13.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/2

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1035/2010 (2) (»forordningen om midlertidig told«) indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af melamin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Den midlertidige antidumpingtold lå på mellem 44,9 % og 65,2 %.

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 4. januar 2010 af EU-producenterne Borealis Agrolinz Melamine GmbH, DSM Melamine B.V. og Zakłady Azotowe Puławy (»klagerne«), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af melamin.

(3)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»foreløbig fremlæggelse af oplysninger«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt.

(5)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. I den forbindelse blev der foretaget et kontrolbesøg hos følgende brugervirksomhed for at vurdere den mulige indvirkning af indførelsen endelige antidumpingforanstaltninger:

(6)

Efterfølgende blev alle parter underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af melamin med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til denne endelige fremlæggelse af oplysninger.

(7)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(8)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende de parter, som er berørt af proceduren, bekræftes konklusionerne i betragtning 4-10 i forordningen om midlertidig told.

(9)

Der mindes i betragtning 12 om, at den pågældende vare i forordningen om midlertidig told, er defineret som melamin, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2933 61 00, med oprindelse i Kina.

(10)

Melamin er et hvidt krystallinsk pulver, der udvindes af urinstof. Melamin bruges hovedsagelig i laminat, støbepulver, træplader og coating-harpikser.

(11)

En eksporterende producent genfremsatte den i betragtning 65 i forordningen om midlertidig told fremsatte påstand, at melamin fremstillet i og eksporteret af Kina generelt er af en lidt dårligere kvalitet end den melamin, som fremstilles af EU-erhvervsgrenen, og derfor ikke kan bruges til visse overfladebehandlinger. Argumentet om kvalitetsforskel blev også bragt op af en række brugere i Unionen.

(12)

Undersøgelsen har vist, at skønt melamin kan variere lidt i farven, sælges den ikke ud fra forskellige kvalitetsstandarder hverken på hjemmemarkedet eller på eksportmarkedet. Der blev ikke fremlagt nogen beviser, der peger i retning af, at mulige små variationer i melaminen ville føre til forskellige grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Spørgsmålet blev ikke rejst af de andre eksporterende producenter. Endvidere har undersøgelsen også vist, at den pågældende eksporterende producent benyttede en fremstillingsproces, der mindede om EU-erhvervsgrenens.

(13)

Ud fra ovenstående afvises påstanden, og det bekræftes, at melamin, som fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, melamin, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og melamin, som importeres til Unionen fra Kina, samt melamin, der fremstilles og sælges i referencelandet Indonesien, betragtes som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(14)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende samme vare, bekræftes konklusionerne i betragtning 12-15 i forordningen om midlertidig told.

(15)

Det blev oprindelig afvist at indrømme markedsøkonomisk behandling til alle eksporterende producenter, som anmodede herom ud fra den betragtning, at omkostningerne til de vigtigste produktionsfaktorer ikke i alt væsentligt afspejlede markedsværdierne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling slog fast, at dette skyldtes statslig indgriben på både naturgasmarkedet og urinstofmarkedet i Kina, jf. betragtning 20-24 i forordningen om midlertidig told. Ud over denne generelle situation var der også virksomhedsspecifikke grunde til at afvise markedsøkonomisk behandling, jf. betragtning 25-28 i forordningen om midlertidig told.

(16)

En eksporterende producent fremførte det argument, at prisen på urinstof i Kina var på linje med prisen i andre dele af verden som f.eks. Indonesien og Mellemøsten, hvorfor den konklusion, at omkostningerne til de vigtigste produktionsfaktorer var forvredne, ikke var korrekt.

(17)

Den oprindelige konklusion, at urinstofmarkedet i Kina var underlagt betydelig statslig indgriben, jf. betragtning 23-24 i forordningen om midlertidig told, blev imidlertid ikke anfægtet. Dette element er allerede tilstrækkeligt til at konkludere, at kriterium 1 i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke er opfyldt. Denne konklusion påvirkes ikke af, at urinstofpriserne i Kina og i andre dele af verden på et vist tidspunkt kan have været på nogenlunde samme niveau.

(18)

En eksporterende gruppe var uenig i afslaget på markedsøkonomisk behandling og individuel behandling ud fra den kendsgerning, at Kommissionen ikke modtog anmodninger om markedsøkonomisk behandling for alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Denne gruppe tilbød i sine bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger fuld samarbejdsvilje, men rejste ikke tvivl om den kendsgerning, at en af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder ikke indsendte en anmodning om markedsøkonomisk behandling på samme tid som resten af gruppen. Derfor blev denne påstand afvist.

(19)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 16-32.

(20)

Det blev foreløbigt fastslået, at tre af de fem eksporterende producenter eller grupper i Kina opfyldte alle betingelserne for individuel behandling.

(21)

EU-erhvervsgrenen rejste tvivl om beslutningen om at indrømme tre grupper af virksomheder individuel behandling ud fra den betragtning, at en eksporterende producent var ejet af den kinesiske stat, og at en anden eksporterende producent havde forbindelser på ledelsesplan til en række virksomheder, som i sidste ende var kontrolleret af staten. Endvidere var omfanget af statslig indgriben af en sådan art, at det ville muliggøre omgåelse af foranstaltningerne, for så vidt angår alle tre eksporterende producenter.

(22)

Undersøgelsen har vist, at ingen af de eksporterende producenter, der oprindelig blev indrømmet individuel behandling, var statsejet. Endvidere blev den påstand, at ledelsen hos en eksporterende producent havde forbindelser til statskontrollerede virksomheder, ikke dokumenteret. For så vidt angår den mulige risiko for omgåelse, bør det bemærkes, at undersøgelsen viste, at eksportpriser, mængder og salgsbetingelser blev forhandlet frit, og den fastslog, at de eksporterende producenter hverken var statsejede eller på anden måde underlagt dominerende statslig indflydelse på ledelsesniveau. Derfor kan det konkluderes, at den statslige indgriben ikke er af en sådan art, at den muliggør omgåelse af foranstaltningerne.

(23)

På baggrund af ovenstående afvises EU-erhvervsgrenens påstande. Den oprindelige konklusion, at tre af de fem eksporterende producenter opfylder alle betingelserne for indrømmelse af individuel behandling, bekræftes derfor.

(24)

Indonesien blev valgt som referenceland. Oplysningerne i den samarbejdsvillige indonesiske producents besvarelse blev kontrolleret på stedet, fundet pålidelige og betragtet som et egnet grundlag for beregning af den normale værdi.

(25)

En eksporterende producent rejste tvivl om valget af Indonesien som referenceland ud fra den betragtning, at interesserede parter ikke havde haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger til dette valg. Siden maj 2010 havde de oplysninger, som var blevet stillet til rådighed for interesserede parter, imidlertid indeholdt en note, hvori det blev forklaret, hvorfor Indonesien var blevet valgt som referenceland. Da parterne derfor havde haft rig lejlighed til at fremsætte bemærkninger til dette valg, var deres proceduremæssige rettigheder blevet respekteret fuldt ud. Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger til valget af referenceland.

(26)

Der bekræftes derfor, at Indonesien er et hensigtsmæssigt og egnet referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(27)

Der mindes om, at den normale værdi blev fastsat ud fra den indonesiske producents produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger samt fortjeneste på hjemmemarkedet.

(28)

En eksporterende producent rejste tvivl om niveauet for den beregnede normale værdi, herunder navnlig SA&G og fortjeneste, som byggede på EU-erhvervsgrenens tal. Denne metode er imidlertid i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, litra c), og betragtes som velegnet. Der var ingen andre tilgængelige oplysninger, der kunne bruges som udgangspunkt for SA&G og fortjeneste, da der ikke var andre eksportører eller producenter, som var omfattet af undersøgelsen i referencelandet, og da den producent, der var omfattet af undersøgelsen, ikke solgte nogen anden varekategori i UP.

(29)

Derfor blev denne påstand afvist. Konklusionerne i betragtning 35-45 vedrørende fastsættelse af den normale værdi bekræftes.

(30)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastsættelsen af eksportprisen, bekræftes konklusionen i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told.

