29.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 247/29

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for beskæftigelse og vækst, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

På grundlag af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog det en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 29. juni 2012 vedtog medlemsstaternes stats- og regeringschefer en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)

Irland var omfattet af et makroøkonomisk tilpasningsprogram indtil december 2013. I henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 (4) var landet dermed fritaget fra overvågningen og vurderingen af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i hele det pågældende programs løbetid. På baggrund af den vellykkede afslutning på det irske makroøkonomiske tilpasningsprogram bør Irland nu inddrages fuldt ud i det europæiske semester.

(5)

Den 13. november 2013 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker i 2014. Den 13. november vedtog Kommissionen desuden på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen.

(6)

Den 20. december 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånevilkår i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)

Den 5. marts 2014 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Irlands vedkommende i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011, idet der blev taget hensyn til den vellykkede afslutning på det irske makroøkonomiske tilpasningsprogram og det deraf følgende faktum, at Irland nu bør inddrages fuldt ud i det europæiske semester. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Irlands nyligt afsluttede makroøkonomiske tilpasningsprogram var afgørende for at håndtere de økonomiske risici og mindske ubalancer. De tilbageværende makroøkonomiske ubalancer kræver imidlertid specifik overvågning og beslutsom politisk handling. Nærmere bestemt findes der stadig risici i lyset af udviklingen i den finansielle sektor, den private og offentlige sektors gældsætning og i samme forbindelse den høje brutto- og nettogæld over for udlandet tillige med situationen på arbejdsmarkedet.

(8)

Den 17. april 2014 afleverede Irland sit nationale reformprogram for 2014, og den 29. april 2014 sit stabilitetsprogram for 2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer, er de blevet vurderet sammen.

(9)

Hovedmålet med den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet for 2014, er at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 og nå den mellemfristede målsætning senest i 2018. Stabilitetsprogrammet indeholder et mål om et underskud, der er lavere end 3 % af BNP senest i 2015, i overensstemmelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. I stabilitetsprogrammet bekræftes den mellemfristede målsætning om en afbalanceret budgetstilling i strukturelle termer, hvilket er i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Efter 2015 fastsættes ifølge stabilitetsprogrammet et fald i det samlede budgetunderskud på ca. 1 procentpoint af BNP pr. år i perioden 2016–2018. Det tilsigtes at nedbringe gælden fra ca. 124 % af BNP i 2013 til 107 % af BNP i 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i stabilitetsprogrammet, blev godkendt som værende »inden for rammerne af passende fremskrivninger« af et uafhængigt organ (Irish Fiscal Advisory Council). Det er stort set i overensstemmelse med Kommissionens prognoser for 2014 og 2015, dog med visse forskelle i efterspørgselskomponenternes bidrag. Myndighedernes prognose for stabilitetsprogrammets sidste år er dog optimistisk. Endvidere underbygges opfyldelsen af budgetmålene ikke af tilstrækkeligt detaljerede foranstaltninger for 2015. Derfor bliver underskuddet i 2015 ifølge Kommissionens prognose større end det mål, som Rådet henstiller til. Ud fra vurderingen af stabilitetsprogrammet og Kommissionens prognose i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at stabilitetsprogrammets mål er i overensstemmelse med kravene i stabilitets- og vækstpagten, men at de må underbygges med specifikke foranstaltninger fra og med 2015. Der er gjort en betydelig indsats for at forbedre væsentlige aspekter af Irlands finanspolitiske rammer samt dataleverancers kvalitet og aktualitet. De nuværende regler for mellemfristede udgiftslofter gør det muligt for regeringen at foretage diskretionære ændringer, der ikke er begrænset til foruddefinerede uforudsete udgifter.

(10)

Skattereformer har bidraget til den finanspolitiske tilpasning, men der er yderligere råderum til at forbedre skattesystemets effektivitet og gøre det mere vækstorienteret. Ejendomsbeskatningen er omlagt fra en transaktionsafgift til en periodisk skat på grundlag af ejendomsværdier, men skattegrundlaget er stadig forholdsvist smalt, idet visse ejendomme fortsat ikke beskattes. Skatten på arbejde er fragmenteret og kompleks, og skatteberegningsgrundlag for forbrugs- og miljøskatter indsnævres af nedsatte satser og fritagelser til trods for, at sådanne skatter er mere vækstfremmende. Momssatser på nul og nedsatte momssatser fører til, at momseffektiviteten er lavere end EU-gennemsnittet. Nedsatte momssatser anvendes i vid udstrækning til at opfylde mål om omfordeling, selvom de ikke udgør et produktivt og målrettet politisk redskab til at beskytte sårbare grupper. Der er råderum til at forbedre effektiviteten af miljøskatteinstrumenter og fjerne miljøskadelige støtteordninger.

(11)

Skønt Irland har en relativt ung befolkning, var de offentlige sundhedsudgifter blandt de højeste i Unionen i 2012 med 8,7 % af BNI, hvilket ligger mærkbart over EU-gennemsnittet på 7,3 %. De aktuelle vanskeligheder med at styre sundhedsbudgettet og det forventede demografiske pres som følge af en aldrende befolkning indebærer, at det nuværende serviceniveau alene kan opretholdes, hvis der opnås produktivitetsgevinster på mellemlang til lang sigt. Stigningen i sundhedsudgifter frem til 2060 på grund af det demografiske pres forventes at udgøre 1,2 procentpoint af BNP. Sundhedssektoren står over for komplekse udfordringer. Finansforvaltningen og regnskabssystemer og -processer er opsplittet på leverandører af sundhedstjenester. Dette skaber forsinkelser og hindringer for informationsindsamling og -behandling. Det hindrer ligeledes overvågningen af sundhedsudgifter og indsatsen for at øge lønsomheden og opnå en passende ressourcefordeling. Det høje udgiftsniveau for lægemidler udgør en anden udfordring, idet udgifterne til lægemidler til patienter i ambulant behandling er forholdsvis høje.

(12)

Irland står over for udfordringer med hensyn til ledigheden, især langtids- og ungdomsledighed, og der findes fortsat en stor befolkningsgruppe i den erhvervsaktive alder med et lavt kvalifikationsniveau. Dette fører til ulighed og et misforhold mellem de udbudte og efterspurgte kvalifikationer. Langtidsledigheden er faldet gradvist efter det nylige opsving på arbejdsmarkedet, men den er fortsat høj betragtet som andel af den samlede ledighed, idet den udgør over 61 % af den samlede ledighed ved udgangen af 2013. Ledigheden blandt unge toppede på mere end 30 % i midten af 2012. Dertil kommer, at andelen af unge, som ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller i lære, steg med 8 procentpoint mellem 2007 og 2012 til 18,7 %, før den faldt til 16,1 %, men den ligger stadig blandt de højeste i Unionen. Unge, der har behov for hjælp, må hjælpes inden for en firemånedersperiode i tråd med ungdomsgarantiens målsætninger. Et misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder har vist sig, efter at der er genskabt balance i økonomien, hvilket gør omskoling og opkvalificering til en udfordring for uddannelsessystemet. Desuden er deltagelsen i livslang læring lavere end EU-gennemsnittet (7,3 % sammenholdt med 10,7 % i 2013).

