1.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 315/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 478/2010 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke af polyestere (»garn med høj styrke«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Der blev ikke indført midlertidige foranstaltninger på importen af garn med høj styrke fra Republikken Korea (»Korea«) og Taiwan.

(2)

Proceduren blev iværksat som følge af en klage, der blev indgivet den 27. juli 2009 af CIRFS — European Man-made Fibres Association (»klageren«) på vegne af producenter af garn med høj styrke, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 60 %, af den samlede EU-produktion af garn med høj styrke.

(3)

Som anført i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser for vurderingen af skade omfattede perioden fra januar 2005 til afslutningen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger, (»fremlæggelse af de foreløbige oplysninger«) indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(5)

Hvad angår aspekterne vedrørende Unionens interesser, blev der aflagt supplerende kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

Brugere i Unionen

(6)

En interesseret part anmodede om en høring og om høringsofficerens indgriben. Denne anmodning blev fremsat efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger. Høringen med deltagelse af høringsofficeren blev godkendt.

(7)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»fremlæggelse af de endelige oplysninger«). Parterne fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger.

(8)

Den pågældende vare er garn med høj styrke (undtagen sytråd), ikke i detailsalgsoplægninger, herunder monofilamenter af finhed under 67 decitex, med oprindelse i Kina, Korea og Taiwan (»den pågældende vare«), der i øjeblikket tariferes under KN-kode 5402 20 00.

(9)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger påstod en part, at Kommissionen ikke havde behandlet forskellene mellem det garn, der anvendes til produktion af dæk, det såkaldte »High Modulus Low Shrinkage«-garn (»HMLS«), og andre typer garn, da denne type forudsætter langvarige og omkostningskrævende tekniske prøver, før man kan opnå godkendelse til de HMLS-specifikationer, der pålægges af køberne. Samme part påstod desuden, at det ikke klart fremgik, hvilke faktorer der indgik i den midlertidige fastlæggelse af, at der er tale om en og samme vare. En anden part påstod, at HMLS og andre typer garn har forskellige omkostningsstrukturer.

(10)

Som svar på disse påstande skal det for det første bemærkes, at den pågældende vare anvendes til en række forskellige anvendelsesformål såsom forstærkning af dæk, brede tekstiler, sikkerhedsseler, airbags, tovværk, net og industriel anvendelse. Der er således mange forskellige anvendelsesformål, og der findes mange forskellige typer og specifikationer.

(11)

Da det skulle afgøres, om HMLS og andre typer garn udgør en og samme vare, var de vigtigste kriterier de grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Som det fremgår af betragtning 19 i forordningen om midlertidig told, viste undersøgelsen, at selv om HMLS-garn har nogle bestemte egenskaber i sammenligning med andre former for garn med høj styrke (f.eks. elasticitetsmodul, krympning, brudstyrke og træthedsresistens), har de forskellige former for den pågældende vare alle de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber. De betragtes derfor som udgørende én enkelt vare.

(12)

Hvad angår de påståede forskelle i omkostningsstruktur, skal det bemærkes, at dette i sig selv ikke er et afgørende kriterium for, hvorvidt HMLS skal betragtes som en anden vare end andre typer af garn med høj styrke. Forskelle i omkostninger, priser og produktionsprocesser berettiger i selv ikke, at en vis varetype såsom HMLS skal betragtes som en anden vare, så længe denne vare har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber som de andre varetyper.

(13)

Det blev således ikke fundet berettiget at udelukke HMLS fra undersøgelsen, og påstanden afvises derfor.

(14)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes betragtning 16 til 20 i forordningen om midlertidig told hermed.

(15)

En eksporterende producent i Taiwan fremlagde dokumentation for udsving i prisen på de vigtigste råvarer, nemlig ren terephthalatsyre (PTA) og monoethylenglykol (MEG), som denne købte med henblik på produktionen af garn med høj styrke i UP. Det fremgik især, at købspriserne faldt markant, navnlig i fjerde kvartal af 2008. Virksomheden påstod derfor, at dette skulle tages i betragtning ved fastlæggelsen af den normale værdi med henblik på at sikre en rimelig sammenligning med eksportpriserne.

(16)

Konklusionerne i betragtning 18 fremkom efter en meget detaljeret analyse af de oplysninger, som eksportøren indsendte, og som blev efterprøvet under kontrolbesøget. Det blev således fundet berettiget i dette tilfælde at fastlægge normale værdier for visse perioder af UP for at tage hensyn til udsving i råmaterialepriserne.

(17)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger til metoden i betragtning 86 og 87 i forordningen om midlertidig told. Den metode, der anvendtes til at fastlægge den normale værdi for de eksporterende producenter fra Taiwan, kan således bekræftes.

(18)

Undersøgelsen viste, at den taiwanesiske producent, jf. betragtning 15 ovenfor, solgte større mængder af den pågældende vare til EU-markedet i første halvdel af UP, hvor råmaterialepriserne var lavere. Dette skal ses i sammenhæng med betragtning 16.

(19)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes konklusionen i betragtning 88 i forordningen om midlertidig told hermed.

(20)

Den normale værdi og eksportprisen blev fastlagt, jf. forklaringen ovenfor. Den normale værdi for den pågældende producent og dennes eksportpris blev sammenlignet i perioder, der lå så tæt som muligt, for at tage højde for forskelle, der kunne påvirke prissammenligneligheden. Dette er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(21)

Der blev ikke modtaget andre bemærkninger til sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen for de eksporterende producenter fra Taiwan. Betragtning 89 i forordningen om midlertidig told kan derfor bekræftes.

