This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013D0442
2013/442/EU: Commission Decision of 21 August 2013 on the establishment of the annual priority lists for the development of network codes and guidelines for 2014 Text with EEA relevance
2013/442/EU: Kommissionens afgørelse af 21. august 2013 om opstilling af den årlige prioritetsliste med henblik på udformning af netregler og retningslinjer for 2014 EØS-relevant tekst
2013/442/EU: Kommissionens afgørelse af 21. august 2013 om opstilling af den årlige prioritetsliste med henblik på udformning af netregler og retningslinjer for 2014 EØS-relevant tekst
EUT L 224 af 22.8.2013, p. 14–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
22.8.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 224/14 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 21. august 2013
om opstilling af den årlige prioritetsliste med henblik på udformning af netregler og retningslinjer for 2014
(EØS-relevant tekst)
(2013/442/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1228/2003 (1) samt til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (2), særlig artikel 6, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
På Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 blev 2014 fastsat som målår for gennemførelsen af det indre marked for elektricitet og gas. Den tredje energipakke er et vigtigt element i udviklingen hen imod dette mål. Der skal dog træffes yderligere foranstaltninger for, at gas og el kan flyde frit over hele Europa. De netregler og retningslinjer, der er omhandlet i den tredje liberaliseringspakke, vil udgøre det relevante regelgrundlag for den videre udvikling. |
(2) |
Som et første skridt hen imod bindende EU-netregler skal Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 714/2009 (»elforordningen«) og artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009 (»gasforordningen«) opstille en årlig prioritetsliste over de områder, som skal medtages i udviklingen af netregler. Ved opstillingen af disse prioriteter skal Europa-Kommissionen høre Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«), det relevante EU-net af transmissionssystemoperatører (»ENTSO«) og øvrige relevante interessenter. I denne afgørelse fastsættes de prioriteter, som Kommissionen er nået frem til på grundlag af resultatet af den offentlige høring. |
(3) |
For at kunne planlægge ressourceanvendelsen er det vigtigt årligt at udpege hovedområderne for udvikling af netregler og retningslinjer. Så snart et område udpeges som vigtigt for første gang, skal der foretages indkredsende arbejde for at afgøre, i hvilken grad der er behov for harmonisering. På de nøgleområder, hvor arbejdet med netregler og retningslinjer allerede er påbegyndt, vil dette arbejde fortsætte og blive afsluttet. |
(4) |
Den offentlige høring, jf. artikel 6, stk. 1, i el- og gasforordningerne, fandt sted fra den 2. april til den 13. maj 2013. Kommissionen modtog 22 svar (3). |
(5) |
Følgende er de vigtigste generelle bemærkninger, der er modtaget under den offentlige høring:
|
(6) |
Følgende er de vigtigste bemærkninger vedrørende den årlige prioritetsliste for 2014, hvad angår netregler for el, der er modtaget under den offentlige høring:
|
(7) |
Følgende er de vigtigste bemærkninger vedrørende den årlige prioritetsliste for 2014, hvad angår netregler for gas, der er modtaget under den offentlige høring:
|
(8) |
Selv om denne afgørelse alene har til formål at fastsætte den årlige prioritetsliste for 2014, forespurgte Kommissionen også interessenterne om behovet for og det eventuelle omfang af netregler og retningslinjer, der kunne overvejes som indsatsområder efter 2014, således at ACER er i stand til at planlægge indkredsende arbejde i sit arbejdsprogram for 2014. |
(9) |
Følgende er de vigtigste bemærkninger, der er modtaget under den offentlige høring, vedrørende det formodede behov for netregler og retningslinjer og deres omfang efter 2014 på elområdet:
|
(10) |
Følgende er de vigtigste bemærkninger, der er modtaget under den offentlige høring, vedrørende det formodede behov for netregler og foranstaltninger og deres omfang efter 2014 på gasområdet:
|
(11) |