(13)

Irland har en af de højeste andele i Unionen af personer, som lever i husstande med lav arbejdsintensitet, og dette skaber alvorlige sociale udfordringer. Andelen var højere end EU-gennemsnittet allerede før krisen og steg voldsomt fra 14,3 % i 2007 til 24,2 % i 2011. Lav arbejdsintensitet er særligt alvorlig blandt husstande med enlige forsørgere og børn. Dette har bidraget til en voksende risiko for fattigdom eller social udstødelse blandt børn i Irland, og det forstærker problemet med den ulige arbejdsmarkedsdeltagelse for kvinder, der udgjorde 67,2 % i 2013 sammenholdt med 83,4 % for mænd. Dette er mundet ud i, at opmærksomheden rettes mod at skabe adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder — en betydelig hindring for, at forældre kan finde beskæftigelse og undgå fattigdomsrisici. Arbejdsmarkedet påvirkes også af lommer af arbejdsløshedsfælder. Arbejdsløshedsunderstøttelsens flade struktur under »Jobseeker's Benefit« (ydelse til jobsøgende) og »Jobseeker's Allowance« (godtgørelse til jobsøgende), den ubegrænsede varighed af »Jobseeker's Allowance« og tabet af supplerende udbetalinger (bl.a. huslejetilskud og sygesikring) for ledige, der kommer i beskæftigelse, indebærer, at de supplerende dagpenge udgør en relativt høj andel blandt langtidsledige med lavt indkomstpotentiale og andre kategorier af arbejdstagere afhængigt af familieforhold.

(14)

Långivning til SMV'er er fortsat svag, hvilket afspejler en kombination af svag efterspørgsel efter kredit og udbudsrelaterede begrænsninger, idet SMV fortsat påvirkes af en uforholdsmæssig høj andel af fremmedkapital og en svag indenlandsk efterspørgsel, samtidig med at bankerne må arbejde videre på at opnå varige løsninger for deres portefølje af misligholdte lån til SMV. Af den nyeste »Red C«-undersøgelse fremgår det, at blandt de 35 % SMV'er, der anmodede om et banklån mellem oktober 2013 og marts 2014, fik 19 % afslag på deres låneansøgning. Credit Review Office blev etableret ved udgangen af 2009 for at mægle i tvister mellem långivere og potentielle SMV-låntagere, der er blevet nægtet kredit. Indtil videre har Credit Review Office tilsyneladende haft en gavnlig, men noget begrænset indflydelse, til dels fordi antallet af anker har været forholdsvis begrænset. SMV benytter sig i høj grad af bankfinansiering til deres investeringer, og andre former for finansiering end bankfinansiering er forholdsvis underudviklede, skønt nogle alternativer og herunder lånefonde for tiden undersøges nærmere. Men efterhånden, som der kommer skub i opsvinget, og den indenlandske efterspørgsel retter sig, vil udbudsrelaterede begrænsninger sandsynligvis vokse, medmindre kreditstrømmene genoprettes på passende vis, og dette har afgørende betydning for vækstudsigterne. Særlige ordninger og fonde er indført for at give SMV bedre adgang til finansiering, eksempelvis Credit Guarantee Scheme, Microenterprise Loan Fund Scheme og tre SMV-fonde, men indtil videre har efterspørgslen været lav.

(15)

Trods reformer af banksektoren, som er iværksat under det nyligt afsluttede finansielle bistandsprogram, er der fortsat betydelige udfordringer. Disse udfordringer blev nærmere analyseret i Kommissionens dybdegående undersøgelse af 2014 for Irlands vedkommende. I juni 2013 udgjorde misligholdte lån næsten 27 % af det samlede udlån i de tre største indenlandske banker. Den private sektors gældsætning er stadig blandt de højeste i Unionen trods en nylig gældsnedbringelse, og dette udgør fortsat en risiko for den finansielle stabilitet og en byrde for økonomien. Husholdningernes og SMV's gældsnedbringelse er endnu ikke afsluttet, og oprydningen i balancerne i banksektoren og hos SMV har kritisk betydning for at genetablere kreditstrømmene. Bankernes långivning falder fortsat, og banksektoren kæmper stadig med sin rentabilitet, hvilket delvis skyldes det store antal »tracker mortgages« (lavt forrentede overtagne aktiver) på bankernes balancer.

