17.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/7

(1)

De gældende foranstaltninger mod importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Kroatien og Ukraine er en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 348/2000 (2) og et tilsagn fra en eksportør i Kroatien, godtaget ved Kommissionens afgørelse 2000/137/EF (3). Tolden på importen fra Kroatien er 23 %, mens tolden på importen fra Ukraine er 38,5 %.

(2)

Den 23. november 2002 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende  (4) om indledning af en interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Kroatien og Ukraine og indledte en undersøgelse.

(3)

Undersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet af Defence Committee of the Seamless Steel Tube Industry of the European Union på vegne af producenter, som tegnede sig for mere end 75 % af den samlede produktion i Fællesskabet.

(4)

Det skal bemærkes, at der samme dato — den 23. november 2002 — blev indledt en anden fornyet undersøgelse vedrørende de gældende foranstaltninger mod importen af samme vare, dvs. visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål, med oprindelse i Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet (5). Foranstaltningerne mod Polen, Tjekkiet og Slovakiet er bortfaldet som følge af udvidelsen af EU den 1. maj 2004. I medfør af forordning (EF) nr. 1322/2004 (6) anvendes foranstaltningerne mod importen af visse sømløse rør med oprindelse i Rusland og Rumænien midlertidigt ikke med virkning fra den 21. juli 2004. Den fornyede undersøgelse af disse foranstaltninger er endnu ikke afsluttet.

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kroatien og Ukraine, de kendte berørte producenter, importører, leverandører og brugere i Fællesskabet samt myndighederne i Kroatien og Ukraine om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(6)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget svar fra fem producenter i Fællesskabet, en importør, en eksporterende producent i Kroatien, tre eksporterende producenter i Ukraine og tre handelsselskaber, som var forretningsmæssigt forbundet med de ukrainske producenter.

(7)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en fastlæggelse af dumping og deraf følgende skade, og den aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(8)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(9)

Følgende varer er omfattet af den fornyede undersøgelse:

(10)

Det fremgik af undersøgelsen, at alle disse kategorier var tilstrækkelig ensartede til at udgøre en enkelt vare, ligesom i den oprindelige undersøgelse. Derfor anses alle typer af den pågældende vare for at være en og samme vare i forbindelse med denne antidumpingundersøgelse.

(11)

Som i den tidligere undersøgelse fandtes der ingen forskelle mellem den pågældende vare og de sømløse rør, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kroatien.

(12)

Der fandtes heller ingen forskelle mellem den pågældende vare og de sømløse rør, som fremstilles af EF-producenterne og sælges på fællesskabsmarkedet. Begge varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Endvidere svarer de begge til industristandarder såsom DIN, API eller ASTM. De anses derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(13)

For så vidt angår Kroatien tegnede en enkelt eksporterende producent, Mechel Željezara Ltd, sig for hele eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet. Mechel Željezara Ltd er det nye navn for det selskab, der i den oprindelige undersøgelse samarbejdede under navnet Željezara Sisak d.d., men som officielt havde ændret navn to gange efter indførelsen af foranstaltningerne på grund af efterfølgende ændringer af ejerskabsforholdet (7).

(14)

I den oprindelige undersøgelse blev der godtaget et tilsagn fra Mechel Željezara Ltd under dette selskabs oprindelige navn (8). Da undersøgelsen blev indledt for at undersøge foranstaltningernes størrelse og form, var tilsagnet også genstand for den fornyede undersøgelse (se betragtning 135 til 137).

(15)

Det blev først undersøgt, om Mechel Željezara Ltd's samlede hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt i forhold til selskabets samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, da det samlede hjemmemarkedssalg havde et omfang, der svarede til mindst 5 % af det pågældende selskabs samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(16)

Ved at definere varetyperne efter de KN-koder, som varen tariferes under, blev det efterfølgende undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver enkelt type var repræsentativt. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet. Det blev konstateret, at hjemmemarkedssalget var repræsentativt for alle de typer af varen, som selskabet solgte til eksport til Fællesskabet.

(17)

Det blev også undersøgt, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet andelen af rentable salg af den pågældende type til uafhængige kunder blev fastsat. I tilfælde, hvor den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over enhedsomkostningerne, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner for den pågældende type på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. Dette var tilfældet for to varetyper.

(18)

I tilfælde, hvor det rentable salg af en varetype udgjorde 80 % eller derunder, men mindst 10 % af det samlede salg af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitlige pris for sådanne salgstransaktioner lå under enhedsomkostningerne, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de rentable salgstransaktioner for den pågældende type. Dette var tilfældet for en varetype.

(19)

For den fjerde varetype var under 10 % af hjemmemarkedssalget rentabelt i undersøgelsesperioden. Kommissionen fandt derfor, at denne bestemte varetype ikke solgtes i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedspriserne udgjorde et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi, og der måtte benyttes en anden metode. I dette tilfælde blev den beregnede normale værdi benyttet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev beregnet som produktionsomkostningerne for den eksporterede type (om nødvendigt justeret) plus en rimelig margen til dækning af salgs-, administrations- og generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) samt en rimelig fortjeneste, baseret på faktiske tal for den af undersøgelsen omfattede eksporterende producents produktion og salg af samme vare i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum.

(20)

Det fremgik af undersøgelsen, at Mechel Željezara Ltd's eksportsalg udelukkende fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(21)

Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de eksportpriser, der faktisk betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(22)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(23)

Der blev følgelig foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt kreditomkostninger og provisioner, når dette var relevant og kunne dokumenteres.

(24)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen sammenlignedes den justerede vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den tilsvarende justerede vejede gennemsnitlige eksportpris.

(25)

Denne sammenligning viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenen udgør følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(26)

Denne dumpingmargen er lavere end den dumpingmargen, der konstateredes i den oprindelige undersøgelse. Da samarbejdsniveauet var højt (hele eksporten af den pågældende vare fra Kroatien til Fællesskabet), blev restdumpingmargenen fastsat på samme niveau som for Mechel Željezara Ltd, nemlig 38,9 %.

(27)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Ukraine fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de eksporterende producenter, der kan bevise, at de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger samme vare på markedsøkonomiske vilkår.

(28)

Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(29)

To grupper af virksomheder anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c):

(30)

Kravene blev analyseret på grundlag af de fem kriterier, der er fastsat i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(31)

For den første gruppe fandtes produktionsselskabets regnskaber at være upålidelige som følge af væsentlige fejl og forkert anvendelse af regnskabspolitikker omhandlet i IAS 1. Det konstateredes også, at samme selskab var insolvent og tilhørte en kategori af virksomheder, der efter konkurslovgivningens bestemmelser havde en særlig status, hvorved der ikke var retssikkerhed for driften af sådanne selskaber. Det blev derfor fastsat, at denne gruppe selskaber ikke opfyldte det andet og fjerde kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(32)

For den anden gruppe konstateredes det, at ingen af produktionsselskaberne havde et enkelt klart sæt grundlæggende regnskaber, der blev revideret uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som blev anvendt til alle formål, idet begge selskaber havde flere sæt grundlæggende regnskaber, som blev benyttet til forskellige formål. Endvidere fandtes væsentlige forvridninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system i form af rentefri lån, der ikke søges indfriet af staten, eftergivelse af betydelige gældsposter og skyldig skat at påvirke gruppens omkostningsstruktur og finansielle situation. Det blev derfor fastsat, at denne gruppe selskaber ikke opfyldte det andet og tredje kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(33)

Et selskab eller en gruppe af selskaber skal opfylde alle de fem kriterier i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), for at opnå markedsøkonomisk behandling, hvilket ikke var tilfældet her, og begge grupper af selskaber blev derfor nægtet markedsøkonomisk behandling.

(34)

Begge grupper af selskaber fremførte, at Kommissionen ved beslutningen om deres anmodninger om markedsøkonomisk behandling ikke havde overholdt den frist på tre måneder, der er nævnt i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og at afgørelsen derfor ikke var gyldig. I denne forbindelse bemærkes det, at Kommissionen flere gange forlængede fristen for de pågældende ukrainske eksporterende producenter, som havde store vanskeligheder med at udfylde ansøgningsskemaerne om markedsøkonomisk behandling inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Det bemærkes også, at de modtagne anmodninger om markedsøkonomisk behandling var mangelfulde og krævede betydelige præciseringer og yderligere oplysninger, hvilket forsinkede undersøgelsen. Endelig forlængedes undersøgelsen af kompleksiteten af en række faktorer, såsom selskabernes struktur og salgskanaler, samt de alvorlige problemer med hensyn til selskabernes regnskaber. I betragtning af dette var det ikke muligt at træffe en afgørelse med hensyn til de modtagne anmodninger om markedsøkonomisk behandling inden for tre måneder fra indledningen af undersøgelsen.

(35)

I denne forbindelse bemærkes det, at den manglende overholdelse af denne frist ikke medfører åbenbare retlige konsekvenser, da selskaberne ligeledes har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger. Endvidere bemærkes det, at de ovennævnte grupper af virksomheder ikke påberåbte sig negative virkninger som følge af den længere periode, som var nødvendig for at træffe en afgørelse om markedsøkonomisk behandling.

(36)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at der selv efter tremånedersperioden kan træffes en gyldig afgørelse med hensyn til markedsøkonomisk behandling, og påstandene fra de pågældende grupper af virksomheder blev derfor afvist.

(37)

Kommissionens konklusioner blev endvidere anfægtet af begge grupper af selskaber, men der blev ikke fremført bemærkninger, der kunne ændre afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(38)

EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og anfægtede ikke de ovennævnte undersøgelsesresultater.

(39)

I henhold til artikel 9, stk. 5, i grundforordningen fastsættes der en enhedstold for lande, der er omfattet af samme forordnings artikel 2, stk. 7, litra a), undtagen hvis selskaber kan påvise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportører pålægges forskellige toldsatser.

(40)

De samme ukrainske eksporterende producenter, der ikke opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, anmodede alternativt om individuel behandling i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 5. Kommissionen indhentede og efterprøvede derfor alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om, hvorvidt de to grupper af selskaber var berettigede til individuel behandling. Det konstateredes, at begge grupper af selskaber opfyldte betingelserne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen, og det blev derfor anset for berettiget at indrømme dem begge individuel behandling.

(41)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi for de eksporterende producenter, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af priserne i et passende referenceland for varer, som var sammenlignelige med de varer, der eksporteredes til Fællesskabet af de ukrainske eksporterende producenter.

(42)

Referencelandet i den oprindelige undersøgelse var Kroatien. I indledningsmeddelelsen påtænktes det igen at benytte Kroatien som referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Ukraine. Da ingen af de interesserede parter modsatte sig dette valg, blev det besluttet at benytte Kroatien som referenceland også i denne undersøgelse.

(43)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen blev den normale værdi for Ukraine fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra den eneste producent i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales på det kroatiske hjemmemarked for sammenlignelige varetyper, eller på grundlag af den beregnede værdi i Kroatien for sammenlignelige varetyper. Ved fastsættelsen af den normale værdi for Ukraine blev den i betragtning 15 til 19 omhandlede metode anvendt.

(44)

Det blev fastslået, at der ikke var nogen produktion i Kroatien af den varetype, der svarer til KN-kode 7304 31 99 (koldttrukne eller koldtvalsede rør). Denne eksport tegnede sig samlet set kun for 6,2 % af den ukrainske eksport af den pågældende vare til Fællesskabet. I undersøgelsesperioden tegnede denne varetype sig dog for en gruppe af selskaber for omkring 40 % af den samlede eksport af den pågældende vare til Fællesskabet.

(45)

På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderedes det, at de andre varetyper, der var omfattet af undersøgelsen, ikke var sammenlignelige med denne varetype, og at en beregning af den normale værdi for denne bestemte varetype på grundlag af den normale værdi for de øvrige varetyper ikke ville føre til et pålideligt resultat. På grund af en mere kompliceret produktionsproces ville den normale værdi for denne varetype desuden også være betydeligt højere end den normale værdi for de øvrige varetyper. Selv om eksportpriserne for koldttrukne eller koldtvalsede rør i gennemsnit var højere end eksportpriserne for de øvrige varetyper, ville inddragelsen af denne varetype i beregningerne efter al sandsynlighed føre til en højere dumpingmargen. Skadesmargenen er som nævnt i betragtning 127 væsentligt lavere end dumpingmargenen uden inddragelse af denne varetype, og den vil derfor blive benyttet som grundlag for fastsættelsen af foranstaltningernes niveau. I betragtning af dette fandtes det ikke nødvendigt at gå videre med dette spørgsmål. Den varetype, der svarer til KN-kode 7304 31 99, blev derfor ikke medtaget ved beregningerne.

(46)

For begge koncerner i Ukraine foregik det samlede eksportsalg til Fællesskabet gennem et forretningsmæssigt forbundet handelsselskab i et tredjeland. Eksportprisen blev derfor beregnet på grundlag af de forretningsmæssigt forbundne handelsselskabers videresalgspriser til de første uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

(47)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der hævdedes og påvistes at påvirke prissammenligneligheden. Disse justeringer blev i de fornødne tilfælde foretaget i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, for omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger samt for provisioner. Justeringerne af eksportprisen for omkostninger til transport i eksportlandet, forsikring, lastning og dermed forbundne omkostninger fandt sted på grundlag af de omkostninger, der var fastslået for referencelandet.

(48)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik.

(49)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen sammenlignedes den justerede vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype (fra producenten Mechel Željezara Ltd i referencelandet) med selskabernes justerede vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(50)

Denne sammenligning viste, at der forekom dumping. Dumpingmargenerne udgør følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(51)

Da samarbejdsniveauet var højt (mere end 80 % af eksporten af den pågældende vare fra Ukraine til Fællesskabet), blev restmargenen fastsat på samme niveau som margenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (NTRP) og CJSC Nikopolsky seamless tubes plant »Nikotube«, nemlig 97,3 %.

(52)

Som for undersøgelsen af dumping blev det i denne undersøgelse forsøgt fastslået, om omstændighederne med hensyn til EF-erhvervsgrenens situation havde ændret sig i et sådant omfang, at der kunne drages en anden konklusion end den, der blev nået under den oprindelige undersøgelse.

(53)

I den oprindelige undersøgelse bestod erhvervsgrenen i Fællesskabet af ti producenter.

(54)

Under den aktuelle fornyede undersøgelse konstateredes det, at sømløse rør fremstilles af:

(55)

Der blev sendt et spørgeskema til disse andre producenter, men der blev ikke opnået samarbejde. Ingen andre producenter af den pågældende vare gav sig til kende over for Kommissionen.

(56)

De fem fællesskabsproducenter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, havde en produktion på 797 456 tons i undersøgelsesperioden. Dette svarer til mere end 70 % af den samlede produktion i Fællesskabet, og disse selskaber udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(57)

Eurostats oplysninger om mængde og værdi for KN-kode ex 7304 10 10, ex 7304 10 30, 7304 31 99, 7304 39 91 og 7304 39 93 blev benyttet som kilde til importoplysningerne. Oplysninger om erhvervsgrenen i Fællesskabet blev indhentet fra de fem samarbejdsvillige EF-producenters kontrollerede besvarelser af spørgeskemaerne.

(58)

Det åbenbare forbrug af den pågældende vare i Fællesskabet — dvs. EF-erhvervsgrenens og andre fællesskabsproducenters salg på fællesskabsmarkedet samt importen fra alle tredjelande — steg fra 1 104 619 tons i 1999 til et højdepunkt på 1 233 357 tons i 2001. Forbruget faldt til 1 103 805 tons i undersøgelsesperioden, hvilket ligger svagt under forbruget i 1999.

(59)

Det blev først undersøgt, om importen fra Kroatien og Ukraine burde vurderes kumulativt i henhold til artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.

(60)

Importen fra de pågældende lande har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

(61)

Det konstateredes, at de dumpingmargener, der var fastsat (betragtning 25 og 50) for importen fra hvert af de pågældende lande, lå over den minimumsgrænse, der er fastsat i grundforordningens artikel 9, stk. 3. Til trods for de gældende foranstaltninger var importmængden fra hvert af disse lande desuden ikke ubetydelig i undersøgelsesperioden, idet disse landes markedsandel var på 2,1 % (Kroatien) og 3,4 % (Ukraine). Andelen af den samlede import lå på mellem 5,9 % (Kroatien) og 9,6 % (Ukraine) i undersøgelsesperioden.

(62)

En kumulativ vurdering fandtes passende i betragtning af konkurrencevilkårene såvel mellem importen med oprindelse i disse lande som mellem denne import og den samme fællesskabsvare. Dette fremgår af, at priserne fra begge lande trods de gældende foranstaltninger fortsat lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, og at sømløse rør fra begge lande sælges gennem tilsvarende salgskanaler. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at de varer, der importeres fra de pågældende to lande, og den samme vare har samme fysiske og kemiske egenskaber. Endelig følger priserne på importen fra begge de pågældende lande og den samme vare samme udviklingstendens (se betragtning 67 og 74).

(63)

En kroatisk eksportør hævdede, at importen fra Kroatien ikke forårsager nogen skade, da den kroatiske markedsandel er minimal, og der bør derfor ikke foretages nogen kumulativ vurdering. Som ovenfor nævnt lå den kroatiske import klart over minimumsgrænsen og var ikke ubetydelig i undersøgelsesperioden. Selv om der var et betydeligt fald i importen af varer med oprindelse i Ukraine i begyndelsen af den betragtede periode, skal det bemærkes, at importen fra begge lande efterfølgende udviklede sig stort set ensartet.

(64)

Det konkluderes derfor, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, er opfyldt, og at importen med oprindelse i Kroatien og Ukraine bør vurderes kumulativt.

(65)

Som ovenfor påvist faldt markedsandelen for importen fra de pågældende lande betydeligt efter indførelsen af foranstaltninger i 2000, nemlig fra 12,1 % i 1999 til 4,2 % i 2000, hvorefter den løbende steg til 5,5 % i undersøgelsesperioden.

(66)

Der blev foretaget en sammenligning mellem EF-erhvervsgrenens priser på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden og de tilsvarende priser for de eksporterende producenter i de pågældende lande. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter. EF-erhvervsgrenens priser blev justeret til niveauet ab fabrik, mens de importerede varers pris var cif-priserne, Fællesskabets grænse, importtold betalt, antidumpingtold ikke betalt, idet der blev foretaget justeringer for handelstrin og håndteringsomkostninger på grundlag af oplysninger indhentet under undersøgelsen, især fra samarbejdsvillige uafhængige importører.

(67)

Det fremgik af denne sammenligning, at de pågældende importerede varer i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå henholdsvis 34,1 % (for Ukraines vedkommende) og 23,3 % (for Kroatiens vedkommende) under EF-erhvervsgrenens priser. Selv hvis antidumpingtolden tages i betragtning, er der stadig tale om et betydeligt underbud, nemlig 10 % for importen fra Ukraine og 6,5 % for importen fra Kroatien. Det skal bemærkes, at gennemsnitspriserne på de importerede varer steg fra 2000 til undersøgelsesperioden som vist herunder, hvilket er i overensstemmelse med den overordnede prisudvikling på EU-markedet. Som det fremgår af betragtning 74, steg priserne på varer importeret fra de pågældende varer ikke så meget som EF-erhvervsgrenens priser.

(68)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger på EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på denne erhvervsgrens situation fra 1999 (udgangspunkt) til undersøgelsesperioden.

(69)

De nedenstående oplysninger er samlede oplysninger om de fem samarbejdsvillige EF-producenter.

(70)

Produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen har udviklet sig således:

(71)

Som vist i ovenstående tabel steg produktionen fra 1999 til et højdepunkt i 2001 og faldt derefter betydeligt i undersøgelsesperioden. Selv om eksportsalget steg og til en vis grad kompenserede for det faldende salg i Fællesskabet, kunne indskrænkningen af produktionen og faldet i produktionskapaciteten i undersøgelsesperioden ikke undgås.

(72)

Lagerbeholdningerne havde følgende størrelse ved udgangen af hver periode:

(73)

Lagerbeholdningerne er steget i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenen generelt fremstiller den pågældende vare på bestilling. EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger anses derfor ikke for at være en særlig vigtig indikator for vurderingen af dens situation. Det konstateredes imidlertid, at væksten i lagerbeholdningerne også er en følge af EF-erhvervsgrenens faldende salg og markedsandel.

(74)

Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet.

(75)

EF-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 12 % fra 1999 til 2001 og faldt derefter betydeligt i undersøgelsesperioden til et niveau, der var endnu lavere end niveauet i 1999. Udviklingen i salgsmængden skal ses i lyset af forbruget i samme periode, der steg med 12 % fra 1999 til 2001 og derefter faldt i undersøgelsesperioden. Efterspørgslen faldt imidlertid ikke så meget som salgsmængden mellem 2001 og undersøgelsesperioden.

(76)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2000 var EF-erhvervsgrenen i stand til at genvinde tabte markedsandele. Mellem 1999 og 2000 steg EF-erhvervsgrenens markedsandel fra 46,8 % til 50,7 % af forbruget i Fællesskabet. Efter denne relativt gode periode faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel imidlertid igen. Mellem 2000 og undersøgelsesperioden faldt dens markedsandel i Fællesskabet til 45,7 %, idet dumpingimport igen begyndte at trænge ind på fællesskabsmarkedet.

(77)

Over for stigende import fra 2000 og faldende salg i Fællesskabet fra 2001 kunne EF-erhvervsgrenen ikke øge produktionen af den pågældende vare. Den var derimod tvunget til at reducere produktionskapaciteten og arbejdsstyrken i undersøgelsesperioden, da dens øgede eksport ikke kunne kompensere for tabet af salg på fællesskabsmarkedet.

(78)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser steg i den betragtede periode. De højere priser kunne imidlertid ikke skabe tilstrækkelig rentabilitet, som det fremgår af nedenstående.

(79)

Det mål for fortjenesten, der benyttes herunder, er fortjenesten før skat, hvilket repræsenterer den fortjeneste, der er opnået på salget af den pågældende vare på fællesskabsmarkedet.

(80)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod importen af sømløse rør med oprindelse i Kroatien og Ukraine kunne EF-erhvervsgrenen som ovenfor nævnt øge priserne omtrent til omsætningsnulpunktet i 2000 og 2001. EF-erhvervsgrenen kunne imidlertid ikke nå det fortjenstniveau, som kunne forventes uden dumpingimport (dvs. 5 %), jf. forordningen om indførelse af de gældende foranstaltninger. Fortjenstniveauet faldt desuden i undersøgelsesperioden til under omsætningsnulpunktet. Dette fald trods højere salgspriser skyldtes, at råvare- og arbejdskraftomkostningerne pr. enhed steg til trods for faldet i antallet af ansatte i denne periode. Som følge af konkurrencen fra varer importeret til lave dumpingpriser kunne EF-erhvervsgrenen ikke videregive disse omkostninger til kunderne, hvilket ville have været nødvendigt.

(81)

Efter en svagt positiv udvikling i 2000 og 2001 begyndte EF-erhvervsgrenens finansielle situation igen at forværres i undersøgelsesperioden, hvilket faldt sammen med en forøgelse af dumpingimporten fra Kroatien og Ukraine. Fortjenstniveauet i 2001 lå lige over omsætningsnulpunktet og var langt fra et niveau, hvor det var muligt at finansiere tilstrækkelige geninvesteringer.

(82)

Udviklingen med hensyn til afkast af investeringer, likviditet og investeringer fremgår af nedenstående tabel.

(83)

Det bemærkes, at de overstående tal for afkastet af investeringerne i vidt omfang afspejler tallene for rentabiliteten. Afkastet af investeringerne steg fra 1999 til 2000, men faldt igen frem til undersøgelsesperioden. Likviditeten udviser omtrent samme tendens som rentabiliteten, nemlig et højdepunkt i 2001 fulgt af et fald. Da den pågældende vare tegner sig for mindre end 1 % af EF-producenternes samlede omsætning, og da EF-producenterne også benytter deres produktionsanlæg til fremstilling af en række andre stålprodukter, finder Kommissionen, at disse tal ikke i sig selv er væsentlige. De er imidlertid oplysende, idet udviklingstendenserne for to af de samarbejdsvillige EF-producenter, som fremstillede den pågældende vare, i langt højere grad end andre fællesskabsproducenter svarer til den udvikling for afkastet af investeringerne, likviditeten og investeringerne, som er angivet i ovenstående tabel.

(84)

Efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2000 foretog EF-erhvervsgrenen visse investeringer. Det konstateredes imidlertid, at disse investeringer hovedsagelig vedrørte udskiftning af maskiner. I undersøgelsesperioden faldt investeringerne betydeligt i forhold til de to foregående år.

(85)

EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital fra enten eksterne långivere eller moderselskaber blev dog ikke væsentligt påvirket i den betragtede periode, da den pågældende vare tegner sig for mindre end 1 % af EF-producenternes samlede omsætning, og da EF-producenterne også benytter deres produktionsfaciliteter til at fremstille en række andre stålprodukter.

(86)

Som det fremgår af ovenstående, øgede EF-erhvervsgrenen sin produktivitet og antallet af ansatte i 2000 og 2001, idet produktionen steg i denne periode. I undersøgelsesperioden faldt antallet af ansatte imidlertid betydeligt til et niveau, der lå under tallet i 1999. Produktiviteten faldt også efter den betydelige produktionsnedgang.

(87)

Lønningerne var forholdsvis stabile i den betragtede periode og udviklede sig blot i overensstemmelse med inflationen.

(88)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2000 var EF-erhvervsgrenen i stand til at genvinde tabte markedsandele og opnå et mere bæredygtigt niveau for de gennemsnitlige salgspriser. Ikke desto mindre begyndte EF-erhvervsgrenens finansielle resultater igen at forværres fra 2001. Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenen ikke har overvundet følgerne af den tidligere dumping.

(89)

Dumpingmargenerne er angivet i afsnittet om dumping (se betragtning 25 og 50). De fastsatte margener er klart over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af dumpingimportens mængde og priser kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen desuden ikke anses for at være ubetydelige.

(90)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen omgående genvandt tillid efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod importen af den pågældende vare fra Kroatien og Ukraine. Gennemsnitspriserne på dens salg i Fællesskabet steg med 14 % mellem 1999 og 2001, og salgsmængden i Fællesskabet og produktionen steg i samme periode. Erhvervsgrenen kunne derfor dengang foretage visse nødvendige investeringer og udvide arbejdsstyrken.

(91)

Situationen begyndte imidlertid at forværres betydeligt i undersøgelsesperioden. Salget i Fællesskabet faldt med 12 % fra 2001 til undersøgelsesperioden, og EF-erhvervsgrenen måtte i betydelig grad tilpasse sig ved at reducere produktionen, produktionskapaciteten og beskæftigelsen. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt yderligere fra 2001 til undersøgelsesperioden til under niveauet i 1999. Den faldende udvikling i undersøgelsesperioden bekræftes også af den reducerede kapacitetsudnyttelse, den stagnerende lønudvikling og de voksende lagerbeholdninger, der efterlader erhvervsgrenen i en situation, der minder om den i 1999, hvor der endnu ikke var indført foranstaltninger mod importen fra de pågældende lande.

(92)

Samme tendens udvises af udviklingen i investeringerne, afkastet af investeringerne og likviditeten. Den mindre forbedring i 2000 og 2001, som langtfra var tilfredsstillende, da afkastet af investeringerne kun var på 1 %, og den negative likviditet kun lige var blevet positiv, blev fulgt af en forværring i undersøgelsesperioden. Det forhold, at selskabernes evne til at rejse kapital ikke for alvor blev påvirket, skyldes, at disse selskaber indgår i større koncerner, og det kan derfor ikke anses for at være en relevant indikator for den sektor, der omfatter de pågældende varer.

(93)

For så vidt angår EF-erhvervsgrenens finansielle situation, så forbedredes den fra et tabsgivende niveau i 1999, men kun for at nå en situation med en omtrentlig nulpunktsomsætning i 2000 og 2001, hvorefter der igen forekom tab i undersøgelsesperioden.

(94)

Som det fremgår af ovenstående, blev indikatorerne i første omgang forbedret efter 1999, hvor der blev indført foranstaltninger, men med undtagelse af salgspriserne forværredes de alle igen i undersøgelsesperioden, hvor der klart er tale om en skadevoldende situation.

(95)

Den fortsatte stigning i salgspriserne gennem hele den betragtede periode kunne ikke føre til en tilfredsstillende situation med hensyn til fortjeneste, da denne vækst blev fuldstændig udlignet af stigende produktionsomkostninger, særlig råmaterialeomkostninger og arbejdskraftsomkostninger pr. enhed. EF-erhvervsgrenen kunne desuden ikke i nødvendigt omfang lade kunderne betale disse omkostningsstigninger, fordi markedet blev tilført varer importeret til lave dumpingpriser. EF-erhvervsgrenens fortjeneste forværredes derfor og lå under omsætningsnulpunktet i undersøgelsesperioden.

