24.4.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 122/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 375/2014

af 3. april 2014

om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 214, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Solidaritet er en af Unionens grundlæggende værdier, og det er muligt at videreudvikle måder, hvorpå unionsborgernes solidaritet med mennesker i tredjelande, som er sårbare over for eller er ramt af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer, kan komme til udtryk. Endvidere er Unionen som helhed verdens største humanitære bidragsyder og står for næsten 50 % af den humanitære bistand på verdensplan.

(2)	Frivilligt arbejde er et konkret og synligt udtryk for solidaritet, som giver den enkelte mulighed for at bruge sin viden, sine færdigheder og sin tid til gavn for andre mennesker uden et økonomisk motiv.

(3)	Der er et behov for yderligere at udvikle solidaritet med ofre for kriser og katastrofer i tredjelande såvel som at øge kendskabet til og synligheden af humanitær bistand og frivilligt arbejde blandt unionsborgerne.

(4)

Unionens vision for humanitær bistand, herunder en fælles målsætning, principper og god praksis samt en fælles ramme for formidling af Unionens humanitære bistand, er fastsat i den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen med titlen »Den europæiske konsensus om humanitær bistand« (2). I den europæiske konsensus om humanitær bistand understreges det, at Unionen er fast besluttet på en behovsbaseret tilgang samt at værne om og fremme de grundlæggende humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed. De aktiviteter, som det frivillige europæiske korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) skal varetage, bør følge den europæiske konsensus om humanitær bistand.

(5)

Unionens humanitære bistand ydes i situationer, hvor også andre instrumenter med forbindelse til udviklingssamarbejde, krisestyring og civilbeskyttelse kan anvendes. Initiativet EU-bistandsfrivillige bør arbejde på en måde, der hænger sammen med og supplerer og undgår overlapninger med relevante EU-politikker og -instrumenter, især Unionens humanitære bistandspolitik, politik for udviklingssamarbejde og EU-civilbeskyttelsesordningen oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (3), katastrofeberedskabskoordineringscentret oprettet ved samme afgørelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationerne for at samordne Unionens indsats over for humanitære kriser i tredjelande.

(6)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør bidrage til indsatsen for at styrke Unionens evne til at yde behovsbaseret humanitær bistand og at styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare eller katastroferamte samfund i tredjelande. Det er endvidere vigtigt at fremme samarbejde med relevante internationale organisationer og andre humanitære organisationer og lokale og regionale aktører. Dette samarbejde bør tilstræbes i overensstemmelse med de aktiviteter, som gennemføres af De Forenede Nationer for at støtte De Forenede Nationers Kontor for Koordination af Humanitære Anliggenders (FN-OCHA's) centrale og overordnede koordinerende rolle.

(7)

Antallet, omfanget og kompleksiteten af verdens såvel naturgivne som menneskeskabte humanitære kriser er øget markant gennem årene, og denne udvikling kan forventes at vare ved og har ført til en stigende efterspørgsel efter humanitære aktører, som kan yde en øjeblikkelig, effektiv, virkningsfuld og sammenhængende indsats og støtte lokalsamfundene i tredjelande med henblik på at gøre dem mindre sårbare og styrke deres modstandsdygtighed over for katastrofer.

(8)

Frivillige kan bidrage til at styrke Unionens evne til at yde behovs- og principbaseret humanitær bistand og være med til at øge effektiviteten i den humanitære sektor, hvis de udvælges, uddannes og forberedes til udsendelse på relevant vis, og det dermed sikres, at de har de fornødne færdigheder og kompetencer til at hjælpe mennesker i nød på den mest effektive måde, forudsat at de kan regne med at modtage tilstrækkelig støtte og vejledning på stedet.

(9)

Der findes flere ordninger for frivilligt arbejde i Unionen og på verdensplan, som har fokus på udsendelse til tredjelande. Der er ofte tale om nationale ordninger, som primært eller alene vedrører udviklingsprojekter. Initiativet EU-bistandsfrivillige bør derfor tilføre en merværdi ved at give frivillige mulighed for sammen at bidrage til humanitære bistandsaktiviteter og dermed styrke et aktivt europæisk medborgerskab. Initiativet EU-bistandsfrivillige kan også tilføre en merværdi ved at fremme tværnationalt samarbejde mellem organisationer, der deltager i gennemførelsen af initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter, og derved forbedre internationale forbindelser, formidle et positivt billede af Unionen i verden og fremme interessen for fælleseuropæiske humanitære projekter.

(10)	Initiativet EU-bistandsfrivillige bør være omkostningseffektivt, bør supplere eksisterende nationale og internationale frivilligordninger uden at overlappe dem og bør være fokuseret på at afhjælpe konkrete behov og mangler på det humanitære område.

(11)

Som fremhævet i Kommissionens meddelelse af 23. november 2010 med titlen »Hvordan EU-borgeres solidaritet kan komme til udtryk gennem frivilligt arbejde: De første overvejelser om et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand« er der inden for frivilligt humanitært arbejde i dag huller, som kan udfyldes af initiativet EU-bistandsfrivillige ved hjælp af frivillige, der har den rette profil og udsendes på det rette tidspunkt på det rette sted. Det kan navnlig opnås ved at fastsætte europæiske regler og procedurer for udpegning og udvælgelse af frivillige humanitære hjælpearbejdere, vedtage fælles benchmarks for uddannelse og forberedelse af de frivillige med henblik på udsendelse, en database over potentielle frivillige, som er udpeget på grundlag af behovene i området, og skabe muligheder for, at frivillige kan bidrage til humanitære aktiviteter, ikke kun gennem udsendelse, men også gennem back office-aktiviteter og online-aktiviteter.

