11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/7

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005 (2) (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Foranstaltningerne består af en værditold på 39,9 %, undtagen for seks virksomheder, der specifikt er nævnt i den oprindelige forordning, og som pålægges en individuel toldsats.

(2)

I 2008 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3 (i det følgende benævnt »interimsundersøgelsen«). Den undersøgelse, der anmodedes om, var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials Company Limited (i det følgende benævnt »DSRM« eller »ansøgeren«). Den endelige antidumpingtold, der anvendes på varer fremstillet af DSRM, er 27,7 %.

(3)

I sin anmodning hævdede ansøgeren, at de omstændigheder, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningen, havde ændret sig, og at disse forandringer var af varig karakter. Ansøgeren hævdede, at en sammenligning af virksomhedens hjemmemarkedspriser og produktionsomkostninger og priser ved eksport til Fællesskabet viser, at dumpingmargenen er betydeligt lavere end foranstaltningens nuværende niveau. Ansøgeren hævdede derfor, at det ikke længere var nødvendigt at bibeholde foranstaltningen på det nuværende niveau for at afhjælpe dumpingen. Ansøgeren forelagde umiddelbare beviser for opfyldelse af kriterierne for markedsøkonomisk behandling.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, og besluttede derfor at indlede en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til at undersøge dumpingaspektet for så vidt angår DSRM. Kommissionen offentliggjorde den 12. juni 2008 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) og påbegyndte sin undersøgelse.

(5)

Den pågældende vare er den samme som beskrevet i den oprindelige forordning, dvs. kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), henhørende under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90 (Taric-kode 6815910010, 6815991020 og 6815999020).

(6)

Den vare, der fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og den vare, der eksporteres til Fællesskabet, samt den vare, der fremstilles og sælges i USA, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(7)

Kommissionen underrettede officielt EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i eksportlandet om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

Kommissionen sendte et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling samt et spørgeskema til DSRM og virksomheder forretningsmæssigt forbundne med DSRM, som alle svarede inden for den fastsatte tidsfrist. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på undersøgelsen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(10)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med nævnte artikel, stk. 1 til 6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

(11)

Ansøgeren anmodede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), om markedsøkonomisk behandling ved rettidig indsendelse af behørigt dokumenteret anmodning om markedsøkonomisk behandling. De heri fremlagte oplysninger og data dannede herefter grundlag for et kontrolbesøg.

(12)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren opfyldte alle de fem ovennævnte kriterier. Det konstateredes, at DSRM i løbet af undersøgelsesperioden traf virksomhedsbeslutninger uden statslig indblanding og uden forvridninger hidrørende fra ikke-markedsøkonomiske tilstande. DSRM er direkte og uden undtagelser underlagt den kinesisk lovgivning om konkurs og ejerforhold. Virksomheden har et sæt regnskaber og et regnskabssystem, som revideres uafhængigt, og virksomhedens regnskabspraksis blev fundet i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsprincipper og med IAS. Det konstateredes, at virksomhedens omkostninger og dens priser afspejler markedsværdierne, og at valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(13)

På baggrund af disse kendsgerninger og betragtninger kunne ansøgeren indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(14)

EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i det eksporterende land fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne i forbindelse med markedsøkonomisk behandling. Ansøgeren og EF-erhvervsgrenen fremsatte derefter bemærkninger.

(15)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at ansøgeren ikke opfyldte kriterium nr. 1, da de forskellige eksportrestriktioner, som de kinesiske myndigheder havde pålagt det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare, førte til forvridning af priserne for dette råmateriale på hjemmemarkedet. Som følge heraf kan kinesiske producenter af magnesiasten anskaffe deres råmaterialer på bedre vilkår end konkurrenterne i andre lande.

