, anvendes fra den 1. januar 2015.

For markedspladser, der har adgang til en CSD som omhandlet i artikel 30, stk. 5, skal artikel 5, stk. 2, uanset første afsnit i dette stykke, anvendes mindst seks måneder inden en sådan CSD outsourcer sine aktiviteter til den relevante offentlige enhed og i alle tilfælde fra den 1. januar 2016.

4.   De i artikel 6, stk. 1-4, omhandlede foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin finder anvendelse fra den dato, hvor de af Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 5, vedtagne delegerede retsakter træder i kraft.

5.   De i artikel 7, stk. 1-13, omhandlede foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin og ændringen fastsat i artikel 72 finder anvendelse fra den dato, hvor de af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 15, vedtagne delegerede retsakter træder i kraft.

For en MHF, der opfylder kriterierne fastsat i artikel 33, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU, gælder nærværende forordnings artikel 7, stk. 3, andet afsnit:

a)	indtil den endelige afgørelse vedrørende dens ansøgning om registrering efter artikel 33 i direktiv 2014/65/EU, eller

b)	hvis en MHF ikke har ansøgt om registrering efter artikel 33 i direktiv 2014/65/EU, indtil den 13. juni 2017.

6.   De i artikel 9, stk. 1, omhandlede indberetningsforanstaltninger finder anvendelse fra den dato, hvor de af Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 3, vedtagne gennemførelsesretsakter træder i kraft.

7.   Henvisninger i nærværende forordning til direktiv 2014/65/EU og forordning (EU) nr. 600/2014 læses indtil den 3. januar 2017 som henvisninger til direktiv 2004/39/EF i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV til direktiv 2014/65/EU, for så vidt som denne sammenligningstabel indeholder bestemmelser, der henviser til direktiv 2004/39/EF.

---

(1)  EUT C 310 af 13.10.2012, s. 12.

(2)  EUT C 299 af 4.10.2012, s. 76.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 23.7.2014.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, p. 84).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(13)  Sml. 2004 I, s. 4829.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

(17)  Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(18)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(19)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(20)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120).

(22)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1).

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).

(26)  Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (EUT L 214 af 4.8.2006, s. 29).

(27)  Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).

---

---