This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32007R0070
Commission Regulation (EC) No 70/2007 of 25 January 2007 fixing the rates of refunds applicable to certain products from the sugar sector exported in the form of goods not covered by Annex I to the Treaty
Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2007 af 25. januar 2007 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I
Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2007 af 25. januar 2007 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I
EUT L 19 af 26.1.2007, p. 31–32
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
26.1.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 19/31 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 70/2007
af 25. januar 2007
om fastsættelse af restitutionssatserne for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 33, stk. 2, litra a), og artikel 32, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 32, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 318/2006 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, stk. 1, litra b), c), d), og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution, når disse produkter udføres i form af varer, der er anført i bilag VII til nævnte forordning. |
(2) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1043/2005 af 30. juni 2005 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 for så vidt angår eksportrestitutionsordningen for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, der ikke er omfattet af bilag I til traktaten og kriterierne for fastsættelse af restitutionsbeløbet (2) præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag VII til forordning (EF) nr. 318/2006. |
(3) |
I henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1043/2005 fastsættes restitutionssatsen hver måned pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter. |
(4) |
I henhold til artikel 32, stk. 4, i forordning (EF) nr. 318/2006 må eksportrestitutionen for et produkt, der er iblandet en vare, ikke være større end restitutionen for dette produkt, når det udføres i uændret stand. |
(5) |
De restitutioner, der er fastsat i denne forordning, kan forudfastsættes, da markedssituationen for de kommende måneder ikke kan forudses på nuværende tidspunkt. |
(6) |
Hvis der forudfastsættes høje restitutionssatser, er der risiko for, at de forpligtelser, der indgås om restitutioner, der kan ydes ved udførsel af landbrugsprodukter, der er iblandet varer uden for traktatens bilag I, ikke kan opfyldes. Der bør derfor træffes beskyttelsesforanstaltninger i disse situationer, uden at indgåelsen af langfristede kontrakter dermed forhindres. Fastsættelse af en særlig restitutionssats i forbindelse med forudfastsættelse af restitutioner er en foranstaltning, der kan sikre, at disse forskellige målsætninger bliver opfyldt. |
(7) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Restitutionssatserne for de i bilag I til forordning (EF) nr. 1043/2005 og de i artikel 1, stk. 1 og artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 318/2006 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag VII til forordning (EF) nr. 318/2006, fastsættes som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 26. januar 2007.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 2007.
På Kommissionens vegne
Günter VERHEUGEN
Næstformand
(1) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1585/2006 (EUT L 294 af 25.10.2006, s. 19).
(2) EUT L 172 af 5.7.2005, s. 24. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1713/2006 (EUT L 321 af 21.11.2006, s. 11).
BILAG
Restitutionssatser fra 26. januar 2007 for visse produkter fra sukkersektoren, der udføres i form af varer, der ikke omfattes af traktatens bilag I (1)
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Restitutionssatser i EUR/100 kg |
|
i tilfælde af forudfastsættelse af restitutionerne |
i andre tilfælde |
||
1701 99 10 |
Hvidt sukker |
18,55 |
18,55 |
(1) De i bilaget anførte satser finder ikke anvendelse ved udførsel til Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro, Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og de finder ikke anvendelse ved udførsel til Det Schweiziske Forbund eller til Fyrstendømmet Liechtenstein af de varer, der er anført i tabel I og II i protokol nr. 2 til overenskomsten mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz af 22. juli 1972.