EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0863

Kommissionens forordning (EF) nr. 863/2006 af 13. juni 2006 om justering af leveringsforpligtelserne for rørsukker, der importeres i henhold til AVS-protokollen og aftalen med Indien, for leveringsperioden 2005/06

EUT L 160 af 14.6.2006, p. 14–16 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/02/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/863/oj

14.6.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 160/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 863/2006

af 13. juni 2006

om justering af leveringsforpligtelserne for rørsukker, der importeres i henhold til AVS-protokollen og aftalen med Indien, for leveringsperioden 2005/06

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1), særlig artikel 39, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1159/2003 af 30. juni 2003 om gennemførelsesbestemmelser for produktionsårene 2003/2004, 2004/2005 og 2005/2006 for indførsel af rørsukker i forbindelse med visse toldkontingenter og præferenceaftaler og om ændring af forordning (EF) nr. 1464/95 og (EF) nr. 779/96 (2) indeholder de nærmere regler for fastlæggelse af leveringsforpligtelserne til nultold af produkter henhørende under KN-kode 1701, udtrykt i hvidt sukker, ved import med oprindelse i lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien.

(2)

Disse mængder er for leveringsperioden 2005/06 blevet fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 180/2006 (3).

(3)

Artikel 7, stk. 1 og 2, i AVS-protokollen fastsætter bestemmelser for manglende levering af den mængde, der er aftalt med en AVS-stat.

(4)

De kompetente myndigheder i Saint Christopher og Nevis og i Trinidad og Tobago har meddelt Kommissionen, at de ikke vil være i stand til at levere hele den aftalte mængde, og at de derfor ønsker at nyde godt af en ekstra leveringsperiode.

(5)

Efter rådføring med de berørte AVS-stater bør der foretages en ny fordeling af den ikke leverede mængde som ekstra kvoter til levering i leveringsperioden 2005/06.

(6)

Derfor bør forordning (EF) nr. 180/2006 ophæves og leveringsforpligtelserne for perioden 2005/06 justeres, jf. artikel 9, stk. 1, og stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 1159/2003.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Leveringsforpligtelserne som fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 180/2006 ved import med oprindelse i lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien, af produkter henhørende under KN-kode 1701, udtrykt i hvidt sukker, justeres for leveringsperioden 2005/06 for hvert af de berørte eksportlande som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 180/2006 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2006.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).

(2)  EUT L 162 af 1.7.2003, s. 25. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 568/2005 (EUT L 97 af 15.4.2005, s. 9).

(3)  EUT L 29 af 2.2.2006, s. 28.


BILAG

Leveringsforpligtelser ved import af præferencesukker med oprindelse i lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien, for leveringsperioden 2005/06, udtrykt i tons hvidt sukker

Lande, der har undertegnet AVS-protokollen og aftalen med Indien

Leveringsforpligtelser 2005/06

Barbados

32 638,29

Belize

42 013,37

Congo

10 225,97

Côte d'Ivoire

10 772,81

Fiji

167 600,53

Guyana

161 497,20

Indien

10 781,10

Jamaica

120 692,78

Kenya

6 413,05

Madagaskar

14 217,02

Malawi

22 510,23

Mauritius

499 321,82

Mozambique

7 390,93

Uganda

0,00

Saint Christopher og Nevis

785,00

Surinam

0,00

Swaziland

118 464,53

Tanzania

10 298,66

Trinidad og Tobago

40 000,00

Zambia

8 470,78

Zimbabwe

31 870,71

I alt

1 315 964,78


Top