15.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/1

(1)

Denne forordning udgør et af de instrumenter, der direkte støtter Unionens eksterne politikker, og den efterfølger Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 (2), der udløb den 31. december 2013.

(2)

Fredsbevarelse, forebyggelse af konflikter, styrkelse af den internationale sikkerhed og bistand til befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, hører til de vigtigste mål for Unionens optræden udadtil som omhandlet i bl.a. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Kriser og konflikter, der påvirker lande og regioner, og andre faktorer, såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, kønsbestemt vold, klimaændringer, problemer og trusler i forbindelse med it-sikkerheden og sikkerhedstrusler, der udspringer af naturkatastrofer, udgør en risiko for stabilitet og sikkerhed. For at sikre en effektiv og rettidig håndtering af disse problemer er der behov for specifikke finansielle ressourcer og finansieringsinstrumenter, som kan supplere humanitær bistand og langsigtede samarbejdsinstrumenter.

(3)

I sine konklusioner af 15.-16. juni 2001 godkendte Det Europæiske Råd Unionens program for forebyggelse af voldelige konflikter, og understregede Unionens politiske forpligtelse til konfliktforebyggelse som et af hovedmålene for Unionens forbindelser udadtil, og anerkendte, at instrumenterne for udviklingssamarbejde kan bidrage til at nå dette mål. Rådet har i sine konklusioner af 20. juni 2011 om konfliktforebyggelse gentaget, at dette program er et gyldigt politisk grundlag for en yderligere EU-indsats inden for konfliktforebyggelse. I sine konklusioner af 17. november 2009 godkendte Rådet konceptet for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter.

(4)

Rådets konklusioner af 19. november 2007 om EU's respons på struktursvaghed og konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, også af 19. november 2007, om sikkerhed og udvikling understregede, at sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed bør være retningsgivende for Unionens strategier og politikker for at bidrage til udviklingsvenlig politikkohærens i overensstemmelse med artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og sammenhængen i Unionens optræden udadtil generelt. Især konkluderede Rådet, at det fremtidige arbejde med sikkerhed og udvikling bør omfatte de sikkerheds- og udviklingsmæssige følger for klimaændringerne, spørgsmål om forvaltning af miljø og naturressourcer samt migration.

(5)

Det Europæiske Råd godkendte den europæiske sikkerhedsstrategi den 12. december 2003 og den fælles analyse i sin gennemførelsesrapport den 11. december 2008. I sin meddelelse med titlen »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis — Fem skridt hen imod et mere sikkert EU« understregede Kommissionen også betydningen af samarbejde med tredjelande og regionale organisationer, især med henblik på bekæmpelse af en lang række trusler, såsom menneskehandel, narkotikahandel og terrorisme.

(6)

I sin meddelelse »EU's respons på struktursvaghed — EU's bestræbelser på at fremme udvikling, fred og stabilitet i vanskelige situationer« anerkendte Kommissionen Unionens betydelige bidrag til fremme af fred og stabilitet ved at tage fat på voldshandlinger og underliggende årsager til usikkerhed og voldelige konflikter. Denne forordning bør bidrage til at nå disse målsætninger.

(7)

Den 8. december 2008 godkendte Rådet en samlet tilgang til Unionens gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed, som anerkender de tætte forbindelser mellem fred, sikkerhed, udvikling og ligestilling mellem mænd og kvinder. Unionen har gang på gang opfordret til den fulde gennemførelse af dagsordenen vedrørende kvinder, fred og sikkerhed som fastlagt i de relevante resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, navnlig med hensyn til nødvendigheden af at bekæmpe vold mod kvinder i konfliktsituationer og fremme kvinders deltagelse i fredsopbygning.

(8)

EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2012, opfordrer til udarbejdelse af praktisk vejledning for at sikre, at der tages hensyn til menneskerettigheder ved udformningen og gennemførelsen af terrorbekæmpelsesforanstaltninger, og understreger, at udryddelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling samt overholdelse af den nødvendige proces (herunder uskyldsformodning, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar) er en EU-prioritet i forbindelse med gennemførelse af menneskerettigheder.

(9)

Demokrati og menneskerettigheder er sat helt i front i Unionens forbindelser med tredjelande og bør derfor betragtes som principper under denne forordning.

(10)

I Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts 2004 om bekæmpelse af terrorisme opfordres der til, at terrorbekæmpelsesmålene integreres i de eksterne bistandsprogrammer. Den Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi, som Rådet vedtog den 30. november 2005, opfordrede til øget samarbejde om terrorbekæmpelse med tredjelande og FN. Rådets konklusioner af 23. maj 2011 om bedre sammenkædning af de interne og eksterne aspekter af terrorbekæmpelse opfordrede til, at de kompetente myndigheder, der er involveret i terrorbekæmpelse i tredjelande, får styrket deres kapacitet ved den strategiske programmering af stabilitetsinstrumentet, som blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1717/2006.

(11)

Forordning (EF) nr. 1717/2006, blev vedtaget med det formål at sætte Unionen i stand til at reagere på eksisterende og begyndende krisesituationer på en ensartet og integreret måde, at håndtere specifikke globale og tværregionale sikkerhedstrusler og at forbedre kriseberedskabet. Nærværende forordning tager sigte på at oprette et revideret instrument på grundlag af erfaringerne med forordning (EF) nr. 1717/2006 for at øge effektiviteten af og sammenhængen i Unionens aktioner i forbindelse med krisestyring, forebyggelse af konflikter, fredsopbygning og kriseberedskab og ved håndtering af sikkerhedstrusler og -udfordringer.

(12)

Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, bør forfølge målene i artikel 21 i TEU og artikel 208 og 212 i TEUF. De kan supplere og bør være i overensstemmelse med de foranstaltninger, som Unionen træffer med henblik på gennemførelse af målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden for rammerne af afsnit V i TEU, og de foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af femte del i TEUF. Rådet og Kommissionen bør i overensstemmelse med deres respektive beføjelser samarbejde om at sikre en sådan ensartethed.

(13)

Denne forordning bør være i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende tilrettelæggelsen og funktionen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«), jf. Rådets afgørelse 2010/427/EU (3). Erklæringen fra 2010 fra den højtstående repræsentant om politisk ansvarlighed bekræftede principperne om dialog med og høring af samt informationsformidling og rapportering til Europa-Parlamentet.

(14)

Alt efter omstændighederne bør Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten regelmæssigt og hyppigt udveksle synspunkter og oplysninger med Europa-Parlamentet. Herudover skal Europa-Parlamentet i henhold til relevante interinstitutionelle aftaler om forholdet gives adgang til dokumenter for at sikre, at retten til indsigelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (4) udøves på et informeret grundlag.

(15)

Der er fastsat fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (5).

(16)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår programmerings- og gennemførelsesforanstaltninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(17)

Under hensyn til disse gennemførelsesretsakters art, især deres politiske retningsgivende karakter og budgetmæssige konsekvenser, bør undersøgelsesproceduren i princippet anvendes ved deres vedtagelse, undtagen i forbindelse med mindre finansielle foranstaltninger.

(18)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde i forbindelse med behovet for en hurtig indsats fra Unionens side er påkrævet af særligt hastende årsager.

(19)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng og komplementaritet mellem instrumenterne for Unionens optræden udadtil samt skabelse af synergier mellem nærværende instrument, andre EU-instrumenter til finansiering af Unionens optræden udadtil og andre af Unionens politikker. Dette bør endvidere føre til gensidig styrkelse af de programmer, der iværksættes i henhold til instrumenterne til finansiering af optræden udadtil.

(20)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(21)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for dens anvendelsesperiode, der skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (6).

(22)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme denne forordnings anvendelsesperiode med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (7). Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2014 indtil den 31. december 2020 —

a)

i en eksisterende eller begyndende krisesituation at bidrage hurtigt til stabilitet gennem en effektiv indsats, der er udformet med henblik på at hjælpe med at opretholde, etablere eller genetablere de betingelser, som er nødvendige for en korrekt gennemførelse af Unionens eksterne politikker og tiltag i overensstemmelse med artikel 21 i TEU

b)

at bidrage til at forebygge konflikter og til at sikre kapacitet og beredskab til at håndtere situationer før og efter en krise og opbygge fred, og

c)

at håndtere specifikke globale og tværregionale trusler mod fred, international sikkerhed og stabilitet.

a)

fremme af demokrati og god regeringsførelse

b)

menneskerettigheder samt humanitær folkeret, herunder børns rettigheder og oprindelige folks rettigheder

c)

ikke-diskrimination

d)

ligestilling mellem mænd og kvinder samt styrkelse af kvinders indflydelse og status

e)

konfliktforebyggelse, og

f)

klimaændringer.

a)

en eksisterende eller begyndende krisesituation

b)

en situation, der udgør en trussel mod demokratiet, lov og orden, beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder eller enkeltpersoners sikkerhed, navnlig personer, der er udsat for kønsrelateret vold i situationer med ustabilitet, eller

c)

en situation, der truer med at udvikle sig til en væbnet konflikt eller med alvorligt at destabilisere det eller de berørte tredjelande.