(16)

Der er store udgifter forbundet med håndhævelsen af kontrakter. Advokathonorarer udgør med 18,8 procentpoint hovedparten af disse omkostninger, og de store udgifter til juridisk bistand påvirker alle virksomheders omkostningsstruktur og herunder også SMV. Derudover er omkostningerne til juridisk bistand i modsætning til andre liberale erhverv ikke blevet tilpasset i nedadgående retning, efter at krisen satte ind, hvilket til dels skyldes utilstrækkelig konkurrence. Myndighederne har påtaget sig at reformere sektoren for juridiske tjenester som led i det makroøkonomiske tilpasningsprogram. De offentliggjorde et lovforslag om regulering af de juridiske tjenester i 2011, men det er endnu ikke gennemført. Retsvæsenets ressourcer til at foretage aktiv sagsforvaltning forud for en retssag er yderst begrænsede, hvilket kan bidrage til forsinkelser i domstolsbehandlingen og øge omkostningerne. Endvidere er Irlands evne til at indsamle data om retsvæsenets effektivitet behæftet med betydelige mangler.

(17)

Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Irlands økonomiske politik. Den har vurderet det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Irland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU-regler og ‐retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-plan gives input til kommende nationale beslutninger. Dens henstillinger som led i det europæiske semester er afspejlet i henstilling 1‐7 nedenfor.

(18)

På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået stabilitetsprogrammet og Rådets udtalelse (5) afspejles især i henstilling 1 og 2 nedenfor.

(19)

På baggrund af Kommissionen dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1, 3, 5 og 6 nedenfor.

(20)

Inden for rammerne af det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politisk i euroområdet som helhed. På dette grundlag har Rådet udstedt specifikke henstillinger rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta (6). Som et land, der har euroen som valuta, bør Irland også sikre fuld og rettidig gennemførelse af disse henstillinger —

1.

Budgettet for 2014 bør gennemføres fuldt ud, og en holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud bør sikres senest i 2015 ved at underbygge budgetstrategien med yderligere strukturelle foranstaltninger. Samtidig bør man gennemføre den strukturtilpasningsindsats, der er specificeret i Rådets henstillinger inden for rammerne af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Efter at det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, bør der arbejdes videre med en strukturtilpasning i retning af den mellemfristede målsætning med en årlig forbedring på mindst 0,5 % af BNP, eller mere hvis den økonomiske situation er gunstig, eller hvis dette er nødvendigt for at sikre, at reglen for gæld overholdes med henblik på at bringe den høje offentlige gældskvote ind på en stabil nedadgående kurs. Den finanspolitiske tilpasningsstrategis troværdighed bør øges, den flerårige budgetplanlægning bør gennemføres på en effektiv måde, og der bør fastlægges vidtgående budgetforanstaltninger, som underbygger de mellemfristede finanspolitiske mål. Loftet over de offentlige udgifters bindende karakter bør sikres, herunder ved at indskrænke det lovbestemte anvendelsesområde for diskretionære ændringer. Til støtte for den finanspolitiske konsolidering bør det overvejes at øge indtægterne ved at udvide skattegrundlaget. Skattesystemet bør i højere grad tilgodese vækst og miljø.

2.

Reformen af sundhedssektoren, der blev iværksat under den strategiske ramme »Future Health«, bør videreføres. Der bør gøres en yderligere indsats for at nedbringe udgifterne til lægemidler, bl.a. ved hyppigere prisjusteringer af patenterede lægemidler, styrkelse af generiske lægemidlers markedsandel og forbedret ordineringspraksis. Det nationale sundhedsvæsens økonomiske forvaltningssystemer bør reformeres for at strømline alle leverandørers systemer og understøtte en bedre forvaltning af fordringer. Individuelle sundhedsindikatorer bør tages i brug inden udgangen af første kvartal af 2015.

3.

