18.5.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/10

(1)

Den 1. december 1997 vedtog Rådet en Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning (2) og anmodede Kommissionen om at tage de gældende beskatningsordninger i medlemsstaterne op til gennemgang eller fornyet gennemgang. Den 11. november 1998 vedtog Kommissionen en meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (3).

(2)

Ved den belgiske kongelige bekendtgørelse nr. 187 af 30. december 1982 blev der indført en særlig beskatningsordning, der fraveg de almenretlige regler, for så vidt angår koordinationscentre (»koordinationscentre« eller »centre«). I den gruppe, som Rådet nedsatte i overensstemmelse med punkt H i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning (»adfærdskodeksgruppen«) fandt man, at denne ordning indebar skadelig skattekonkurrence. Også Kommissionen indledte en formel undersøgelse af ordningen den 27. februar 2002. Denne undersøgelse blev afsluttet den 17. februar 2003 med en endelig negativbeslutning, Kommissionens beslutning 2003/755/EF (4).

(3)

I overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3, anmeldte Belgien ved brev af 16. maj 2002 den del af et foreløbigt lovforslag, som drejede sig om en ændring af kongelig bekendtgørelse nr. 187 og tog sigte på at bringe den i overensstemmelse med de kriterier, Rådets adfærdskodeksgruppe havde opstillet. Ændringen vedrørte en ny ordning for koordinationscentre, der skulle træde i stedet for den ordning, der havde været gældende siden 1983. Lov om ændring af erhvervsbeskatningsreglerne og indførelse af en ordning med forhåndsafgørelse på skatteområdet (5) blev vedtaget den 24. december 2002. Ifølge lovens § 32 træder bestemmelserne i § 29, der indeholder ændringerne af kongelig bekendtgørelse nr. 187, i kraft på en dato, der senere fastsættes ved kongelig bekendtgørelse.

(4)

Efter at have udbedt sig yderligere oplysninger i omfattende korrespondance og på adskillige møder (6) traf Kommissionen den 23. april 2003 beslutning om den anmeldte ordning. I sin beslutning godkendte Kommissionen visse aspekter ved den anmeldte ordning og indledte proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, over for tre andre af dens aspekter. Godkendelsen omfattede 1) princippet om forhåndsgodkendelse af centrene for ti år, 2) princippet om forhåndsafgørelser angående centrene gældende i fem år og 3) princippet om anvendelse af den såkaldte »cost plus«-metode til beregning af beskatningsgrundlaget, forudsat at denne metode giver garanti for en beskatning svarende til den, som en uafhængig virksomhed ville være underlagt efter de almindeligt gældende regler (7). Proceduren blev indledt med hensyn til 1) den særlige fritagelse for skat på renter og udbytter, 2) den særlige fritagelse for kapitaltilførselsafgift og 3) den manglende beskatning af en række ekstraordinære fordele ydet til centrene.

(5)

Kommissionens beslutning om at indlede procedure i sagen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (8). Kommissionen opfordrede alle interesserede til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(6)

Ved brev af 15. juli 2003 fremsendt via Belgiens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union fremsatte de belgiske myndigheder deres bemærkninger inden for den fastsatte frist, som efter deres anmodning var blevet forlænget.

(7)

Ved brev af 17. oktober 2003 videresendte Kommissionen de bemærkninger, den havde modtaget fra tredjemand, til Belgien. Belgien fremsatte sine bemærkninger hertil ved brev af 14. november 2003.

(8)

Ved brev af 24. november 2003 fremsendte Kommissionen sine foreløbige bemærkninger til de belgiske myndigheder. Efter fire tekniske møder (9) mellem repræsentanter for Kommissionen og det belgiske finansministerium blev der af de belgiske myndigheder fremlagt nye forslag. Et yderligere møde fandt sted den 6. maj 2004 mellem Belgiens premierminister og finansminister og Kommissionens konkurrencekommissær.

(9)

Ved brev af 7. juni 2004 bekræftede Belgien de tilsagn, Belgien havde afgivet den 6. maj.