(31)

En eksporterende producent rejste tvivl om sammenligningen af den normale værdi med eksportprisen, for så vidt angår moms. Da den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på samme indirekte skatteniveau, dvs. moms inkl., jf. artikel 2, stk. 10, litra c), er der imidlertid ikke behov for nogen ændring af denne metode. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 47-48 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargenerne, bekræftes konklusionerne i betragtning 49 i forordningen om midlertidig told.

(33)

På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet følgende:

(34)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger vedrørende dumpingmargenerne, bekræftes konklusionerne i betragtning 51-52 i forordningen om midlertidig told.

På dette grundlag fastsættes det landsdækkende dumpingniveau endeligt til 65,6 % af cif-prisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, og konklusionen i betragtning 53 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(35)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-produktionen og EU-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 54-56 i forordningen om midlertidig told.

(36)

En række parter hævdede, at Eurostats tal vedrørende importen af melamin fra Kina ikke mængdemæssigt var pålidelige. En kontrol af oplysningerne fra Eurostat førte til mindre ændringer i importtallene og dermed EU-forbruget som vist i tabellen nedenfor. Disse ændringer er ikke af en sådan art, at de påvirker analysen af EU-forbruget i betragtning 57-59 i forordningen om midlertidig told, som derfor kan bekræftes.

Tabel 1

(37)

Ovenstående ændringer i de berørte landes importmængder er ikke af en sådan art, at de har indvirkning på konklusionerne i betragtning 61-62 i forordningen om midlertidig told, som derfor kan bekræftes.

(38)

En række brugere hævdede, at de ikke importerede melamin fra Kina i 2009 og 2010, fordi de kinesiske priser var for høje sammenlignet med priserne i Unionen. De rejste derfor tvivl om de kinesiske eksportørers underbud i UP.

(39)

Som nævnt i betragtning 63-64 i forordningen om midlertidig told var samarbejdsviljen hos de kinesiske eksportører begrænset. Derfor blev de oplysninger, som blev kontrolleret på stedet sammen med de samarbejdsvillige kinesiske virksomheder, benyttet til at fastslå, om der fandt underbud sted. Som nævnt i betragtning 66-67 i forordningen om midlertidig told underbød de samarbejdsvillige eksporterende producenters import EU-erhvervsgrenens priser i UP med 10,3 %. I betragtning af, at der ikke blev fremlagt nye beviser i forhold til dem, som var tilgængelige på tidspunktet for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, blev denne påstand afvist.

(40)

En række brugere hævdede, at der skulle foretages en justering for ekstraarbejde i forbindelse med håndtering af importeret melamin fra Kina. De hævdede, at indkøbsprisen på kinesisk melamin ikke omfattede den type omkostninger.

(41)

Gennemgangen af denne påstand viste, at der ikke var noget pålideligt grundlag for at fastslå, på hvilke betingelser melamin fra Kina blev importeret, og de mulige omkostninger, der måtte være løbet oven i indkøbsprisen. Desuden fremlagde ovennævnte parter ingen beviser, og derfor blev påstanden afvist.

(42)

En række parter hævdede som på tidspunktet for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, at beregningen af underbuddet burde tage udgangspunkt i tal fra Eurostat i stedet for verificerede tal fra blot 30 % af de samarbejdsvillige kinesiske virksomheder.

(43)

Som nævnt i betragtning 66 i forordningen om midlertidig told blev oplysningerne om de samarbejdsvillige eksportører benyttet til beregningen af underbuddet. Disse oplysninger er blevet verificeret og betragtes derfor som mere pålidelige end Eurostats tal. Påstanden afvises derfor.

(44)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende prisunderbud, bekræftes metoden i betragtning 66-67 i forordningen om midlertidig told til fastsættelse af prisunderbuddet.

(45)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftes konklusionerne i betragtning 68-82 i forordningen om midlertidig told.

(46)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger hertil, bekræftes konklusionerne i betragtning 83-86 i forordningen om midlertidig told.