(96)

Kommissionen har derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen stadig led væsentlig skade i undersøgelsesperioden, jf. artikel 3 i grundforordningen.

(97)

De oprindelige foranstaltninger vil udløbe den 18. februar 2005. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 7, i grundforordningen blev det derfor undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat dumping og skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om omstændighederne med hensyn til dumping og skade har ændret sig væsentligt, og om denne ændring med rimelighed kunne siges at have vedvarende karakter.

(98)

Det konstateredes, at den pågældende vare stadig blev dumpet på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden (betragtning 25 og 50). I denne forbindelse var dumpingmargenerne for den pågældende vare med oprindelse i begge de lande, der var omfattet af undersøgelsen, tæt på de dumpingmargener, der fandtes i den oprindelige undersøgelse. Der er desuden stadig en meget stor produktionskapacitet i de pågældende lande, som ikke blev udnyttet i undersøgelsesperioden. Det blev også bemærket, at der stadig solgtes betydelige mængder importvarer fra Kroatien og Ukraine på fællesskabsmarkedet, og at deres markedsandel har været konstant stigende siden 2000. Dette viser, at kroatiske og ukrainske eksportører har en klar interesse i EU-markedet. I betragtning af ovenstående finder Kommissionen derfor, at der ikke er grund til at betvivle, at det konstaterede dumpingniveau er af vedvarende karakter, og at det er særdeles sandsynligt, at der fortsat vil forekomme dumping, hvis de oprindelige foranstaltninger får lov til at udløbe.

(99)

Selv om EF-erhvervsgrenen til en vis grad overvandt følgerne af den tidligere dumpingimport med oprindelse i bl.a. Kroatien og Ukraine, konstateredes det også, at den stadig lider væsentlig skade som omhandlet i grundforordningens artikel 3. De skadesmargener, der konstateredes i undersøgelsen, er vokset i forhold til den oprindelige undersøgelse, fordi dumpingimporten i betydeligt omfang vedblev med at underbyde EF-erhvervsgrenens priser til trods for, at omkostningerne er steget på verdensplan. Under hensyntagen til dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenens rentabilitet (betragtning 79) og markedsandel (betragtning 74), der igen var faldende fra 2001 til undersøgelsesperioden, konkluderes det, at de omstændigheder, der fører til skade, er af vedvarende karakter, og at de oprindelige foranstaltningers udløb sandsynligvis vil føre til fortsat skade.

(100)

Det blev også undersøgt, om den årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kroatien og Ukraine og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, som blev påvist i den tidligere undersøgelse, stadig forekommer i den aktuelle undersøgelse. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(101)

Trods de gældende foranstaltninger, der først førte til en reduktion af importen i 2000, øgede de eksporterende producenter fra Kroatien og Ukraine efterfølgende deres markedsandel i Fællesskabet fra 4,2 % til 5,5 % i den betragtede periode. Selv med et faldende forbrug fra 2001 til undersøgelsesperioden steg deres markedsandel. Samtidig — fra 2000 til undersøgelsesperioden — tabte EF-erhvervsgrenen markedsandel. Den måtte reducere produktionen betydeligt i undersøgelsesperioden og led under faldende rentabilitet. Den stigende import fra de pågældende lande, der underbød EF-erhvervsgrenens priser betydeligt, og EF-erhvervsgrenens forværrede situation falder tidsmæssigt sammen. Denne import kan derfor fortsat have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(102)

Importen med oprindelse i andre tredjelande, såsom Tjekkiet, Polen og Slovakiet, der i undersøgelsesperioden endnu ikke var medlemmer af Fællesskabet, samt importen fra Rumænien eller Rusland kan også have bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(103)

Det skal bemærkes, at importen fra de ovennævnte fem lande i hele den betragtede periode var pålagt antidumpingtold på mellem 9,8 % og 38,2 % eller var genstand for tilsagn. Der er i øjeblikket ved at blive gennemført en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger over for importen fra Rusland og Rumænien (betragtning 4).

(104)

Importen fra Rusland havde en markedsandel på 3,3 % i undersøgelsesperioden. Disse importerede varer havde gennemsnitlige importpriser, der inklusive antidumpingtold var omkring 20 % lavere end priserne på importen fra Kroatien og Ukraine. I betragtning af prisniveauet for importen fra Rusland synes denne import at have bidraget til skaden. I betragtning af markedsandelen, der er mindre end for de pågældende lande, kan importen fra Rusland imidlertid ikke have været den eneste årsag til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Importen fra Rumænien havde en markedsandel på 3,5 % i undersøgelsesperioden. Importpriserne fra Rumænien er inklusive antidumpingtold højere end priserne på importen fra Kroatien og Ukraine, men stadig lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Det kan heraf konkluderes, at de også kan have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Kommissionen finder imidlertid, at virkningerne af importen fra Rusland og Rumænien ikke kunne ændre konklusionen om, at der er en reel og betydelig årsagssammenhæng mellem dumpingimporten af sømløse rør fra Kroatien og Ukraine og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(105)

Priserne på importen fra de tidligere kandidatlande Polen, Tjekkiet og Slovakiet var også — inklusive antidumpingtold — væsentligt højere end priserne på importen fra Kroatien og Ukraine, men stadig lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Deres samlede markedsandel var på 14,2 % i undersøgelsesperioden. Selv om denne import også kan have bidraget til skaden, kan det af prisniveauet konkluderes, at dette bidrag kun kan have været af mindre betydning.

