Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0309

Kommissionens forordning (EU) nr. 309/2010 af 9. april 2010 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUT L 94 af 15.4.2010, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/309/oj

15.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 94/25


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 309/2010

af 9. april 2010

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 I tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. april 2010.

For Kommissionen På formanden vegne

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


BILAG

Varebeskrivelse

Tarifering

(KN-kode)

Begrundelse

(1)

(2)

(3)

En trelagsplade af nåletræ af størrelse 1 000 × 500 × 27 mm.

Yderlagene er 8,5 mm tykke og består af træstykker, som er stavlimet og ligger parallelt med hinanden.

Midterlaget, der ligger vinkelret på åreretningen i yderlagene, er 10 mm tykt og består af træstykker (blokke/stave), som er stavlimet og ligger parallelt med hinanden.

Yderlagene og kanterne er belagt med harpiks.

Se billede (1).

4412 94 90

Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 4412, 4412 94 og 4412 94 90.

Tarifering under pos. 4418 som tømrerarbejde af træ, især forskalling til betonstøbning er udelukket, da produktet ikke har andre kendetegn end harpiksbelægningen, som viser, at det er beregnet til byggeformål. Se også Forklarende bemærkninger til HS, pos. 4418 (især tredje afsnit, sidste punktum). Den påtænkte anvendelse som forskalling er ikke specifik for produktet. Produktet har derfor ikke de objektive kendetegn og egenskaber, som gør, at det kan tariferes under pos. 4418.

Produktet skal i kraft af sine kendetegn tariferes under KN-kode 4412 94 90 som stavlimet eller bloklimet finér, i andre tilfælde (se også Forklarende bemærkninger til HS, pos. 4412, nr. 3).

Image


(1)  Billedet tjener alene til information.


Top