EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0194

2010/194/: Kommissionens afgørelse af 31. marts 2010 om ændring af beslutning 2009/1/EF om indrømmelse af en undtagelse, som Republikken Bulgarien har anmodet om i henhold til beslutning 2008/477/EF om harmonisering af 2500 - 2690  MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (meddelt under nummer K(2010) 1987)

EUT L 86 af 1.4.2010, p. 48–49 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/194/oj

1.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 86/48


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 31. marts 2010

om ændring af beslutning 2009/1/EF om indrømmelse af en undtagelse, som Republikken Bulgarien har anmodet om i henhold til beslutning 2008/477/EF om harmonisering af 2 500-2 690 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet

(meddelt under nummer K(2010) 1987)

(Kun den bulgarske udgave er autentisk)

(2010/194/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (1), særlig artikel 4, stk. 5,

under henvisning til Kommissionens beslutning 2008/477/EF af 13. juni 2008 om harmonisering af 2 500-2 690 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (2), særlig artikel 2, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2009/1/EF (3) fik Republikken Bulgarien tilladelse til at udsætte gennemførelsen af beslutning 2008/477/EF indtil den 31. december 2009 i det nordlige Bulgarien og indtil den 31. december 2010 i det sydlige Bulgarien.

(2)

Republikken Bulgarien har meddelt Kommissionen, at der på grund af et uforudset fald i budgetindtægterne i 2009 som følge af den økonomiske krise ikke var tilstrækkelige ressourcer til rådighed til, at man inden for de frister, der blev fastsat ved beslutning 2009/1/EF, kunne frigøre 2 500-2 690 MHz-båndet og stille det til rådighed på et ikke-eksklusivt grundlag for landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester. Derfor anvendes dette frekvensbånd stadig på et eksklusivt grundlag til mobilt elektronisk kommunikationsudstyr til nationale sikkerhedsformål i Bulgarien.

(3)

Ved brev af 25. november 2009 anmodede Republikken Bulgarien derfor om en forlængelse på ét år af den midlertidige dispensation, der blev indrømmet ved beslutning 2009/1/EF. Bulgarien forelagde også en statusrapport om gennemførelsen af beslutning 2008/477/EF.

(4)

Bulgarien har fremlagt tilstrækkelig begrundelse til støtte for sin anmodning om en forlængelse af den midlertidige dispensation. Bulgarien har meddelt Kommissionen, at landet i 2009 har truffet de nødvendige ikke-finansielle forberedelser med henblik på at tildele nye frekvenser til den nationale sikkerhedstjeneste som afløsning for 2 500-2 690 MHz-båndet, og at der i 2010 vil blive stillet de nødvendige finansielle ressourcer til rådighed til, at det nye mobilradiokommunikationssystem kan tages i brug til nationale sikkerhedsformål.

(5)

Frekvensudvalgets medlemmer udtalte på mødet den 10.-11. december 2009, at de ikke har indvendinger imod denne forlængelse af den midlertidige dispensation.

(6)

Den ønskede forlængelse vil hverken forsinke gennemførelsen af beslutning 2008/477/EF uretmæssigt eller skabe uretmæssige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til deres konkurrence- og lovgivningssituation. Anmodningen er berettiget, og en forlængelse af den midlertidige dispensation med et år er et hensigtsmæssigt middel til at fremme fuldstændig gennemførelse af beslutning 2008/477/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2009/1/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 ændres »31. december 2009« til »31. december 2010«, og »31. december 2010« ændres til »31. december 2011«.

2)

I artikel 3 ændres »16. januar 2010« til »16. januar 2011«, og »16. januar 2011« ændres til »16. januar 2012«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Republikken Bulgarien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2010.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Næstformand


(1)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(2)  EUT L 163 af 24.6.2008, s. 37.

(3)  EUT L 2 af 6.1.2009, s. 6.


Top