Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006R0104

Kommissionens forordning (EF) nr. 104/2006 af 20. januar 2006 om importlicenser for varer inden for oksekødssektoren med oprindelse i Botswana, Kenya, Madagaskar, Swaziland, Zimbabwe og Namibia

EUT L 17 af 21.1.2006, p. 9–10 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/104/oj

21.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 104/2006

af 20. januar 2006

om importlicenser for varer inden for oksekødssektoren med oprindelse i Botswana, Kenya, Madagaskar, Swaziland, Zimbabwe og Namibia

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 af 10. december 2002 om ordningen for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1706/98 (2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2247/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser i oksekødssektoren til Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002 om ordningen for landbrugsprodukter og visse varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne (3), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med artikel 1 i forordning (EF) nr. 2247/2003 åbnes der mulighed for udstedelse af importlicenser for produkter fra oksekødssektoren med oprindelse i Botswana, Kenya, Madagaskar, Swaziland, Zimbabwe og Namibia. Indførslerne må imidlertid ikke overstige de mængder, som er fastsat for hvert af disse eksporterende tredjelande.

(2)

De licensansøgninger, der er indgivet fra den 1. til den 10. januar 2006, udtrykt som udbenet kød, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2247/2003, overstiger for produkter med oprindelse i Botswana, Kenya, Madagaskar, Swaziland, Zimbabwe og Namibia ikke de disponible mængder for disse lande. Det er derfor muligt at udstede importlicenser for de mængder, der er anmodet om licens for.

(3)

De restmængder, for hvilke der kan ansøges om licenser fra den 1. februar 2006, bør fastsættes, uden at den samlede mængde på 52 100 t overskrides.

(4)

Det bør understreges, at denne forordning ikke tilsidesætter bestemmelserne i Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande (4)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Nedenstående medlemsstater udsteder den 21. januar 2006 importlicenser for produkter fra oksekødssektoren, udtrykt som udbenet kød, med oprindelse i visse stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet for nedenstående mængder og oprindelseslande:

 

Tyskland:

250 t med oprindelse i Botswana

250 t med oprindelse i Namibia.

 

Det Forenede Kongerige:

200 t med oprindelse i Botswana

200 t med oprindelse i Namibia.

Artikel 2

Der kan i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2247/2003 indgives licensansøgninger i løbet af de ti første dage af februar 2006 for følgende mængder udbenet oksekød:

Botswana:

18 466 t

Kenya:

142 t

Madagaskar:

7 579 t

Swaziland:

3 363 t

Zimbabwe:

9 100 t

Namibia:

12 550 t.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 21. januar 2006.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 2006.

På Kommissionens vegne

J. L. DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1899/2004 (EUT L 328 af 30.10.2004, s. 67).

(2)  EFT L 348 af 21.12.2002, s. 5.

(3)  EUT L 333 af 20.12.2003, s. 37. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1118/2004 (EUT L 217 af 17.6.2004, s. 10).

(4)  EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).


Top