(22)

Det skal erindres, at det i betragtning 92 i forordningen om midlertidig told blev konkluderet, at den landsdækkende dumpingmargen for Taiwan var under bagatelgrænsen. Den endelige dumpingmargen, som blev fastlagt for den taiwanesiske producent i betragtning 15, ligger nu under bagatelgrænsen. Det bekræftes derfor, at den endelige landsdækkende dumpingmargen for Taiwan er under bagatelgrænsen.

(23)

Det skal erindres, at 11 eksporterende producenter fra Kina gav sig til kende. Disse virksomheder tegner sig for 100 % af den samlede eksport af den pågældende vare til EU-markedet i UP. Der blev udtaget en stikprøve på tre eksporterende producenter eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder baseret på den højeste eksportmængde med henblik på at fastslå dumping for Kina. De tre eksporterende producenter i stikprøven anmodede om markedsøkonomisk behandling, men kun én blev indrømmet denne behandling.

(24)

Efter fremlæggelsen af oplysningerne vedrørende markedsøkonomisk behandling indsendte de to eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, nedenstående oplysninger.

(25)

Den første eksporterende producent fremsatte bemærkninger vedrørende en restriktiv klausul i virksomhedens aktiviteter, problemer med regnskaberne og betaling af visse aktiver såsom brugsrettigheder til jord.

(26)

Eksportøren anerkendte, at der i virksomhedens vedtægter fandtes en restriktiv klausul. Virksomheden påstod, at klausulen ikke længere har retlige virkninger for virksomhedens aktiviteter, men fremlagde ingen dokumentation herfor. Virksomheden erkendte også regnskabsproblemerne, idet der var uoverensstemmelser mellem regnskabsbilagene og de reviderede regnskaber, men påstod, at der var tale om mindre uoverensstemmelser, som der var gjort rede for i forbindelse med undersøgelsen. Det skal bemærkes, at problemerne i virksomhedens bogføring, som var årsagen til, at virksomheden blev nægtet markedsøkonomisk behandling, i realiteten var væsentlige, navnlig hvad angår bogføringen af visse aktiver og uoverensstemmelser mellem visse regnskabsbøger og de dokumenter, der blev fremlagt under kontrolbesøget.

(27)

Den anden eksporterende producent fremlagde navnlig bemærkninger til konklusionerne vedrørende kapitalbidraget, en restriktiv klausul i virksomhedens aktivitet og erhvervelsen af brugsrettigheder til jord.

(28)

Vedrørende kapitalbidraget gentog eksportøren de samme argumenter som i den midlertidige fase, nemlig at kapitalbidraget var foretaget på behørig vis. Virksomheden påstod, at teknisk knowhow er en særlig kategori af viden, som ikke forudsætter patent eller registrering, og derfor var kapitalbidraget, dog i form af naturalydelser, foretaget på behørig vis. Hvad angår sidstnævnte spørgsmål, gentog virksomheden, at den restriktive klausul ikke er obligatorisk for virksomheden, og at de investeringskrav, der er forbundet med erhvervelsen af jorden, ikke udgør fordrejninger, men vedrører myndighedernes politik for arealplanlægning.

(29)

Virksomheden fremsatte disse argumenter allerede i den midlertidige fase, hvor de blev afvist. Selv om investeringskravene er forbundet med myndighedernes politik for arealplanlægning, er de ikke i overensstemmelse med markedsøkonomisk behandling. Der blev ikke fremlagt nye beviser, der kunne ændre de foreløbige konklusioner i vurderingen af markedsøkonomisk behandling i betragtning 50 og 51 i forordningen om midlertidig told.

(30)

På dette grundlag bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning 46-52 i forordningen om midlertidig told hermed.

(31)

To eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, anmodede, jf. betragtning 28 i forordningen om midlertidig told, om fastsættelsen af en individuel dumpingmargen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Anmodningerne om individuelle undersøgelser kunne dog først behandles efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(32)

Begge virksomheder indsendte skemaet om markedsøkonomisk behandling inden for den fastsatte frist. Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger indhentede og efterprøvede Kommissionen oplysningerne i ansøgningsformularen og alle andre oplysninger, som den fandt nødvendige, som led i kontrolbesøget hos de pågældende virksomheder, nemlig:

(33)

Nedenstående korte gengivelse af kriterierne for markedsøkonomisk behandling tjener alene til orientering:

(34)

Begge virksomheder havde en restriktiv klausul i deres registreringsdokumenter vedrørende fordelingen mellem salg til eksport og til hjemmemarkedet. For den ene eksportør blev der fundet en række uoverensstemmelser og mangler i ansøgerens regnskabssystem, som førte til den konklusion, at regnskaberne ikke var klart opstillede og ikke var udarbejdet eller revideret i henhold til internationale regnskabsstandarder. Endelig blev der konstateret fordrejninger overført fra et ikke-markedsøkonomisk system, navnlig hvad angår købet af virksomhedens brugsrettigheder til jord.

(35)

Det blev således konkluderet, at ingen af de to virksomheder godtgjorde, at de opfyldte alle kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og de kunne derfor ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(36)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde, hvor virksomhederne beviser, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for at blive indrømmet individuel behandling.

(37)

De to eksporterende producenter, som havde anmodet om en individuel behandling, opfyldte ikke kriterierne for markedsøkonomisk behandling, men anmodede om individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(38)

Til orientering er kriterierne for individuel behandling kort beskrevet nedenfor:

(39)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konstateredes det foreløbigt, at de to eksporterende producenter fra Kina, der ikke indgik i stikprøven, som anmodede om en individuel undersøgelse, opfyldte alle ovennævnte krav til individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(40)

Som nævnt i betragtning 57-62 i forordningen om midlertidig told, blev det fundet, at USA ikke var et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. I stedet for blev Taiwan valgt som et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(41)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger foreslog visse parter, at man i stedet anvendte Korea som et referenceland. De påstod, at Korea var mere egnet end Taiwan, da de eksporterende producenter fra Korea også anvender en ny produktionsteknologi med én etape, deres slutprodukter har høj sammenlignelighed med Kina, det koreanske hjemmemarked er stort og kan sammenlignes med hjemmemarkedet i Kina, og ingen koreanske virksomheder havde foretaget dumping.

(42)

Hvad angår valget af et referenceland, blev følgende kriterier taget i betragtning: Sammenligneligheden mellem produktionsmængder af slutprodukter i et land uden markedsøkonomi og i det potentielle referenceland, det repræsentative hjemmemarkedssalg (transaktioner) til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i forhold til eksporten af den pågældende vare med oprindelse i et land uden markedsøkonomi, konkurrenceniveauet på hjemmemarkedet i referencelandet, sammenligneligheden mellem adgang til råvarer og energi, eksportørernes vilje i det potentielle referenceland til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(43)

Der blev gennemført en supplerende analyse efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger på grundlag af alle de foreliggende oplysninger med henblik på en analyse af de relevante kriterier. Analysen viste, at der er ligheder mellem Korea og Taiwan, hvad angår visse kriterier. Det fremgik dog, at Taiwan var det mest egnede referenceland.

(44)

Analysen viste, at mængden af producerede slutprodukter i Korea og Taiwan i høj grad kan sammenlignes med producenterne i Kina, og en stor salgsmængde på hjemmemarkedet i begge lande kan sammenlignes med eksporten fra Kina. Dette kriterium viste et lidt højere niveau af volumensammenlignelighed for Korea, som havde en større produktionsmængde end Taiwan.

(45)

Betydningen af dette kriterium kunne dog ikke overvurderes i forhold til andre kriterier såsom det repræsentative hjemmemarkedssalg sammenlignet med eksporten, adgang til råvarer og konkurrencevilkårene i referencelandet.

(46)

Det blev konstateret, at både Korea og Taiwan har meget repræsentative salgsmængder på hjemmemarkedet, som der ikke beregnes normale værdier for, sammenlignet med eksporten fra Kina. De taiwanesiske eksportørers transaktioner blev dog generelt fundet mere repræsentative end de koreanske eksportørers. Hvis Korea var blevet valgt som referenceland, skulle der have været beregnet normale værdier for en større mængde og for flere typer af den pågældende vare.

(47)

Hvad angår konkurrenceniveauet, påstod en part, at en eksporterende producent fra Taiwan havde en dominerende stilling på hjemmemarkedet, og at dette burde udelukke Taiwan som et referenceland.

(48)

Et stort antal producenter kan være en indikation for konkurrenceniveauet i landet. Det skal dog også undersøges, om producenter i referencelandet er udsat for konkurrence, som giver mulighed for at opnå en tilstrækkelig, men dog ikke for stor, fortjeneste.

(49)

Det blev konstateret, at der er fire producenter på hjemmemarkedet i Korea, og at importen af garn med høj styrke supplerer udbuddet på hjemmemarkedet. Hvad angår Taiwan, er der to producenter, og der importeres også til hjemmemarkedet fra andre lande. Undersøgelsen viste ikke desto mindre, at hjemmemarkedspriserne i Korea, til trods for lavere omkostninger, ikke var lavere end i Taiwan. Den gennemsnitlige fortjeneste på det koreanske marked var på 18 %, og de koreanske producenter af garn med høj styrke havde en fortjeneste på over 20 % af omsætningen for den pågældende vare. Dette er langt højere end i Taiwan, hvor fortjenesten varierede mellem 5 % og 9 %.

(50)

Det konkluderes derfor, at der er et højt konkurrenceniveau i Taiwan, og at fortjenesten ikke er overdreven.

(51)

Vedrørende adgang til råvarer er Korea en af de største producenter og eksportører af PTA på verdensplan efter Thailand. De koreanske producenters konkurrencefordel kan i et vist omfang forklare årsagen til, at råmaterialeprisen i Korea gennemsnitligt var lavere end i Taiwan og Kina. Undersøgelsen viste, at de fleste af de koreanske virksomheder, som blev kontrolleret, købte deres råvarer fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder eller selv producerede dem. Derimod producerede ingen af de undersøgte virksomheder i Taiwan selv råmaterialet og indkøbte overvejende fra forretningsmæssigt forbundne og ikke-forbundne parter, hvilket også er tilfældet i Kina.

(52)

Det fremgår af de foreliggende oplysninger og det forhold, at de eksporterende producenter fra Taiwan har forretningsmæssigt forbundne producenter af garn med høj styrke i Kina, at de samme leverandører af råvarer anvendes inden for grupperne for at udnytte stordriftsfordele og opnå bedre priser. Det blev derfor konkluderet, at betingelserne for adgang til råvarer i Kina er overvejende identiske med betingelserne i Taiwan.

(53)

På dette grundlag konkluderes det, at valget af Taiwan ikke var urimeligt og det mest egnede i dette tilfælde. Taiwan blev derfor bekræftet som referenceland.

(54)

Da der ikke blev modtaget bemærkninger til de normale værdier, der blev fastlagt for den virksomhed, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, bekræftes betragtning 64 og 65 i forordningen om midlertidig told hermed.

