This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010D0301
2010/301/: Commission Decision of 25 May 2010 amending Decision 2004/407/EC as regards authorising imports of photographic gelatine into the Czech Republic (notified under document C(2010) 3244)
2010/301/: Kommissionens afgørelse af 25. maj 2010 om ændring af beslutning 2004/407/EF for så vidt angår tilladelse til import af fotogelatine til Tjekkiet (meddelt under nummer K(2010) 3244)
2010/301/: Kommissionens afgørelse af 25. maj 2010 om ændring af beslutning 2004/407/EF for så vidt angår tilladelse til import af fotogelatine til Tjekkiet (meddelt under nummer K(2010) 3244)
EUT L 128 af 27.5.2010, p. 9–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 03/03/2011; stiltiende ophævelse ved 32011R0142
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32004D0407(01) | erstatning | bilag 1 | 01/05/2010 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Implicitly repealed by | 32011R0142 | 04/03/2011 |
27.5.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 128/9 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 25. maj 2010
om ændring af beslutning 2004/407/EF for så vidt angår tilladelse til import af fotogelatine til Tjekkiet
(meddelt under nummer K(2010) 3244)
(Kun den engelske, den franske, den nederlandske, den tjekkiske og den tyske udgave er autentiske)
(2010/301/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (1), særlig artikel 4, stk. 4, og artikel 32, stk. 1, første og andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge forordning (EF) nr. 1774/2002 er indførsel og transit af animalske biprodukter og forarbejdede produkter til og gennem Fællesskabet forbudt, medmindre produkterne er omfattet af en tilladelse givet i henhold til samme forordning. |
(2) |
I henhold til Kommissionens beslutning 2004/407/EF af 26. april 2004 om midlertidige sundheds- og certifikatudstedelsesbestemmelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 for så vidt angår import af fotogelatine fra visse tredjelande (2) skal Belgien, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige tillade import af en bestemt slags gelatine udelukkende bestemt til fotoindustrien (fotogelatine) i overensstemmelse med samme beslutning. |
(3) |
I henhold til beslutning 2004/407/EF er det kun tilladt at importere fotogelatine fra de tredjelande, der er nævnt i bilaget til nævnte beslutning, nemlig Japan og USA. |
(4) |
Ved beslutning 2004/407/EF, som ændret ved afgørelse 2009/960/EF (3), gives der tilladelse til, at der importeres fotogelatine fra et bestemt anlæg i USA til Tjekkiet. Tjekkiet har nu forelagt en ny anmodning om tilladelse til at importere fotogelatine fra et andet anlæg i USA. Tjekkiet har bekræftet, at de strenge kanaliseringskrav, jf. beslutning 2004/407/EF, vil blive opfyldt for at undgå potentielle sundhedsrisici. |
(5) |
Indtil de tekniske krav til import af animalske biprodukter revideres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (4), bør Tjekkiet derfor have mulighed for at tillade import af fotogelatine fra det andet anlæg i USA, forudsat at betingelserne i beslutning 2004/407/EF overholdes. |
(6) |
Beslutning 2004/407/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
De i denne afgørelse fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I til beslutning 2004/407/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse anvendes fra den 1. maj 2010.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2010.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.
(2) EUT L 151 af 30.4.2004, s. 11.
(3) EUT L 330 af 16.12.2009, s. 82.
(4) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.
BILAG
Bilag I til beslutning 2004/407/EF affattes således:
»BILAG I
OPRINDELSESTREDJELANDE, OPRINDELSESANLÆG, BESTEMMELSESMEDLEMSSTATER, GRÆNSEKONTROLSTEDER, HVOR VAREN FØRST INDFØRES TIL EU, OG GODKENDTE FOTOVIRKSOMHEDER
Oprindelsestredjeland |
Oprindelsesanlæg |
Bestemmelsesmedlemsstat |
Grænsekontrolsted, hvor varen først indføres til EU |
Godkendte fotovirksomheder |
|||||||||||||||||
Japan |
|
Nederlandene |
Rotterdam |
|
|||||||||||||||||
|
Det Forenede Kongerige |
Liverpool Felixstowe |
|
||||||||||||||||||
Tjekkiet |
Hamburg |
|
|||||||||||||||||||
USA |
|
Luxembourg |
Antwerpen Zaventem Luxembourg: |
|
|||||||||||||||||
Det Forenede Kongerige |
Liverpool Felixstowe |
|
|||||||||||||||||||
Tjekkiet |
Hamburg |
|