(106)

I betragtning af at priserne på importen fra Kroatien og Ukraine lå betydeligt under EF-erhvervsgrenens priser, er der intet, der tyder på, at den ovennævnte import, hvis priser for hovedpartens vedkommende i mindre grad lå under EF-erhvervsgrenens priser, kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kroatien og Ukraine og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(107)

Importen fra flere andre tredjelande havde tilsammen en markedsandel på 8,9 % i undersøgelsesperioden. For så vidt angår de høje priser på denne import, der i de fleste tilfælde ligger tilstrækkeligt over EF-erhvervsgrenens priser, er der intet der tyder på, at denne import kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kroatien og Ukraine og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(108)

Andre producenter i Fællesskabet, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, havde de samme problemer med hensyn til de stigende råvareomkostninger, der tvang dem til at hæve priserne så meget som muligt. Der er ikke fundet tegn på, at disse konkurrenter kunne have forvoldt den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(109)

Forbruget i Fællesskabet har været faldende fra og med 2001. Salget i Fællesskabet faldt imidlertid mere end forbruget, og EF-erhvervsgrenen tabte markedsandel, mens de pågældende lande øgede deres markedsandel på fællesskabsmarkedet i denne periode. Det konkluderes derfor, at denne faktor ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kroatien og Ukraine og den væsentlige skade, som var forvoldt EF-erhvervsgrenen. Der fandtes ved undersøgelsen ingen andre faktorer, der kan have forvoldt skade.

(110)

På grundlag af ovenstående analyse af virkningerne af alle kendte faktorer på EF-erhvervsgrenens situation konkluderes det, at årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kroatien og Ukraine og den væsentlige skade, som er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og som blev påvist i den tidligere undersøgelse, ikke er blevet brudt.

(111)

Det er blevet undersøgt, om der var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at opretholde antidumpingtolden på importen fra de pågældende lande. Kommissionen sendte spørgeskemaer til importører og industrielle brugere. Der blev modtaget en fyldestgørende besvarelse af spørgeskemaet fra en importør i Spanien, Comercial de Tubos, SA.

(112)

Der blev ikke modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra brugerindustrien. Ingen leverandører gav sig til kende under undersøgelsen. På grundlag af de oplysninger, der er modtaget fra de samarbejdsvillige parter, kan der drages følgende konklusioner.

(113)

Det bør erindres, at det i den tidligere undersøgelse fandtes, at en indførelse af foranstaltninger ikke stred mod Fællesskabets interesser. Endvidere gjorde det forhold, at den aktuelle undersøgelse er en fornyet undersøgelse af allerede eksisterende antidumpingforanstaltninger, det muligt at vurdere eventuelle uønskede negative virkninger af de nuværende antidumpingforanstaltninger på de pågældende parter.

(114)

Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen bestod af fem producenter, der beskæftiger omkring 2 470 ansatte i forbindelse med produktion og salg af sømløse rør. Det skal også erindres, at de ovennævnte økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen viste forværrede finansielle resultater i undersøgelsesperioden. Trods det voksende forbrug af sømløse rør i Fællesskabet i 2000 og 2001, som imidlertid igen var faldende i undersøgelsesperioden, kunne EF-erhvervsgrenen ikke opnå finansiel stabilitet.

(115)

Erhvervsgrenen genrejste sig faktisk delvist i 2000 til 2001. I betragtning af EF-erhvervsgrenens nuværende finansielle situation er det dog klart, at antidumpingforanstaltninger vil være i dens interesse.

(116)

Den samarbejdsvillige importør modsatte sig ikke generelt en videreførelse af antidumpingforanstaltninger. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger fra importører, der importerede den pågældende vare fra Kroatien eller Ukraine.

(117)

Formålet med antidumpingforanstaltninger er at genskabe en redelig konkurrence. Det er hverken at forbyde import eller hæmme Fællesskabets importørers aktiviteter. Enhver foranstaltning, der måtte blive foreslået, vil have et niveau, der vil tillade fortsat import, men til priser, som ikke er dumpingpriser, eller som ikke er skadevoldende, alt efter hvad der er lavest.

(118)

Da redeligt prisfastsat import stadig vil kunne komme ind på fællesskabsmarkedet, er det sandsynligt, at importørernes traditionelle aktiviteter vil kunne fortsætte, selv om der indføres antidumpingforanstaltninger over for dumpingimporten.

(119)

Ingen leverandører gav sig til kende under undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at der for så vidt angår leverandørernes interesser ikke er tvingende årsager til, at der ikke bør indføres foranstaltninger.

(120)

I den tidligere undersøgelse konkluderedes det, at antidumpingforanstaltninger ikke ville have væsentlige prismæssige virkninger for aftagerindustrierne. Dette var baseret på, at sømløse rør kun er en mindre faktor i de samlede omkostninger for brugerindustrierne (der omfatter de kemiske og petrokemiske industrier, kraftværker, automobilindustrien og bygge- og anlægsbranchen). Da der ikke er fremsat bemærkninger, der anfægter de tidligere konklusioner, og i betragtning af brugernes manglende samarbejdsvilje i den aktuelle undersøgelse, forventes det, at antidumpingforanstaltningerne kun vil påvirke aftagerindustriernes priser i ubetydelig grad.

(121)

Det skal bemærkes, at det i Kommissionens beslutning 2003/382/EF (9) fandtes, at visse fællesskabsproducenter indtil 1995 havde deltaget i en konkurrencebegrænsende aftale om dele af den pågældende vare. Hverken den oprindelige undersøgelse, hvor undersøgelsesperioden løb fra 1. november 1997 til 31. oktober 1998 (og den betragtede periode fra januar 1997 til udgangen af undersøgelsesperioden), eller den aktuelle fornyede undersøgelse har derfor været påvirket af konkurrencebegrænsende adfærd.

(122)

En videreførelse af foranstaltningerne mod importen af sømløse rør med oprindelse i de pågældende lande vil klart være i EF-erhvervsgrenens interesse. For så vidt angår både importørerne/forhandlerne og brugerindustrierne forventes virkningerne på priserne på sømløse rør kun at blive ubetydelige.

(123)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingtold på importen af sømløse rør med oprindelse i de pågældende lande.

(124)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser bør der indføres foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet.