(55)

En eksportør fra Taiwan påviste, jf. betragtning 15, at virksomhedens indkøbspris for det vigtigste råmateriale, der anvendes til produktion af garn med høj styrke, varierede i UP, og påstod, at der ved beregningen af den normale værdi skulle tages hensyn hertil. Denne påstand blev fundet berettiget, og de normale værdier for Taiwan, referencelandet i denne procedure, blev tilsvarende justeret.

(56)

Som det fremgik at betragtning 68 i forordningen om midlertidig told, foregik alt salg af den pågældende vare, som de eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, foretog til EU-markedet, direkte til uafhængige kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. De individuelt undersøgte virksomheders eksportsalg foregik også direkte til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, og metoden i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told blev derfor også anvendt for disse virksomheders vedkommende til at fastsætte deres eksportpris.

(57)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes konklusionen i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told.

(58)

De reviderede normale værdier for referencelandet blev sammenlignet med eksportprisen hos de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina. Dette førte, jf. betragtning 63 nedenfor, til en reduktion i de endelige dumpingmargener for de tre eksporterende producenter fra Kina, som indgik i stikprøven.

(59)

Det bemærkes, at justeringen for indirekte skatter, jf. betragtning 69 i forordningen om midlertidig told, udgør forskellen mellem den moms, der skal betales på salg på hjemmemarkedet, og den moms, der skal betales på eksportsalgstransaktioner, idet der tages behørigt hensyn til momsrefusion på eksportsalg. De samarbejdsvillige eksporterende producenter anfægtede metoden til beregning af justeringen og påstod, at momsordningen for specifikke produktions- og salgstransaktioner burde tages i betragtning ved vurderingen af det ikke-refunderede momsbeløb.

(60)

For så vidt angår denne påstand, bemærkes det, at justeringen byggede på bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), som vedrører en justering af den normale værdi for importafgifter og indirekte skatter — en kategori, der omfatter moms. Påstanden blev derfor afvist.

(61)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, der kunne ændre de foreløbige konklusioner, bekræftes konklusionerne i betragtning 69 i forordningen om midlertidig told hermed.

(62)

De reviderede gennemsnitlige normale værdier for referencelandet Taiwan og sammenligningen med eksportpriserne hos de eksporterende producenter i Kina førte til lavere endelige dumpingmargener.

(63)

De endelige dumpingmargener for de eksporterende producenter fra Kina er følgende:

(64)

For virksomheder, der anmodede om individuel undersøgelse, er de endelige antidumpingmargener:

(65)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende den normale værdi, jf. betragtning 75-76 i forordningen om midlertidig told, bekræftes disse konklusioner hermed.

(66)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportprisen, bekræftes betragtning 77-78 i forordningen om midlertidig told hermed.

(67)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende sammenligningen, der kunne ændre de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 79-81 i forordningen om midlertidig told hermed.

(68)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargener, der kunne ændre de foreløbige konklusioner vedrørende Korea, bekræftes konklusionerne i betragtning 82-85 i forordningen om midlertidig told hermed.

(69)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 94-96 i forordningen om midlertidig told.

(70)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 97 i forordningen om midlertidig told.

(71)

Det skal erindres, at EU-forbruget blev fastsat på grundlag af den samlede import ifølge Eurostat og EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet, inklusive de tavse producenters anslåede salg baseret på oplysningerne i klagen.

Tabel 1

(72)

EU-forbruget faldt sammenlagt med 7 % i den betragtede periode. Det steg med 20 % mellem 2005 og 2007, hvorefter det faldt med 27 % mellem 2007 og UP. Afmatningen i forbruget i 2008 og UP skyldtes lavere efterspørgsel særlig i anden halvdel af 2008 som følge af den økonomiske krise.

(73)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 98-100 i forordningen om midlertidig told hermed.

(74)

Det skal erindres, at importen fra Korea og Taiwan ikke blev kumuleret med dumpingimporten fra Kina, da importen fra Korea og Taiwan ikke foregik til dumpingpriser i UP, jf. betragtning 102 og 103 i forordningen om midlertidig told.

(75)

Det skal bemærkes, at importen fra hvert land blev undersøgt individuelt ud fra betingelserne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, med henblik på at fastlægge, om importen fra de pågældende lande skulle vurderes kumuleret i den nuværende undersøgelse. Da dumpingmargenen for importen fra Korea og Taiwan lå under bagatelgrænsen, blev det konkluderet, at importen fra Korea og Taiwan ikke skulle kumuleres med dumpingimporten fra Kina. Som følge af denne konklusion blev den nævnte import analyseret separat i betragtning 147-152 i forordningen om midlertidig told, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 7.

(76)

Det skal bemærkes, at det oprindeligt blev konkluderet, at én eksporterende producent ikke dumpede sine varer på EU-markedet. Eksporten fra denne virksomhed blev derfor ikke medregnet i analysen af udviklingen i dumpingimporten fra Kina på EU-markedet. Som følge af de individuelle undersøgelser, der blev gennemført efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, viste det sig, at eksporten fra endnu en eksporterende producent i Kina ikke var dumpet, jf. betragtning 64. Eksporten fra denne virksomhed blev derfor heller ikke medregnet i analysen af udviklingen i dumpingimporten fra Kina på EU-markedet og dens virkninger for EU-erhvervsgrenen. Oplysningerne vedrørende dumpingimporten fra Kina blev derfor tilsvarende justeret.

Tabel 2

(77)

Efter justeringen af oplysningerne vedrørende dumpingimporten fra Kina blev det konstateret, at dumpingmængden steg voldsomt og mere end ottedobledes i den betragtede periode, samtidig med at de gennemsnitlige importpriser faldt markant med 45 %.

