13.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 92/19

(1)

Ved beslutning af 29. januar 2007 (i det følgende benævnt »godkendelsesbeslutningen«) (1) godkendte Kommissionen, at Sandretto Industrie Srl (i det følgende benævnt »Sandretto-virksomheden«) fik tildelt en redningsstøtte på 5 mio. EUR. Støtten tog form af en garanti for to kreditlinjer, der skulle stilles til rådighed af private banker, og hvis nærmere udforming skulle fastlægges efter Kommissionens godkendelse. Italien gav tilsagn om, at garantien ville blive bragt til ophør senest seks måneder efter, at den var blevet stillet, og at Kommissionen ville få tilsendt en omstruktureringsplan for Sandretto-virksomheden senest seks måneder måneder efter det tidspunkt, hvor støtten var blevet godkendt.

(2)

Da Kommissionen ikke havde modtaget yderligere oplysninger, sendte den den 14. december 2007 Italien et brev (registreret under nr. D/54995), hvori den udbad sig en nærmere forklaring.

(3)

Ved brev af 21. januar 2008 (A/1233) meddelte Italien Kommissionen, at støtten var blevet ydet i to trancher: første tranche den 24. juli 2007 og anden tranche den 13. august 2007.

(4)

Ved brev af 23. januar 2008 (registreret under nr. D/50314) bad Kommissionen Italien om enten at bekræfte, at garantien ville udløbe den 24. januar 2008, eller at fremlægge en omstruktureringsplan; Kommissionen tilføjede, at dens tjenestegrene ville indlede den formelle undersøgelsesprocedure, hvis den ikke straks modtog svar.

(5)

Ved brev af 8. februar 2008 (registreret under nr. A/2526) meddelte Italien Kommissionen, at første tranche af garantien var udløbet den 24. januar 2008, og at der, efter at flere forsøg på at sælge virksomheden var slået fejl, inden for fristen var rettet henvendelse til retten med henblik på eventuel indgivelse af konkursbegæring.

(6)

Beslutningen om at indlede proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2) sammen med en opfordring til de berørte parter om at fremlægge eventuelle bemærkninger. Italien fremsendte bemærkninger hertil ved brev af 19. maj 2008 (registreret under nr. A/9253). Der er ikke indløbet bemærkninger fra berørte parter.

(7)

Herefter anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger ved brev af 20. august 2008 (registreret under nr. D/53263) og 20. oktober 2008 (registreret under nr. D/54063); Italien svarede herpå ved brev af henholdsvis 18. september 2008 (registreret under nr. A/19134) og 4. september 2008 (registreret under nr. A/23219).

(8)

Sandretto-virksomheden beskæftiger sig med fremstilling og salg af sprøjtestøbemaskiner til termoplast. Virksomheden blev grundlagt i 1947 under betegnelsen »Fratelli Sandretto«; den har siden flere gange skiftet navn og selskabsform. På det tidspunkt i 2007, hvor støtten blev godkendt, havde virksomheden en omsætning på 30 mio. EUR og 340 ansatte; med sine to fabrikker — i kommunerne Grugliasco og Pont Canavese i Torino-provinsen, der begge har ret til støtte i medfør af traktatens artikel 87, stk. 2, litra c — spillede den en fremtrædende rolle i den lokale økonomi.

(9)

Virksomheden blev erklæret insolvent i marts 2006 og blev derefter sat under ekstraordinær administration i håb om en eventuel videreførelse af driften (3). Tanken om at videreføre virksomheden blev dog senere opgivet, og administratoren gik i gang med at afvikle virksomheden og sælge dens aktiver på grundlag af proceduren i lovdekret 270/99 (4) og ministeriets tilladelse af 27. februar 2007.

(10)

Der blev afholdt forskellige offentlige udbud med henblik på at sælge størsteparten af virksomhedens aktiver, men de gav ikke det ønskede resultat; den 24. maj 2008 blev der dog indgået en midlertidig aftale med den brasilianske virksomhed Industrias Romi SA og den 12. juni 2008 undertegnedes den endelige kontrakt mellem Sandretto-virksomheden og Romi Italia srl, køberens italienske filial (5).

