18.5.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 181/5

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 19. august 2003 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til Fællesskabet af okoumé-krydsfiner med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »Kina«).

(2)

Antidumpingproceduren blev indledt efter, at den europæiske føderation for krydsfinerindustrien (»klageren«) på vegne af et større antal producenter, som i dette tilfælde tegner sig for mere end 50 % af EF-produktionen af okoumé-krydsfiner, den 7. juli 2003 havde indgivet en klage. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter i Kina, importører/forhandlere og deres sammenslutninger, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, såvel som repræsentanterne for det pågældende eksportland og de klagende EF-producenter om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(4)

Med henvisning til det store antal kinesiske eksporterende producenter, som var opført i klagen, og det store antal EF-producenter af samme produkt, skulle der i henhold til meddelelsen om indledning af proceduren udtages stikprøver for at fastlægge dumpingens og skadens omfang, jf. artikel 17 i grundforordningen.

(5)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter og EF-producenterne anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen at fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2002 til 30. juni 2003).

(6)

Efter en gennemgang af de oplysninger, som de eksporterende producenter fremlagde, og med henvisning til det lave antal svar på stikprøvespørgsmålene blev det besluttet, at der ikke var brug for stikprøveudtagning hos eksportørerne.

(7)

Vedrørende EF-producenterne besluttede Kommissionen med henvisning til artikel 17 i grundforordningen, at stikprøven skulle udtages af EF-erhvervsgrenens største produktions- og salgsmængder, som kunne anses for at være repræsentative, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. På grundlag af EF-producenternes svar udvalgte Kommissionen fem virksomheder i tre medlemsstater. Udvælgelsen var baseret på såvel produktions- som salgsmængde. Stikprøven, som blev udvalgt på grundlag af ovennævnte kriterier, er desuden repræsentativ i geografisk sammenhæng.

(8)

For at give eksporterende producenter i Kina mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen formularer til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen. Otte eksporterende producenter returnerede formularen med anmodning om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling i fald undersøgelsen skulle godtgøre, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(9)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der kom svar tilbage fra seks kinesiske eksporterende producenter, de fem stikprøveudvalgte EF-producenter og en producent i referencelandet Marokko.

(10)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en foreløbig fastlæggelse af dumpingen, den opståede skade og de berørte fællesskabsinteresser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(11)

I betragtning af, at det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, der eventuelt ikke kunne få tildelt markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland (Marokko):

(12)

Dumpings- og skadesundersøgelsen omfatter perioden fra 1. juli 2002 til 30. juni 2003 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Med henblik på skadesundersøgelsen er tendenserne i perioden fra 1. januar 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden blevet undersøgt (i det følgende benævnt »referenceperioden«).

(13)

Krydsfiner er en plade fremstillet af træ med stor mekanisk styrke og ringe vægt. Den består af flere lag træfiner, som limes sammen. Den opbygges af et ulige antal krydslagte finerlag. Fiberretningen på de ydre lag er som regel parallel med pladens længderetning. Denne opbygning sikrer krydsfinerens styrke og stabilitet.

(14)

Der kan fremstilles krydsfiner af forskellige sorter træ. Ved fremstilling af krydsfiner i Europa anvendes der især bøg, birk, gran, poppel og okoumé.

(15)

Der produceres udelukkende okoumé-træ i Gabon, Ækvatorialguinea og Cameroun, så både de europæiske og de kinesiske krydsfinerproducenter er nødt til at importere træet. Okoumé giver krydsfineren en god og glat overfladekvalitet samt gode mekaniske egenskaber, bl.a. fordi træet ikke indeholder knaster. Okoumé-krydsfiner har således nogle særlige kendetegn, både hvad udseende og mekaniske egenskaber angår, der bevirker, at det adskiller sig fra andre typer krydsfiner.

(16)

Okoumé-krydsfiner har en række anvendelsesformål. Det anvendes af snedkere og tømrere til udendørs formål i bygningsindustrien, f.eks. til forskalling og beklædning, herunder beklædning af udvendige sokler og rækværker og beklædning af flodbredder. Det anvendes også til mere dekorative formål, bl.a. i forbindelse med vejtransport (f.eks. biler, busser, campingvogne, mobilhomes), søtransport (lystfartøjer), møbelindustrien og fremstilling af døre.

(17)

Der er to typer okoumé-krydsfiner, nemlig krydsfiner udelukkende fremstillet af okoumé (»ren okoumé«) og krydsfiner med mindst ét yderlag fremstillet af okoumé (»okoumé-yderlag«) og resten af andre træsorter. Begge former for okoumé-krydsfiner ser ens ud. Trods de forskellige mekaniske egenskaber har de samme grundlæggende fysiske kendetegn og anvendes til samme formål.

(18)

Den pågældende vare er krydsfiner, som udelukkende består af træfiner, hvoraf det enkelte lag højst er 6 mm tykt, og mindst et af de ydre lag er af okoumé; den pågældende vare har oprindelse i Kina og er for øjeblikket opført under KN-kode ex ex 4412 13 10. Denne definition gælder ren okoumé og yderlagsokoumé som defineret ovenfor.

(19)

Under kontrolbesøget blev det konstateret, at en virksomhed eksporterede filmbelagt krydsfiner med et yderlag af okoumé til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Denne vare har et yderlag af okoumé (de indre lag er af andre træsorter), som er dækket med en plasticfilm. Det blev konkluderet, at denne vare ikke var lig med den pågældende vare, da den ikke udelukkende bestod af trælag og derfor ikke havde det samme udseende som de andre former for okoumé-krydsfiner. Den havde derfor ikke de samme fysiske og tekniske kendetegn. Den er følgelig ikke omfattet af denne procedure.

(20)

Det blev konstateret, at den pågældende vare, den okoumé-krydsfiner, der blev fremstillet i Kina og solgt på det kinesiske hjemmemarked, den vare, der blev fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i referencelandet (Marokko), og den vare, som EF-erhvervsgrenen fremstillede og solgte inden for EF, havde de samme grundlæggende fysiske og tekniske kendetegn og samme anvendelsesformål. Foreløbig anses disse varer derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

(21)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, der opfylder kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(22)

Kriterierne, som de ansøgende virksomheder skal godtgøre, at de opfylder, opføres nedenfor udelukkende for at gøre det lettere at referere til dem i kortfattet form:

(23)

Otte eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter.

(24)

Ansøgningen fra en virksomhed (virksomhed 2 i nedenstående tabel) blev afvist efter den første gennemgang af besvarelsen af formularen om markedsøkonomisk behandling, da der ikke var bevis for, at alle kriterier var opfyldt. Ansøgningen fra en anden virksomhed (virksomhed 4 i tabellen nedenfor) blev ligeledes afvist, da virksomheden brød samarbejdet, inden kontrolbesøget havde fundet sted. Det var derfor ikke muligt at kontrollere, om virksomheden opfyldte kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(25)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos de resterende seks virksomheder med henblik på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, der var brug for, og som virksomhederne havde afgivet i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling.

(26)

Undersøgelsen viste, at fire ud af de nævnte seks virksomheder opfyldte alle kriterier, og de fik derfor tildelt markedsøkonomisk behandling. De fire eksporterende producenter i Kina, som fik tildelt markedsøkonomisk behandling, er:

(27)

De resterende to anmodninger måtte afvises. Følgende tabel sammenfatter afgørelsen for de fire virksomheder, der ikke fik tildelt markedsøkonomisk behandling, med hensyn til hvert af de fem kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(28)

De pågældende virksomheder fik mulighed for at kommentere ovennævnte undersøgelsesresultater. To virksomheder fremførte, at beslutningen var forkert, og at de burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(29)

Med hensyn til det første kriterium fremførte virksomhed 1, at i modsætning til Kommissionens konklusioner så var det klart, hvorfra den indbetalte kapital kom fra, og at salget på hjemmemarkedet skete til markedspriser. Virksomheden var imidlertid ikke i stand til at tilbagevise Kommissionens konklusioner gennem fremlæggelse af yderligere beviser. Med hensyn til salget på hjemmemarkedet fremgik det, at virksomhedens prispolitik ikke fulgte de markedsøkonomiske principper, eftersom okoumé-krydsfiner af en bedre kvalitet blev solgt til samme pris som almindelig krydsfiner. Disse to påstande blev derfor afvist.

(30)

Den samme virksomhed fremførte, at dens regnskaber blev underkastet uafhængig revision efter internationale standarder. I forbindelse med kontrolbesøget blev det imidlertid klart, at revisorerne ikke havde foretaget de anmærkninger, der kræves efter international standard (bl.a. forekom der forskellige balancer for det samme år uden yderligere forklaringer og tab af næsten hele den indbetalte kapital uden nogen anmærkninger). Disse problemer skaber alvorlig tvivl om regnskabernes troværdighed, og de kan derfor ikke anses for at være revideret efter internationale standarder. Denne påstand blev derfor afvist.

(31)

Virksomhed 1 fremførte også, at der ikke var tale om statslig indgriben, og at der ikke var overført forvridninger fra det ikke-markedsøkonomiske system. Afgifter, som skulle betales til de lokale myndigheder for brugsretten til jord, blev imidlertid ikke betalt i flere år, og der forelå ingen forklaring. Indgriben fra statens eller de lokale myndigheders side kan derfor ikke udelukkes, og virksomheden har ikke kunnet bevise, at den er fri for statslig indgriben. Denne påstand blev derfor afvist.

(32)

Endelig fremførte virksomhed 1, at den kunne garantere retligt sikre og stabile forhold med henvisning til konkurs- og ejendomslove. Under kontrolbesøget blev det imidlertid bemærket, at i et bestemt regnskabsår var tabene højere end kapitalen. Det blev derfor konkluderet, at mens virksomheden måske i teorien var omfattet af konkurslovgivningen, så var det ikke tilfældet i praksis, da virksomheden under disse omstændigheder burde have været begæret konkurs. Det bør desuden bemærkes, at revisorerne ikke har foretaget nogen anmærkninger herom. Virksomheden har således ikke bevist, at den er underkastet en lovgivning, som garanterer retligt sikre forhold. Denne påstand blev derfor afvist.

(33)

Virksomhed 3 fremførte, at den havde samarbejdet med Kommissionen. Denne virksomhed var forretningsmæssigt bundet til to andre virksomheder, som producerede det pågældende produkt og eksporterede det til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Ingen af disse to virksomheder gav sig imidlertid til kende inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren. De blev derfor betragtet som ikke-samarbejdende eksporterende producenter.

(34)

Det er Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forbundne virksomheder samlet opfylder betingelserne for at få tildelt markedsøkonomisk behandling, dvs. at alle de forbundne virksomheder, som producerer og/eller sælger det pågældende produkt, hver især skal overholde kriterierne for indrømmelse af markedsøkonomisk behandling. Med henvisning til de forbundne virksomheders manglende samarbejde i dette tilfælde, var det ikke muligt at godtgøre, at gruppen samlet set opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling, og virksomhed 3 kunne derfor ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(35)

EF-erhvervsgrenen fik mulighed for at fremsætte sine kommentarer, men der fremkom ingen indsigelser. Det rådgivende udvalg blev konsulteret og gjorde ikke indsigelse mod Kommissionens konklusioner.

(36)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen fastsættes der en national enhedstold for lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, medmindre virksomhederne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i grundforordningen kan bevise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salg fastsættes frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportørerne pålægges forskellige toldsatser.

(37)

De otte eksporterende producenter anmodede ikke blot om markedsøkonomisk behandling, men også om individuel behandling i tilfælde af, at de ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Ingen af de virksomheder, som blev nægtet markedsøkonomisk behandling, kunne dog indrømmes individuel behandling.

(38)

De to virksomheder, som ikke samarbejdede, kunne ikke indrømmes individuel behandling, da det ikke var muligt at kontrollere, om de opfyldte kriterierne i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(39)

Undersøgelsen på stedet viste, at virksomhed 1's revisions- og eksportdokumenter var upålidelige, og at de var behæftet med alvorlige mangler. På grund af den store usikkerhed omkring denne virksomhed blev det ikke anset for muligt at fastsætte en individuel dumpingmargen. Da eksportsalget er upålideligt, er det de facto ikke muligt at beregne en individuel margen, eftersom virksomhedens oplysninger ikke kan bruges. Det ville heller ikke være berettiget at fastsætte en individuel margen i dette tilfælde, da virksomheden ikke har været i stand til at godtgøre, at diverse foranstaltninger ikke ville blive omgået, hvis eksportøren blev indrømmet en individuel margen. Denne virksomhed blev derfor ikke indrømmet individuel behandling.