(10)

Som det fremgår af beskrivelsen af sagsforløbet i afsnit 1, blev den ordning, der er genstand for denne procedure, anmeldt til Kommissionen den 16. maj 2002. Den 23. april 2003 godkendte Kommissionen en del af denne ordning og indledte proceduren med hensyn til tre af de foranstaltninger, den indeholdt (fritagelserne for rente- og udbytteskat, kapitaltilførselsafgift og beskatning af ekstraordinære fordele).

(11)

Efter drøftelserne mellem Kommissionen og Belgien afgav Belgien tilsagn om at afskaffe koordinationscentrenes særlige fritagelse for rente- og udbytteskat og kapitaltilførselsafgift i henhold til loven af 24. december 2002. Belgien fandt desuden, at de alternative foranstaltninger, man påtænkte at træffe i forbindelse med rente- og udbytteskatten og kapitaltilførselsafgiften, var af generel karakter — og altså ikke kun gjaldt for koordinationscentrene — og ikke skulle anmeldes til Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3. Hvad angår de ekstraordinære fordele, centrene nyder godt af, afgav Belgien tilsagn om at ændre loven af 24. december 2002, således at disse fordele for koordinationscentrene herefter beskattes på samme måde som tilsvarende fordele, der tilflyder andre virksomheder etableret i Belgien.

(12)

I denne beslutning vil Kommissionen blot opsummere de oprindelige foranstaltninger, der var indeholdt i loven af 24. december 2002, og henviser til beslutningen om procedurens indledning for en mere indgående beskrivelse. Hvad angår de alternative foranstaltninger, Belgien har til hensigt at træffe, gives der kun en beskrivelse af de foranstaltninger, der tager sigte på at tilpasse ordningen for koordinationscentrene med hensyn til de ekstraordinære fordele. De foranstaltninger, der påtænkes truffet i relation til rente- og udbytteskat og kapitaltilførselsafgift, er af mere generel karakter og udgør derfor ikke nogen ændring af ordningen for koordinationscentrene. Eftersom de ikke er blevet anmeldt, indeholder denne beslutning hverken nogen detaljeret beskrivelse eller vurdering af disse foranstaltninger.

(13)

Den anmeldte ordning har hjemmel i kongelig bekendtgørelse nr. 187 af 30. december 1982, som senest ændret ved § 29 i lov af 24. december 2002 (10). Ordningen gælder kun for de centre, der forinden er godkendt ved en kongelig bekendtgørelse. For at opnå denne godkendelse skal centeret indgå i en multinational gruppe, der desuden skal opfylde bestemte kriterier angående dens størrelse. Koordinationscenteret må kun udøve bestemte aktiviteter og kun til gavn for gruppens medlemmer. Godkendelse eller forlængelse af godkendelse sker efter anmodning og for ti år. Godkendelsen bortfalder automatisk, hvis centeret ikke længere opfylder betingelserne for at blive godkendt.

(14)

Som en undtagelse fra de almindeligt gældende beskatningsregler (11) fastsættes det i kongelig bekendtgørelse nr. 187, som ændret, at koordinationscentrenes skattepligtige indkomst fastlægges som et standardbeløb svarende til en bestemt procentdel af udgifterne og driftsomkostningerne efter den såkaldte »cost plus«-metode. De ekstraordinære fordele (12), centrene modtager fra gruppens medlemmer, indregnes ikke i den skattepligtige indkomst, der fremkommer ved anvendelse af cost plus-metoden. Man beregner dog også et alternativt beskatningsgrundlag, hvori bl.a. alle ekstraordinære fordele indgår, for at begrænse unormale overførsler til det belgiske koordinationscenter. Centrenes overskud beskattes med den fulde selskabsskat. I praksis anvendes cost plus-metoden på et individuelt grundlag for hvert center, efter de retningslinjer, der er fastsat i en individuel forhåndsafgørelse fra skattemyndigheden. Ved forhåndsafgørelse forstås i denne sammenhæng den retsakt, hvori myndigheden i overensstemmelse med de gældende regler afgør, hvordan loven skal anvendes i en bestemt situation eller på en bestemt transaktion, som den skattepligtige har beskrevet, men som endnu ikke har haft skattemæssige virkninger. Afgørelsen gælder i fem år og offentliggøres i anonym form. Denne forhåndsafgørelse er bindende for skattemyndigheden. Den kan ikke resultere i skattefritagelse eller -nedsættelse. Reglerne for forhåndsafgørelser findes i §§ 20-28 i lov af 24. december 2002.

(15)

Bortset fra den ovenfor beskrevne standardberegning indebar de anmeldte foranstaltninger også følgende fritagelser: 1) der skal ikke svares kildeskat af udbytter, renteindtægter og indtægter af salg af immaterielle aktiver, 2) der skal ikke svares registreringsafgift af kapitaltilførsler eller kapitalforhøjelser (»kapitaltilførselsafgift«).

(16)

I sin beslutning om indledning af proceduren godkendte Kommissionen de principper, der gælder for forhåndsafgørelser om cost plus-metoden. Kommissionen fandt ikke, at rammeordningen i lov af 24. december 2002 i sig selv kunne føre til statsstøtte.

(17)

Kommissionen indledte derimod proceduren i relation til tre andre elementer ved den nye ordning for koordinationscentre. For det første fandt Kommissionen, at koordinationscentrene og de grupper, de indgik i, så ud til at opnå særlige fordele i kraft af fritagelser for rente- og udbytteskat, der var mere omfattende, end hvad andre virksomheder kan opnå med de almindelige skatteregler. For det andet fandt Kommissionen, at koordinationscentrenes særlige fritagelse for de proportionale kapitaltilførselsafgifter forekom at give dem en økonomisk fordel i forhold til de virksomheder, der under tilsvarende omstændigheder er underlagt denne afgift. Og for det tredje fandt Kommissionen, at den manglende medregning af de ekstraordinære fordele, centrene nød godt af, ved beregningen af koordinationscentrenes beskatningsgrundlag ud over resultatet af anvendelsen af cost plus-metoden så ud til at give dem en særlig fordel i forhold til de virksomheder, hvis skattegrundlag beregnes efter den almindelige analytiske metode (indtægter minus udgifter).

(18)

Kommissionen fandt endelig, at disse særlige fordele ikke forekom at være begrundet i det belgiske skattesystems karakter eller opbygning, og at de medførte konkurrencefordrejninger og påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne. Disse foranstaltninger forekom derfor at udgøre statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen konkluderede desuden, at medmindre undtagelsesbestemmelserne i artikel 87, stk. 2 og 3, kunne finde anvendelse, måtte denne støtte på indeværende stadium anses for at være uforenelig med fællesmarkedet.

(19)

Efter Kommissionens beslutning om at indlede proceduren forklarede Belgien nærmere, hvordan man havde fortolket Kommissionens godkendelse af cost plus-metoden, og afgav tilsagn om at tilpasse reglerne for de ekstraordinære fordele.

(20)

Belgien afgav tilsagn om at ophæve den særlige fritagelse for rente- og udbytteskat, der gjaldt for koordinationscentrene i medfør af lov af 24. december 2002. Belgien meddelte, at man havde til hensigt at erstatte denne særlige fritagelse med en generel ordning, der åbner mulighed for at bibeholde fritagelsen for koordinationscentrene og samtidig udvide den til også at omfatte alle andre virksomheder etableret i Belgien.

(21)

Belgien afgav tilsagn om at ophæve den særlige fritagelse for kapitaltilførselsafgift, der gjaldt for koordinationscentre i medfør af lov af 24. december 2002. Belgien meddelte, at man havde til hensigt at erstatte denne særlige fritagelse med en generel nedsættelse af kapitalafgiftssatsen.

(22)

Belgien afgav tilsagn om at tilpasse reglerne for koordinationscentre, således at de ekstraordinære fordele, disse centre modtager, underlægges samme skatteregler som tilsvarende fordele modtaget af andre virksomheder etableret i Belgien. Ifølge den nugældende lovgivning vil alle ekstraordinære fordele blive medregnet i den skattepligtige indtægt beregnet efter cost plus-metoden. Det alternative beskatningsgrundlag, hvori bl.a. ekstraordinære fordele indgik (se punkt 15 i beslutningen om indledning af proceduren), vil blive ophævet.