(11)

Dette salg blev godkendt af domstolen i Torino den 29. juli 2008; efter nævnte tidspunkt standsede Sandretto-virksomheden dermed enhver aktivitet, og den ophører med at eksistere som juridisk person, så snart dens aktiver er fordelt blandt kreditorerne.

(12)

Redningsstøtten blev godkendt den 29. januar 2007, men kreditlinjerne på 5 mio. EUR blev imidlertid først stillet til rådighed ca. 6 måneder efter dette tidspunkt: første tranche den 24. juli 2007 og anden tranche den 13. august 2007. Ifølge Italiens oplysninger skyldes dette, at administratorerne først skulle finde private banker, der kunne yde den pågældende kredit, og nå til enighed om finansieringsvilkårene.

(13)

Redningsstøtten blev ydet i form af en garanti for to kreditlinjer, hver på 2,5 mio. EUR, der skulle stilles til rådighed af Banca Popolare di Novara og Banca Intesa Sanpaolo.

(14)

I henhold til Italiens oplysninger blev garantien for den første støttetranche krævet indfriet den 24. januar 2008. Italien havde ikke fremlagt nogen omstruktureringsplan (eller afviklingsplan) for virksomheden inden for fristen på seks måneder efter godkendelsesbeslutningen. Efter at den formelle undersøgelsesprocedure er blevet indledt, har Italien meddelt Kommissionen, at den offentlige garanti er blevet krævet indfriet for begge lån (6).

(15)

I beslutningen om iværksættelse af proceduren konstaterede Kommissionen, at intet tydede på, at Sandretto-virksomheden var ophørt med at drage fordel af redningsstøtten ved udløbet af den frist på seks måneder, der var forløbet efter at første tranche var blevet stillet til rådighed, dvs. den 24. januar 2008.

(16)

Kommissionen betvivlede endvidere, at den uretmæssigt forlængede redningsstøtte kunne betragtes som omstruktureringsstøtte i den forstand, der omhandles i punkt 34-51 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«) (7), navnlig da der ikke forelå nogen omstruktureringsplan.

(17)

De italienske myndigheder fremsendte deres bemærkninger ved brev af 18. maj 2008; de meddelte, at garantien for lånet, der var blevet udbetalt i to trancher, dvs. den 24. juli og den 13 august 2007, var blevet krævet indfriet af de udlånende banker henholdsvis den 23. marts og den 4. april 2008.

(18)

For så vidt angår det krav, som staten har på Sandretto-virksomheden som følge af garantiens indfrielse, har de italienske myndigheder erklæret, at der er tale om en »prereducibile« kredit. Det vil sige, at staten har forrang for andre kreditorer ved afviklingen af gælden. Ifølge de italienske myndigheder er det forholdsvis sikkert, at det fulde beløb vil blive tilbagebetalt.

(19)

De italienske myndigheder fremsendte endvidere oplysninger om Sandretto-virksomhedens likviditetsstatus og om forskellige offentlige udbud, der i tidsrummet fra juni 2007 til maj 2008 var afholdt med henblik på salg af virksomhedens aktiver, og som resulterede i, at virksomheden blev delvis overtaget af Romi Italia srl.

(20)

Som reaktion på Kommissionens anmodning om yderligere oplysninger vedrørende salget af visse af Sandretto-virksomhedens aktiver til Romi Italia srl, fremsendte de italienske myndigheder nedenstående oplysninger.

(21)

En del af Sandretto-virksomhedens aktiver blev købt af Romi Italia srl for 7, 9 mio. EUR. Denne pris, der er lavere end den pris, virksomheden blev vurderet til i juni 2007, var den bedste, der kunne opnås efter de forskellige fejlslagne offentlige udbud. Ifølge de italienske myndigheder må den derfor betragtes som svarende til markedsprisen.

(22)

Sandretto-virksomheden standsede al aktivitet den 29. juli 2008 som resultat af Torino-domstolens afgørelse; den ophører med at optræde som juridisk person, så snart dens aktiver er fordelt mellem kreditorerne.

(23)

De italienske myndigheder har meddelt, at Romi Italia srl ikke har overtaget nogen af Sandretto-virksomhedens passiver. Sidstnævnte virksomhed opsagde alle kontrakter med de ansatte, og Romi Italia srl har derfor indgået helt nye arbejdskontrakter, og kun en del af disse omfatter tidligere Sandretto-ansatte. Romi Italia srl har ikke overtaget kontrakter med Sandretto-virksomhedens agenter, leverandører og kunder, men har kun overtaget de kontrakter, der var absolut nødvendige for den videre drift (el, gas, vedligeholdelse og sikkerhedstjenester).

(24)

Kommissionens standpunkt er, at redningsstøtten er at betragte som statsstøtte i den i traktatens artikel 87, stk. 1, omhandlede forstand. Foranstaltningen tager form af en garanti og udgør således en med statsmidler finansieret fordel. Foranstaltningen er selektiv, da den kun gælder for Sandretto-virksomheden, og det er sandsynligt, at den fordrejer konkurrencen, eftersom den giver virksomheden en fordel i forhold til konkurrenter, der ikke har adgang til støtten. Det bør endelig også nævnes, at Sandretto-virksomheden handler på et marked, som har en betragtelig samhandel medlemsstaterne imellem (8).

(25)

Det er fastsat i pkt. 25, litra a, i rammebestemmelserne, at redningsstøtte skal ophøre senest seks måneder efter det tidspunkt, hvor første tranche udbetales til virksomheden.

(26)

I det foreliggende tilfælde blev første tranche udbetalt den 24. juli 2007. Garantien skulle således være ophørt og lånet tilbagebetalt senest den 24. januar 2008, således som de italienske myndigheder selv anfører i deres meddelelse af 2. februar 2008 (9).

(27)

Da redningsstøtten blev anmeldt, forpligtede Italien sig til at bringe garantien til ophør senest seks måneder efter lånets udbetaling og til at forelægge Kommissionen en omstruktureringsplan for Sandretto-virksomheden senest seks måneder efter det tidspunkt, hvor støtten blev godkendt.

(28)

Italien har imidlertid aldrig forelagt nogen omstruktureringsplan (eller afviklingsplan). Ved udløbet af de fastsatte seks måneder blev garantien derimod krævet indfriet, og Sandretto-virksomheden har derfor en gæld på 5 mio. EUR til staten. Italien har ikke indtil nu godtgjort, at denne gæld til staten er blevet tilbagebetalt.

(29)

Forudsætningerne for en forlængelse, jf. pkt. 26 i rammebestemmelserne, er heller ikke opfyldt. Ifølge nævnte bestemmelse kan en redningsstøtte forlænges, indtil Kommissionen har taget stilling til omstruktureringsplanen, forudsat at planen forelægges senest seks måneder fra godkendelsestidspunktet; dette er ikke sket.

(30)

Garantien, der er forlænget ud over seksmånedersfristen, kan heller ikke komme i betragtning som (ulovlig) omstruktureringsstøtte, da der ikke er forelagt nogen omstruktureringsplan eller nogen anden foranstaltning, der ville kunne opfylde kravene i pkt. 34 ff. i rammebestemmelserne.

(31)

Det må derfor konkluderes, at redningsstøtten er blevet ydet i modstrid med godkendelsesbeslutningen, og at den heller ikke kan betragtes som en med fællesmarkedet forenelig omstruktureringsstøtte, da ingen af kravene i rammebestemmelserne er overholdt.

(32)

Da støttemodtageren fortsatte med at have gavn af redningsstøtten ud over den seksmånedersfrist, der var opstillet i godkendelsesbeslutningen, drager Kommissionen den konklusion, at støtteforanstaltningen for tidsrummet efter den 24. januar 2008 er blevet implementeret i modstrid med artikel 1, litra g, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (i det følgende benævnt »procedureforordningen«) (10), eftersom støtten er blevet udnyttet af støttemodtageren i modstrid med en beslutning truffet på grundlag af procedureforordningens artikel 4, stk. 3.

(33)

Kommissionen bemærker, at procedureforordningens betragtning 15 har følgende indhold: »misbrug af støtte kan påvirke det indre markeds funktion på samme måde som ulovlig støtte og bør derfor behandles efter samme procedure«.

(34)

I artikel 14 i procedureforordningen er det fastsat, at Kommissionen i tilfælde af en negativ beslutning om ulovlig støtte skal vedtage en beslutning om, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt af støttemodtageren. Det er fastsat i artikel 16, at artikel 14 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uretmæssigt ydet støtte. Det følger heraf, at Italien for så vidt angår den støtte, der uretmæssigt er ydet efter den 24. januar 2008, er forpligtet til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at kræve støtten til Sandretto-virksomheden tilbagebetalt med renter fra den dato, hvor støtten blev stillet til rådighed for støttemodtagen, indtil det tidspunkt, hvor støtten er tilbagebetalt.

(35)

I det foreliggende tilfælde skete der efter ydelsen af støtten det, at virksomhedens aktiver blev solgt på grundlag af de italienske likvidationsbestemmelser (11), og Kommissionen må derfor kontrollere, om fordelen ved støtten eventuelt er overgået til køberen. Kommissionen må følgelig undersøge, om aktiverne er blevet solgt til markedsprisen. Skulle det vise sig, at aktiverne er blevet solgt til en lavere pris end markedsværdien, må tilbagebetalingspåbuddet udvides til også at omfatte køberen (12).

(36)

De italienske myndigheder har (13) på Kommissionens anmodning oplyst, at Romi Italia srl har købt størsteparten af Sandretto-virksomhedens aktiver til et beløb på i alt 7,9 mio. EUR, dvs. 2,349 mio. EUR for aktier i udenlandske virksomheder og 5,42 mio. EUR for andre materielle og immaterielle aktiver (bygninger, maskiner og varemærker). Prisen på de materielle og immaterielle aktiver (5,42 mio. EUR) er lavere end den pris, de blev vurderet til i juni 2007, dvs. 7,5 mio. EUR. Prisen ligger dog højere end de øvrige bud, der blev fremsat under likvidationsproceduren. Ifølge de italienske myndigheder må den derfor betragtes som svarende til markedsprisen.

(37)

En gennemgang af kontrakterne mellem Sandretto-virksomheden og Romi Italia srl og af de italienske myndigheders meddelelser, viser, at Romi Italia srl ikke har overtaget nogen af Sandretto-virksomhedens passiver; at Sandretto-virksomheden har opsagt alle arbejdskontrakter med sine ansatte, og at Romi Italia srl har indgået nye arbejdskontrakter, og at kun nogle af disse vedrører tidligere Sandretto-ansatte; og at Romi Italia srl ikke har overtaget kontrakter med Sandretto-virksomhedens agenter, leverandører og kunder, men kun har overtaget de nødvendige service- og sikkerhedskontrakter.

(38)

På baggrund af ovenstående overvejelser har Kommissionen draget den konklusion, at Romi Italia srl reelt ikke viderefører Sandretto-virksomhedens drift. Kommissionen mener følgelig, at der er tale om et salg af aktiver, ikke af en »going concern«. De oplysninger, der står til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse, giver ikke Kommissionen grund til at antage, at den af Romi Italia srl betalte pris ikke var markedsprisen.

(39)

Kommissionen indtager derfor det standpunkt, at støtten kun har været til fordel for Sandretto Industrie srl, og at denne fordel ikke er overgået til Romi Italia srl. Tilbagekrævningen retter sig derfor direkte til Sandretto Industrie srl.

(40)

Kommissionen finder, at den forlængelse af redningsstøtten på 5 mio. EUR ud over den 24. januar 2008, hvoraf Sandretto-virksomheden drog fordel, indtil den helt indstillede driften den 29. juni 2009, er blevet ydet uretmæssigt, at den ikke er forenelig med fællesmarkedet, og at Italien må kræve støtten tilbagebetalt af Sandretto Industrie srl —

a)

oplysning om, hvor stort et samlet beløb (hovedstol og renter) støttemodtageren skal tilbagebetale

b)

en detaljeret beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der allerede er truffet eller er planlagt for at efterkomme beslutningen

c)

dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.