a)

støtte i form af teknisk og logistisk bistand til internationale og regionale organisationers og statslige aktørers og civilsamfundsaktørers bestræbelser på at fremme tillidsskabelse, mægling, dialog og forsoning

b)

støtte til gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed, især i skrøbelige lande og konflikt- eller postkonfliktlande

c)

støtte til oprettelse af midlertidige administrationer med folkeretligt mandat og støtte til deres arbejde

d)

støtte til udvikling af demokratiske, pluralistiske statslige institutioner, herunder foranstaltninger til styrkelse af kvinders rolle i sådanne institutioner, effektiv civil administration og civil kontrol med sikkerhedssystemet samt foranstaltninger til styrkelse af kapaciteten hos de retshåndhævende og retslige myndigheder, der er involveret i bekæmpelsen af terrorisme, organiseret kriminalitet og alle former for ulovlig handel

e)

støtte til internationale straffedomstole og nationale undersøgelsesdomstole, sandheds- og forsoningskommissioner samt mekanismer til retsforfølgelse af menneskerettighedskrænkelser og fremsættelse af krav om og fastlæggelse af ejendomsrettigheder, som er oprettet i overensstemmelse med internationale standarder inden for menneskerettigheder og retsstatsprincippet

f)

støtte til foranstaltninger, der er nødvendige for at påbegynde rehabilitering og genopbygning af nøgleinfrastruktur, boliger, offentlige bygninger og økonomiske aktiver og væsentlig produktionskapacitet, og støtte til andre foranstaltninger, som skal genoplive den økonomiske aktivitet, fremme beskæftigelsen og skabe de nødvendige mindstebetingelser for en bæredygtig social udvikling

g)

støtte til civile foranstaltninger i forbindelse med demobilisering og reintegrering af tidligere kombattanter og deres familier i det civile samfund og om nødvendigt deres repatriering og foranstaltninger til håndtering af problematikken med børnesoldater og kvindelige kombattanter

h)

støtte til foranstaltninger til afbødning af de sociale følger af en omstrukturering af væbnede styrker

i)

støtte til foranstaltninger til inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger at håndtere de socioøkonomiske følger for den civile befolkning af personelminer, ueksploderet ammunition eller eksplosive krigsefterladenskaber. Aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning, kan blandt andet omfatte risikooplysning, minesporing og -rydning samt i forbindelse hermed destruktion af lagre

j)

støtte til foranstaltninger til inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger at bekæmpe ulovlig brug af og adgang til skydevåben, håndskydevåben og lette våben

k)

støtte til foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn til kvinders og børns særlige behov i krise- og konfliktsituationer, herunder situationer, hvor de udsættes for kønsbestemt vold

l)

støtte til rehabilitering og reintegrering af ofre for væbnede konflikter, herunder foranstaltninger til opfyldelse af kvinders og børns særlige behov

m)

støtte til foranstaltninger til fremme af og forsvar for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet samt de hermed forbundne internationale instrumenter

n)

støtte til socioøkonomiske foranstaltninger til at fremme lige adgang til og transparent forvaltning af naturressourcerne i en eksisterende eller begyndende krisesituation, herunder fredsopbygning

o)

støtte til foranstaltninger til at håndtere de potentielle følger af pludselige befolkningsbevægelser af relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation, herunder foranstaltninger til dækning af værtssamfundenes behov i en eksisterende eller begyndende krisesituation, herunder fredsopbygning

p)

støtte til foranstaltninger til at fremme civilsamfundets udvikling og organisering og dets deltagelse i den politiske proces, herunder foranstaltninger til at styrke kvinders rolle i sådanne processer, samt foranstaltninger til fremme af uafhængige, pluralistiske og professionelle medier

q)

støtte til foranstaltninger til håndtering af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, der er en trussel mod stabiliteten og folkesundheden i forbindelse med pandemier, i mangel af eller som supplement til humanitær bistand og civilbeskyttelsesbistand fra Unionen.

a)

de henhører både under denne forordnings generelle anvendelsesområde og de specifikke mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, litra a)

b)

de er tidsmæssigt begrænset til den periode, der er fastsat i artikel 7, stk. 2

c)

de ville normalt være omfattet af andre EU-instrumenter vedrørende ekstern bistand eller de andre komponenter i denne forordning, men fordi der er behov for at reagere hurtigt på situationen, bør de behandles via kriseforanstaltninger til eksisterende eller begyndende krisesituationer.

a)

at fremme tidlig varsling og konfliktfølsom risikoanalyse ved politikudformningen og gennemførelsen af politikker

b)

at fremme og opbygge kapacitet til tillidsskabende foranstaltninger, mægling, dialog og forsoning under særligt hensyn til nye spændinger mellem forskellige samfundsgrupper

c)

at styrke kapaciteten til deltagelse og deployering i civile stabiliseringsmissioner

d)

at forbedre genopbygningen efter konflikter og efter katastrofer af relevans for den politiske og sikkerhedsmæssige situation

e)

at bremse brugen af naturressourcer til finansiering af konflikter og at støtte interessenternes overholdelse af initiativer, f.eks. Kimberleyprocessens certificeringsordning, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af effektiv national kontrol med produktionen af og handelen med naturressourcer.

