9.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 136/27

(1)

Ved artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 som ændret ved artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til deres anvendelse i 2014 (5) fastsættes det, at artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 finder anvendelse på udgifter, der er afholdt, og betalinger, der er foretaget for regnskabsåret for landbruget 2013.

(2)

I henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 afslutter Kommissionen regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for regnskabernes afslutning, og af en attest om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, samt af godkendelsesorganernes rapporter.

(3)

I henhold til artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 883/2006 tages der for regnskabsåret 2013 hensyn til udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne i perioden fra den 16. oktober 2012 til den 15. oktober 2013.

(4)

I artikel 10, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 885/2006 fastsættes det, at de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning fastsættes ved, at de månedlige betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, dvs. 2013, fratrækkes de udgifter, der er godkendt for samme år i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den månedlige betaling vedrørende de udgifter, der er afholdt i den anden måned efter den måned, hvor afgørelsen om regnskabsafslutning træffes.

(5)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 31. marts 2014 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(6)

Kommissionen kan på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne for nogle af betalingsorganernes vedkommende træffe afgørelse om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. De beløb, som medlemsstaterne har afsluttet, og de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til de medlemsstater, hvis regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, er anført i bilag I.

(7)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganer har fremsendt, kræver yderligere undersøgelse, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende afgørelse. De pågældende betalingsorganer er anført i bilag II.

(8)

Ifølge artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2006 tages eventuelle fristoverskridelser, der finder sted i august, september og oktober, i betragtning ved afgørelsen om regnskabsafslutning. Nogle af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i disse måneder af 2013, blev afholdt efter udløbet af de gældende frister. De relevante nedsættelser for de beløb, der skal afsluttes, bør dermed fastsættes i nærværende afgørelse

(9)

Kommissionen har i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2006 allerede nedsat eller suspenderet visse månedlige forskud på bogføring af udgifter for regnskabsåret 2013 på grund af overskridelse af lofter eller manglende overholdelse af betalingsfrister. Kommissionen bør ved vedtagelsen af nærværende afgørelse tage reducerede eller suspenderede beløb i betragtning med henblik på at undgå uhensigtsmæssige eller tidlige betalinger og dermed tilbagebetaling af beløb, som senere kunne være genstand for en finansiel korrektion. De pågældende beløb undersøges om nødvendigt nærmere efter proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning, jf. artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005. Med henblik derpå foregriber denne afgørelse dog ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 31, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(10)

Ved artikel 10, stk. 1, andet og tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 885/2006 fastsættes det, at de beløb, der skal debiteres EU og den berørte medlemsstat i henhold til artikel 32 og 33 i forordning (EF) nr. 1290/2005, bør fastsættes i afgørelsen om regnskabsafslutning. I henhold til artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder proceduren i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 fortsat anvendelse på udgifter, der er afholdt, og betalinger, der er foretaget for regnskabsåret for landbruget 2013. Artikel 32 og 33 fandt anvendelse i regnskabsåret for landbruget 2013, og de beløb, der følger af anvendelsen heraf bør derfor tages i betragtning i forbindelse med afgørelsen om regnskabsafslutning for regnskabsåret 2013.

(11)

I henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bør den pågældende medlemsstat bære 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, hvis inddrivelsen af de beløb, der er berørt af sådanne uregelmæssigheder ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. I henhold til artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning skal medlemsstaterne i forbindelse med fremsendelsen af årsregnskaberne til Kommissionen sende en sammenfattende rapport over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. I forordning (EF) nr. 885/2006 er der fastsat nærmere bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. I bilag III til nævnte forordning er der fastsat en tabel, som medlemsstaterne skulle fremlægge i 2014. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber dog ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(12)

I henhold til artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 10 i forordning (EF) nr. 885/2006 kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af EU-budgettet med 100 %. De beløb, som medlemsstaterne har besluttet ikke at inddrive, og grundlaget herfor findes i de sammenfattende rapporter, som de pågældende medlemsstater har fremsendt i henhold til artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005. Kommissionen bør for så vidt angår nærværende afgørelse ikke debitere de pågældende medlemsstater for disse beløb, og de deraf følgende finansielle konsekvenser bæres derfor af EU-budgettet. Med henblik derpå foregriber denne afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(13)

I henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer om at udelukke udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, fra EU-finansiering —