(47)

Som nævnt i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Endvidere blev andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne være skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(48)

Ud fra de reviderede importtal i tabel 2 ovenfor forbliver de i betragtning 88-95 i forordningen om midlertidig told fremsatte bemærkninger gyldige. Samlet set dalede importen fra Kina betydeligt med 31 % i den betragtede periode efter faldet i EU-forbruget (– 28 %). For så vidt angår priserne, var den eksportpris, der blev verificeret hos de samarbejdsvillige kinesiske producenter, lavere end Eurostats gennemsnitlige importpris. Det konstateredes, at de kontrollerede samarbejdsvillige kinesiske eksportører, der tegner sig for omkring 30 % af den samlede import fra Kina, underbød EU-erhvervsgrenens pris i UP med 10,3 %.

(49)

Undersøgelsen afslørede, at de kinesiske eksportører i visse måneder i UP solgte deres overskud af melamin på EU-markedet, da priserne var attraktive for dem, og trak sig ud, da priserne begyndte at falde. Denne målrettede prispolitik fortsatte med at have negative virkninger på EU-markedet i hele UP, da priser kan fastsættes i en periode på tre til seks måneder. Det bekræftes derfor, at tilstedeværelsen af lavprisdumpingimport på EU-markedet medvirkede til yderligere at forværre den negative tendens i salgspriserne på markedet på mellemlang sigt, efter at de trak sig ud. Salgsprisernes lave niveau bidrog til EU-erhvervsgrenens dramatiske tab og indgik som en betydelig faktor i den konstaterede væsentlige skade.

(50)

På det grundlag kan det bekræftes, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(51)

For så vidt angår dette punkt, genfremsatte de interesserede parter grundlæggende de fleste af de bemærkninger, som de havde fremsat i den indledende fase. For så vidt angår indvirkningen af dumpingimport, hævdede en række parter igen, at Eurostats tal bør have forrang i forhold til oplysninger, som verificeres under kontrolbesøgene hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter. En sådan påstand ville gøre kontrolbesøgene meningsløse og kunne derfor ikke accepteres. Der blev ikke fremlagt beviser for, at de oplysninger, som indgik i undersøgelsen, var upålidelige. Påstandene afvises derfor.

(52)

En række parter hævdede, at den skade EU-erhvervsgrenen havde lidt, ikke skyldes import fra Kina, men den globale økonomiske krise. Disse parter fremlagde imidlertid ingen beviser, hvoraf det fremgik, at de oplysninger, der indgik i undersøgelsen var upålidelige. Desuden har dumpingimporten forstærket virkningen af den økonomiske krise og dermed yderligere forværret EU-erhvervsgrenens situation. Denne påstand blev derfor afvist.

(53)

De bemærkninger, der blev modtaget, og de beviser, som blev fremlagt, vedrørende andre faktorer var ikke af en sådan art, at de ændrede ved den konklusion i betragtning 108-110 i forordningen om midlertidig told, at ingen af disse faktorer kunne bryde forbindelsen mellem dumpingimporten og den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt. Den foreløbige konklusion, at dumpingimporten forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, bekræftes derfor.

(54)

Det erindres, at EU-erhvervsgrenen består af tre producenter beliggende i forskellige medlemsstater, som direkte beskæftiger over 600 personer i aktiviteter vedrørende melamin.

(55)

En række brugere hævdede, at klagernes beskæftigelsestal var sat for højt. Der blev ikke fremlagt bevis for, at de verificerede oplysninger, der indgik i undersøgelsen, var upålidelige, og derfor blev påstanden afvist.

(56)

En bruger hævdede, at EU-erhvervsgrenen lukkede produktionsanlæg på grund af tekniske problemer og ikke som følge af påstået dumpingimport.

(57)

En række af EU-erhvervsgrenens produktionsanlæg løb faktisk ind i tekniske vanskeligheder, men det gjorde sig hovedsagelig gældende efter UP. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger har EU-erhvervsgrenen fremlagt beviser for, at fabrikker, der havde været ude af drift pga. dumpingimporten, for nylig er blevet genåbnet. Dette viser, at foranstaltningerne allerede har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(58)

Det forventes, at indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina vil få en yderligere positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og give den mulighed for at genvinde i hvert fald en del af sin mistede rentabilitet.

