16.11.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 319/8

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens generalsekretariat den 5. januar 2012 anmodede Tyskland om bemyndigelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne om retten til fradrag i direktiv 2006/112/EF, og som tidligere blev indrømmet ved Rådets beslutning 2009/791/EF af 20. oktober 2009 om bemyndigelse af Forbundsrepublikken Tyskland til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (2).

(2)

Ved brev registreret i Kommissionens generalsekretariat den 16. april 2012 anmodede Østrig om bemyndigelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne om retten til fradrag i direktiv 2006/112/EF, og som tidligere blev indrømmet ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU af 22. december 2009 om bemyndigelse af Republikken Østrig til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (3).

(3)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 4. april 2012 de øvrige medlemsstater om Tysklands anmodning. Ved brev af 11. april 2012 underrettede Kommissionen Tyskland om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(4)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 20. april 2012 de øvrige medlemsstater om Østrigs anmodning. Ved brev af 23. april 2012 underrettede Kommissionen Østrig om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(5)

Hensigten med den undtagelsesforanstaltning, der opretholdes af begge medlemsstater, er at ophæve retten til fuldstændig at fradrage merværdiafgift (moms) på varer og tjenesteydelser, når de pågældende varer og tjenesteydelser i et omfang på over 90 % anvendes til den afgiftspligtige persons private brug eller til dennes ansattes brug eller generelt ikke-erhvervsmæssig brug.

(6)

Foranstaltningen fraviger bestemmelserne i artikel 168 og artikel 168a i direktiv 2006/112/EF, der regulerer de afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms på de varer og tjenesteydelser, der leveres til dem i forbindelse med deres afgiftspligtige transaktioner. Formålet med undtagelsesforanstaltningen er at forenkle proceduren for pålæggelse og opkrævning af moms og dermed også forhindre momssvig og momsunddragelse. Den påvirker kun i ubetydelig grad den afgift, der skal betales ved det endelige forbrug.

(7)

I henhold til de oplysninger, som Tyskland og Østrig har indgivet, har de retlige og faktuelle forhold, der berettigede den nuværende anvendelse af undtagelsesforanstaltningen, ikke ændret sig og er stadig til stede. Tyskland og Østrig bør derfor bemyndiges til fortsat at anvende denne foranstaltning i endnu en periode, som dog begrænses til den 31. december 2015 med henblik på at vurdere nødvendigheden og effektiviteten af undtagelsen og den procentuelle fordeling mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug, som den tager udgangspunkt i.

(8)

Såfremt Tyskland og Østrig mener, at det er nødvendigt at forlænge foranstaltningen ud over 2015, bør de sammen med anmodningen om forlængelse indgive en rapport til Kommissionen om anvendelsen af undtagelsesforanstaltningen, som omfatter en evaluering af den procentuelle fordeling, der anvendes, inden den 31. marts 2015 for at give Kommissionen tilstrækkelig tid til at undersøge anmodningen og, hvis Kommissionen fremsætter et forslag, for at Rådet kan vedtage forslaget.

(9)

Den 29. oktober 2004 vedtog Kommissionen et forslag til et rådsdirektiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, nu direktiv 2006/112/EF som omfatter harmoniseringen af de kategorier af udgifter, for hvilke der kan anvendes udelukkelse fra fradragsretten. Undtagelsesforanstaltningen i nærværende afgørelse bør ophæves den dato, hvor medlemsstaterne skal eller kan anvende reglerne i et sådant et ændringsdirektiv, som er vedtaget af Rådet, efter at nærværende afgørelse træder i kraft, hvis den pågældende dato indtræffer tidligere end datoen for nærværende afgørelses ophør.

(10)

Undtagelsen vil kun i ubetydelig grad påvirke det samlede beløb af afgifter, der skal betales ved det endelige forbrug, og får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra merværdiafgift.

(11)

Beslutning 2009/791/EF og gennemførelsesafgørelse 2009/1013/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —