EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32008D0581
2008/581/EC: Commission Decision of 4 July 2008 on the financing of the storage of foot-and-mouth disease virus antigens and the formulation of vaccines reconstituted from such antigens
2008/581/EF: Kommissionens afgørelse af 4. juli 2008 om finansiering af oplagring af mund- og klovesygevirusantigener og formulering af vacciner fremstillet af sådanne antigener
2008/581/EF: Kommissionens afgørelse af 4. juli 2008 om finansiering af oplagring af mund- og klovesygevirusantigener og formulering af vacciner fremstillet af sådanne antigener
EUT L 186 af 15.7.2008, p. 36–38
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 13/07/2021; ophævet ved 32020R0687
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Repealed by | 32020R0687 | 21/04/2021 |
15.7.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 186/36 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 4. juli 2008
om finansiering af oplagring af mund- og klovesygevirusantigener og formulering af vacciner fremstillet af sådanne antigener
(2008/581/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 14,
under henvisning til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (2), særlig artikel 80, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Rådets beslutning 91/666/EØF af 11. december 1991 om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner (3) er der oprettet beholdninger af antigener til hurtig formulering af mund- og klovesygevacciner, som af sikkerhedsgrunde opbevares på separate, udpegede steder i fabrikantens bygninger. |
(2) |
I henhold til direktiv 2003/85/EF skal Kommissionen sørge for, at der opbevares EF-beredskabslagre af koncentrerede, inaktiverede antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner i EF-antigen- og vaccinebanken. |
(3) |
Der skal i den forbindelse træffes beslutning om, hvor mange doser og hvor mange forskellige serotyper og stammer af mund- og klovesygevirusantigener der skal opbevares i EF-antigen- og vaccinebanken, under hensyntagen til de anslåede behov i henhold til beredskabsplanerne og den epidemiologiske situation, eventuelt efter høring af EF-referencelaboratoriet. |
(4) |
Ved Kommissionens beslutning 93/590/EF af 5. november 1993 om Fællesskabets indkøb af mund- og klovesygeantigener som led i EF-foranstaltningen til beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner (4) blev der truffet foranstaltninger til indkøb af mund- og klovesygeantigen A5 europæisk, A22 mellemøstlig og 01 europæisk. |
(5) |
Ved Kommissionens beslutning 97/348/EF af 23. maj 1997 om Fællesskabets indkøb af mund- og klovesygeantigener og om formulering, fremstilling, aftapning og distribution af vacciner mod mund- og klovesyge (5) blev der truffet foranstaltninger til indkøb af mund- og klovesygeantigen A22 Iraq, C1 og ASIA 1. |
(6) |
Ved Kommissionens beslutning 2000/77/EF af 17. december 1999 om EF’s indkøb af mund- og klovesygeantigener og om formulering, fremstilling, aftapning og distribution af vacciner mod mund- og klovesyge (6) blev der truffet foranstaltninger til indkøb af et nærmere angivet antal doser af mund- og klovesygeantigen A Iran 96, A Iran 99, A Malaysia 97, SAT 1, SAT 2 (østafrikanske og sydafrikanske stammer) og SAT 3. |
(7) |
Ved Kommissionens beslutning 2000/569/EF af 8. september 2000 om EF’s indkøb af mund- og klovesygeantigener og om formulering, fremstilling, aftapning og distribution af vacciner mod mund- og klovesyge (7) blev der truffet foranstaltninger til indkøb af et nærmere angivet antal doser af mund- og klovesygeantigen A 22 Iraq, A Malaysia 97, O1 Manisa, ASIA 1, SAT 1, SAT 2 (østafrikanske og sydafrikanske stammer) og SAT 3. |
(8) |
I 2003 blev der, i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse K(2002) 4326 (8) om indkøb og oplagring af mund- og klovesygevirusantigener, tilvejebragt supplerende mængder epidemiologisk relevante antigener. |
(9) |
Størrelsen af Fællesskabets finansielle tilskud til at oprette sådanne antigenberedskabslagre og de betingelser, der kan fastsættes herfor, bør ligeledes fastlægges, jf. artikel 14 i beslutning 90/424/EØF. |
(10) |
Det er nødvendigt at afprøve styrken af alle antigener, der er over fem år gamle. |
(11) |
Siden 2005 har der ikke eksisteret nogen langvarig, juridisk bindende aftale mellem kontrahenten og Kommissionen om oplagring, formulering, distribution, aftapning, mærkning og transport af mund- og klovesygeantigener indkøbt i perioden 1993-2005. |
(12) |
Udgifterne til oplagring af mund- og klovesygeantigener i 2005, 2006 og 2007 er dækket af en finansiel forpligtelse i overensstemmelse med finansforordningen. |
(13) |
Der er i perioden 2005-2007 ikke afholdt andre udgifter til disse mund- og klovesygeantigener end udgifterne til oplagring. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen tager de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle de i bilaget opførte mund- og klovesygeantigener oplagres i mindst fem år fra den 1. januar 2008.
Kommissionen sørger ligeledes for testning af disse antigeners styrke samt for formulering, distribution, aftapning, mærkning og transport af antigenerne.
Artikel 2
De samlede udgifter til de i artikel 1 omhandlede foranstaltninger må ikke overstige 4 000 000 EUR.
Artikel 3
Generaldirektøren for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere bemyndiges til på Kommissionens vegne at underskrive de i artikel 1 hjemlede kontrakter.
Artikel 4
Der iværksættes en udbudsprocedure i første halvdel af 2008. En aftale om tjenesteydelser i henhold til finansforordningen, dvs. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (9), og gennemførelsesbestemmelserne hertil som fastlagt i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (10) indgås inden den 30. september 2008.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juli 2008.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
(2) EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/104/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 352).
(3) EFT L 368 af 31.12.1991, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
(4) EFT L 280 af 13.11.1993, s. 33. Senest ændret ved beslutning 2000/112/EF (EFT L 33 af 8.2.2000, s. 21).
(5) EFT L 148 af 6.6.1997, s. 27. Ændret ved beslutning 2000/112/EF.
(6) EFT L 30 af 4.2.2000, s. 35.
(7) EFT L 238 af 22.9.2000, s. 61.
(8) Beslutning ikke offentliggjort.
(9) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(10) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
BILAG
(Ikke til offentliggørelse)