(40)

Endelig kunne virksomhed 2, som er statsejet, ikke godtgøre, at den statslige indgriben ikke ville føre til omgåelse af forskellige foranstaltninger, hvis der gjaldt forskellige toldsatser for eksportørerne.

(41)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først for hver enkelt af de samarbejdsvillige eksporterende producenter, om deres salg af okoumé-krydsfiner på hjemmemarkedet var repræsentativt, dvs. om dette salg samlet udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg til Fællesskabet. Undersøgelsen viste, at salget på hjemmemarkedet kun var repræsentativt for to af de fire eksporterende producenter.

(42)

Kommissionen identificerede efterfølgende de typer okoumé-krydsfiner, som virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(43)

Blandt de typer, som de eksporterende producenter solgte på hjemmemarkedet, blev det for hver type, der var direkte sammenlignelig med den type af okoumé-krydsfiner, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type okoumé-krydsfiner blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i undersøgelsesperioden udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type okoumé-krydsfiner, der eksporteredes til Fællesskabet. En af de to virksomheder, der havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg, opfyldte denne betingelse for fire produkttyper, hvorimod ingen af den anden virksomheds produkttyper blev vurderet at være tilstrækkeligt repræsentative.

(44)

Kommissionen undersøgte herefter, om de fire ovenfor nævnte produkttyper kunne anses for at være solgt i normal handel, idet den undersøgte, hvor stor en del af den pågældende okoumé-krydsfiner, der blev solgt med overskud til uafhængige kunder. I de tilfælde, hvor mindst 80 % af den samlede salgsmængde af en bestemt type okoumé-krydsfiner blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, og hvor den vejede gennemsnitspris for denne type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi beregnet på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne for den pågældende type ved hjemmemarkedssalg i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. I de tilfælde, hvor mængden af en bestemt type okoumé-krydsfiner solgt med overskud udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde for denne type, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type okoumé-krydsfiner lå under produktionsomkostningerne, blev normalværdien fastsat på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit af den samlede mængde af denne type, der blev solgt med overskud, dog forudsat at dette salg udgjorde mindst 10 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type. Hjemmemarkedsprisen kunne kun anvendes til at fastsætte normalværdien for en produkttype. I forbindelse med de øvrige tre produkttyper gav under 10 % af hjemmemarkedssalget overskud i undersøgelsesperioden.

(45)

Hvis det overskudsgivende salg af en produkttype udgjorde mindre end 10 % af den samlede salgsmængde af denne type, blev den pågældende type ikke anset for at være solgt i tilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen med rimelighed kunne anvendes som grundlag for fastsættelsen af normalværdien. Hvis hjemmemarkedsprisen for en bestemt type, der blev solgt af en eksporterende producent, ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. Kommissionen sammensatte således den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen.

(46)

I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi sammensat på grundlag af de enkelte eksporterende producenters egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til salgs-, general- og administrationsomkostninger (»SG&A«) og fortjeneste. I forbindelse med to virksomheder, hvis hjemmemarkedssalg af samme produkt var repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen, kunne Kommissionen anvende virksomhedernes egne SG&A-omkostninger. Hvad fortjenstmargenen angår, blev der i overensstemmelse med det første afsnit i artikel 2, stk. 6, i grundforordningen taget udgangspunkt i de to ovennævnte virksomheders fortjeneste i forbindelse med normal handel.

(47)

Med henblik på de to virksomheder, som ikke havde noget repræsentativt hjemmemarkedssalg, anvendte Kommissionen i henhold til artikel 2, stk. 6, litra a), i grundforordningen det vejede gennemsnit af SG&A-omkostningerne og fortjenesten for de to virksomheder med et repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(48)

I forbindelse med en af virksomhederne kunne Kommissionen ikke med rimelig sikkerhed fastslå, om der var en rimelig overensstemmelse mellem de omkostninger, der var anført i spørgeskemaet, og de omkostninger, der var forbundet med fremstilling og salg af det pågældende produkt. Virksomheden fik lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger under kontrolbesøget, men den var ude af stand til at redegøre for uoverensstemmelserne i forbindelse med omkostningerne. Med henblik på fastlæggelse af produktionsomkostningerne blev omkostningerne derfor i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen fordelt på grundlag af omsætningen.

