28.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 138/11

(1)

Den 26. april 2010 gennemgik Rådet Finlands opdaterede stabilitetsprogram, som dækker perioden 2009-2013.

(2)

Selv om Finland havde oparbejdet et betydeligt overskud på betalingsbalancens løbende poster og på de offentlige finanser og dermed stod forholdsvis stærkt, da den verdensomspændende krise satte ind i 2008, ramte krisen landets meget eksportorienterede erhvervsliv såvel som husholdningerne særligt hårdt gennem negative tillidseffekter. Finland tillod de automatiske stabilisatorer at virke i fuldt omfang og igangsatte derudover forholdsvis betydelige diskretionære finanspolitiske stimuli. De offentlige finanser forværredes derfor med over 6,5 % af BNP i 2009. Selv om forbrugernes tillid i 2009 hurtigt nåede op over gennemsnittet for den langsigtede forbrugertillid, og erhvervslivets tillidsindikatorer steg lidt, er det gået langsommere med de realøkonomiske forbedringer. Arbejdsmarkedets reaktion på krisen har hidtil være langt mere afdæmpet, end man kunne have forventet, det store fald i output taget i betragtning.

(3)

Selv om en stor del af det konstaterede fald i det reale BNP i forbindelse med krisen er konjunkturbestemt, er størrelsen af det potentielle output også blevet påvirket negativt. Hertil kommer, at krisen muligvis også vil ramme den potentielle vækst på mellemlang sigt i form af færre investeringer, begrænsninger i kreditmulighederne og stigning i den strukturelle arbejdsløshed. Konsekvenserne af den økonomiske krise forværrer desuden den demografiske aldrings ugunstige virkninger på det potentielle output og de offentlige finansers holdbarhed. På den baggrund er det afgørende at fremskynde strukturreformer, der kan forstærke den potentielle vækst. Særligt er det for Finland vigtigt med reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft på lang sigt for at imødegå de negative konsekvenser for arbejdsmarkedet af den øgede ældreandel.

(4)

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for programmet, forventes væksten i BNP i faste priser — efter et voldsomt fald på 7,6 % i 2009 — at stige til 0,7 % i 2010 og yderligere til 2,4 % og 3,5 % i henholdsvis 2011 og 2012 for endeligt at falde til 3 % i 2013. Ud fra de oplysninger (2), der er til rådighed på nuværende tidspunkt, synes dette scenario at bygge på vækstantagelser, der er plausible for perioden indtil 2011, men særdeles optimistiske for den efterfølgende periode, i og med at de forventede vækstrater ligger betydeligt højere, end det skønnede vækstpotentiale på mellemlang sigt berettiger til. Opdateringens inflationsfremskrivninger forekommer realistiske i programperioden.

(5)

Programmet anslår, at underskuddet på de offentlige finanser vil andrage 2,2 % af BNP i 2009. Når dette sammenholdes med et overskud på 4,4 % af BNP i 2008, er der tale om en markant forværring, som i vid udstrækning afspejler den økonomiske krises virkning på de offentlige finanser samt stimulerende foranstaltninger, der beløber sig til næsten 2 % af BNP, og som gennemførtes i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Forværringen af de offentlige finanser skyldes hovedsagelig et indtægtsfald, som har været særligt voldsomt på skatteområdet, specielt for så vidt angår selskabsskat. Ifølge programmet skal finanspolitikken fortsat understøtte den økonomiske genopretning i 2010, før den bliver mere eller mindre neutral i de sidste år af programmet. Eftersom mange af de finanspolitiske stimulerende foranstaltninger har varig karakter, vil det ikke nødvendigvis medføre en finanspolitisk konsolidering at fuldføre dem. I overensstemmelse med den exitstrategi, som Rådet tilskynder til, og med henblik på at genoprette holdbarheden i de offentlige finanser er det nødvendigt at stramme finanspolitikken på mellemlang sigt. I programmet hedder det, at regeringen vil træffe budgetkonsolideringsforanstaltninger senere, og at de vil blive fastlagt nærmere i statsbudgettet for 2011 og i det næste opdaterede stabilitetsprogram.

(6)

I programmet forudses det, at underskuddet på de offentlige finanser vil vokse til 3,6 % af BNP i 2010, hvorved stabilitets- og vækstpagtens grænse — et underskud på 3 % af BNP — overskrides. Den fremskrevne stigning i underskuddet skyldes yderligere stimuli, der beløber sig til godt og vel 1 % af BNP og primært omfatter skattelettelser, men også større udgifter til sociale ydelser, hovedsagelig på grund af den forventede stigning i arbejdsløsheden. Den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger genberegnet i henhold til den i fællesskab aftalte metode, forventes at falde med over 1 % i 2010 i forhold til året før, hvilket stort set svarer til størrelsen af de stimulerende foranstaltninger, der har virkning fra 2010.

(7)

Hovedsigtet med programmets budgetstrategi på mellemlang sigt er at understøtte den økonomiske aktivitet og arbejdsmarkedet, mens den økonomiske krise står på, med de finanspolitiske begrænsninger, som hensynet de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt tilsiger. I programmet understreges vigtigheden af at genoprette holdbarheden i de offentlige finanser, men det hedder også, at ud fra de nuværende finanspolitiske fremskrivninger, der bygger på de eksisterende foranstaltninger, opfyldes denne målsætning ikke. I programmet forventes det, at både det samlede underskud og det primære underskud gradvist vil mindskes fra og med 2011, og at det samlede underskud vil være nede på 2 % af BNP i 2013. Den tilsvarende strukturelle saldo viser, at den finanspolitiske stilling vil være neutral fra og med 2011. Dette stemmer overens med det scenario, som programmet opstiller, og som bygger på en antagelse om uændret politik og på, at regeringen endnu ikke har bekendtgjort nogen større konsolideringsforanstaltninger på mellemlang sigt. Det opdaterede program definerer den mellemfristede budgetmålsætning som et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP. På baggrund af de seneste fremskrivninger og størrelsen af den offentlige gæld synes den mellemfristede budgetmålsætning at afspejle stabilitets- og vækstpagtens målsætninger. Med de eksisterende foranstaltninger vil det ifølge det opdaterede stabilitetsprogram ikke være muligt at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning inden for programperioden.

(8)

Budgetresultatet kan vise sig at blive værre end forventet i programmet. Selv om risikoen for, at vækstudsigterne på kort sigt forværres, er begrænset, idet de seneste fremadrettede indikatorer bekræfter, at stigningen i forbrugernes og — om end i mindre grad — virksomhedernes tillid er forholdsvis holdbar og vedvarende, kan budgetresultatet i slutningen af programperioden vise sig at blive værre end forudset, fordi de vækstantagelser, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er særdeles optimistiske. De risikofaktorer, der kan gøre det vanskeligt at opfylde budgetmålsætningerne, opvejes i nogen grad af regeringens tilsagn om at konkretisere exitforanstaltningerne i budgettet for 2011 og i det næste opdaterede stabilitetsprogram.

(9)

Den offentlige bruttogæld er steget fra 34,2 % af BNP i 2008 til anslået 41,8 % i 2009. Denne udvikling skyldes i vid udstrækning det stigende underskud og faldet i BNP. Gældskvoten skønnes at vokse med yderligere 14,6 procentpoint i programperioden og nå 56,4 % af BNP i 2013 hovedsagelig som følge af fortsat store underskud på de offentlige finanser. I betragtning af at der er risiko for, at det bliver vanskeligere at opfylde budgetmålene, kan gældskvoten også vise sig at vokse mere end forventet i programmet. Som også en følsomhedsanalyse i programmet peger på, forventes gældskvoten ikke at overstige stabilitets- og vækstpagtens loft på 60 % af BNP. Som i de foregående år akkumulerer de sociale kasser og fonde fortsat finansielle aktiver, som nåede op på ca. 52,4 % af BNP i 2008 og dermed i øjeblikket overstiger den offentlige bruttogæld.

(10)

Gældsprognosen på mellemlang sigt, ifølge hvilken BNP-vækstraterne gradvis når op på de værdier, der var forventet før krisen, og skattetrykket vender tilbage til niveauet før krisen, og som også omfatter den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter, viser, at den budgetstrategi, som påtænkes i programmet, umiddelbart og uden yderligere ændringer i den førte politik ikke vil være tilstrækkelig til at stabilisere gældskvoten i 2020.

(11)

Skønt den langfristede budgetvirkning af befolkningens aldring er lidt større end gennemsnittet i EU, har de igangsatte pensionsreformer bidraget til at bremse den forventede vækst i pensionsudgifterne i de kommende årtier. Desuden vil den store aktivmasse, der er akkumuleret i de offentlige pensionsfonde, finansiere en del af den kommende stigning i pensionsudgifterne. Ud fra programmets beregninger forstærker budgetstillingen i 2009 de budgetmæssige virkninger af befolkningens aldring på holdbarhedsgabet. Fastholdelsen af store primære overskud på mellemlang sigt vil sammen med gennemførelsen af relevante strukturreformer bidrage til at mindske truslerne mod de offentlige finansers holdbarhed, som i Kommissionens holdbarhedsrapport (3) for 2009 bedømmes som lav.

(12)

Det vigtigste redskab til at styre statsudgifterne er fortsat de flerårige udgiftslofter, som ikke medregner konjunkturfølsomme udgiftsposter og derfor har tilladt de automatiske stabilisatorer at virke i fuldt omfang. Et sådant system har understøttet den økonomiske aktivitet og den sociale samhørighed i kriseperioden, men har tillige indebåret en forholdsvis betydelig forværring af de offentlige finanser. I betragtning af de hidtidige gode resultater må systemet med udgiftslofter forventes at vedblive med at være et effektivt redskab til styring af udgifter, som ikke er konjunkturbetingede statsudgifter. I programmet erkendes det, at der bør lægges vægt på exitstrategien efter krisen og på at udvikle finanspolitiske regler, som sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Staten søger også at øge produktiviteten i kommunernes serviceydelser, hvilken igen kan lette udgiftspresset. Derfor vedtog parlamentet en rammelov herom i 2007.

(13)

Regeringen har ikke ændret grundlæggende på den løbende reformstrategi vedrørende omlægningen af statslige og kommunale serviceydelser, idet den på begge områder gennemføres efter planen. Hovedparten af de produktivitetsgevinster på kommunalt niveau, som man håber på, vil formentlig først vise sig for alvor på mellemlang eller lang sigt.

(14)

Samlet set kan fastholdelsen i 2010 af en finanspolitik, der understøtter den økonomiske genopretning, betragtes som værende i overensstemmelse med genopretningsplanen, de ovennævnte risici, der truer opfyldelsen af budgetmålene, taget i betragtning. Som følge af den økonomiske krises negative konsekvenser forventes underskuddet på de offentlige finanser i 2010 midlertidigt at overskride grænsen på 3 % af BNP, hvorefter det gradvist vil bevæge sig ned under referenceværdien. I lyset af at vækstprognoserne kan risikere at blive negative i de sidste år af programmet, er det imidlertid usikkert, om der kan opnås selv den beskedne nedbringelse af underskuddet, som programmet opererer med. Fremskrivningen af den finanspolitiske stilling udregnet som ændringen i de strukturelle balancer tyder ikke på, at konsolideringen af de offentlige finanser vil slå igennem på mellemlang sigt, og ifølge programmet vil der ikke blive gjort fremskridt med at opfylde de mellemfristede målsætninger inden for programperioden. I programmet hedder det, at en konsolideringsstrategi er under udarbejdelse, men det angives ikke nærmere, hvad formålet med den er, eller hvilke hovedelementer den indeholder. Rettidig gennemførelse af en omfattende strategi for strukturel finanspolitisk konsolidering er nødvendig for at bringe budgetstrategien i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav.

(15)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og frivillige data (4).

i)

gennemføre finanspolitikken for 2010 som planlagt og i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, men dog således, at den planlagte overskridelse af referenceværdien — 3 % af BNP — fortsat begrænses og har midlertidig karakter

ii)

vise rettidig omhu ved for perioden fra og med 2011 at fastlægge en omfattende og konkret mellemfristet finanspolitisk konsolideringsstrategi, som blandt andet kan opfylde den mellemfristede budgetmålsætning og genskabe de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.