(16)

Med henblik på undersøgelse af denne påstand undersøgtes de indkøbspriser, DSRM havde betalt for det vigtigste råmateriale, dvs. magnesia, og de offentligt noterede magnesiapriser (kilde: Price Watch/Industrial minerals) som fremlagt af EF-erhvervsgrenen. Sammenligningen viste, at prisforskellen i UP ikke kunne betragtes som væsentlig. Desuden kunne det ikke verificeres i løbet af undersøgelsen, at DSRM frit kunne købe magnesia fra forskellige leverandører, og at priserne blev forhandlet uden statslig indgriben. På denne baggrund lader det til, at forvridninger i råmaterialepriserne ikke havde særlige konsekvenser for denne virksomhed i UP.

(17)

På grundlag af ovenstående bekræftes resultaterne samt den konklusion, at DSRM bør tildeles markedsøkonomisk behandling.

(18)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om DSRM's samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt sammenlignet med virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når den samlede solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet. Det konstateredes, at alle DSRM's hjemmemarkedssalg udgjorde repræsentative mængder.

(19)

Kommissionen identificerede efterfølgende de typer af samme vare, som DSRM solgte på hjemmemarkedet, som var identiske og direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(20)

For hver varetype, der solgtes af DSRM på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være direkte sammenlignelig med den type, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(21)

Det undersøgtes også, om hjemmemarkedssalget af hver type kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget af hver eksporteret type af den pågældende vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP, der var fortjenstgivende.

(22)

I de tilfælde, hvor den mængde af en specifik varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i UP, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(23)

I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af kun de fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype i UP.

(24)

I de tilfælde, hvor hjemmemarkedspriserne på en bestemt varetype solgt af DSRM ikke kunne benyttes til fastsættelse af den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag af eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var beløbene for SA&G-omkostninger og fortjenstmargenen baseret på DSRM's gennemsnitlige SA&G-omkostninger og den gennemsnitlige fortjenstmargen ved salget af samme vare i normal handel.

(25)

Da alle DSRM's eksportsalg til Fællesskabet fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder enten i Fællesskabet eller i Schweiz, måtte eksportprisen ab fabrik beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber i Fællesskabet, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse anvendtes de forretningsmæssigt forbundne importørers SA&G-omkostninger.

(26)

Med henblik på fastsættelse af en rimelig importørfortjeneste, der kunne anvendes til dette formål, baseredes fortjenstmargenen på den fortjeneste, en samarbejdsvillig, ikke-forretningsmæssigt forbundet importør havde opnået i henhold til den oprindelige undersøgelse, eftersom der ikke forelå oplysninger fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, idet den nuværende interimsundersøgelse er begrænset til undersøgelse af dumping for så vidt angår en enkelt virksomhed.

(27)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede DSRM, at den andel af SA&G, der blev anvendt til at beregne eksportprisen for en af dennes forretningsmæssigt forbundne importører, ikke afspejlede virkeligheden, eftersom den var beregnet som en andel af den samlede omsætning uden at tage hensyn til, at hovedparten af denne virksomheds salg foregik på provisionsbasis, og at det kun var kommissionsbeløbet, som indgik i omsætningen.

(28)

I den forbindelse gennemgik Kommissionen atter de oplysninger, der var blevet indsamlet under kontrolbesøget hos denne forretningsmæssigt forbundne importør. På det grundlag fandtes DSRM’s påstand berettiget, og den andel af SA&G, som blev anvendt til beregning af eksportprisen gennem denne forretningsmæssigt forbundne importør, blev efterfølgende justeret. Denne justerede andel af SA&G fandtes også at være i overensstemmelse med konklusionerne vedrørende de andre forretningsmæssigt forbundne importører.

(29)

Den gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare, ab fabrik, i samme handelsled og på samme niveau for indirekte skatter. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I dette øjemed blev der foretaget justeringer for udgifter til transport, forsikring, håndtering og lastning samt for kreditomkostninger og antidumpingtold, når dette var relevant og berettiget.

(30)

Det fremgår af undersøgelsen, at betalt moms på eksportsalg ikke blev refunderet (end ikke delvis, som det var tilfældet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse). Af den fremlæggelse af oplysninger, som ansøgeren modtog, jf. grundforordningens artikel 20, fremgik det derfor, at både den normale værdi og eksportprisen ville blive fastsat på grundlag af den moms, der var betalt eller skulle betales. Ansøgeren hævder, at denne tilgang ville være ulovlig. For så vidt angår dennes argumenter, kan følgende bemærkes.

(31)

I forbindelse med det første argument, at der i den oprindelige undersøgelse blev anvendt en anden metode (nemlig fratrækning af moms fra den normale værdi og eksportprisen), skal det fremhæves, at omstændighederne i undersøgelsesperioden ikke var de samme som i den oprindelige undersøgelsesperiode. I den oprindelige undersøgelsesperiode blev momsen, som anført ovenfor, delvis refunderet, hvilket krævede en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, hvorimod momsen på eksportsalg i undersøgelsesperioden ikke blev refunderet. Derfor var der ikke behov for nogen justering hverken af eksportprisen eller den normale værdi for at tage højde for momsen. Selv om dette kunne betragtes som en ændring af metoden, er dette berettiget i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 9, eftersom omstændighederne har ændret sig.

(32)

Det andet argument, ansøgeren fremfører, er, at den metode, der anvendes i denne undersøgelse, kunstigt ville oppuste dumpingmargenen. Dette argument kan ikke godtages. Den anvendte metode er neutral. Den har samme virkning, også hvis virksomheden f.eks. i forbindelse med visse varer og transaktioner sælger til Fællesskabet til en eksportpris, som ikke fører til dumping. Med andre ord ville selv den antagelse, at inddragelse af moms på begge sider af ligningen ville øge forskellen mellem de to elementer, også gælde for de modeller, som ikke omfattede dumping.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der fandt dumping sted.

(34)

Det blev konstateret, at DSRM’s dumpingmargen udtrykt i procent af nettoprisen, frit EF's grænse, ufortoldet, var på 14,4 %.

(35)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om de ændringer i omstændighederne, som var blevet påvist, med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(36)

I denne forbindelse skal der mindes om, at DSRM i den oprindelige undersøgelse ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, da virksomhedens regnskaber ikke var i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsprincipper og IAS. Virksomheden blev dog indrømmet individuel behandling.

(37)

Den 8. december 2006, dvs. efter den oprindelige undersøgelse, blev DSRM et kinesisk-udenlandsk joint-venture med Duferco-koncernen som udenlandsk aktionær (25 % ejerskab). Den nuværende undersøgelse har vist, at denne aktionær har indført grundlæggende ændringer i DSRM's ledelses- og regnskabspraksis. DSRM har erhvervet Dufercos knowhow og support inden for management accounting og finansiel kontrol og er blevet en del af Dufercos internationale salgsnet. Oplysninger indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen viste også, at disse ændringer i ansøgerens virksomhedsstruktur kan betragtes som varige.

(38)

I modsætning til den oprindelige undersøgelse, hvor den normale værdi blev baseret på data indhentet fra referencelandet, har de data, der er indsamlet og verificeret i den nuværende undersøgelse, vist, at DSRM kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at beregningen af dumping dermed kunne baseres på virksomhedens egne data. Resultatet af denne beregning tyder på, at det ikke længere er berettiget at bibeholde foranstaltningerne på det nuværende niveau.

(39)

Det anses derfor, at de omstændigheder, der førte til indledningen af denne undersøgelse, sandsynligvis ikke vil ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kunne påvirke resultaterne af undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at ændringerne kan anses for at være af varig karakter.

(40)

Som resultat af undersøgelsen anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra DSRM til 14,4 %.

(41)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre forordning (EF) nr. 1659/2005, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til deres bemærkninger i det omfang, de fandtes rimelige —