Der bør arbejdes på yderligere at forbedre aktive arbejdsmarkedspolitikker med særligt fokus på langtidsledige, lavt kvalificerede arbejdstagere og unge i tråd med ungdomsgarantiens målsætninger. Den igangværende reform af FET-systemet (further education and training), beskæftigelsesstøtteordninger og lærlingeprogrammer bør føres videre. Der bør tilbydes mere oplæring på arbejdspladser; FET-kurser og lærlingeordninger bør forbedres, og deres relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov bør sikres. Niveauet og kvaliteten af den støtte, som tilbydes af Intreos arbejdsformidlingskontorer, bør højnes. Der bør indføres et helstøbt FET-henvisningssystem mellem Intreo-kontorer og »Education and Training Boards«.

4.

Der bør tages hånd om husstande med lav arbejdsintensitet og fattigdomsrisikoen for børn med gradvist aftagende ydelser og supplerende betalinger for ledige, der kommer i beskæftigelse. Kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse bør lettes ved at forbedre adgangen til økonomisk overkommelige fuldtidsbørnepasningsordninger, særligt for familier med lav indkomst.

5.

Fremme politikker for SMV-sektoren og herunder initiativer, hvormed der tages fat om spørgsmål om adgang til bankfinansiering, andre former for finansiering og gældssanering, og samtidig undgå risici for de offentlige finanser og den finansielle stabilitet. Initiativer, hvormed SMV'ers adgang til bankfinansiering og andre former for finansiering forbedres, bør fremmes. Der bør indføres et system til overvågning af banksektorens långivning til SMV. Sideløbende hermed bør der arbejdes på at sikre en bedre udnyttelse af kreditfaciliteter uden for banksektoren og herunder de tre SMV-fonde, der samfinansieres af National Pensions Reserve Fund, Microfinance Ireland og den midlertidige lånegarantiordning. SMV'ers udnyttelse af disse og andre ordninger uden for banksektoren bør fremmes. Credit Review Office bør gøres mere synlig, og dets kapacitet til at mægle i tvister mellem banker og potentielle SMV-låntagere, der er blevet nægtet kredit, bør forbedres.

6.

Bankernes præstationer med hensyn til at opfylde målene om sanering af realkreditlånsrestancer bør overvåges. For tredje og fjerde kvartal af 2014 bør der bebudes ambitiøse mål om, at de største realkreditinstitutter foreslår og indgår saneringsløsninger for realkreditlån, der er i restance i mere end 90 dage, for at nedbringe antallet af realkreditrestancer mærkbart frem til udgangen af 2014. De indgåede saneringsordningers holdbarhed bør fortsat vurderes med audits og målrettede revisioner på stedet. Der bør opstilles retningslinjer for løsningernes holdbarhed. Af hensyn til gennemsigtigheden bør der regelmæssigt offentliggøres data om restancer i bankers låneporteføljer til SMV. Der bør opstilles en strategi, hvormed der tages fat på eksponeringen over for erhvervsejendomme i krise. Et centralt kreditregister bør opstilles.

7.

Omkostningerne ved retssager og juridisk bistand bør nedbringes, og konkurrencen bør styrkes, bl.a. ved at vedtage lovforslaget om regulering af de juridiske tjenester senest ved udgangen af 2014 og herunder den bestemmelse, der åbner mulighed for at etablere tværfaglige praksisser, og ved at søge at ophæve advokaternes tilbageholdsret. Virkningerne heraf bør overvåges, bl.a. omkostningerne ved juridiske tjenester. Der bør tages administrative skridt til at sikre, at »Legal Services Regulatory Authority« indleder sit virke hurtigst muligt og opfylder sine pligter i henhold til gældende lov, herunder offentliggørelse af regulering af eller retningslinjer for tværfaglige praksisser og klagebehandling. Dataindsamlingssystemer bør forbedres for at styrke overvågningen og evalueringen af retssagers effektivitet med henblik på at indkredse områder, hvor der er behov for reform.