(23)

Tre organisationer har fremsat bemærkninger på vegne af de virksomheder, de repræsenterer. Der er tale om Fédération des entreprises de Belgique (FEB), American Chamber of Commerce (AmCham) og Federation of Coordination, Distribution, Service and Call Centres (Forum187).

(24)

Ud over disse tre organisationer har Kommissionen også modtaget individuelle bemærkninger fra 53 centre eller grupper med koordinationscentre. Disse bemærkninger indeholder i alt væsentligt en beskrivelse af de pågældendes egen situation og henviser derudover til bemærkningerne fra Forum187.

(25)

De tredjeparter, der fremsatte bemærkninger, fandt, at de omhandlede foranstaltninger i den nye ordning for koordinationscentre ikke opfyldte nogen af de fire kriterier for, hvornår der er tale om statsstøtte, og henviste generelt til de bemærkninger, der allerede blev fremsat i forbindelse med sag C 15/2002, som blev afsluttet med beslutning 2003/755/CE. Deres synspunkter kan sammenfattes således, at de ikke mener, at ordningen indebærer nogen selektiv fordel, der kan være konkurrenceskadelig, eftersom alle multinationale grupper og dermed også alle deres konkurrenter har mulighed for at etablere et koordinationscenter i Belgien eller et tilsvarende center i et andet land og dermed komme ind under tilsvarende regler.

(26)

Eftersom Belgien har besluttet at ophæve de fritagelser for rente- og udbytteskat og kapitaltilførselsafgift efter loven af 24. december 2002, som denne procedure er rettet mod, finder Kommissionen ingen grund til at gå nærmere i detaljer med de argumenter, tredjeparterne har fremført herom.

(27)

Med hensyn til behandlingen af ekstraordinære fordele mener de tredjeparter, der har fremsat bemærkninger, at det er helt normalt, at disse fordele ikke medregnes i cost plus-beregningerne, da der ikke er tale om omkostninger, da de er et ubetydeligt element i den ordning, der gælder for koordinationscentre, da der er tale om en teoretisk fordel, som måske ikke engang kommer noget center til gode, og endelig da alle eventuelle fordele vil blive berigtiget gennem de internationale dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået mellem Belgien og Belgiens vigtigste handelspartnere.

(28)

Belgien har ønsket at anlægge sin fortolkning af den del af beslutningen om indledning af proceduren, hvor anvendelsen af cost plus-metoden blev godkendt. Kommissionen vil fremsætte sine bemærkninger til den fortolkning i et særskilt brev til de belgiske myndigheder.

(29)

Nærværende beslutning omhandler kun de foranstaltninger, som Kommissionen i sin indledningsbeslutning havde fundet tvivlsomme, og den omhandler således ikke cost plus-metoden. Hvad denne metode angår, henviser Kommissionen derfor til indledningsbeslutningen og erindrer om, at denne godkendelse er betinget af, at de deri beskrevne principper og fremgangsmåder overholdes.

(30)

En foranstaltning udgør statsstøtte, når den opfylder alle de fire karakteristiske kriterier, der er fastsat i traktatens artikel 87, stk. 1. Det betyder, at foranstaltningen skal indebære en fordel, der mindsker de omkostninger, virksomhederne normalt skal afholde, at denne fordel skal være ydet med statsmidler, at den skal påvirke samhandelen mellem medlemsstater, og at den ydes selektivt eller særskilt, dvs. at den begunstiger bestemte virksomheder eller produktioner.

(31)

Efter den formelle undersøgelsesprocedure finder Kommissionen under hensyn til, hvad der allerede blev anført i beslutningen om procedurens indledning, at den tvivl, den ved procedurens indledning gav udtryk for med hensyn til de anmeldte foranstaltninger i lov af 24. december 2002, stadigvæk består, og at disse foranstaltninger udgør statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1. Der var tale om fordele (skattefritagelser), som selektivt blev ydet til bestemte virksomheder (godkendte koordinationscentre eller grupper med et sådant center) ved hjælp af statsmidler (afkald på skatteindtægter), som påvirkede samhandelen mellem medlemsstater (eftersom visse af centrene eller visse af de grupper, de indgår i, per definition har internationale aktiviteter eller kan operere i sektorer, der er genstand for samhandel mellem medlemsstater).