(12)

En passende uddannelse af og sikkerheden for de frivillige bør fortsat have allerhøjeste prioritet og være genstand for regelmæssige udveksling af oplysninger, herunder med medlemsstaterne. EU-bistandsfrivillige bør ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikke-internationale væbnede konflikter.

(13)

Unionen gennemfører sine humanitære bistandsaktiviteter baseret på behov og i samarbejde med gennemførelsesorganisationer. Disse organisationer bør spille en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af initiativet EU-bistandsfrivillige med henblik på at sikre aktørerne i området ejerskab over aktiviteterne og for at maksimere den potentielle tilslutning til aktiviteterne efter det initiativ. Unionen bør navnlig uddelegere udpegning, udvælgelse, forberedelse og udsendelse af EU-bistandsfrivillige samt opfølgning under og efter deres udsendelse til sådanne organisationer i henhold til fælles regler og procedurer, som fastsættes af Kommissionen. Kommissionen bør, hvor det er muligt, kunne trække på frivillige, som allerede har gennemført uddannelses- og forberedelsesforløbet, og udsende dem til dens lokalkontorer til støttefunktioner.

(14)

Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 med titlen »En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar« fastslår, at private virksomheder kan spille en vigtig rolle og bidrage til Unionens humanitære aktiviteter, navnlig ved at lade deres medarbejdere udføre frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden.

(15)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør gøre det muligt for europæere i alle aldre at udvise et aktivt europæisk medborgerskab. Initiativet bør dermed bidrage til at fremme frivilligt arbejde i hele Unionen og den personlige udvikling og interkulturelle bevidsthed blandt deltagende frivillige og derved forbedre deres kompetencer og jobmuligheder i den globale økonomi.

(16)

I henhold til Unionens principper om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling bør unionsborgere og personer med fast bopæl i Unionen kunne engagere sig som aktive borgere, uanset samfundslag og alder. I betragtning af de specifikke udfordringer inden for humanitært arbejde bør EU-bistandsfrivillige være mindst 18 år og kunne repræsentere et bredt spektrum af profiler og generationer, herunder eksperter og kvalificerede pensionerede.

(17)

En afgørende forudsætning for, at frivillige kan udsendes til lande uden for Unionen, er, at deres retlige status er klar. Betingelserne for udsendelsen af frivillige bør fastlægges ved kontrakt, inklusive krav vedrørende de frivilliges beskyttelse og sikkerhed, sende- og værtsorganisationernes ansvar, forsikring og dækning af udgifter til kost og logi m.m. Udsendelse af frivillige til tredjelande bør være betinget af, at der er truffet passende sikkerhedsforanstaltninger.

(18)

Henstillingerne i den politiske dagsorden for frivilligt arbejde i Europa og arbejdet, der udføres af de europæiske organisationer for internationalt frivilligt arbejde og FN's program for frivilligt arbejde, bør, hvor det er relevant, inddrages i aktiviteterne under initiativet EU-bistandsfrivillige.

(19)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør støtte behovsbaserede aktiviteter, der har til formål at styrke værtsorganisationernes kapacitet med henblik på humanitær bistand i tredjelande for at forbedre det lokale beredskab og indsatsen over for humanitære kriser og sikre de effektive og bæredygtige resultater af EU-bistandsfrivilliges arbejde på stedet via katastroferisikostyring, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, coaching, uddannelse i organisering af frivillige samt andre relevante områder.

(20)

Initiativet EU-bistandsfrivillige bør, hvor det er relevant, have til formål at styrke kønsperspektivet i Unionens humanitære bistandspolitik, fremme en tilstrækkelig humanitær indsats over for de særlige behov hos kvinder og mænd i alle aldre. Der bør tages særlig hensyn til samarbejde med kvindegrupper og -netværk for at fremme kvinders deltagelse og lederskab inden for humanitær bistand og gøre brug af deres evner og ekspertise til at bidrage til genopbygning, fredskabelse, nedbringelse af katastroferisici og opbygning af modstandsdygtighed i de berørte samfund.

(21)

Denne forordning fastlægger for hele finansieringsperiodens løbetid en finansieringsramme, der skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4), for Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

(22)

Tildelingen af finansiel bistand bør gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (5). På grund af den særlige karakter af initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter er det passende at fastsætte, at der kan ydes finansiel bistand til fysiske personer og juridiske personer reguleret i henhold til offentlig ret og privatret. Det er også vigtigt at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes, særlig principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og effektivitet.

(23)	Det styrende princip bag opfyldelsen af initiativet EU-bistandsfrivilliges målsætninger bør være en forbedring af støttens gennemførelse og kvalitet og samtidig sikring af en optimal udnyttelse af de finansielle ressourcer.

(24)

Unionens finansielle interesser bør gennem hele udgiftscyklussen beskyttes ved hjælp af foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til formålet, herunder forebyggelse, påvisning og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og eventuelt sanktioner. Der bør træffes passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig, og der bør tages de nødvendige skridt til at geninddrive tabte, uretmæssigt udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (6), Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (7) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (8).

(25)	Tredjelande, navnlig tiltrædelseslande, kandidatlande, potentielle kandidatlande, partnerlande under den europæiske naboskabspolitik og lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, bør have mulighed for at deltage på grundlag af samarbejdsaftaler.

(26)	Deltagende frivillige og organisationer, der gennemfører initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter, fra samarbejdslande, bør også følge og være fortalere for de principper, der er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand med fokus på beskyttelsen af »det humanitære rum«.

(27)

For at sikre løbende feedback og forbedringer og øge fleksibiliteten og effektiviteten i vedtagelsen bør Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 290 få delegeret beføjelse til at vedtage retsakter vedrørende bestemmelser med relation til fælles regler for udvælgelse, organisering og udsendelse af EU-bistandsfrivillige, ændring af resultatindikatorer og de tematiske prioriteter og justering af procentsatserne for tildeling af finansieringsrammen til gennemførelsen af denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(28)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til procedurerne for udvælgelsen, organiseringen og udsendelsen af EU-bistandsfrivillige, vedtagelsen af certificeringsmekanismen, uddannelsesprogrammet og det årlige arbejdsprogram for initiativet EU-bistandsfrivillige.

(29)	Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(30)

Behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning rækker ikke ud over, hvad der er nødvendigt og står i rimeligt forhold til formålet om at sikre, at initiativet EU-bistandsfrivillige fungerer effektivt. Kommissionens behandling af personoplysninger vil være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10). Behandling af personoplysninger foretaget af organisationer, der gennemfører initiativet EU-bistands aktiviteter, med juridisk hjemsted i Unionen vil være reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (11).

(31)	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 og afgav udtalelse den 23. november 2012 (12).

(32)	Det er hensigtsmæssigt at afstemme denne forordnings anvendelsesperiode med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (13). Denne forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

INDLEDENDE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning oprettes et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand (»initiativet EU-bistandsfrivillige«) som en ramme for fælles bidrag fra europæiske frivillige til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande.

Forordningen fastsætter statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for initiativet EU-bistandsfrivillige samt reglerne for at yde finansiel bistand.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

1)	udvælgelse, uddannelse og udsendelse af EU-bistandsfrivillige til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande

2)	aktiviteter til støtte, fremme og forberedelse af udsendelsen af EU-bistandsfrivillige til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande

3)	aktiviteter inden for og uden for Unionen, der har til formål at opbygge værtsorganisationernes kapacitet med henblik på humanitær bistand i tredjelande.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »frivillig«: en person, som af fri vilje og uden et økonomisk motiv vælger at engagere sig i aktiviteter, som er til gavn for et fællesskab og samfundet som helhed

b)   »kandidat«: en person, som opfylder kravene i artikel 11, stk. 3, med hensyn til at ansøge om at deltage i initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter

c)   »EU-bistandsfrivillig«: en kandidat, som er blevet udvalgt, og som er uddannet i henhold til de specifikke standarder, procedurer og referencekriterier samt vurderet egnet og registreret som værende til rådighed med henblik på udsendelse til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande

d)   »humanitær bistand«: aktiviteter og aktioner i tredjelande, hvorigennem der formidles behovsbaseret nødhjælp med det formål at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelige lidelse og værne om den menneskelige værdighed i forbindelse med menneskeskabte kriser eller naturkatastrofer. Der er tale om bistands-, nødhjælps- og beskyttelsesforanstaltninger under humanitære kriser eller umiddelbart herefter, støtteforanstaltninger, der skal sikre adgang til mennesker i nød og fremme uhindret adgang til bistand, samt foranstaltninger, der har til formål at styrke tredjelandes katastrofeberedskab og nedbringelse af katastroferisici og bidrage til at styrke deres modstandsdygtighed og kapacitet til at håndtere kriser og komme på fode igen efter en krise

e)   »tredjeland«: et land uden for Unionen, hvor humanitære bistandsaktiviteter og hjælpeaktioner som omhandlet i litra d) finder sted.

Artikel 4

Mål

Målet for initiativet EU-bistandsfrivillige er at bidrage til at styrke Unionens evne til at yde behovsbaseret humanitær bistand med det formål at beskytte liv, forebygge og lindre menneskelige lidelse og værne om den menneskelige værdighed og styrke kapaciteten og modstandsdygtigheden i sårbare eller katastroferamte samfund i tredjelande, navnlig gennem katastrofeberedskab, nedbringelse af katastroferisici og styrkelse af sammenkoblingen af nødhjælp, rehabilitering og udvikling. Dette mål skal nås via merværdien af fælles bidrag fra EU-bistandsfrivillige, der giver udtryk for Unionens værdier og solidaritet med mennesker i nød og synligt fremme bevidstheden om et europæisk medborgerskab.

Artikel 5

Generelle principper

1.   Initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter udføres i overensstemmelse med de humanitære bistandsprincipper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og den europæiske konsensus om humanitær bistand.

2.   Initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter tilgodeser lokalsamfunds humanitære behov og værtsorganisationernes krav og skal have til formål at bidrage til at øge effektiviteten i den humanitære sektor.

3.   Sikkerheden for kandidater og EU-bistandsfrivillige skal prioriteres højt.

4.   Initiativet EU-bistandsfrivillige fremmer behovsbaserede fælles projekter og tværnationale partnerskaber mellem deltagende frivillige fra forskellige lande og organisationer, der gennemfører initiativets aktiviteter som omhandlet i artikel 10.

Artikel 6

Sammenhæng og komplementaritet i EU-indsatsen

1.   Det skal i forbindelse denne forordningens gennemførelse sikres, at den hænger sammen med og supplerer andre instrumenter og områder af Unionens optræden udadtil og med andre relevante EU-politikker, navnlig humanitær bistandspolitik, politik for udviklingssamarbejde og EU-civilbeskyttelsesmekanismen, samtidigt med at dobbeltarbejde og overlapninger undgås, og at det erkendes, at humanitær bistand er omfattet af de humantære bistandsprincipper som omhandlet i denne forordnings artikel 5, stk. 1. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod at sikre en gnidningsløs overgang mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling.

