11.9.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 240/1

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1659/2005 (2) (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) indførtes en endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«). Foranstaltningerne består af en værditold på 39,9 %, undtagen for seks virksomheder, der specifikt er nævnt i den oprindelige forordning, og som pålægges en individuel toldsats.

(2)

Efter indførelsen af de endelige foranstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse af den oprindelige forordning (i det følgende benævnt »interimsundersøgelsen«), jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, fra en kinesisk eksporterende producent, Bayuquan Refractories Company Limited (i det følgende benævnt »ansøgeren« eller »BRC«). Ansøgeren deltog ikke i den undersøgelse, der førte til konklusionerne i den oprindelige forordning (i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«), og restantidumpingtolden finder derfor anvendelse på virksomheden.

(3)

I sin ansøgning om interimsundersøgelsen hævdede BRC, at virksomheden opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling og individuel behandling. BRC blev købt af Vesuvius Group, hvilket førte til ændringer i dens virksomhedsstruktur. Ansøgeren hævdede, at en sammenligning af virksomhedens hjemmemarkedspriser og produktionsomkostninger og priser ved eksport til Fællesskabet viser, at dumpingmargenen er betydeligt lavere end foranstaltningens nuværende niveau. Ansøgeren hævder derfor, at det ikke længere er nødvendigt at bibeholde foranstaltningerne på det nuværende niveau for at afhjælpe dumpingen.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, og besluttede derfor at indlede en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, som var begrænset til at undersøge dumpingaspektet for så vidt angår BRC. Kommissionen offentliggjorde den 12. juni 2008 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) og påbegyndte sin undersøgelse.

(5)

Den pågældende vare er den samme som beskrevet i den oprindelige forordning, dvs. kemisk agglomererede, ubrændte magnesiasten, hvis magnesiakomponent indeholder mindst 80 % MgO, også med indhold af magnesit, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), henhørende under KN-kode ex 6815 91 00, ex 6815 99 10 og ex 6815 99 90 (Taric-kode 6815910010, 6815991020 og 6815999020).

(6)

Den vare, der fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og den vare, der eksporteres til Fællesskabet, samt den vare, der fremstilles og sælges i USA, har samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål, og de betragtes derfor som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(7)

Kommissionen underrettede officielt EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af interimsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

Kommissionen sendte også et ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling samt et spørgeskema til ansøgeren og modtog en rettidig besvarelse heraf. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at fastslå, om der forekom dumping, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(9)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(10)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, for de producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvor det godtgøres, at fremstilling og salg af samme vare finder sted på markedsøkonomiske vilkår. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

(11)

Ansøgeren anmodede i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), om markedsøkonomisk behandling ved rettidig indsendelse af behørigt dokumenteret anmodning om markedsøkonomisk behandling. De heri fremlagte oplysninger og data dannede herefter grundlag for et kontrolbesøg.

(12)

Ved undersøgelsen blev det fastslået, at ansøgeren ikke opfyldte de kriterier for markedsøkonomisk behandling, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c, andet og tredje led. Virksomheden kunne ikke godtgøre, at den havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som var blevet udarbejdet og revideret i overensstemmelse med IAS. Det fremgik af virksomhedens regnskaber og af dens individuelle konti, at der var sket brud på IAS-standarder og på bogføringsprincipper ved ukorrekt bogføring, ukorrekt afskrivning af anlægsaktiver og ukorrekt bogføring af »gældsposter« og »forskudsbetalinger«. Revisorerne havde ikke påtalt disse uregelmæssigheder, og det konkluderedes derfor, at regnskaberne ikke var revideret i overensstemmelse med IAS. Desuden kunne virksomheden ikke godtgøre, at den ikke havde videreført væsentlige forvridninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, især da dens udgifter til brugsretten til jord lå betydeligt under markedsprisen.

(13)

På baggrund af ovenstående kendsgerninger og betragtninger kunne ansøgeren ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(14)

EF-erhvervsgrenen, ansøgeren og myndighederne i det eksporterende land fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne i forbindelse med markedsøkonomisk behandling. Ansøgeren og EF-erhvervsgrenen fremsatte derefter bemærkninger.

(15)

Ansøgeren hævdede, at de problemer, der var påpeget i forbindelse med virksomhedens regnskaber ikke var væsentlige og/eller var blevet afhjulpet i 2008. Det bør nævnes, at de uregelmæssigheder, der var konstateret i ansøgerens regnskaber for 2007, førte til et særdeles forvrænget billede af ansøgerens finansielle situation. En inspektion af regnskaberne for UP viste, at det problem, der var konstateret i 2007, fortsat gjorde sig gældende i 2008. Ansøgerens påstand om, at virksomhedens bogføringspraksis blev ændret fra udgangen af 2008 kunne ikke accepteres, da disse ændringer fandt sted ni måneder efter UP og desuden ikke kunne verificeres ved kontrolbesøg.

(16)

EF-erhvervsgrenen hævdede, at ansøgeren ikke opfyldte kriterium nr. 1, da de forskellige eksportrestriktioner, som de kinesiske myndigheder havde pålagt det vigtigste råmateriale til fremstilling af den pågældende vare, førte til forvridning af priserne for dette råmateriale på hjemmemarkedet. Som følge heraf kan kinesiske producenter af magnesiasten anskaffe deres råmaterialer på bedre vilkår end konkurrenterne i andre lande.

(17)

For at undersøge denne påstand undersøgtes de indkøbspriser, BRC havde betalt for det vigtigste råmateriale, magnesia, og de offentligt noterede magnesiapriser (kilde: Price Watch/Industrial minerals) som fremlagt af EF-erhvervsgrenen. Sammenligningen viste, at prisforskellen i UP ikke kunne betragtes som væsentlig. Desuden kunne det ikke verificeres i løbet af undersøgelsen, at BRC frit kunne købe magnesia fra forskellige leverandører, og at priserne blev forhandlet uden statslig indgriben. På denne baggrund lader det til, at forvridninger i råmaterialepriserne ikke havde særlige konsekvenser for BRC i UP.

(18)

På grundlag af ovenstående bekræftes resultaterne samt den konklusion, at BRC ikke bør tildeles markedsøkonomisk behandling.

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, indføres der om nødvendigt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterier for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Disse kriterier er kort fortalt følgende:

(20)

Ud over den markedsøkonomiske behandling anmodede ansøgeren også om individuel behandling for det tilfælde, at den pågældende ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(21)

Undersøgelsen viste, at ansøgeren opfyldte alle ovennævnte kriterier. Der fremkom ikke andre kendsgerninger i løbet af undersøgelsen, som kunne føre til en afvisning af ansøgerens anmodning om individuel behandling. Det konkluderes derfor, at BRC kan indrømmes individuel behandling.

(22)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, skal den normale værdi i tilfælde af import fra lande uden markedsøkonomi og — i det omfang der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling — lande som anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(23)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte USA som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, da USA også blev anvendt som referenceland i den oprindelige undersøgelse. En producent i USA indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen med henblik på at fastsætte den normale værdi for BRC. Der indkom ingen bemærkninger fra de interesserede parter med hensyn til dette forslag.

(24)

Derfor blev den normale værdi for ansøgeren fastsat på grundlag af verificerede oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(25)

Med henblik på at sikre, at normale værdier kunne fastsættes for hovedparten af de typer, der eksporteres fra Kina, navnlig da der anvendtes data fra referencelandet, blev det fundet hensigtsmæssigt at tilpasse de kriterier, der blev anvendt til at identificere de forskellige varetyper, tilsvarende. Dumpingberegningerne blev derfor revideret på grundlag af de tilpassede kriterier.

(26)

Med hensyn til fastsættelsen af den normale værdi blev det først fastslået, om den samarbejdsvillige USA-producents samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt sammenlignet med virksomhedens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, blev hjemmemarkedssalget anset for at være repræsentativt, når den samlede solgte mængde udgjorde mindst 5 % af det samlede tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet. Det konstateredes, at alle den pågældende USA-producents hjemmemarkedssalg udgjorde repræsentative mængder.

(27)

Kommissionen identificerede efterfølgende de typer af samme vare, som solgtes på hjemmemarkedet, og som var identiske og direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(28)

For hver type, som blev solgt på hjemmemarkedet af den samarbejdsvillige producent i USA, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den type magnesiasten, der solgtes af BRC til Fællesskabet, blev det fastsat, om hjemmemarkedssalget i USA var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type magnesiasten blev anset for at være tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i USA i UP, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type magnesiasten, der eksporteredes af BRC til Fællesskabet. Det konstateredes, at alle varetyper blev solgt på hjemmemarkedet i mængder, der kunne betegnes som repræsentative.

(29)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hjemmemarkedssalget i USA af hver type magnesiasten, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastslå andelen af fortjenstgivende salg til uafhængige kunder af den pågældende type magnesiasten.

(30)

Salgstransaktionerne på hjemmemarkedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen på en specifik varetype svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne blev derfor fastlagt for hver enkelt varetype, der solgtes på hjemmemarkedet i USA i UP.

(31)

På grundlag af ovennævnte analyse blev det konstateret, at alle varetyper på nær én blev solgt i normal handel i USA. Den normale værdi for disse varetyper blev således fastsat på grundlag af alle de priser, der var betalt eller skulle betales på det amerikanske hjemmemarked for varetyper, der var sammenlignelige med dem, BRC eksporterede til Fællesskabet. Den normale værdi blev fastsat som den vejede gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspris ved salg til uafhængige kunder i USA.

(32)

Størstedelen af de varetyper, BRC eksporterede til Fællesskabet, havde været underkastet supplerende behandling og solgtes ikke af den samarbejdsvillige producent i USA i tilstrækkelige mængder eller overhovedet. Den normale værdi for disse varetyper blev derfor baseret på salg i USA som beskrevet i betragtning 31 for tilsvarende varetyper uden supplerende behandling justeret for varens fysiske egenskaber. Justeringens omfang blev beregnet på basis af data leveret og verificeret af EF-erhvervsgrenen under den oprindelige undersøgelse.

(33)

For den eneste varetype, hvor hjemmemarkedspriserne ikke kunne anvendes som nævnt i betragtning 31, måtte en anden metode anvendes. I denne forbindelse benyttede Kommissionen en beregnet normal værdi. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev den normale værdi beregnet på grundlag eksportørens produktionsomkostninger for de eksporterede typer plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og en rimelig fortjenstmargen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var beløbene for SA&G og fortjenstmargenen baseret på de gennemsnitlige SA&G og den gennemsnitlige fortjenstmargen ved salget af samme vare i normal handel.

(34)

Da alle BRC's eksportsalg til Fællesskabet fandt sted gennem forretningsmæssigt forbundne importører, måtte eksportprisen ab fabrik beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pris, hvortil de indførte varer for første gang videresolgtes til en uafhængig køber i Fællesskabet, justeret for alle omkostninger mellem import og videresalg samt en rimelig margen for SA&G og fortjeneste. I denne forbindelse anvendtes de forretningsmæssigt forbundne importørers SA&G-omkostninger.

(35)

Med henblik på fastsættelse af en rimelig importørfortjeneste, der kunne anvendes til dette formål, baseredes fortjenstmargenen på den fortjeneste, en samarbejdsvillig, ikke-forretningsmæssigt forbundet importør havde opnået i henhold til den oprindelige undersøgelse, eftersom der ikke forelå oplysninger fra ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, idet den nuværende interimsundersøgelse er begrænset til undersøgelse af dumping for så vidt angår en enkelt virksomhed, dvs. ansøgeren.

(36)

Den gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den gennemsnitlige eksportpris for hver enkelt type af den pågældende vare ab fabrik i samme handelsled og på samme niveau for indirekte skatter. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. I dette øjemed blev der foretaget justeringer for udgifter til transport, forsikring, håndtering og lastning samt for kreditomkostninger og antidumpingtold, når dette var relevant og berettiget.

(37)

Det fremgår af undersøgelsen, at betalt moms på eksportsalg ikke blev refunderet. I de oplysninger, der blev fremlagt for ansøgeren i henhold til grundforordningens artikel 20, blev det derfor anført, at både eksportprisen og den normale værdi ville blive fastsat på et grundlag inklusive den moms, der var betalt eller skulle betales. Ansøgeren anførte, at dette ikke er acceptabelt, da det ville forøge den normale værdi med et beløb, der overstiger det momsbeløb, der skulle have været fratrukket eksportprisen.

(38)

Med hensyn til dette argument skal det bemærkes, at der i undersøgelsesperioden ikke er blevet refunderet moms på eksportsalg. Derfor har det ikke været nødvendigt at foretage momsrelaterede justeringer, hverken af eksportprisen eller den normale værdi. Den anvendte metode er desuden neutral. Den har samme virkning, også hvis f.eks. for visse produkters eller transaktioners vedkommende en virksomhed sælger til Fællesskabet til en eksportpris, som ikke medfører dumping. Selv hvis man antager, at indregningen af moms på begge sider af ligningen ville øge forskellen mellem de to elementer, vil det med andre ord også være tilfældet for de modeller, hvor der ikke var dumping.

(39)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Det fremgik af sammenligningen, at der ikke fandt dumping sted.

(40)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om ændringerne i omstændighederne med rimelighed kunne anses for at være af varig karakter.

(41)

I denne henseende mindes der om, at ansøgeren, der kun solgte et begrænset parti magnesiasten ved udgangen af UP i henhold til den oprindelige forordning og dermed ikke deltog i den oprindelige undersøgelse, derfor blev pålagt en resttoldsats på 39,9 %. BRC, der eksisterede under den oprindelige undersøgelse, blev købt af Vesuvius Group, hvilket førte til ændringer i BRC's virksomhedsstruktur.

(42)

Ansøgeren samarbejdede fuldt ud med denne interimsundersøgelse, og de indsamlede og verificerede data gjorde det muligt at fastsætte en dumpingmargen på basis af virksomhedens individuelle eksportpriser til Fællesskabet. Resultatet af denne beregning tyder på, at det ikke længere er berettiget at bibeholde foranstaltningerne på det nuværende niveau.

(43)

Oplysninger indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen viste også, at ændringerne i ansøgerens virksomhedsstruktur betragtes som varige. Der er ikke i løbet af undersøgelsen afdækket forhold, der peger i anden retning. De omstændigheder, der førte til indledningen af denne interimsundersøgelse, vil sandsynligvis ikke ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kan påvirke resultaterne af undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at ændringerne i omstændighederne kan anses for at være af varig karakter.

(44)

Som resultat af undersøgelsen anses det for hensigtsmæssigt at ændre antidumpingtolden på importen af den pågældende vare fra BRC til 0 %.

(45)

De berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, som ligger til grund for, at det anbefales at ændre forordning (EF) nr. 1659/2005, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til deres bemærkninger i det omfang, de fandtes rimelige —