(78)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende prisunderbud, bekræftes metoden i betragtning 110 og 111 i forordningen om midlertidig told til fastsættelse af prisunderbuddet. Efter de individuelle undersøgelser, som blev indrømmet efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, jf. betragtning 31, blev prissammenligningen af sammenlignelige varetyper taget op til ny behandling. Denne fornyede behandling bekræftede, at dumpingimporten fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser med 24,1 % i UP.

(79)

Da importen fra Korea, Taiwan og to kinesiske virksomheder ikke blev dumpet, kunne den følgelig ikke kumuleres med dumpingimporten fra Kina. Den blev derfor udelukket fra analysen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen og vurderet separat.

(80)

Som nævnt i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation fra 2005 til UP's afslutning.

(81)

Det erindres, at skadesbilledet stod klart i den foreløbige fase, hvor de fleste skadesindikatorer viste en faldende tendens i den betragtede periode: Produktionsmængde (– 36 %), salgsmængde (– 29 %), salgspriser (– 9 %) og markedsandel (– 23 %). Desuden forværredes skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation også drastisk, f.eks. rentabiliteten (– 16,3 procentpoint) og likviditeten (– 141 %), hvorimod investeringerne forværredes væsentligt (– 89 %).

(82)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse, salgsmængder og markedsandel, salgspriser, lagre, beskæftigelse, lønninger og produktivitet samt indikatorerne for EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater, bekræftes konklusionerne i betragtning 114-126 i forordningen om midlertidig told hermed.

(83)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, bekræftes konklusionen i betragtning 127-130 i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(84)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne være skadevoldende for EU-erhvervsgrenen, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(85)

Dumpingimporten fra Kina øgedes markant i den betragtede periode. Efter en fornyet gennemgang af oplysningerne vedrørende dumpingimporten fra Kina, jf. betragtning 76, mere end ottedobledes mængden af dumpingimporten fra Kina mellem 2005 og UP, hvorved markedsandelen voksede med ca. 16 procentpoint. I den samme periode faldt EU-forbruget med 7 %.

(86)

I den betragtede periode oplevede EU-erhvervsgrenen et markant fald på 29 % i sin salgsmængde, og markedsandelen faldt således fra 51,1 % til 39,2 %, dvs. et fald på næsten 12 procentpoint. I perioden mellem 2008 og UP faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med to procentpoint, hvorimod dumpingimporten steg til trods for den faldende efterspørgsel på EU-markedet.

(87)

Efter en fornyet behandling af oplysninger, jf. betragtning 76, konstateredes det, at priserne på dumpingimport faldt med 45 % i den betragtede periode og i alvorlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen blev således forhindret i at øge sine priser for at dække stigningen i råvarepriserne. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet for salg på EU-markedet, jf. betragtning 81 i forordningen om midlertidig told, fra en fortjeneste på 3 % i 2005 til et tab på 13,3 % i UP.

(88)

Det fremgik også af undersøgelsen, at de stigende mængder dumpingimport fra Kina til lave priser generelt havde en negativ indvirkning på markedet i form af pristryk. Det vedvarende pres på EU-markedet gav ikke EU-erhvervsgrenen mulighed for at tilpasse sine salgspriser til de øgede råvareomkostninger navnlig i 2008, hvor råvarepriserne toppede. Det forklarede, at EU-erhvervsgrenen tabte markedsandele og oplevede fald i rentabiliteten.

(89)

Ud fra ovenstående og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger til virkningerne af dumpingimporten, bekræftes det at det øgede lavprisdumpingimporten fra Kina havde en væsentligt negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(90)

Hvad angår virkningen af den ikke-dumpede import fra Kina, bemærkes det, at to eksporterende producenter fra Kina ikke havde dumpet garn med høj styrke på EU-markedet. Selv om det ikke kan udelukkes, at denne import i en vis grad kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens skade, konkluderes det på baggrund af mængden og især priserne, som generelt var højere end priserne på dumpingimporten, at virkningen af den ikke-dumpede import ikke var af et omfang, der kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

(91)

Det erindres, at andre faktorer også blev inddraget i årsagssammenhængsanalysen, nemlig udviklingen i efterspørgslen på EU-markedet, udviklingen i råvarepriserne, EU-erhvervsgrenens produktion til det bundne marked, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, importen fra andre lande, herunder importen fra Korea og Taiwan og andre EU-producenters resultater.

(92)

En part påstod, at det af årsagssammenhængsanalysen ikke fremgik, at den skade, der forvoldtes af andre faktorer end dumpingimporten, ikke blev tilskrevet importen fra Kina. Det blev navnlig fremført, at faktorer som f.eks. udviklingen i efterspørgslen og de øgede råvarepriser bidrog til den væsentlige skade, som forvoldtes EU-erhvervsgrenen, og ikke blev taget i betragtning under årsagssammenhængsanalysen.

(93)

Det skal vedrørende udviklingen i efterspørgslen erindres, at importen fra Kina stadig registrerede en stigning i markedsandelen, selv i en periode med faldende forbrug. Med hensyn til råvarepriserne anerkendes det, at priserne på råvarerne steg i første halvdel af UP, jf. betragtning 139 i forordningen om midlertidig told. Priserne faldt dog i anden halvdel af UP. Disse udsving i råvarepriserne påvirkede hele erhvervslivet. Uden dette pristryk fra lavprisdumpingimporten fra Kina ville EU-erhvervsgrenen forventeligt have været i stand til at tilpasse sine salgspriser efter udviklingen i råvarepriserne. Betragtning 138-140 i forordningen om midlertidig bekræftes derfor, og påstanden afvises følgelig.

(94)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende produktion til det bundne marked og EU-erhvervsgrenens eksportresultater, bekræftes betragtning 141-143 i forordningen om midlertidig told hermed.

(95)

Visse parter påstod desuden, at EU-producenterne ikke ville have været i stand til at hæve deres priser for at afspejle ændringerne i råvareomkostningerne på baggrund af lavprisimporten fra Korea og Taiwan.

(96)

Det skal i den forbindelse først bemærkes, at prisen på importen fra Korea og Taiwan i hele den betragtede periode var højere end de gennemsnitlige importpriser fra Kina. Dernæst faldt importmængderne betydeligt mellem 2007 og afslutningen af UP. Det konkluderes derfor, at mængden og priserne for denne import ikke kunne have været den væsentligste årsag til den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, og derfor ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Derfor blev denne påstand afvist.

(97)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende importen fra tredjelande, herunder Korea og Taiwan, bekræftes konklusionerne i betragtning 144-152 i forordningen om midlertidig told hermed.

(98)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende andre producenter i Unionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 153-154 i forordningen om midlertidig told hermed.

(99)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger påstod en part, at EU-erhvervsgrenens lavere rentabilitet skulle tilskrives den høje andel, som den såkaldte produktionsproces med to etaper udgør i EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet, og de påståede forsinkelser i EU-erhvervsgrenens arbejde med at indføre den moderne produktionsproces i én etape.

(100)

Det skal bemærkes, at de varesortimenter, der produceres og sælges af de eksporterende producenter i Kina i høj grad overlapper med EU-erhvervsgrenens varesortimenter. EU-erhvervsgrenen anvender en produktionsproces i to etaper, da den giver mulighed for at producere specifikke varetyper, som normalt sælges til en højere pris på markedet. Tilstedeværelsen af lavprisdumpingimport af garn med høj styrke fra Kina påvirkede, jf. betragtning 85-89, EU-markedet som helhed, navnlig ved at presse priserne nedad.

(101)

Det konkluderes derfor, at tilstedeværelsen af to forskellige produktionsprocesser i sig selv ikke kan have en væsentlig indflydelse på fortjenstmargenen, navnlig i lyset af det pristryk, som dumpingimporten fra Kina udøvede. Desuden blev der ikke fremlagt dokumentation til støtte for påstanden om, at EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade i mangel af nyere teknologi. Denne påstand blev derfor afvist.

(102)

Ud fra det ovenstående, og da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, konkluderes det, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6, og betragtning 155-158 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(103)

Analysen af Unionens interesser er blevet tilpasset for at tage højde for ændringerne af dumpingmargenerne som følge af bemærkningerne til fremlæggelsen af de foreløbige oplysninger og de individuelle undersøgelser, der blev gennemført efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Ud fra det høje samarbejdsniveau vil importen fra Kina som hovedregel blive pålagt en antidumpingtold på omkring 5 %, jf. betragtning 63.

(104)

Det erindres, at EU-erhvervsgrenen består af fire producenter beliggende i forskellige medlemsstater, som direkte beskæftiger mere end 1 300 personer i aktiviteter vedrørende garn af høj styrke. Alle skadesindikatorer, navnlig indikatorer for EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater, udviste en negativ tendens i den betragtede periode. Beskæftigelsen faldt også betydeligt med 23 % svarende til et fald på ca. 400 fuldtidsækvivalenter i den betragtede periode.

(105)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger har EU-erhvervsgrenen meddelt, at fabrikker, der havde været ude af drift pga. dumpingimporten, for nylig er blevet genåbnet. Dette viser, at de midlertidige foranstaltninger allerede har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(106)

Det forventes, at indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen fra Kina vil få en yderligere positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og give den mulighed for at genvinde i hvert fald en del af de mistede markedsandele.

(107)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i forbindelse med Unionens interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning 160-163 i forordningen om midlertidig told hermed.

(108)

Visse parter påstod, at analysen af foranstaltningernes indvirkning på importørerne ikke tog højde for problemerne med hurtigt at skifte leverandør af garn med høj styrke. Der erkendes i den forbindelse, at det kan tage en del tid at gennemføre et leverandørskifte, afhængigt af slutanvendelsen. Der vil dog være andre leverandører på markedet, herunder importen fra Korea og Taiwan samt importen fra de to eksporterende producenter fra Kina i betragtning 63 og 64, som ikke er pålagt antidumpingtold. Denne påstand blev derfor afvist, og den foreløbige konklusion om, at foranstaltningerne ikke vil få en væsentlig negativ indvirkning på importørerne, bekræftes.

(109)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 164 og 165 i forordningen om midlertidig told.

(110)

Brugerne af garn med høj styrke har udvist stor interesse i denne sag. Ud af de 68 brugere, der blev kontaktet, har 33 samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at 24 af de 33 samarbejdsvillige brugere, indkøbte garn med høj styrke fra Kina. 12 % af importen var fra virksomheder, som ikke har foretaget dumping.

(111)

I den foreløbige fase blev analysen vedrørende foranstaltningernes indvirkning på brugerne foretaget ved at samle brugerne i fire forskellige industrisektorer (dæk, motorkøretøjer, tovværk og industriel anvendelse). Inden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev fire brugeres oplysninger efterprøvet (2 i dæksektoren, 1 i automobilsektoren og 1 i sektoren for industriel anvendelse). Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev det yderligere undersøgt, i hvilket omfang de enkelte sektorer ville blive påvirket. Der blev derfor aflagt flere kontrolbesøg hos de syv brugere, som er nævnt i betragtning 5. Ud af de i alt 11 brugere, der blev kontrolleret, var fem små og mellemstore virksomheder. På grundlag af de efterprøvede data blev den anslåede indvirkning af foranstaltningerne på brugernes fortjenstmargener revideret, samtidig med at der blev taget hensyn til toldens niveau og til konklusionen om, at endnu en eksporterende producent fra Kina ikke havde foretaget dumping.

(112)

For så vidt angår brugerne i dækindustrien, indkom der i alt fire spørgeskemabesvarelser fra dækproducenter. Heraf blev to efterprøvet før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og en efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. I henhold til de foreliggende data for denne sektor er andelen af garn med høj styrke i produktionsomkostningerne relativt begrænset og udgør i gennemsnit under 1 %. Det blev konstateret, at kun én af de samarbejdsvillige brugere importerede den pågældende vare fra Kina. Varerne blev importeret fra en virksomhed i Kina, som ikke foretog dumping. Det konkluderes derfor på grundlag af de foreliggende data, at dækindustrien ikke vil blive påvirket af de foreslåede foranstaltninger.

(113)

Hvad angår brugerne i automobilsektoren (som hovedsagelig producerer sikkerhedsseler og airbags), som tegner sig for 5 % af den samlede import af garn med høj styrke fra Kina i UP, blev der i alt modtaget seks spørgeskemabesvarelser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos to virksomheder, et før og et efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Efter kontrolbesøget blev automobilsektorens andel af garn med høj styrke fra Kina revideret til 15 %. Kontrolbesøgene viste også generelt, at de virksomheder, der anvender garn med høj styrke, tegner sig for over 30 % af de samarbejdsvillige virksomheders samlede omsætning og ikke 4 % som fastslået i den foreløbige fase. Den gennemsnitlige fortjeneste i denne sektor på varer, hvortil der anvendes garn med høj styrke, bekræftes til ca. 3 %. Ud fra ovenstående konkluderes det, at hvis foranstaltningerne indføres, vil automobilsektoren sandsynligvis generelt ikke blive påvirket i alvorlig grad, idet sektoren stadig vil være rentabel, og idet Kina ikke er den vigtigste leverandør.

(114)

Hvad angår brugerne i tovværkssektoren, blev der modtaget i alt tre spørgeskemabesvarelser, og der blev aflagt kontrolbesøg hos en virksomhed efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Alle de samarbejdsvillige virksomheder i denne sektor er små og mellemstore virksomheder, der tegner sig for under 1 % af den samlede import fra Kina i UP. Det bekræftes, at salget af varer, hvortil der anvendes garn med høj styrke, udgør ca. 18 % af deres samlede aktiviteter. Den gennemsnitlige fortjenstmargen i denne sektor, der anvender garn af høj styrke, blev midlertidigt fastslået til ca. 8 %. Efter kontrolbesøget og den efterfølgende korrektion af oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne blev fortjenstmargenen i denne sektor dog revideret til – 0,4 %. Det fremgik også af undersøgelsen, at størstedelen af importen (71 %) kom fra Kina i UP, hvorimod 22 % kom fra Korea. I lyset af den reviderede told vil indvirkningen på virksomheder i denne sektor, hvis de fortsat indkøber garn med høj styrke fra Kina, dog blive begrænset. Der findes desuden en række alternative leverandører.

(115)

Endelig blev der fra brugerne i sektoren for industriel anvendelse modtaget i alt 20 spørgeskemabesvarelser fra brugere, der tegner sig for 21 % af den samlede import fra Kina. Fem virksomheder modtog kontrolbesøg før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger og fire efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Ud fra de foreliggende oplysninger for denne sektor efter kontrolbesøgene blev andelen af aktiviteter, hvor der anvendes garn med høj styrke, revideret til 54 % af de samlede aktiviteter. Undersøgelsen viste, at disse brugere hovedsagelig indkøbte garn med høj styrke fra Kina (42 %) og fra Korea (24 %), mens 29 % blev indkøbt i Unionen og andre tredjelande. Under kontrolbesøgene, som fandt sted efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, blev der indhentet data, som førte til en justering af den gennemsnitlige fortjenstmargen i denne sektor, som blev fastsat til 17 %. De indhentede data viser dog, at den gennemsnitlige fortjenstmargen for hele sektoren ikke er repræsentativ for de små og mellemstore virksomheders situation, da de i gennemsnit havde en negativ fortjenstmargen på – 1,9 % i UP. I værste fald, dvs. hvis disse små og mellemstore virksomheder køber fra eksporterende producenter fra Kina, som er pålagt told, og ikke skifter leverandør, vil deres fortjeneste falde fra – 1,9 % til – 3,3 % som følge af indførelsen af de endelige foranstaltninger. Dette vil ske, da de i højere grad indkøber garn med høj styrke fra Kina end de store virksomheder, der i høj grad fortsat vil være rentable. Det forventes dog, at disse SMV’er vil indkøbe i hvert fald en del af deres garn med høj styrke fra virksomheder, som ikke er pålagt told.

(116)

Visse brugere påstod, at antidumpingforanstaltningernes negative indvirkning på deres rentabilitet var blevet undervurderet i den foreløbige analyse vedrørende Unionens interesser. De påstod desuden, at de ville få vanskeligt ved at vælte omkostningsstigningen over på deres kunder og rejste tvivl om muligheden for at finde andre leverandører. Visse parter satte også spørgsmålstegn ved EU-producenternes evne til at levere de nødvendige varer. Endelig blev foranstaltningernes negative virkning for det efterfølgende produktionsforløb og dermed beskæftigelsen i Unionen også omtalt.

