EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0681

Kommissionens forordning (EU) nr. 681/2010 af 29 juli 2010 om 132. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

EUT L 198 af 30.7.2010, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/681/oj

30.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 681/2010

af 29 juli 2010

om 132. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), artikel 7a, stk. 1 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 19. juli 2010 besluttede Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd at tilføje fire fysiske personer til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft straks —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2010.

På Kommissionens vegne

For formanden

Karel KOVANDA

Fungerende Generaldirektør for Eksterne Forbindelser


(1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.

(2)  Artikel 7a blev indsat ved forordning (EU) nr. 1286/2009 (EUT L 346 af 23.12.2009, s. 42).


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

Følgende punkter indsættes under overskriften »Fysiske personer«:

(1)

»Amir Abdullah (alias Amir Abdullah Sahib). Adresse: Karachi, Pakistan. Fødselsdato: omkring 1972. Fødested: Paktika-provinsen, Afghanistan. Nationalitet: afghansk. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 20.7.2010.«

(2)

»Anwar Nasser Abdulla Al-Aulaqi (alias a) Anwar al-Aulaqi, b) Anwar al-Awlaki, c) Anwar al-Awlaqi, d) Anwar Nasser Aulaqi, e) Anwar Nasser Abdullah Aulaqi, f) Anwar Nasser Abdulla Aulaqi). Fødselsdato: a) 21.4.1971, b) 22.4.1971. Fødested: Las Cruces, New Mexico, USA. Nationalitet: a) amerikansk, b) yemenit. Andre oplysninger: Har siden december 2007 skjult sig i Yemen. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 20.7.2010.«

(3)

»Nasiruddin Haqqani (alias a) Naseer Haqqani, b) Dr. Naseer Haqqani, c) Nassir Haqqani, d) Nashir Haqqani, e) Naseruddin, f) Dr. Alim Ghair). Adresse: Pakistan. Fødselsdato: omkring 1970-1973. Fødested: Afghanistan. Nationalitet: afghansk. Andre oplysninger: tilknyttet Haqqani-netværket, som opererer ud fra det nordlige Waziristan i de føderalt forvaltede stammeområder i Pakistan. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 20.7.2010.«

(4)

»Gul Agha Ishakzai (alias a) Mullah Gul Agha, b) Mullah Gul Agha Akhund, c) Hidayatullah, d) Haji Hidayatullah, e) Hayadatullah). Adresse: Pakistan. Fødselsdato: omkring 1972. Fødested: Band-e-Timor, Kandahar, Afghanistan. Andre oplysninger: Er part i et nyligt oprettet Taliban-råd, som koordinerer indsamlingen af zakat (islamisk skat) fra Buluchistan-provinsen, Pakistan. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 20.7.2010.«


Top