30.5.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 138/14

(1)

I bilag IV, kapitel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003 er det fastsat, at ethvert lager af landbrugsprodukter (såvel privat som offentligt), der er i fri omsætning på Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets (i det følgende »de nye medlemsstater«) område på tiltrædelsesdatoen, og som overstiger, hvad der må anses for at være et normalt overført lager, skal afvikles for de nye medlemsstaters regning. Begrebet »normalt overført lager« defineres for hvert produkt på grundlag af de specifikke kriterier og målsætninger, der gælder for hver fælles markedsordning.

(2)

Både de specifikke kriterier og målsætninger, der gælder for hver markedsordning, og forholdet mellem priserne i de nye medlemsstater før tiltrædelsen og Fællesskabets priser betyder, at det normalt overførte lager bør vurderes i lyset af faktorer, der varierer fra sektor til sektor.

(3)

Udgangspunktet for beregningen af overskudslagrenes størrelse bør være variationen i den indenlandske produktion plus import minus eksport i de 12 måneder forud for tiltrædelsen, dvs. den 1. maj 2003 til den 30. april 2004, sammenlignet med den gennemsnitlige variation i den indenlandske produktion plus import minus eksport for de tre tidligere tolvmånedersperioder.

(4)

Kommissionen opfordrede de nye medlemsstater til at kommentere den generelle beregningsmetode og fremlægge eventuelle argumenter om specifikke forhold, der ville berettige større end normale lagre. Kommissionen tog derefter første skridt til at vurdere bemærkningerne til den generelle metode og færdiggøre metoden baseret på en overordnet analyse af situationen for at fremkomme med en horisontal tilgang, der skal anvendes på alle nye medlemsstater. Som andet skridt blev der foretaget en evaluering af de specifikke argumenter, de nye medlemsstater var fremkommet med. På basis af resultatet af denne evaluering blev resultaterne af den horisontale øvelse tilpasset.

(5)

Beregningsresultaterne bør tilpasses for at tage hensyn til det forhold, at nogle produktkategorier, som smør og butteroil, forskellige kvaliteter af ris, humle, frø, vinsprit, tobak og korn rent faktisk er indbyrdes ombyttelige og kunne anses som en gruppe, således at en forøgelse af visse produkters lagerniveauer i en gruppe kunne være forårsaget af en reduktion i lagerniveauet af andre varer i gruppen.

(6)

Nye medlemsstater har peget på, at produktion og samhandel kunne have været i en opsvingsperiode i beregningsperioden, navnlig hvor den økonomiske udvikling i deres erhvervsliv var påvirket af udsigten til tiltrædelse af Den Europæiske Union. Det kunne føre til en overvurdering af overskudslagrene, hvis der ikke tages hensyn til en sådan tendens. Beregningen er således blevet justeret ved hjælp af en mekanisme, hvorved der tages hensyn til denne tendens, både for produktion og samhandel. Anvendelse af denne mekanisme bør også tage hensyn til lignende tendenser i det indenlandske forbrug.

(7)

Beregningen bør baseres på de officielle månedlige Eurostat-data, som medlemsstaterne indgiver, hvis de foreligger. I tilfælde hvor sådanne data ikke foreligger eller er ufuldstændige, bør der anvendes metoden med »bedste skøn« ved at anvende andre oplysningskilder, der er bestemt i nært samarbejde med de nye medlemsstater.

(8)

De andre informationskilder, der er blevet anvendt, er de årlige Eurostat-data, data fra de nye medlemsstaters skønsmæssige opgørelser for de pågældende produkter, og de data, der er tilsendt Kommissionen officielt af de nye medlemsstater, og som er certificeret af de nationale statistikmyndigheder.

(9)

Der er på de nye medlemsstaters anmodning blevet taget hensyn til nogle landsspecifikke forhold, navnlig specifikke omstændigheder omkring lagrenes opbygning.

(10)

Der bør indføres en tærskelværdi for at dække situationer, hvor de beregnede mængder overskudslagre er relativt lave sammenlignet med, hvad der kunne anses for et normalt overført lager. Herved dækkes fejlmargenen ved statistiske oplysninger indsamlet under de særlige omstændigheder i førtiltrædelsesperioden og denne meget vanskelige og omfattende øvelse. Der skal derfor ikke betales nogen afgift af en ny medlemsstat på mængden af overskudslager af et bestemt produkt, som beregnet, hvis den pågældende mængde ikke overstiger 10 % af det, der kunne anses for et normalt overført lager for produktet i den pågældende nye medlemsstat.

(11)

Den mest hensigtsmæssige metode til beregning af de finansielle følger af overskudslagre i lyset af målsætningen i bilag IV, kapitel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, bør bestå af en vurdering af omkostningerne ved afviklingen heraf i hver enkelt sektor. I tilfælde hvor der fandtes eksportrestitutioner for produkter i året efter tiltrædelsen, er det hensigtsmæssigt at fastsætte de finansielle følger på basis af forskellen mellem det interne og eksterne prisniveau, som afspejlet i den gennemsnitlige eksportrestitution i tolvmånedersperioden lige efter tiltrædelsen.

(12)

For produkter, der ikke omfattes af eksportrestitutioner, som f.eks. svampekonserves, hvidløg, frugtjuicer, hvor der i nogle nye medlemsstater er blevet oprettet betydelige overskudslagre, er det for at have en tilsvarende tilgang passende at anvende prisforskellen mellem de gennemsnitlige interne og eksterne priser som grundlag. I betragtning af de finansielle følgers midlertidige art, idet de opstår omkring overskudslagre af forskellige landbrugsprodukter i nogle af de nye medlemsstater, bør de tilsvarende beløb betales af de pågældende medlemsstater til fællesskabsbudgettet. Der skal fastsættes en frist for betalingen heraf.

(13)

I betragtning af de potentielt betydelige finansielle følger, som en medlemsstat måtte få, er det berettiget at lade tilbagebetalingsperioden for de pågældende medlemsstaters indbetalinger løbe over en periode på fire år.

(14)

De berørte forvaltningskomitéer har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —