EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0114

2012/114/EU: Rådets afgørelse af 14. februar 2012 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen (WTO) til anmodningen om en WTO-undtagelse for yderligere autonome handelspræferencer tildelt Pakistan af Den Europæiske Union

EUT L 52 af 24.2.2012, p. 2–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2012/114/oj

24.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 52/2


RÅDETS AFGØRELSE

af 14. februar 2012

om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen (WTO) til anmodningen om en WTO-undtagelse for yderligere autonome handelspræferencer tildelt Pakistan af Den Europæiske Union

(2012/114/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionen er i øjeblikket i gang med at vedtage lovgivning om indrømmelse af yderligere autonome handelspræferencer til fordel for Pakistan. Hvis der ikke i fornødent omfang foreligger en undtagelse fra Unionens forpligtelser i henhold til artikel I, stk. 1, og artikel XIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1994), vil det være nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for disse yderligere autonome handelspræferenceordninger til at omfatte alle andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Det er derfor hensigtsmæssigt i fornødent omfang at anmode om en undtagelse fra artikel I, stk. 1, og artikel XIII i GATT 1994 i henhold til artikel IX, stk. 3, i Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen.

(2)

Unionen indsendte en sådan anmodning den 18. november 2010, og reviderede den efterfølgende den 26. oktober 2011 og den 19. januar 2012, og WTO's Almindelige Råd skal behandle denne.

(3)

Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge, hvilken holdning Unionen skal indtage i WTO's Almindelige Råd med hensyn til denne anmodning —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Almindelige Råd under Verdenshandelsorganisationen (WTO), skal være at godkende WTO-undtagelsen med hensyn til yderligere autonome handelspræferencer tildelt Pakistan af Den Europæiske Union.

Holdningen tilkendegives af Kommissionen.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2012.

På Rådets vegne

M. LIDEGAARD

Formand


Top