This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009D0336
2009/336/EC: Commission Decision of 20 April 2009 setting up the Education, Audiovisual and Culture Executive Agency for the management of Community action in the fields of education, audiovisual and culture in application of Council Regulation (EC) No 58/2003
2009/336/EF: Kommissionens afgørelse af 20. april 2009 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003
2009/336/EF: Kommissionens afgørelse af 20. april 2009 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003
EUT L 101 af 21.4.2009, p. 26–30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; ophævet ved 32013D0776
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Repeal | 32005D0056 | ||||
Implicit repeal | 32007D0114 | 21/04/2009 | |||
Implicit repeal | 32008D0629 | 21/04/2009 | |||
Implicit repeal | 32008D0785 | 21/04/2009 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modified by | 32012D0797 | erstatning | artikel 4 | 20/12/2012 | |
Repealed by | 32013D0776 |
21.4.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 101/26 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 20. april 2009
om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003
(2009/336/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har ved afgørelse 2005/56/EF (2) oprettet Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (i det følgende benævnt »organet«) og givet det til opgave at forvalte Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur. |
(2) |
Kommissionen har efterfølgende ændret organets mandat gentagne gange, således at det også omfatter forvaltning af nye projekter og programmer. |
(3) |
Da der skal foretages yderligere ændringer, bør afgørelse 2005/56/EF af klarhedshensyn erstattes med nærværende afgørelse. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 58/2003 tillægger Kommissionen beføjelser til at beslutte at oprette forvaltningsorganer i overensstemmelse med de generelle vedtægter, der er fastlagt i denne forordning, og til at uddelegere visse opgaver i forbindelse med forvaltningen af et eller flere EF-programmer til disse forvaltningsorganer. |
(5) |
Oprettelsen af et forvaltningsorgan skal gøre det muligt for Kommissionen at koncentrere sig om sine vigtigste aktiviteter og funktioner, som ikke kan eksternaliseres, uden af den grund at miste styringen af, kontrollen med og det endelige ansvar for de foranstaltninger, som forvaltes af forvaltningsorganerne. |
(6) |
Forvaltningen af visse centraliserede dele af en række programmer inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur vedrører gennemførelsen af tekniske projekter, som ikke indebærer, at der skal træffes politiske beslutninger, og kræver stor teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet. |
(7) |
Der kan i forbindelse med gennemførelsen af dette program uddelegeres opgaver til et forvaltningsorgan, idet der foretages en klar adskillelse dels af projektets programlægning og vedtagelsen af finansieringsafgørelser, som Kommissionen bør stå for, dels af projekternes gennemførelse, som bør overlades til forvaltningsorganet. |
(8) |
Oprettelsen af forvaltningsorganet ændrer hverken ved Rådets uddelegering til Kommissionen af forvaltningen af visse aktionsforløb under de forskellige programmer eller uddelegeringen til nationale organer af forvaltningen af visse programmer. |
(9) |
En cost-benefit-analyse har i denne henseende vist, at det mest hensigtsmæssige valg i forhold til andre mulige løsninger vil være at lade et forvaltningsorgan forvalte visse centraliserede dele af programmerne inden for områderne undervisning og kultur, både ud fra et finansielt og et ikke-finansielt synspunkt. |
(10) |
Programmet, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus), er omfattet af organets nuværende mandat; det udløb den 31. december 2008 og blev erstattet, for perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2013, af handlingsprogrammet Erasmus Mundus 2009-2013, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (i det følgende benævnt »programmet Erasmus Mundus II«). |
(11) |
Ifølge en ekstern undersøgelse, som blev iværksat af Kommissionen og afsluttet i februar 2009, er organet den bedste løsning, når det drejer sig om forvaltning af programmet Erasmus Mundus II. Denne undersøgelse anbefaler således at udvide organets mandat til også at omfatte forvaltningen af dette program. |
(12) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 (3) er der fastlagt en standardfinansforordning for de forvaltningsorganer, som er blevet oprettet i medfør af forordning (EF) nr. 58/2003. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningsorganudvalget. |
(14) |
Afgørelse 2005/56/EF bør ophæves — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse af organet
1. Der oprettes et forvaltningsorgan (i det følgende benævnt »organet«) til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur, hvis vedtægter er fastlagt i forordning (EF) nr. 58/2003.
2. Organets navn er Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur.
Artikel 2
Placering
Organet placeres i Bruxelles.
Artikel 3
Varighed
Organet oprettes for en periode, der begynder den 1. januar 2005 og slutter den 31. december 2015.