2.   Kommissionen og medlemsstaterne samarbejder om at opnå produktivitet og effektivitet ved at sikre sammenhæng og overensstemmelse mellem nationale ordninger for frivillige og de aktiviteter, der gennemføres som led i initiativet EU-bistandsfrivillige. Disse aktiviteter skal baseres på relevant god praksis og eksisterende programmer og, hvor det er hensigtsmæssigt, gøre brug af etablerede europæiske netværk.

3.   Unionen fremmer samarbejde med relevante internationale organisationer og andre humanitære organisationer og lokale og regionale aktører i forbindelse med gennemførelsen af initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter.

Initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter skal, når de fremmer en sammenhængende international indsats over for humanitære kriser, være i overensstemmelse med dem, som gennemføres af De Forenede Nationer for at støtte FN-OCHA's centrale og overordnede koordinerende rolle.

Artikel 7

Operationelle mål

1.   Initiativet EU-bistandsfrivillige arbejder for at opfylde følgende operationelle mål:

a)

bidrage til at øge og forbedre Unionens evne til at yde humanitær bistand. Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom: — antallet af EU-bistandsfrivillige, der er udsendt eller står klar til at blive udsendt med de nødvendige kvalifikationer og antallet af EU-bistandsfrivillige, som har afsluttet deres kontrakt om udsendelse — antallet af personer, som den humanitære bistand, der ydes via initiativet EU-bistandsfrivillige, når ud til, og den gennemsnitlige udgift pr. person, der nås ud til — graden af tilfredshed blandt udsendte EU-bistandsfrivillige og blandt sende- og værtsorganisationerne med hensyn til det effektive humanitære bidrag fra EU-bistandsfrivillige på stedet.

b)

forbedre de frivilliges færdigheder, viden og kompetencer inden for humanitær bistand samt vilkårene og betingelserne for deres engagement. Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom: — antallet af uddannede kandidater og frivillige, som i henhold til vurderingen anses for at være parate til udsendelse — antallet af certificerede sendeorganisationer, der anvender de fælles regler og procedurer for organisering af kandidater og EU-bistandsfrivillige — graden af tilfredshed blandt de uddannede og udsendte frivillige, blandt sende- og værtsorganisationerne med kvaliteten af de frivilliges uddannelse, viden, kvalifikationer, overholdelsen og tilstrækkeligheden af reglerne og procedurerne for organisering af kandidater og EU-bistandsfrivillige.

c)

opbygge kapacitet i værtsorganisationerne og fremme frivilligt arbejde i tredjelande. Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom: — antallet og typen af kapacitetsopbyggende aktiviteter i tredjelande — antallet af ansatte og frivillige fra tredjelande, som deltager i kapacitetsopbyggende aktiviteter — graden af tilfredshed blandt de ansatte i værtsorganisationerne og de frivillige fra tredjelande, som deltager i kapacitetsopbyggende aktiviteter, med kvaliteten og effektiviteten af de gennemførte aktiviteter.

d)

informere om Unionens humanitære bistandsprincipper, som er vedtaget i den europæiske konsensus om humanitær bistand. Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom: — antallet, typen af og udgifterne til informations-, kommunikations- og bevidstgørelsesaktiviteter.

e)

styrke sammenhængen og overensstemmelsen mellem det frivillige arbejde i medlemsstaterne for at forbedre unionsborgernes muligheder for at deltage i humanitære bistandsaktiviteter og hjælpeaktioner. Fremskridt med hensyn til opfyldelse af dette operationelle mål vurderes på grundlag af indikatorer såsom: — antallet af certificerede sendeorganisationer — antallet og typen af tekniske bistandsaktiviteter for sendeorganisationer — udbredelse og anvendelse af de fælles regler og procedurer for organisering af kandidater og EU-bistandsfrivillige inden for andre ordninger for frivilligt arbejde.

2.   De indikatorer, der er beskrevet i stk. 1, litra a)-e), benyttes alt efter behov til at overvåge, evaluere og revidere resultaterne af indsatsen. De er vejledende og kan ændres ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24, for at tage hensyn til erfaringer med resultatmåling.

KAPITEL II

INITIATIVET EU-BISTANDSFRIVILLIGES AKTIVITETER

Artikel 8

Aktiviteter som led i initiativet EU-bistandsfrivillige

Initiativet EU-bistandsfrivillige arbejder for at opfylde de mål, der er beskrevet i artikel 4 og 7, gennem følgende typer aktiviteter:

—	udvikling og tilpasning af fælles regler og procedurer vedrørende kandidater og EU-bistandsfrivillige

—	udvikling og tilpasning af en certificeringsmekanisme for sende- og værtsorganisationer

—	udpegning og udvælgelse af kandidater

—	oprettelse af et uddannelsesprogram og støtte til uddannelse og praktikpladser

—	oprettelse, tilpasning og ajourføring af en database over EU-bistandsfrivillige

—	udsendelse af EU-bistandsfrivillige til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande

—	opbygning af kapacitet i værtsorganisationerne

—	oprettelse og styring af et netværk for initiativet EU-bistandsfrivillige

—	kommunikation og bevidstgørelse

—	biaktiviteter, der styrker initiativet EU-bistandsfrivilliges ansvarlighed, åbenhed og effektivitet.

Artikel 9

Fælles regler og procedurer for kandidater og EU-bistandsfrivillige

1.   Kommissionen fastsætter på grundlag af eksisterende relevant praksis regler og procedurer for de nødvendige betingelser, ordninger og krav, der skal anvendes af sende- og værtsorganisationerne ved udpegning, udvælgelse, forberedelse, organisering og udsendelse af kandidater og EU-bistandsfrivillige til at støtte humanitære bistandsaktioner i tredjelande.