(32)

I mellemtiden har Belgien afgivet tilsagn om at ophæve de bestemmelser, der særskilt gjaldt for koordinationscentre, og erstatte dem med alternative foranstaltninger, der er mere vidtgående end blot en ændring af den anmeldte ordning. Kommissionen finder det ikke nødvendigt at give en detaljeret begrundelse for sin vurdering af de oprindeligt anmeldte foranstaltninger. Det er derfor kun de foreslåede ændringer af ordningen, der tages stilling til i denne beslutning.

(33)

De fritagelser for rente- og udbytteskat og for kapitaltilførselsafgift, der var indeholdt i lov af 24. december 2002 (se betragtning (20) og (21) i denne beslutning), ophæves og erstattes af fritagelser eller nedsættelser, som de belgiske myndigheder betragter som værende generelle. Der vil således ikke længere være tale om, at de godkendte koordinationscentre modtager nogen særskilt økonomisk fordel, og der er ikke længere tale om statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

(34)

Ændringen af lov af 24. december 2002 — se betragtning (22) ovenfor — vil bevirke, at alle de ekstraordinære fordele, et koordinationscenter nyder godt af, vil blive beskattet på samme måde som fordele modtaget af en virksomhed underlagt almindelig beskatning. Efter de nugældende almindelige beskatningsregler betyder det, at alle de ekstraordinære fordele skal lægges til det beløb, der fremkommer ved cost plus-beretningerne. Kommissionen finder derfor, at der ikke længere tilflyder koordinationscentrene nogen særskilt økonomisk fordel, hvad angår den skattemæssige behandling af ekstraordinære fordele. Der er således ikke længere tale om statsstøtte efter traktatens artikel 87, stk. 1.

(35)

Belgien har meddelt, at Belgien desuden måske ville træffe nye lovgivningsforanstaltninger for i visse tilfælde at åbne mulighed for skattefritagelse af indtægter, der skyldes ekstraordinære fordele. Kommissionen skal henlede de belgiske myndigheders opmærksomhed på nødvendigheden af, at vilkårene for en sådan fritagelse fastsættes på en sådan måde, at den ikke særskilt kommer til at begunstige bestemte virksomheder eller produktioner, og på, at sådanne foranstaltninger vil skulle anmeldes, hvis de kan indebære statsstøtte.

(36)

Belgien har afgivet tilsagn om at ophæve den fritagelse for rente- og udbytteskat og for kapitaltilførselsafgift, der havde hjemmel i § 29 i lov af 24. december 2002 og gjaldt for koordinationscentre godkendt i henhold til kongelig bekendtgørelse nr. 187, og i stedet for indføre generelle fritagelser eller nedsættelser, der ikke indebærer nogen begunstigelse af koordinationscentrene i forhold til andre virksomheder etableret i Belgien.

(37)

Belgien har desuden afgivet tilsagn om at tilpasse sine love og/eller administrative bestemmelser, således at alle de ekstraordinære fordele, der tilflyder et koordinationscenter, bliver beskattet på samme måde, som hvis de tilflød en virksomhed underlagt almindelig beskatning.

(38)

Med disse ændringer bortfalder de særskilte fordele, som koordinationscentrene nød godt af i forhold til andre virksomheder, og der foreligger følgelig ikke længere statsstøtte til disse centre efter traktatens artikel 87 —

a)

Fritagelsen af godkendte koordinationscentre for rente- og udbytteskat samt kapitaltilførselsafgift ophæves.

b)

Reglerne for godkendte koordinationscentre ændres på en sådan måde, at alle de ekstraordinære fordele, der tilflyder et koordinationscenter, beskattes på samme måde, som hvis de tilflød en anden virksomhed etableret i Belgien og underlagt beskatning efter de almindeligt gældende regler.