Artikel 4
Mål og opgaver
1. Organet skal være ansvarligt for forvaltningen af visse dele af følgende EF-programmer:
1) |
de projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres i henhold til bestemmelserne om økonomisk bistand til visse lande i Øst- og Centraleuropa (PHARE), godkendt ved Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 (4) |
2) |
programmet til fremme af udvikling og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner (Media II — Udvikling og distribution) (1996-2000), godkendt ved Rådets afgørelse 95/563/EF (5) |
3) |
uddannelsesprogrammet for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media II — Uddannelse) (1996-2000), godkendt ved Rådets afgørelse 95/564/EF (6) |
4) |
anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse, Socrates (2000-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 253/2000/EF (7) |
5) |
anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for erhvervsuddannelse, Leonardo da Vinci (2000-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 1999/382/EF (8) |
6) |
EF-handlingsprogrammet for unge (2000-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1031/2000/EF (9) |
7) |
Kultur 2000-programmet (2000-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF (10) |
8) |
projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien (2000-2006), som omhandlet i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 99/2000 (11) |
9) |
projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo (UNSCR 1244) (2000-2006), godkendt inden for rammerne af Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 (12) |
10) |
projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger (Meda) i forbindelse med reformen af de økonomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet, godkendt ved Rådets forordning (EF) nr. 2698/2000 (13) |
11) |
tredje fase af programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (Tempus III) (2000-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 1999/311/EF (14) |
12) |
projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse (2001-2005), godkendt ved Rådets afgørelse 2001/196/EF (15) |
13) |
projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse (2001-2005), godkendt ved Rådets afgørelse 2001/197/EF (16) |
14) |
program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus — Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 2000/821/EF (17) |
15) |
uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media — Uddannelse) (2001-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 163/2001/EF (18) |
16) |
flerårigt program for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLearning-programmet) (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2318/2003/EF (19) |
17) |
EF-handlingsprogram til fremme af aktivt medborgerskab i Europa (2004-2006), godkendt ved Rådets afgørelse 2004/100/EF (20) |
18) |
EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 790/2004/EF (21) |
19) |
EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på uddannelsesområdet, og støtte til enkeltforanstaltninger på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 791/2004/EF (22) |
20) |
EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på kulturområdet (2004-2006), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 792/2004/EF (23) |
21) |
program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus Mundus) (2004-2008), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2317/2003/EF (24) |
22) |
projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om forlængelse af samarbejdsprogrammet inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse (2006-2013), godkendt ved Rådets afgørelse 2006/910/EF (25) |
23) |
projekter, som kan finansieres via bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om oprettelse af et samarbejdsprogram inden for højere uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender (2006-2013), godkendt ved Rådets afgørelse 2006/964/EF (26) |
24) |
handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF (27) |
25) |
kulturprogrammet (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF (28) |
26) |
programmet Borgernes Europa, som sigter mod at fremme aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF (29) |
27) |
programmet Aktive Unge (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF (30) |
28) |
programmet for støtte til den europæiske av-sektor (Media 2007) (2007-2013), godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF (31) |
29) |
programmet Erasmus Mundus II (2009-2013), der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande, godkendt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1298/2008/EF (32) |
30) |
projekter inden for området videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne for bistand til økonomisk samarbejde med udviklingslandene i Asien, godkendt i forbindelse med Rådets forordning (EØF) nr. 443/92 (33) |
31) |
projekter inden for højere uddannelse og ungdomsanliggender, som kan finansieres via bestemmelserne i instrumentet til førtiltrædelsesbistand (Ipa), oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 (34) |
32) |
projekter inden for området videregående uddannelser, som kan finansieres via bestemmelserne i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 (35) |
33) |
projekter inden for området videregående uddannelser, som kan finansieres via instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (36) |
34) |
projekter inden for højere uddannelse og ungdomsanliggender, som kan finansieres via instrumentet til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 (37) |
35) |
projekter inden for videregående uddannelser, som kan finansieres med midler fra Den Europæiske Udviklingsfond i henhold til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Rådets afgørelse 2003/159/EF (38)) som ændret ved aftalen undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (Rådets afgørelse 2005/599/EF (39)). |
2. Organet skal være ansvarligt for følgende opgaver med hensyn til forvaltningen af de dele af EF-programmerne, som er omtalt i stk. 1:
a) |
styring af projekternes samlede forløb som led i gennemførelsen af de EF-programmer, som organet skal forvalte, på grundlag af det årlige arbejdsprogram, der gælder som finansieringsafgørelse i forbindelse med kontrakter og tilskud inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur og er vedtaget af Kommissionen, eller på grundlag af specifikke finansieringsafgørelser, der vedtages af Kommissionen, og udøvelse af den dertil nødvendige kontrol baseret på relevante beslutninger, der er truffet i henhold til de af Kommissionen uddelegerede beføjelser |
b) |
vedtagelse af budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og gennemførelse, på grundlag af Kommissionens uddelegering, af nogle eller alle operationer, der er nødvendige for EF-programmernes gennemførelse, bl.a. de operationer, der er knyttet til tildelingen af kontrakter og tilskud |
c) |
indsamling, analyse og fremsendelse til Kommissionen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at målrette gennemførelsen af EF-programmerne |
d) |
gennemførelsen på europæisk plan af informationsnettet om uddannelse i Det Europæiske Fællesskab (»Eurydice«), der indsamler, analyserer og udsender informationer og producerer analyser og publikationer. |
3. Kommissionen kan efter udtalelse fra Forvaltningsorganudvalget pålægge organet at udføre opgaver af samme art i forbindelse med andre EF-programmer inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 58/2003, ud over de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.
4. I Kommissionens beslutning om uddelegering fastlægges alle de opgaver, som overdrages til organet, i detaljer, og beslutningen tilpasses alt efter de eventuelle yderligere opgaver, som overdrages til organet. Den sendes til Forvaltningsorganudvalget til orientering.
Artikel 5
Organisationsstruktur
1. Organet forvaltes af en styrelseskomité og en direktør, som udpeges af Kommissionen.
2. Medlemmerne af styrelseskomitéen udnævnes for to år.
3. Direktøren for organet udnævnes i princippet for fire år. Varigheden af direktørens mandat fastsættes under hensyntagen til den periode, der er fastsat for gennemførelsen af de EF-programmer, som organet skal forvalte.
Artikel 6
Tilskud
Organet modtager, uden i øvrigt at foregribe andre indtægter, et driftstilskud, som er opført på Den Europæiske Unions almindelige budget, og midler fra Den Europæiske Udviklingsfond. Tilskuddet og midlerne tages fra den finansielle bevilling til de programmer, der er omtalt i artikel 4, stk. 1, og eventuelt fra andre fællesskabsprogrammer, hvis gennemførelse er overdraget til organet i medfør af artikel 4, stk. 3.
Artikel 7
Kontrol og rapportering om gennemførelsen
Organet er underlagt Kommissionens kontrol og skal regelmæssigt aflægge rapport om gennemførelsen af de programmer, som det skal forvalte, på de betingelser og med den hyppighed, der er fastsat i retsakten om uddelegeringen.
Artikel 8
Gennemførelse af driftsbudgettet
Organet gennemfører sit driftsbudget i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1653/2004.
Artikel 9
Ophævelse
Afgørelse 2005/56/EF ophæves.
Henvisninger til den ophævede afgørelse gælder som henvisninger til nærværende afgørelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2009.
På Kommissionens vegne
Ján FIGEĽ
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.
(2) EUT L 24 af 27.1.2005, s. 35.
(3) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.
(4) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11.
(5) EFT L 321 af 30.12.1995, s. 25.
(6) EFT L 321 af 30.12.1995, s. 33.
(7) EFT L 28 af 3.2.2000, s. 1.
(8) EFT L 146 af 11.6.1999, s. 33.
(9) EFT L 117 af 18.5.2000, s. 1.
(10) EFT L 63 af 10.3.2000, s. 1.
(11) EFT L 12 af 18.1.2000, s. 1.
(12) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1.
(13) EFT L 311 af 12.12.2000, s. 1.
(14) EFT L 120 af 8.5.1999, s. 30.
(15) EFT L 71 af 13.3.2001, s. 7.
(16) EFT L 71 af 13.3.2001, s. 15.
(17) EFT L 336 af 30.12.2000, s. 82.
(18) EFT L 26 af 27.1.2001, s. 1.
(19) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 9.
(20) EUT L 30 af 4.2.2004, s. 6.
(21) EUT L 138 af 30.4.2004, s. 24.
(22) EUT L 138 af 30.4.2004, s. 31.
(23) EUT L 138 af 30.4.2004, s. 40.
(24) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 1.
(25) EUT L 346 af 9.12.2006, s. 33.
(26) EUT L 397 af 30.12.2006, s. 14.
(27) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.
(28) EUT L 372 af 27.12.2006, s. 1.
(29) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 32.
(30) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.
(31) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.
(32) EUT L 340 af 19.12.2008, s. 83.
(33) EFT L 52 af 27.2.1992, s. 1.
(34) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.
(35) EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1.
(36) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
(37) EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41. Berigtiget i EUT L 29 af 3.2.2007, s. 16.
(38) EUT L 65 af 8.3.2003, s. 27.
(39) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 26.