EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011D0493
2011/493/EU: Commission Implementing Decision of 5 August 2011 approving the plan for the eradication of foot-and-mouth disease in wild animals in Bulgaria (notified under document C(2011) 5625)
2011/493/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 5. august 2011 om godkendelse af planen for udryddelse af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr i Bulgarien (meddelt under nummer K(2011) 5625)
2011/493/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 5. august 2011 om godkendelse af planen for udryddelse af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr i Bulgarien (meddelt under nummer K(2011) 5625)
EUT L 203 af 6.8.2011, p. 32–35
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 13/07/2021; ophævet ved 32020R0687
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Repealed by | 32020R0687 | 21/04/2021 |
6.8.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 203/32 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 5. august 2011
om godkendelse af planen for udryddelse af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr i Bulgarien
(meddelt under nummer K(2011) 5625)
(Kun den bulgarske udgave er autentisk)
(2011/493/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (1), særlig bilag XVIII, del B, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved direktiv 2003/85/EF (»direktivet«) indføres der EU-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, herunder foranstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af bekræftelse af forekomst af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr. |
(2) |
Et udbrud af mund- og klovesyge hos vildsvin og i alt 11 udbrud af sygdommen hos kvæg blev bekræftet i regionen Burgas i Bulgarien mellem den 5. januar og den 7. april 2011. Bulgarien har derfor truffet foranstaltninger i henhold til direktivet. |
(3) |
I overensstemmelse med artikel 85, stk. 4, i direktivet iværksatte Bulgariens kompetente myndigheder, så snart de fik bekræftet, at der forelå et primærudbrud af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr, straks foranstaltningerne i del A i bilag XVIII til direktivet med henblik på at begrænse sygdommens spredning. |
(4) |
Bulgarien udarbejdede desuden en plan for udryddelse af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr i det område, der er afgrænset som inficeret, og specificerede de foranstaltninger, som skal anvendes på bedrifterne i området i overensstemmelse med del B i bilag XVIII til direktivet. |
(5) |
Den 4. april 2011, dvs. inden 90 dage efter bekræftelsen af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr, forelagde Bulgarien en plan for udryddelse af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr i dele af regionerne Burgas, Yambol og Haskovo. |
(6) |
Kommissionens gennemgang af den plan, som Bulgarien har forelagt, viser, at den opfylder de krav, der er fastlagt i del B i bilag XVIII til direktivet, og at den synes at muliggøre opfyldelsen af de tilstræbte mål. Planen bør derfor godkendes. |
(7) |
I dele af regionerne Burgas og Yambol forstærkes foranstaltningerne i udryddelsesplanen endvidere af foranstaltningerne i Kommissionens afgørelse 2011/44/EU af 19. januar 2011 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien (2). |
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelse af planen for udryddelse af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr
Den plan, som Bulgarien forelagde for Kommissionen den 4. april 2011 om udryddelse af mund- og klovesyge hos vildtlevende dyr, der er modtagelige for sygdommen, i de områder, der er opført i bilaget, godkendes.
Artikel 2
Overholdelse
Bulgarien træffer de fornødne foranstaltninger til efterkommelse af denne afgørelse og offentliggør disse foranstaltninger.
Bulgarien underretter straks Kommissionen herom.
Artikel 3
Adressat
Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2011.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1.
(2) EUT L 19 af 22.1.2011, s. 20.
BILAG
Områder i Bulgarien, hvor planen for udryddelse af mund- og klovesyge hos modtagelige vildtlevende dyr skal gennemføres
Dele af regionerne Burgas, Yambol og Haskovo inden for følgende områder:
1. |
Afgrænsning mod nord:
|
2. |
Afgrænsning mod vest:
|
3. |
Afgrænsning mod syd: Landegrænse (land og flod) mellem Bulgarien og Tyrkiet fra Kapitan Andreevo i vest til Rezovo i øst. |
4. |
Afgrænsning mod øst: Sortehavskysten mellem Rezovo og Kiten. |