a)

omfatter overførsel af knowhow, udveksling af oplysninger og bedste praksis, vurdering af risici eller trusler, forskning og analyse, systemer for tidlig varsling, uddannelse og levering af tjenesteydelser.

b)

skal bidrage til yderligere udvikling af en strukturel dialog om spørgsmål vedrørende fredsopbygning

c)

kan omfatte teknisk og finansiel bistand til gennemførelse af fredsopbyggende aktioner og statsopbygningsaktioner.

a)

trusler mod lov og orden, den enkeltes sikkerhed, kritisk infrastruktur og folkesundheden.

b)

begrænsning af og beredskab vedrørende risici, hvad enten af forsætlig, tilfældig eller naturlig oprindelse, i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer og agenser

a)

at styrke kapaciteten hos de retshåndhævende, de retslige og de civile myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme, organiseret kriminalitet, herunder it-kriminalitet, og alle former for ulovlig handel samt i effektiv kontrol med ulovlig handel og transit

b)

at håndtere trusler mod kritisk infrastruktur, hvilket kan omfatte international transport, herunder passager- og godstransport, energivirksomhed og -distribution samt elektroniske informations- og kommunikationsnet. Sådanne foranstaltninger skal lægge særlig vægt på tværregionalt samarbejde og gennemførelse af internationale standarder inden for risikoerkendelse, sårbarhedsanalyse, katastrofeberedskab, varsling og konsekvensstyring

c)

at sikre en fyldestgørende reaktion på større trusler mod folkesundheden, som f.eks. pludseligt opståede epidemier med potentielle tværnationale virkninger

d)

at håndtere klimaændringernes globale og tværregionale virkninger, der har potentielt destabiliserende følger for fred og sikkerhed.

a)

tværregionalt samarbejde mellem to eller flere tredjelande, der har udvist klar politisk vilje til at imødegå de problemer, der opstår, skal prioriteres. Der kan også gennemføres et samarbejde med individuelle lande, regioner eller internationale, regionale og subregionale organisationer om bekæmpelse af terrorisme

b)

de skal lægge særlig vægt på god forvaltningspraksis og være i overensstemmelse med international ret

c)

med hensyn til bistand til myndigheder, der er involveret i bekæmpelse af terrorisme, prioriteres støtteforanstaltninger vedrørende udvikling og styrkelse af lovgivning til bekæmpelse af terrorisme, gennemførelse og anvendelse af skatte-, told- og immigrationslovgivning, udvikling af retshåndhævelsesprocedurer, der er i overensstemmelse med de højeste internationale standarder og som overholder international ret, styrkelse af demokratisk kontrol og institutionelle tilsynsmekanismer samt forebyggelse af voldelig radikalisme

d)

med hensyn til bistand i forbindelse med narkotikaproblemet lægges der behørig vægt på internationalt samarbejde med henblik på fremme af bedste praksis for begrænsning af efterspørgsel, produktion og skader.

a)

at fremme civile forskningsaktiviteter som et alternativ til forsvarsrelateret forskning

b)

at forbedre sikkerhedspraksis på civile anlæg, hvor følsomme kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer eller agenser oplagres, eller hvor de håndteres i forbindelse med civile forskningsprogrammer

c)

inden for rammerne af Unionens samarbejdspolitikker og deres målsætninger at støtte etablering af civil infrastruktur og gennemførelse af relevante civile undersøgelser, der er nødvendige for nedlukning, oprydning eller omstilling af våbenrelaterede faciliteter og anlæg, når det erklæres, at de ikke længere er del af et forsvarsprogram

d)

at styrke kapaciteten hos de kompetente civile myndigheder, der er involveret i udvikling og håndhævelse af effektiv kontrol med ulovlig handel med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer og agenser (herunder udstyr til produktion eller levering heraf)

e)

at udvikle de retlige rammer og den institutionelle kapacitet til indførelse og håndhævelse af effektiv eksportkontrol med produkter med dobbelt anvendelse, herunder regionale samarbejdsforanstaltninger

f)

at udvikle et effektivt civilt katastrofeberedskab, beredskabsplaner, kriseindsats og kapacitet til oprydningsforanstaltninger.

a)

ekstraordinære bistandsforanstaltninger og midlertidige indsatsprogrammer, jf. artikel 7

b)

tematiske strategidokumenter og flerårige vejledende programmer, jf. artikel 8

c)

årlige handlingsprogrammer, individuelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger

d)

støtteforanstaltninger.

a)

tildeles mindst 70 procentpoint af finansieringsrammen til foranstaltninger, der falder ind under artikel 3, og

b)

ni procentpoint til foranstaltninger, der falder ind under artikel 4.