Under henvisning til interessenternes bidrag til støtte for prioritering af arbejdet med at tilvejebringe de nøgleelementer, der er nødvendige for gennemførelsen af det indre marked for energi i 2014, og de forskellige foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre det, det forhold at ressourcerne er begrænsede, at det kræver ressourcer at gennemføre allerede vedtagne netregler og retningslinjer korrekt, og at et nyt område, der tilføjes den årlige prioritetsliste for 2014, ikke nødvendigvis giver anledning til, at der vedtages retningslinjer eller netregler i 2014, har Kommissionen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen opstiller følgende årlige prioritetsliste for 2014 med henblik på udvikling af harmoniserede elregler:
— |
regler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger, herunder styring af day-ahead- og intradaymarkederne, bl.a. kapacitetsberegning (Kommissionens vedtagelsesprocedure) |
— |
regler for nettilslutning
|
— |
regler om systemdrift (7):
|
— |
regler om balancering, herunder netrelaterede regler om reservestrøm (Kommissionens vedtagelsesprocedure) |
— |
regler om (fremadrettet) kapacitetstildeling på lang sigt (Kommissionens vedtagelsesprocedure) |
— |
regler vedrørende harmoniserede transmissionstarifstrukturer (screeningundersøgelse ved ACER med henblik på forberedelse af overordnede retningslinjer (8)). |
Artikel 2
Da det forventes, at de harmoniserede regler om kapacitetstildeling og balancering vil blive vedtaget i 2013, opstiller Kommissionen følgende årlige prioritetsliste for 2014 med henblik på udformningen af harmoniserede gasregler:
— |
interoperabilitet og regler om dataudveksling (Kommissionens vedtagelsesprocedure) |
— |
regler vedrørende harmoniserede transmissionstarifstrukturer (ENTSOG udarbejder udkast til netregler) |
— |
regler for en EU-dækkende markedsbaseret metode til tildeling af »nybygget« gastransmissionskapacitet (ACER og ENTSOG udarbejder udkast til ændring af netregler om kapacitetstildelingsmekanismer, og der tilføjes relevante tariferingsregler i netreglerne om transmissionstarifstrukturer) |
— |
regler om handel i tilknytning til tekniske og operationelle bestemmelser om netadgangstjenesteydelser og systembalancering (ACER foretager screeningundersøgelse under hensyntagen til gennemførelsen af retningslinjerne om håndtering af kapacitetsbegrænsninger og netregler om kapacitetstildelingsmekanismer og balancering med henblik på at fastslå, om der er behov for bindende EU-regler til yderligere harmonisering af udformningen af kapacitetsprodukter og aftaler, for så vidt angår forsyningsstabilitet, begrænsninger med hensyn til tildelinger og sekundære markeder). |
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. august 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 211 af 27.3.2009, s. 15.
(2) EUT L 211 af 27.3.2009, s. 36.
(3) Svarene er offentliggjort på:
http://ec.europa.eu/energy/gas_electricity/consultations/20130513_network_codes_en.htm
(4) EUT L 115 af 27.3.2013, s. 39.
(5) EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1.
(6) EUT L 295 af 27.3.2010, s. 1.
(7) Netregler om operationel træning og om krav og operationelle procedurer i forbindelse med nødsituationer følger senere.
(8) Hvad angår regler om investeringsincitamenter, er der i TEN-E-forordningen, navnlig artikel 13, fastsat regler for at sikre, at der ydes passende incitamenter til infrastrukturprojekter af fælles interesse, som er forbundet med større risiko end normalt, på gas- og elektricitetsområdet. I tilknytning hertil fastsættes følgende opgaver i TEN-E-forordningen:
— |
De nationale tilsynsmyndigheder skal, hvor det er muligt, senest den 31. juli 2013 indgive meddelelse om den metode og de kriterier, der er anvendt ved evalueringen af investeringer og de højere risici i forbindelse med dem, til ACER. |
— |
ACER skal fremme udveksling af god praksis og fremsætte anbefalinger senest den 31. december 2013. |
— |
De nationale tilsynsmyndigheder skal offentliggøre den metode og de kriterier, der er anvendt ved evalueringen af investeringer og de højere risici i forbindelse med dem, senest den 31. marts 2014. |
På grundlag af oplysningerne fra de ovenfor nævnte opgaver afgør Europa-Kommissionen, om der er behov for at udstede retligt bindende retningslinjer.