(59)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i forbindelse med Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 112-115 i forordningen om midlertidig told.

(60)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om importørernes interesser, konkluderedes det, at indførelsen af endelige foranstaltninger vedrørende importen af melamin med oprindelse i Kina ikke ville være i strid med importørernes interesser.

(61)

I den midlertidige fase var brugernes samarbejdsvilje relativt begrænset. Ud af de 44 udsendte spørgeskemaer blev der kun modtaget 7, som kunne betragtes som meningsfulde. De samarbejdsvillige brugeres import tegnede sig for ca. 10 % af EU-forbruget. Det konkluderedes på det tidspunkt, at indvirkningen af de foreslåede foranstaltninger ville være relativt begrænset.

(62)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev der aflagt et kontrolbesøg hos de vigtigste samarbejdsvillige brugere i Unionen. Det fremgik af undersøgelsen, at melaminandelen udgjorde mellem 8 % og 15 % af produktionsomkostningen alt afhængigt af, hvilken aktivitet det drejede sig om. Foranstaltningernes mulige indvirkning kan derfor være forholdsvis betydelig afhængigt af, med hvor stor en andel melamin indgår i omkostningerne, og fortjenstniveauet, der var relativt lavt.

(63)

I redegørelser fra en række brugere blev det påstået, at der efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger opstod mangel på melamin på EU-markedet, og at dette førte til betydelige og vedvarende prisstigninger. Salgspriserne på melamin i UP lå på omkring 900 EUR pr. ton, hvorimod de efter UP lå på mellem 1 200 EUR og 1 500 EUR pr. ton.

(64)

Kontrolbesøget hos den samarbejdsvillige bruger bekræftede, at de midlertidige foranstaltninger havde en indvirkning på dennes aktiviteter; dertil kom EU-erhvervsgrenens prisstigning på melamin. EU-erhvervsgrenen har faktisk en markedsandel på 85 % på EU-markedet, og derfor køber praktisk talt alle brugere en stor del af deres melamin hos EU-producenter.

(65)

De oplysninger, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, tyder også på, at priserne stadig forventes at stige i perioden efter UP. Derfor lader det til at være berettiget i Unionens interesse at ændre de midlertidige foranstaltningers form for at begrænse en yderligere prisstigning på melamin, som ville få en alvorlig indvirkning på de samlede brugeres forretning.

(66)

En række brugere hævder, at der i 2010 opstod knaphed på melamin på markedet, at EU-producenterne ikke var i stand til at efterkomme efterspørgslen i Unionen, og at indførelsen af midlertidige foranstaltninger øgede denne knaphed.

(67)

En gennemgang af de tilgængelige oplysninger viste, at der faktisk var melaminknaphed i en vis periode, og at dette ikke skyldtes den midlertidige told, men markedsudviklingen på verdensplan.

(68)

En række brugere hævder, at EU-producenterne ikke var i stand til at købe de fornødne mængder melamin til at opretholde deres produktion.

(69)

En gennemgang af de tilgængelige oplysninger viste, at knapheden kun opstod på spotmarkedet, men at de mængder, som der var indgået kontrakt om, blev leveret.

(70)

Endvidere har EU-producenterne og producenterne i tredjelande øget deres produktionskapacitet og dermed sikret en stabil melaminforsyning til EU-brugerne.

(71)

En bruger hævdede, at denne indstillede byggeriet af et nyt produktionsanlæg, fordi den pågældende gjorde sig klart, at virksomheden ikke længere ville være konkurrencedygtig på sine vigtigste eksportmarkeder efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger på det nuværende niveau.

(72)

En række brugere hævdede, at hvis de midlertidige foranstaltninger bekræftes, bliver varerne i efterfølgende handelsled i Unionen ikke længere konkurrencedygtige i forhold til import af samme varer i efterfølgende handelsled fra Kina. Derfor vil disse brugere enten lukke eller flytte deres produktionsfaciliteter uden for Unionen.

(73)

En brugersammenslutning hævdede, at det kun er i sektoren for produktion af træplader, at der skabes tusindvis af job, hvilket er mange flere end i Unionens melaminproduktion. Derfor var indførelsen af endelige foranstaltninger ikke i Unionens interesse.

(74)

Da ovennævnte parter ikke fremlagde overbevisende dokumentation til støtte for deres påstande, bekræftes konklusionerne i betragtning 116-121 i forordningen om midlertidig told.

(75)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en endelig antidumpingtold på importen af melamin med oprindelse i Kina.

(76)

På baggrund af ovenstående lader det imidlertid til at være i Unionens interesse at ændre de foreslåede foranstaltningers form for at begrænse en mulig alvorlig indvirkning på de samlede forbrugeres forretning, der er voldsomt afhængig af melaminforsyningen.

(77)

Da der ikke blev fremsat dokumenterede bemærkninger, der ville kunne ændre konklusionen vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 123-127 i forordningen om midlertidig told.

(78)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at foranstaltningernes form bør ændres ved at indføre endelige foranstaltninger i form af en mindsteimportpris for de samarbejdsvillige eksportører, som indrømmes individuel behandling, og en fast told på 415,00 EUR pr. ton af varens nettovægt for alle andre. Import fra de samarbejdsvillige eksportører, som indrømmes individuel behandling, er omfattet af en mindsteimportpris på 1 153 EUR pr. ton af varens nettovægt.

(79)

Denne mindsteimportpris tager udgangspunkt i den normale værdi i referencelandet, forøget til et cif-prisniveau, Unionens grænse, ved hjælp af eksportoplysninger fra de samarbejdsvillige kinesiske eksportører og udtrykkes i EUR pr. ton af varens nettovægt.

(80)

Når importen finder sted til en cif-pris, Unionens grænse, der svarer til eller er højere end den fastsatte mindsteimportpris, skal der ikke betales told. Hvis importen sker til en lavere pris, skal forskellen mellem den faktiske pris og den fastsatte mindsteimportpris betales.

(81)

Ikke-samarbejdsvillige eksportører og eksportører, der ikke er blevet indrømmet individuel behandling, er omfattet af resttolden på 415,00 EUR pr. ton af varens nettovægt (ud fra forskellen mellem den ikke-skadevoldende pris, jf. betragtning 126 i forordningen om midlertidig told, og en samarbejdsvillig eksportørs mest skadevoldende transaktion i UP) uanset importprisen.

(82)

Denne form for foranstaltninger ville give EU-producenter mulighed for at overvinde virkningerne af skadevoldende dumping og burde også forebygge urimelige prisstigninger, som kunne få en betydelig negativ indvirkning på brugernes forretning.

(83)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger efter denne fremlæggelse af oplysninger. EU-erhvervsgrenen anfægtede efterfølgende de påstande, som brugerne fremkom med vedrørende knapheden af den pågældende vare samt prisudviklingen efter UP på EU-markedet. For så vidt angår knapheden, fremførte EU-erhvervsgrenen det argument, at deres erhvervsgren er konjunkturbestemt, og at der var andre forsyningskilder som f.eks. Trinidad og Qatar. For så vidt angår pristendensen, hævdede de, at stigningen var begyndt et godt stykke tid inden indførelsen af foranstaltninger. Det kan imidlertid ikke benægtes, at priserne er fortsat med stige efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, og at importen fra andre kilder ikke er betydelig. Bemærkningerne fra andre parter blev behørigt taget i betragtning, men var ikke af en sådan art, at de ændrede ved konklusionerne.

(84)

Den individuelle antidumpingtold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt artikel 1 med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(85)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle antidumpingtold (f.eks. efter ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (3) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle antidumpingtoldsatser.

(86)

For at minimere risikoen for omgåelse, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(87)

Hvis der efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger sker en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af mindsteimportprisen, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne mindsteimportprisen og indføre en told.

(88)

Hvis markedsbetingelserne ændrer sig væsentligt efter indførelsen af endelige foranstaltninger, kan Kommissionen på eget initiativ gennemgå foranstaltningernes form for at vurdere, om foranstaltningerne fører til de ønskede resultater og eliminerer skaden, og om en ændring i foranstaltningernes form er berettiget.

(89)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed på niveauet for den midlertidige told, endeligt —