(125)

Foranstaltningerne bør indføres med et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde dens produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 5 % af omsætningen. Det er den samme som i den oprindelige procedure, da der ikke blev fundet grunde til at ændre denne sats, og da der ikke blev fremsat krav herom. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fundet ved at lægge den ovennævnte fortjenstmargen på 5 % til produktionsomkostningerne.

(126)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastsat i forbindelse med underbudsberegningerne, og den gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

(127)

I betragtning af ovenstående finder Kommissionen, at den gældende antidumpingtold mod importen af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien og Ukraine bør ændres. De nye toldsatser bør fastsættes på et niveau, der afspejler de konstaterede skadesmargener, idet dumpingmargenerne for alle selskaber i Kroatien og Ukraine fandtes at være højere end de beregnede skadesmargener. Da samarbejdsniveauet var højt (mere end 80 % af eksporten af den pågældende vare fra Ukraine til Fællesskabet), bør restmargenen for Ukraine fastsættes på samme niveau som margenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (NTRP) og CJSC Nikopolsky seamless tubes plant »Nikotube«.

(128)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer fremstillet af alle andre selskaber, der ikke er udtrykkeligt nævnt med navn og adresse i den relevante del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af satsen for »alle andre selskaber«.

(129)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (10) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told.

(130)

Der foreslås følgende antidumpingtold:

(131)

De foreslåede foranstaltninger medfører, at der indledes en ny gyldighedsperiode på fem år. Foranstaltningerne udløber derfor ikke den 18. februar som anført i den meddelelse om deres forestående udløb, der blev offentliggjort den 27. august 2004 (11).

(132)

Efter meddelelsen om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for konklusionen om, at antidumpingforanstaltningernes niveau bør ændres, underrettede den kroatiske regering Kommissionen om, at den eneste producent i Kroatien, Mechel Željezara Ltd, trådte i likvidation og indstillede produktionen i efteråret 2004. I dens sted har den kroatiske privatiseringsfond (en statslig institution, der er ansvarlig for privatiseringsprocessen i landet) etableret en ny retlig enhed, Valjaonice Cijevi Sisak d.o.o (»Valjaonice«). Det nyetablerede selskab synes endnu ikke at have indledt en produktion og er ved at overtage aktiverne fra Mechel Željezara Ltd.

(133)

De afgivne oplysninger tyder imidlertid på, at Valjaonices produktionskapacitet vil være uændret i forhold til Mechel Željezara Ltd, og at det er Valjaonices klare hensigt at fortsætte fremstillingen af den pågældende vare. På denne baggrund kan det forhold, at produktionen er standset, ikke anses for at være af vedvarende og uanfægtet karakter og påvirker derfor ikke undersøgelsens konklusioner.

(134)

Hvis selskabets situation ændres, så en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne bliver berettiget, vil der imidlertid blive indledt en sådan fornyet undersøgelse.

(135)

Kommissionen godtog ved afgørelse 2000/137/EF et pristilsagn fra bl.a. den eneste kroatiske eksporterende producent. Dette tilsagn fra Mechel Željezara Ltd var også omfattet af den fornyede undersøgelse.

(136)

Ved tilsagnet forpligtede Mechel Željezara Ltd sig til at sælge indtil en vis mængde af den pågældende vare til uafhængige kunder med henblik på eksport til Fællesskabet til reviderede priser. Desuden forpligtede Mechel Željezara Ltd sig til at lade sine priser pr. varegruppe være i overensstemmelse med prisstrukturen i Fællesskabet.

(137)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i grundforordningen er målet for et tilsagn af afhjælpe de skadelige virkninger af dumpingimporten, hvilket sker ved, eksportøren hæver sine priser eller indstiller udførslen til dumpingpriser. Det fremgik af undersøgelsen, at den type tilsagn, der oprindelig blev godtaget i denne sag, ikke har hævet priserne til et ikke-skadevoldende niveau og således genskabt redelige handelsvilkår på fællesskabsmarkedet. Det tilsagn, der er godtaget fra Mechel Željezara Ltd, anses derfor ikke for at være et passende og effektivt middel til at afhjælpe dumpingens skadelige virkninger i dette tilfælde. Som ovenfor nævnt er Mechel Željezara Ltd for nylig trådt i likvidation. Tilsagnet betragtes derfor ikke længere som gyldigt.

(138)

Efter offentliggørelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var konkluderet, at den gældende antidumpingmargens størrelse burde ændres, tilbød de ukrainske selskaber OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (NTRP), CJSC Nikopolsky seamless tubes plant »Nikotube« og det dermed forbundne handels- og holdingselskab »Interpipe« at afgive et fælles tilsagn i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(139)

Disse ukrainske selskaber er producenter af forskellige typer stålprodukter, som kan sælges sammen med den pågældende vare. Dette giver en mulig risiko for krydskompensation, dvs. at de af tilsagnet omfattede priser formelt overholdes, men at priserne for andre varer sænkes, når de sælges sammen med den pågældende vare. I betragtning af den manglende prisstabilitet havde de tilbudte mindsteeksportpriser desuden ikke en størrelse, der ville afhjælpe dumpingens skadelige virkninger. Dette tilbud kunne derfor ikke accepteres.

(140)

Desuden erklærede det ukrainske selskab Dnipropetrovsk Tube Works (DTW), Dnipropetrovsk, at det ville afgive et tilsagn, men uden at give nærmere oplysninger om dette tilsagns art eller om nogen mindstepris. Dette tilbud kunne derfor ikke tages i betragtning.

(141)

De interesserede parter blev underrettet om alle de kendsgerninger og overvejelser, der ligger til grund for, at det påtænkes at foreslå en ændring af den gældende forordning. De fik mulighed for at fremsætte bemærkninger og anmode om at blive hørt mundtligt. Der blev modtaget bemærkninger, som blev taget i betragtning, hvor det var relevant —

1)

Tabellen i artikel 1, stk. 2, erstattes af følgende tabel:

2)

Artikel 2 udgår.

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat B

Kontor J-79 5/16

B-1049 Bruxelles