2.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende regler for:

—	en ramme af færdigheder, der skal bruges til udpegning, udvælgelse og forberedelse af frivillige som junior- eller seniormedarbejdere

—	bestemmelser om at sikre lige muligheder og ikke-forskelsbehandling i udpegnings- og udvælgelsesprocessen

—	bestemmelser til sikring af sende- og værtsorganisationernes overholdelse af den relevante nationale ret og EU-ret samt værtslandets ret

—	regler vedrørende partnerskaber mellem sende- og værtsorganisationer

—	bestemmelser om anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer, som EU-bistandsfrivillige har opnået, i overensstemmelse med eksisterende relevante EU-initiativer.

3.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte følgende:

—	procedurer, der skal følges for udpegning, udvælgelse og den nødvendige forberedelse forud for udsendelse af kandidater, herunder praktikophold, hvor det er relevant

—	bestemmelser for udsendelse og organisering af EU-bistandsfrivillige i tredjelande, herunder bl.a. vejledning på stedet, fortsat støtte via coaching, mentorordninger, supplerende uddannelse, nødvendige arbejdsvilkår, støtte efter udsendelsen

—	dækning af forsikringsudgifter og levevilkår for frivillige, herunder dækning af udgifter til kost og logi, rejser og andre relevante udgifter

—

procedurer, der skal følges inden, under og efter udsendelsen for at sikre rettidig omhu og passende sikkerhedsforanstaltninger, herunder protokoller for medicinsk evakuering og sikkerhedsplaner, som omfatter nødevakuering fra tredjelande, herunder de nødvendige procedurer for kontakt med nationale myndigheder

—	procedurer for overvågning og vurdering af EU-bistandsfrivilliges individuelle resultater.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

Artikel 10

Certificeringsmekanisme for sende- og værtsorganisationer

1.   Kommissionen udvikler ved hjælp af gennemførelsesretsakter en certificeringsmekanisme med inddragelse af, hvis det er relevant, humanitære partnere, der sikrer, at sendeorganisationer overholder de i artikel 9 omhandlede regler og procedurer, og en differentieret certificeringsmekanisme for værtsorganisationer.

Kommissionen fastsætter proceduren for certificeringsmekanismernes funktion ved tage udgangspunkt i eksisterende relevante certificeringsmekanismer og -procedurer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

2.   I forbindelse med udviklingen af certificeringsmekanismen sikrer Kommissionen synergivirkninger med partnerskabsinstrumenterne på det humanitære område og med de eksisterende humanitære standarder med henblik på administrativ forenkling. Certificeringsmekanismen skal være inklusiv og ikke-diskriminerende for så vidt angår enhver form for støtteberettiget organisation.

3.   Sendeorganisationer kan certificeres, hvis:

a)	de overholder de i artikel 9 omhandlede regler og procedurer

b)	de beskæftiger sig med humanitær bistand som defineret i artikel 3, litra d), og

c)

de tilhører en af følgende kategorier: i) ikke-statslige almennyttige organisationer, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, og hvis hovedkontor er beliggende i Unionen ii) offentligretlige organer af civil karakter, som er underlagt en medlemsstats lovgivning iii) ikke-statslige almennyttige organisationer, som er oprettet i de lande, der er nævnt i artikel 23, under de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel og de deri omhandlede aftaler iv) offentligretlige organer af civil karakter, som er oprettet i de lande, der er nævnt i artikel 23, under de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel og de deri omhandlede aftaler v) Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber.

4.   Organisationer i tredjelande skal kunne komme i betragtning som værtsorganisationer, hvis:

a)	de følger de i artikel 9 omhandlede regler og procedurer

b)	de beskæftiger sig med humanitær bistand som defineret i artikel 3, litra d), og

c)

de tilhører en af følgende kategorier: i) ikke-statslige almennyttige organisationer, som arbejder eller er oprettet i et tredjeland i henhold til gældende lov i dette land ii) offentligretlige organer af civil karakter, som er underlagt en medlemsstats lovgivning iii) internationale agenturer og organisationer.

5.   Med forbehold af de krav, der er omhandlet i stk. 3 og 4, kan sende- og værtsorganisationer gennemføre initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter i samarbejde med profitorienterede private organisationer.

6.   På grundlag af en forudgående behovsvurdering kan sendeorganisationerne, der skal certificeres, gøre brug af teknisk bistand, der har til formål at styrke deres kapacitet til at deltage i initiativet EU-bistandsfrivillige og sikre overholdelse af de i artikel 9 omhandlede regler og procedurer.

Værtsorganisationer, der skal certificeres, kan også nyde godt af den i første afsnit omhandlede bistand i forbindelse med de i artikel 15 omhandlede aktiviteter.

7.   Kommissionen offentliggør listen over certificerede sende- og værtsorganisationer i rette tid efter certificeringen.

Artikel 11

Udpegning og udvælgelse af kandidater

1.   På grundlag af sende- eller værtsorganisationers eller andre relevante aktørers forudgående vurdering af behovene i tredjelande udpeger og udvælger certificerede sendeorganisationer kandidater med henblik på uddannelse.

2.   Udpegningen og udvælgelsen af kandidater sker i overensstemmelse med de fælles regler og efter procedurer, der er omhandlet i artikel 9 og overholder principperne om lige muligheder og ikke-forskelsbehandling.

3.   Følgende personer, som er mindst 18 år, kan ansøge om at blive kandidat:

a)	Unionsborgere

b)	tredjelandsstatsborgere med fast lovligt ophold i en EU-medlemsstat, og

c)	statsborgere fra de i artikel 23, stk. 1, omhandlede lande, jf. betingelserne omhandlet i nævnte artikel.

Artikel 12

Uddannelsesprogram og støtte til uddannelse og praktikpladser

1.   Kommissionen opretter et uddannelsesprogram med udgangspunkt i eksisterende programmer og procedurer og med inddragelse, hvis det er relevant, af specialiserede organisationer med henblik på at forberede kandidater til at blive udsendt for at støtte og supplere humanitær bistand.

2.   Kandidater, som er blevet udpeget og udvalgt i henhold til artikel 11, kan deltage i uddannelsesprogrammet, der gennemføres af kvalificerede organisationer. Det individuelle omfang af og indhold i den undervisning, som den enkelte kandidat skal gennemføre, fastlægges af den pågældende sendeorganisation i samråd med den certificerede værtsorganisation på grundlag af behov under hensyntagen til kandidatens tidligere erfaring og den planlagte udsendelse.

3.   Som led i deres uddannelse og navnlig deres forberedelse til udsendelse kan kandidater pålægges at gennemføre et praktikophold i certificerede sendeorganisationer, om muligt i et andet land end deres eget.

4.   Med forbehold af stk. 3 kan kandidater, som ikke har haft nytte af et praktikophold, eventuelt tilbydes et ekstra forberedelsesforløb, der specielt er målrettet mod udsendelsens behov og særlige forhold. Både forberedelses- og praktikforløbet skal følge de fælles regler og procedurerne for forberedelse, der er omhandlet i artikel 9.

5.   Uddannelsesprogrammet skal omfatte en vurdering af, om kandidaterne er parate til at blive udsendt til at støtte og supplere humanitær bistand i tredjelande og er i stand til at opfylde de lokale behov. Denne vurdering skal foretages i samarbejde med sendeorganisationerne.

6.   Kommissionen vedtager de nærmere ordninger for uddannelsesprogrammet og proceduren for vurdering af, om kandidaterne er parate til at blive udsendt, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2.

Artikel 13

Database over EU-bistandsfrivillige

1.   Kandidater, for hvem den vurdering, der er omhandlet i artikel 12, stk. 5, er positiv, betragtes som værende EU-bistandsfrivillige og kan udsendes. De opføres som sådan i databasen over EU-bistandsfrivillige.

2.   Kommissionen opretter, tilpasser og ajourfører databasen over EU-bistandsfrivillige, herunder for så vidt angår disponibiliteten af og kriterierne for EU-bistandsfrivilliges udsendelse, og regulerer adgang til og brugen af den. Behandlingen af personoplysninger, som indsamles i eller til denne database, foretages, hvis det er relevant, i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 14

Udsendelse af EU-bistandsfrivillige til tredjelande

1.   EU-bistandsfrivillige, som er opført i databasen, kan udsendes til at støtte og supplere humanitær bistand som defineret i artikel 3, litra d):

a)	af certificerede sendeorganisationer til værtsorganisationer i tredjelande, eller

b)	hvor det er relevant af Kommissionen til dens lokalkontorer til støttefunktioner.

2.   Udsendelsen skal opfylde reelle behov, som værtsorganisationerne på lokalt niveau har givet udtryk for.

3.   Med henblik på udsendelse som omhandlet i stk. 1, litra a), sikrer sendeorganisationer, at de i artikel 9 omhandlede regler og procedurer er fulgt. EU-bistandsfrivillige må ikke udsendes til aktioner, der gennemføres i områder med internationale og ikke-internationale væbnede konflikter.

4.   Certificerede sendeorganisationer skal underrette medlemsstaternes og andre deltagende landes relevante nationale myndigheder i overensstemmelse med artikel 23, inden en af deres statsborgere udsendes som en EU-bistandsfrivillig i overensstemmelse med de i artikel 9 omhandlede fælles regler og procedurer.

5.   De specifikke betingelser for udsendelse af og rollen for EU-bistandsfrivillige fastsættes i tæt samråd med værtsorganisationerne, i en kontrakt mellem sendeorganisationen og EU-bistandsfrivillige, hvoraf rettighederne og pligterne, udsendelsens varighed, udsendelsesstedet og EU-bistandsfrivillige opgaver fremgår.

6.   Med henblik på udsendelse som omhandlet i stk. 1, litra b), indgår Kommissionen en »kontrakt om udsendelse af frivillig« med EU-bistandsfrivillige, hvoraf fremgår de specifikke vilkår og betingelser for udsendelsen. Ved indgåelse af en kontrakt om udsendelse af frivillig omfattes de frivillige ikke af de rettigheder og pligter, som er fastsat i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (14).

7.   Der udpeges en mentor for hver EU-bistandsfrivillig fra værtsorganisationerne, som skal overvåge og støtte den EU-bistandsfrivillige under udsendelsen.

Artikel 15

Kapacitetsopbygning med henblik på humanitær bistand i værtsorganisationerne

På grundlag af en forudgående vurdering af behovene i tredjelande, som foretages af sende- og værtsorganisationerne eller andre relevante aktører, støtter Kommissionen nedenstående aktiviteter, der har til formål at styrke værtsorganisationernes kapacitet med henblik på humanitær bistand for at forbedre det lokale beredskab og indsats over for humanitære kriser og sikre effektive og bæredygtige resultater af EU-bistandsfrivilliges arbejde på stedet:

a)	katastroferisikostyring, katastrofeberedskab og katastrofeindsats, coaching, uddannelse i organisering af frivillige samt andre områder med relevans for ansatte og frivillige i værtsorganisationer

b)	udveksling af bedste praksis, faglig bistand, twinning-programmer og udveksling af ansatte og frivillige, oprettelse af netværk og andre relevante aktiviteter.

Artikel 16

Netværk for initiativet EU-bistandsfrivillige

1.   Kommissionen opretter og styrer et netværk for initiativet EU-bistandsfrivillige, som er sammensat af:

a)	kandidater og EU-bistandsfrivillige, som deltager eller har deltaget i initiativet

b)	sende- og værtsorganisationer

c)	repræsentanter fra medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.

2.   Netværket for initiativet EU-bistandsfrivillige skal navnlig:

a)	fremme interaktion og fungere som en platform for udveksling af viden, konsultation og udbredelse af oplysninger, for udveksling af god praksis såvel som for den i artikel 21, stk. 3, omhandlede behovsvurdering

b)	fremme etablering af partnerskaber og udvikling af fælles projekter for udsendelse og kapacitetsopbygningsaktiviteter, som involverer sendeorganisationer i hele Unionen og værtsorganisationer i tredjelande

c)	udgøre et grundlag, som initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter kan baseres på med henblik på at sikre løbende forbedringer og effektiv kontrol og evaluering

d)	give muligheder for frivilligt arbejde online i projekter, som er relateret til initiativet EU-bistandsfrivillige.

Artikel 17

Kommunikation og bevidstgørelse

1.   Kommissionen støtter offentlig oplysning, kommunikation og bevidstgørelsestiltag med henblik på at øge synligheden af initiativet EU-bistandsfrivillige og opmuntre til frivilligt humanitært arbejde inden for Unionen og dens medlemsstater samt i de tredjelande, der er målet for initiativets aktiviteter.

2.   Kommissionen udvikler en kommunikationsplan for initiativet EU-bistandsfrivilliges mål, aktiviteter og synlige resultater, og planen beskriver kommunikations- og oplysningsaktiviteter over for offentligheden, navnlig for kommende potentielle kandidater og målgruppen for initiativets aktiviteter. Denne kommunikationsplan gennemføres af Kommissionen og målgruppen, navnlig sende- og værtsorganisationer samt af EU-bistandsfrivillige.

KAPITEL III

PROGRAMMERING OG TILDELING AF MIDLER

Artikel 18

Støtteberettigede aktiviteter

1.   Der kan ydes finansiel støtte til de aktiviteter, som er omhandlet i artikel 8, herunder foranstaltninger, som er nødvendige for aktiviteternes gennemførelse, og nødvendige foranstaltninger, som skal styrke koordineringen mellem initiativet EU-bistandsfrivillige og andre relevante ordninger på nationalt og internationalt plan, der er baseret på eksisterende god praksis.

2.   Den finansielle støtte, der er omhandlet i stk. 1, kan også dække udgifter, der vedrører forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, og som er nødvendig for forvaltningen af initiativet EU-bistandsfrivillige og for opfyldelsen af dets mål.

3.   De i stk. 2 omhandlede udgifter kan navnlig være udgifter til researcharbejde, ekspertmøder, informations- og kommunikationstiltag som fastsat i artikel 17, herunder intern kommunikation om Unionens vigtigste mål, for så vidt de har relation til initiativet EU-bistandsfrivilliges mål, udgifter med forbindelse til it-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling (herunder sammenkobling med eksisterende eller fremtidige systemer til fremme af tværsektoriel dataudveksling og relateret udstyr) samt alle Kommissionens øvrige udgifter til teknisk og administrativ bistand.

Artikel 19

Finansielle støttemodtagere

Der kan efter denne forordning ydes finansiel støtte til fysiske personer og juridiske personer, der er underlagt privat eller offentlig ret, og de betragtes efterfølgende som finansielle støttemodtagere i den i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendte betydning.

Artikel 20

Finansiel ramme

1.   Den finansielle ramme til gennemførelse af denne forordning udgør for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 et beløb på 147 936 000 EUR i løbende priser. De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme. Der kan om nødvendigt afsættes betalingsbevillinger i budgettet, der rækker ud over 2020, for at dække lignende udgifter og derigennem muliggøre gennemførelsen af betalingen af aktiviteter, som endnu ikke er afsluttet pr. 31. december 2020.

2.   Finansieringsrammen i stk. 1, tildeles i perioden 2014-2020 i overensstemmelse med de operationelle mål, tematiske prioriteter og procentsatser, der er fastlagt i bilaget.

3.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at ændre og tilpasse hvert af tallene i bilaget med over 10 og op til 20 procentpoint. Denne tilpasning skal kun finde sted efter resultaterne af Kommissionens revision af de tematiske prioriteter og procentsatser, der er fastlagt i bilaget, i lyset af resultaterne af den i artikel 27, stk. 4, litra b), omhandlede midtvejsevaluering, og i så fald vedtages de delegerede retsakter senest den 30. juni 2018.

4.   Såfremt der i tilfælde af en nødvendig revision af de budgetmidler, der står til rådighed for støtte til katastrofeindsatsforanstaltninger, i særligt hastende tilfælde er behov herfor, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på, inden for de til rådighed stående budgetbevillinger og efter proceduren i artikel 25, at revidere hvert af tallene fastsat i bilaget med over 10 og op til 20 procentpoint.

Artikel 21

Finansielle bistandsformer og gennemførelsesprocedurer

1.   Kommissionen formidler Unionens finansielle bistand i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   Finansiel bistand under denne forordning kan antage enhver af de former, der er beskrevet i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Med henblik på denne forordnings gennemførelse vedtager Kommissionen et årligt arbejdsprogram for initiativet EU-bistandsfrivillige ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 2. Det årlige arbejdsprogram skal beskrive målene, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og beløbet for de samlede relaterede udgifter. Det årlige arbejdsprogram skal desuden beskrive de aktiviteter, der skal finansieres, en angivelse af det beløb, der bevilges til de enkelte aktiviteter i givet fald under hensyntagen til de anslåede behov, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. I forbindelse med tilskud skal det årlige arbejdsprogram beskrive de prioriterede mål, de vigtigste evalueringskriterier og den maksimale grad af medfinansiering. Det årlige arbejdsprogram skal også fastsætte tredjelandenes deltagelse i henhold til de i artikel 23 omhandlede betingelser.

Artikel 22

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   I forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, som finansieres under initiativet EU-bistandsfrivillige, træffer Kommissionen passende foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved hjælp af effektiv kontrol og, såfremt der konstateres uregelmæssigheder, ved hjælp af inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne ved hjælp af sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have en afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til initiativet EU-bistandsfrivillige.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) gives efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 tilladelse til at foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der foreligger svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt finansieret under initiativet EU-bistandsfrivillige.

4.   Med forbehold af stk. 1 og 2 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud samt kontrakter, som følger af denne forordnings gennemførelse, udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet med behørig overholdelse af alle relevante proceduremæssige garantier.

KAPITEL IV

SAMARBEJDE MED ANDRE LANDE

Artikel 23

Samarbejde med andre lande

1.   Initiativet EU-bistandsfrivillige er åbent for deltagelse af:

a)

borgere og sendeorganisationer fra tiltrædelseslande, kandidatlande, potentielle kandidat- og partnerlande under den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle betingelser for disse landes deltagelse i Unionens programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende

b)	borgere og sendeorganisationer fra lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i overensstemmelse med betingelserne i EØS-aftalen

c)	borgere og sendeorganisationer fra andre europæiske lande, såfremt der er indgået bilaterale aftaler med disse lande.

2.   Deltagende frivillige og organisationer, der gennemfører initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter, fra samarbejdslande, skal også overholde de generelle principper, der er fastsat i artikel 4.

3.   Samarbejde med de i stk. 1 omhandlede deltagende lande gennemføres, hvor det er relevant, ved hjælp af supplerende bevillinger fra deltagende lande, som stilles til rådighed efter procedurer, der aftales med disse lande.

KAPITEL V

DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

Artikel 24

Udøvelse af delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 2, og artikel 20, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 25. april 2014.

3.   Den i artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 2, og artikel 20, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i denne afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, artikel 9, stk. 2, og artikel 20, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 25

Hasteprocedure

1.   Under særlige og behørigt begrundede omstændigheder træder delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 24, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Artikel 26

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 17, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 (15). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til denne bestemmelse, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

KAPITEL VI

KONTROL OG EVALUERING

Artikel 27

Kontrol og evaluering

1.   Initiativet EU-bistandsfrivilliges aktiviteter, som tildeles finansiel bistand, skal regelmæssigt kontrolleres, så deres gennemførelse kan følges, og de skal regelmæssigt evalueres ved hjælp af en uafhængig ekstern evaluering, hvor foranstaltningernes effektivitet, virkning og betydning for initiativet EU-bistandsfrivilliges mål vurderes. Kontrollen og evalueringen omfatter rapporter som omhandlet i stk. 4 og andre aktiviteter vedrørende specifikke aspekter af denne forordning, som kan iværksættes når som helst i løbet af dens gennemførelse.

2.   Sendeorganisationer, der udsender EU-bistandsfrivillige uden for Unionen, er ansvarlige for at kontrollere deres aktiviteter og skal regelmæssigt indgive kontrolrapporter til Kommissionen, i hvilken forbindelse samtlige rettigheder for de enkelte frivillige vedrørende beskyttelse af personoplysninger garanteres.

3.   I evalueringerne anvendes eksisterende fælles evalueringsregler, herunder dem, som er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings komité for Udviklingsbistand med det formål at måle de langsigtede indvirkninger af initiativet EU-bistandsfrivillige på humanitær bistand. I evalueringsfasen sørger Kommissionen for regelmæssigt at høre alle relevante interesserede parter, herunder frivillige, sende- og værtsorganisationer, den støttemodtagende lokalbefolkning og -samfund, humanitære organisationer og personer, der arbejder på stedet. Resultaterne af evalueringen anvendes i forbindelse med udformningen af programmet og fordelingen af ressourcerne.

4.   Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet:

a)	årlige rapporter, der behandler de opnåede fremskridt med gennemførelsen af denne forordning, herunder resultater og så vidt som muligt de vigtigste resultater

b)

en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af denne forordning, herunder virkningen af initiativet EU-bistandsfrivillige i den humanitære sektor og programmets omkostningseffektivitet, i løbet af de første tre år af dens gennemførelse og senest den 31. december 2017

c)	en meddelelse om den fortsatte gennemførelse af denne forordning baseret på den i dette stykke litra b), omhandlede midtvejsevalueringsrapport senest den 31. december 2018

d)	en efterfølgende evalueringsrapport for den syvårige finansielle gennemførelsesperiode senest den 31. december 2021.

5.   Kommissionen reviderer de i denne forordning fastsatte foranstaltninger senest den 1. september 2019 og skal, hvis det er relevant efter forelæggelsen af den midtvejsevalueringsrapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, litra b), ledsage denne revision af et lovgivningsforslag til ændring af denne forordning.

6.   Kommissionen underretter også regelmæssigt EU-Udenrigstjenesten om initiativet EU-bistandsfrivillige i overensstemmelse med de relevante samarbejdsordninger.

KAPITEL VII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 28

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

---

(1)  Europa-Parlamentets holdning af 25.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.3.2014.

(2)  EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(4)  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(6)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).

(7)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af Det Europæiske Fællesskabs finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(12)  EUT C 100 af 6.4.2013, s. 14.

(13)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(14)  Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1).

---

---