(117)

Hvad angår påstanden om rentabiliteten, viste analysen på grundlag af de reviderede data som følge af kontrolbesøgene efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger ganske rigtigt, at en del af tovværkssektoren og sektoren for industriel anvendelse ville blive negativt påvirket af foranstaltningerne, hvis de brugere, der indkøber fra eksporterende producenter i Kina, som er pålagt told, fortsat gør det uden at skifte leverandør. Denne virkning vil sandsynligvis blive begrænset som følge af den reducerede told, og da der findes andre leverandører.

(118)

Hvad angår påstanden om, at brugerne ikke vil kunne vælte omkostningsstigningen over på deres kunder, viste undersøgelsen, at det i visse sektorer kan blive vanskeligt at hæve priserne. Det skal dog ud fra det høje samarbejdsniveau blandt de eksporterende producenter i Kina understreges, at importen fra Kina som hovedregel vil blive pålagt en antidumpingtold på omkring 5 %, jf. betragtning 103. Det forventes derfor, at brugerne kan i det mindste kan vælte en del af omkostningsstigningen over på deres kunder, og selv uden prisstigninger vil virkningen på deres rentabilitet blive forholdsvis begrænset.

(119)

Hvad angår påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke vil kunne levere de nødvendige varer, hvis antidumpingforanstaltningerne indføres, viste undersøgelsen, at der tidligere forekom visse uregelmæssigheder i EU-producenternes tidligere leverancer til visse brugere. Undersøgelsen viste dog ikke, at disse uregelmæssigheder skete på regelmæssig basis. Hvad angår de fremførte vanskeligheder ved leverandørskift, viste kontrolbesøgene ganske rigtigt, at før en ny type garn med høj styrke kan anvendes i produktionen, skal den bestå en række prøvninger med henblik på at undersøge, om den nye råvare er kompatibel med maskinerne og med de påkrævne kvalitetsstandarder for slutproduktet. Varigheden af disse prøvninger kan variere afhængigt af slutproduktets anvendelsesformål. Det erkendes derfor, at leverandørskifte kan være en langvarig og omkostningskrævende proces for visse brugere, selv om det afhænger af de fremstillede varer. Kontrolbesøgene viste dog, at visse virksomheder søger at iværksætte en proces for at udvide kredsen af leverandører for ikke at være afhængig af én enkelt leverandør.

(120)

Visse parter fremhævede desuden små og mellemstore virksomheders situation og påstod, at de havde svært ved at indkøbe deres råvarer, da de ikke bestiller de minimumsmængder pr. ordre, som producenterne kræver. Det skal i den forbindelse bemærkes, at vanskelighederne vedrørende minimumsmængderne pr. ordre tilsyneladende er et handelsmønster uafhængigt af foranstaltningerne. Det konkluderes derfor, at indførelsen af told i sig selv ikke vil påvirke et allerede eksisterende handelsmønster hos de erhvervsdrivende. Påstandene blev derfor ikke anset for begrundede.

(121)

En række interesserede parter påstod endelig, at EU-erhvervsgrenen ikke var en pålidelig leverandør/kilde, da dens varesortiment ikke er fuldstændigt og på grund af den lavere kvalitet og de højere priser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selv om EU-producenterne ikke var i stand til at levere alle de nødvendige varer, findes der andre leverandører, der kan supplere varesortimentet. Den forholdsvis lave told bør desuden ikke hindre brugerne i at supplere deres varesortiment ved fortsat også at importere fra Kina. Den nylige genåbning af fabrikker, jf. ovenfor, bør bidrage til at fjerne dette problem for så vidt, at der skabes større kapacitet til produktion af et bredere varesortiment. Denne påstand blev derfor afvist.

(122)

Hvad angår påstanden om foranstaltningernes indvirkning i det efterfølgende produktionsforløb og dermed på beskæftigelsen i Unionen, konkluderes det i lyset af ovenstående, at indvirkningen vil blive ubetydelig.

(123)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre en endelig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina.

(124)

Da der ikke blev fremsat dokumenterede bemærkninger, der ville kunne ændre konklusionen vedrørende skadestærsklen, bekræftes konklusionerne i betragtning 179-183 i forordningen om midlertidig told hermed.

(125)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, indføres en endelig antidumpingtold på importen af garn med høj styrke med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. Alle toldsatser bør derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener.

(126)

Da de konstaterede dumpingmargener for Korea og Taiwan var under bagatelgrænsen, indføres der ikke en endelig antidumpingtold på importen fra Korea og Taiwan.

(127)

Der foreslås følgende antidumpingtold:

(128)

Antidumpingtolden for individuelle virksomheder i denne forordning blev fastsat ud fra konklusionerne af denne undersøgelse. Den afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told, men er omfattet af tolden for »alle andre virksomheder«.

(129)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (3) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(130)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev taget behørigt hensyn til parternes bemærkninger, og hvor det var relevant, blev konklusionerne ændret i overensstemmelse hermed.

(131)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilaget til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en genoptagelse af undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, da artikel 11, stk. 4, ikke finder anvendelse, når der er blevet anvendt stikprøver.

(132)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. Hvis den endelige told er lavere end den midlertidige told, bør beløb, for hvilke der midlertidigt er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives. I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed på niveauet for den midlertidige told, endeligt.

(133)

På baggrund af resultaterne vedrørende importen af varer fra Korea og Taiwan bør proceduren vedrørende disse to lande afsluttes —

—

ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i undersøgelsesperioden (1. juli 2008 til 30. juni 2009)

—

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Folkerepublikken Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte antidumpingforanstaltninger

—

faktisk har eksporteret de pågældende varer til Unionen efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen