5.9.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 238/7

(1)

Efter en formel undersøgelsesprocedure vedtog Kommissionen den 30. januar 2002 beslutning 2002/610/EF (1) og godkendte på visse betingelser, der er omhandlet nedenfor, en støtteordning, der skal fremme oprettelsen af short-sea-shippingruter; beslutningen er i det følgende benævnt »den endelige beslutning«. Af betragtning 26 i den endelige beslutning fremgår det, at Frankrig accepterer de proceduremæssige krav, der er særligt restriktive for projekter om støtte til ruter mellem en fransk havn og en havn i en anden medlemsstat i Fællesskabet, men ikke for projekter om støtte til ruter mellem to franske havne.

(2)

Den 18. november 2004 anmodede de franske myndigheder Kommissionen om at ændre den endelige beslutning for at tage hensyn til de nye og mere fordelagtige bestemmelser i EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren (2), der i det følgende benævnes »EU-retningslinjerne«.

(3)

Ordningen omhandlet i den endelige beslutning hedder: Støtteordning til fordel for oprettelse af nye short-sea-shippingruter.

(4)

Hovedformålet med de foreslåede ændringer er at tage hensyn til den nye lovramme, som de nye EU-retningslinjer åbner mulighed for, angående støtte til oprettelse af nye short-sea-shippingruter og at gøre betingelserne i den endelige beslutning forenelige med disse nye fællesskabsregler for statsstøtte.

(5)

I betragtning 26 i den endelige beslutning anføres det, at »med henblik på at sikre gennemskueligheden og ligebehandling af operatørerne i forbindelse med projektudvælgelsen forpligter de franske myndigheder sig til at overholde følgende procedurer:

(6)

Procedurerne i litra b) i denne betragtning viser sig ifølge de franske myndigheder at være særligt omstændelige at gennemføre, og de påvirker dermed gennemførelsen af sådanne projekter negativt.

(7)

De franske myndigheder ønsker, at den endelige beslutning ændres, så den afspejler det nye kapitel 10 i EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren, der omhandler støtte til short-sea-shippingruter.

(8)

Kommissionen bemærker først og fremmest, at de tidligere EF-retningslinjer (3), der var gældende på det tidspunkt, hvor den endelige beslutning blev vedtaget, ikke indeholder særlige bestemmelser om støtte til oprettelse af nye short-sea-shippingruter. Det var derfor nærliggende for Kommissionen at fastlægge særlige regler ad hoc i den endelige beslutning om godkendelse af den særlige franske ordning til fremme af oprettelsen af nye short-sea-shippingruter.

(9)

Kommissionen bemærker endvidere, at den i mellemtiden har vedtaget nye EU-retningslinjer, og at disse indeholder en ramme for statsstøtte til oprettelse af nye short-sea-shippingruter, som opfylder målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1382/2003 af 22. juli 2003 om EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo-programmet) (4), som også er vedtaget senere end den endelige beslutning.

(10)

Ifølge kapitel 10 i de nye retningslinjer er individuel støtte til fordel for short-sea-shippingruter forenelig med det fælles marked, når følgende betingelser er opfyldt:

(11)

Kommissionen mærker sig navnlig, at der i de nye EU-retningslinjer ikke skelnes mellem, om den støttede rute forbinder havne i to forskellige medlemsstater eller i én og samme medlemsstat. Ifølge Kommissionens opfattelse er der ikke længere nogen objektiv grund til at opretholde denne sondring mellem de to forskellige situationer, der er beskrevet i betragtning 26 i den endelige beslutning.

(12)

Kommissionen finder i øvrigt, at EU-retningslinjerne ikke strider mod, at en medlemsstat gennemfører støtteordninger til fordel for short-sea-shippingruter, når blot den individuelle støtte, som tildeles i henhold til denne ordning, opfylder førnævnte betingelser.

(13)

Vælges det ikke at ændre den endelige beslutning, vil Frankrig dels få mulighed for at tildele individuel støtte til ruter mellem franske havne på vilkår, der er mere gunstige end vilkårene i de nye EU-retningslinjer, og dels blive stillet ringere ved gennemførelsen af projekter vedrørende ruter mellem en fransk havn og en havn i en anden medlemsstat på grund af de formelle procedurer, der er omhandlet i betragtning 26 i den endelige beslutning. Disse formelle procedurer er ikke alene overflødige i lyset af de nye EU-retningslinjer, men de skaber også en forskelsbehandling af Frankrig i forhold til andre medlemsstater, som måtte ønske at tildele støtteordninger eller individuel ad hoc-støtte til short-sea-shippingruter til deres nabolande på grundlag af de nye EU-retningslinjer.

(14)

I henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 1, foretager Kommissionen også en løbende undersøgelse af de eksisterende støtteordninger. Den skal derfor kontrollere, at statsstøttereglerne anvendes ensartet i alle de ordninger, som findes i medlemsstaterne. Den foreslår dem bl.a. sådanne foranstaltninger, som fællesmarkedets funktion eller gradvise udvikling kræver, når mere restriktive fællesskabsregler træder i kraft. Omvendt ville Kommissionen ikke i kraft af en af dens tidligere, endelige beslutninger kunne håndhæve særlige betingelser, der er pålagt en medlemsstats støtteordning, hvis de øvrige medlemsstater kunne iværksætte lignende ordninger uden at blive pålagt samme betingelser.

(15)

Vælges det at ændre den endelige beslutning, ville det blive muligt at lægge de nye EU-retningslinjer til grund for Frankrigs eksisterende ordning til fremme af oprettelsen af short-sea-shippingruter inden fristen den 30. juni 2005, som Kommissionen fastsatte i de nye EU-retningslinjer, så alle medlemsstaterne dermed træffer de nødvendige foranstaltninger for at bringe alle deres eksisterende ordninger i overensstemmelse med de nye fællesskabsregler.

(16)

Kommissionen konkluderer, at beslutning 2002/610/EF bør ændres. Med den foreslåede ændring kan Frankrig tilpasse sin ordning til bestemmelserne i de nye EU-retningslinjer, hvad angår søruter mellem en fransk havn og en havn i en anden medlemsstat, og ændringen vil ligeledes gøre det muligt at lade betingelserne i de nye EU-retningslinjer gælde for projekter vedrørende støtte til fordel for søruter mellem to franske havne. Mere generelt vil denne ændring få til følge, at Frankrig gennemfører sin ordning på samme betingelser, som i henhold til de nævnte retningslinjer gælder i alle de øvrige medlemsstater —