(49)

En virksomhed købte poppelfiner af lokale producenter. Disse producenter er ikke momsregistreret og betaler derfor ikke moms. Virksomheden nedskrev imidlertid udgifterne til finer med 13 % til moms. Det blev fremført, at det skete i overensstemmelse med momsmyndighederne. Virksomheden kunne imidlertid ikke bevise, at momsen rent faktisk var blevet refunderet, og Kommissionen mente derfor, at det krævede momsfradrag burde afvises, da det var de faktisk afholdte omkostninger, der skulle lægges til grund.

(50)

En virksomhed fremførte, at Kommissionen burde basere sig på produktionsomkostningerne for en længere periode end undersøgelsesperioden. Virksomheden understregede, at det ville give et bedre billede af de egentlige omkostninger, da der var sket visse korrektioner i regnskaberne, og der var tale om en lille produktionsmængde. Da virksomheden ikke havde nogen beviser for de påståede korrektioner, anvendte Kommissionen de data, som virksomheden havde oplyst for undersøgelsesperioden.

(51)

En anden virksomhed købte finer af en virksomhed, som den var forretningsmæssigt forbundet med. Eftersom afregningspriserne for disse transaktioner ikke på rimelig vis afspejlede omkostningerne ved fremstilling af fineren, skulle de udskiftes med prisen ved handel mellem ikke-forretningsmæssigt forbundne virksomheder, og denne pris blev sat til at være lig med virksomhedens pris ved handel med leverandører, som den ikke var forretningsmæssigt forbundet med.

(52)

I henhold til artikel 2, stk. 7, litra a), i grundforordningen skal den normale værdi fastsættes for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling; det sker på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et referenceland.

(53)

I meddelelsen om indledning af proceduren blev Marokko nævnt som et passende tredjeland med markedsøkonomi, der kunne anvendes ved fastsættelse af den normale værdi for Kina, og de berørte parter blev opfordret til at fremsætte deres bemærkninger. Tre eksporterende producenter gjorde inden for tidsfristen indsigelse mod dette valg og foreslog i stedet Brasilien og Indonesien som referencelande.

(54)

For at få fastslået om Marokko ville være et egnet referenceland, tog Kommissionen indledningsvis kontakt til alle kendte producenter af okoumé-krydsfiner uden for Det Europæiske Fællesskab og Kina, nemlig Marokko, Brasilien og Indonesien. Imidlertid deltog kun et marokkansk firma i proceduren, og dets data blev kontrolleret.

(55)

Efterfølgende fremgik det af undersøgelsen, at der også i andre lande som f.eks. Malaysia og Tyrkiet kunne være producenter af okoumé-krydsfiner. De kendte producenter i disse lande blev kontaktet, men kun en tyrkisk virksomhed accepterede at deltage i proceduren. Med henvisning til de lovbestemte frister for udarbejdelse af en foreløbig afgørelse og i betragtning af, at oplysningerne fra den tyrkiske producent fremkom på et sent tidspunkt, og at analysen endnu ikke er afsluttet, besluttede Kommissionen at anvende Marokko som egnet referenceland ved den foreløbige afgørelse.

(56)

Tre eksporterende producenter modsatte sig dette forslag, idet de især gjorde gældende, at den marokkanske producents omkostningsstruktur ikke kunne sammenlignes med de kinesiske producenters omkostningsstruktur, og at der ikke var nogen konkurrence på det marokkanske hjemmemarked.

(57)

I denne sammenhæng har undersøgelsen foreløbig bekræftet, at der kun er en producent på det marokkanske hjemmemarked, og at tolden er stor. Det blev imidlertid vurderet, at den marokkanske producent havde et salg, der var tilstrækkeligt stort og repræsentativt til, at der kunne foretages en sammenligning med den kinesiske eksport af det pågældende produkt fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. De fremførte argumenter blev i sig selv derfor ikke anset for tilstrækkelige til, at Kommissionen ikke med rimelighed kunne beregne en foreløbig normal værdi, behørigt tilpasset og under hensyntagen til tolden. Skulle det senere i undersøgelsesforløbet på grundlag af de endnu ikke afsluttede analyser af oplysningerne fra den tyrkiske virksomhed vise sig, at Tyrkiet ville have været et bedre referenceland, vil der blive taget behørigt hensyn til de nye elementer.

(58)

For at få fastslået, om det marokkanske hjemmemarkedssalg af varer, der kan sammenlignes med de varer, som de kinesiske eksporterende producenter solgte til Fællesskabet, var at betragte som normal handel, blev salgspriserne på hjemmemarkedet sammenlignet med de samlede produktionsomkostninger (dvs. fremstillingsomkostninger plus SG&-A-omkostninger). Eftersom størstedelen af de typer, der blev solgt på hjemmemarkedet, blev solgt med tab, og de vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger var højere end den vejede gennemsnitlige salgspris, skulle den normale værdi beregnes.

(59)

I henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev den normale værdi beregnet på grundlag af producentens egne produktionsomkostninger plus et rimeligt beløb til salgs-, general- og administrationsomkostninger (»SG&A«) og fortjeneste. Det var muligt at anvende producentens egne SG&A-omkostninger, da hjemmemarkedssalget af samme produkt var repræsentativt. Med henblik på fortjenesten blev det besluttet foreløbig at anvende en rimelig fortjenstmargen, som afspejler en gennemsnitsvirksomheds samlede fortjenstmargen, jf. artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen.

(60)

Eksportpriserne for samarbejdsvillige eksporterende producenter blev fastsat på grundlag af de priser, der betaltes eller skulle betales for den pågældende vare ved salg til forbrug i Fællesskabet til den første uafhængige kunde, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(61)

For ikke-samarbejdsvillige producenter blev eksportprisen fastsat på grundlag af artikel 18 i grundforordningen. Eksportpriserne blev derfor beregnet på grundlag af den laveste eksportpris, som blev registreret hos samarbejdsvillige eksporterende producenter, som ikke var tildelt markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(62)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og i samme handelsled blev der justeret for forskelle, der hævdedes og påvistes at påvirke priserne og dermed prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings-, emballerings- og kreditomkostninger og bankgebyrer og provisioner i tilfælde, hvor det var nødvendigt og berettiget.

(63)

Det blev konstateret, at en virksomhed lod hele sit eksportsalg gå gennem en kinesisk forhandler. Forhandleren var ansvarlig for forbindelsen til kunderne, indhentning af nye ordrer, udstedelse af fakturaer til de endelige kunder og gennem et andet firma udbetaling til producenten af momsrefusionerne som følge af eksporten. Som betaling modtog forhandleren en provision på salget og et nedslag ved køb af en vis varemængde. Det var opfattelsen, at der kun kunne gives nedslag ved eksport. Det samlede nedslag blev derfor fastsat på grundlag af eksportomsætningen i undersøgelsesperioden, og virksomhedens eksportpriser blev beregnet under hensyntagen til det beløb, der blev solgt for til EF i referenceperioden.

(64)

De kinesiske virksomheder har ved eksport af det pågældende produkt ret til en momsrefusion på 13 % af omsætningen fob. Virksomhederne skal imidlertid i deres regnskaber angive en moms på 17 % på omsætningen fob. På grund af denne forskel blev der derfor ved fastsættelsen af eksportprisen indregnet en justering på 4 %.

(65)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11 og 12, i grundforordningen blev dumpingmargenen fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af de normale værdier og det vejede gennemsnit af eksportpriserne pr. produkttype som fastlagt ovenfor.

(66)

De foreløbige dumpingmargener udgør følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(67)

Med henblik på fastsættelse af den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina bestemte Kommissionen først graden af samarbejdsvilje. Der blev foretaget en sammenligning mellem de foreliggende oplysninger (hovedsagelig klagen) og de kinesiske eksportørers besvarelser af spørgeskemaet. Denne sammenligning viste, at graden af samarbejdsvilje var yderst lav (20 %).

(68)

Dumpingmargenen blev beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normalværdi for referencelandet og den vejede gennemsnitlige eksportpris, som er anslået på grundlag af de tilgængelige oplysninger som beskrevet ovenfor under »eksportpris«.

(69)

På dette grundlag blev dumpinggraden for hele landet foreløbig fastsat til 48,5 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet.

(70)

I Fællesskabet er der kendskab til, at det pågældende produkt bliver fremstillet i Frankrig, Italien, Portugal, Grækenland, Spanien og Tyskland. Producenterne fordeler sig som følger:

(71)

Kommissionen har konstateret, at alle de virksomheder, der nævnes ovenfor, kan betragtes som EF-producenter, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen. De ovennævnte virksomheders samlede produktion udgør produktionen i Fællesskabet.

(72)

De ti EF-producenter, som samarbejdede med Kommissionen, herunder de fem EF-producenter, som var omfattet af stikprøven, tegner sig tilsammen for en produktion svarende til 85 % af den samlede EF-produktion af okoumé-krydsfiner, der blev anslået i klagen. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(73)

Skadens omfang er blevet vurderet på grundlag af de oplysninger, der er blevet indsamlet i forbindelse med de stikprøver, der er foretaget i EF-erhvervsgrenen. Tendenserne vedrørende produktion, produktivitet, salg, markedsandele, beskæftigelse og vækst er blevet vurderet med udgangspunkt i EF-erhvervsgrenen, hvorimod tendenserne vedrørende priser og rentabilitet, likviditet, evnen til at tilvejebringe kapital og investeringer, lagre, kapacitet og udnyttelse af kapacitet, forrentning af investeret kapital og lønninger blev vurderet med udgangspunkt i de oplysninger, der blev indsamlet hos de EF-producenter, der var omfattet af stikprøven.

(74)

Fællesskabsforbruget blev fastsat på grundlag af den mængde, som EF-erhvervsgrenen har solgt på EF-markedet, plus den anslåede mængde, som andre EF-producenter har afsat, plus den samlede import fra Kina, Marokko og Gabon og et skøn over den mængde, som er importeret fra andre tredjelande under KN-kode 4412 13 10, idet det pågældende produkt kun udgør en del af denne toldkode. Denne andel og skønnet over den samlede import blev fastsat ved hjælp af den metode, der er blevet fulgt i klagen.

(75)

Mellem 1999 og undersøgelsesperioden steg det synlige forbrug i Fællesskabet fra 394 663 m3 til 447 979 m3, dvs. med 14 %.

(76)

Importen af det pågældende produkt fra Kina til Fællesskabet er steget fra 1 093 m3 i 1999 til 83 606 m3 i undersøgelsesperioden. Importen var ikke særlig stor indtil 2001, hvorefter den steg stærkt indtil udgangen af undersøgelsesperioden.

(77)

Den tilsvarende markedsandel steg fra 0,3 % i 1999 til 18,7 % i undersøgelsesperioden. Stigningen var særlig stor i perioden mellem 2001 og undersøgelsesperioden, nemlig fra 2,4 % til 18,7 %.

(78)

Gennemsnitsprisen ved import af det pågældende produkt fra Kina er faldet fra 469 EUR pr. m3 i 1999 til 393 EUR pr. m3 i undersøgelsesperioden, hvilket er lig med et fald på 16,2 %. Da importen var meget lille i 1999 og 2000, tjener det ikke noget særligt formål at oplyse de tilsvarende priser. Der har generelt været en faldende tendens i hele referenceperioden, dog afbrudt af en mindre stigning fra 2000 til 2001.

(79)

Med henblik på at undersøge spørgsmålet om prisunderbud blev EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspriser pr. varetype ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet i forbindelse med stikprøverne sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpriser for de pågældende importerede varer. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter. EF-erhvervsgrenens priser blev justeret til niveauet ab fabrik. Priserne på de pågældende importvarer blev fastsat på cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen.

(80)

Det er over for Kommissionen blevet påpeget, at kvaliteten af de produkter, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen, generelt er højere end kvaliteten af det samme produkt, som importeres fra Kina. Det blev vurderet, at der var belæg for at justere for denne kvalitetsforskel med anslået 10 %, som blev lagt oven i de samarbejdsvillige eksporterende producenters pris cif, Fællesskabets grænse.

(81)

Af sammenligningen fremgik det, at de pågældende produkter med oprindelse i Kina i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå 11-52 % under EF-erhvervsgrenens priser (udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser).

(82)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold med betydning for EF-erhvervsgrenens situation i perioden fra 1999 til undersøgelsesperioden.

(83)

EF-erhvervsgrenens produktion faldt med 10 % i perioden mellem 1999 og undersøgelsesperioden, nemlig fra 295 915 m3 til 267 591 m3.

(84)

Beskæftigelsen faldt med 9 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Herudover besluttede en af virksomhederne i løbet af undersøgelsesperioden at afskedige 66 ansatte; af lovgivningsmæssige grunde vil afskedigelserne dog først få virkning efter undersøgelsesperioden. Produktiviteten steg mellem 1999 og 2001, hvorefter den faldt igen i perioden mellem 2001 og undersøgelsesperioden på grund af det faldende output.

(85)

I løbet af referenceperioden faldt EF-erhvervsgrenens EF-salg udtrykt i mængde med 10 % fra 283 121 m3 i 1999 til 255 943 m3 i undersøgelsesperioden. Faldet var særligt stort i perioden mellem 2001 og undersøgelsesperioden (-12 %).

(86)

EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt fra 71,7 % i 1999 til 57,1 % i undersøgelsesperioden. Faldet var særligt stort halvandet år efter den skarpe stigning i importen fra Kina, idet den faldt fra 72,9 % i 2001 til 57,1 % i undersøgelsesperioden.

(87)

Mens forbruget i Fællesskabet steg med 14 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden, faldt EF-erhvervsgrenens salg udtrykt i mængde med 10 %. På den anden side var stigningen i importen fra Kina i den samme periode meget stor. Medens markedsandelen af de produkter, der blev importeret fra Kina, steg med mere end 16 %, faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel med 15 procentpoint. Den stigende import betød derfor, at EF-erhvervsgrenen ikke fik nogen andel i markedets vækst i perioden mellem 1999 og undersøgelsesperioden.

(88)

I dette erhverv er lagerbeholdningen som regel ikke særlig stor, da der i de fleste tilfælde produceres efter ordre. For fuldstændighedens skyld bør det bemærkes, at EF-erhvervsgrenens lagerbeholdning er faldet i referenceperioden. Dette skyldes hovedsagelig rationaliseringsbestræbelserne hos en af EF’s største producenter. Det er imidlertid vurderingen, at i dette tilfælde er lagerbeholdningen ikke nogen brugbar indikator for skadens omfang, jf. ovennævnte årsager.

(89)

Produktionskapaciteten er blevet bestemt på grundlag af antallet af krydsfinerpresser og deres kapacitet med to daglige skiftehold. Det var nødvendigt at bestemme produktionskapacitetens størrelse, da produktionen af okoumé-krydsfiner hos nogle producenter finder sted i de samme anlæg og med det samme udstyr, som anvendes til fremstilling af andre typer krydsfiner. I disse tilfælde er produktionskapaciteten for det pågældende produkt blevet fastsat ved at beregne, hvor stor en del den producerede mængde okoumé-krydsfiner udgør af den pågældende producents samlede produktion af krydsfiner, hvorefter okoumé-andelen er blevet sammenholdt med produktionsanlæggets samlede produktionskapacitet.

(90)

På baggrund af ovenstående blev det konstateret, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet i referenceperioden var faldet med 5 %. Faldet i 2001 skyldes, at en produktionsenhed blev lukket. I den samme periode faldt kapacitetsudnyttelsen i EF-erhvervsgrenen fra 87 % til 74 %, dvs. at faldet var på 15 %.

(91)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitspriser pr. m3 har været forholdsvis stabile, dog med en nominel stigning på 3 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden. At priserne ikke er faldet på trods af konkurrencen fra den billige kinesiske import, kan eventuelt forklares med, at EF-producenterne har besluttet at foretage nogle ændringer i deres varesortiment.

(92)

Mellem 1999 og 2001 foretog erhvervsgrenen store investeringer, idet der blev investeret mellem 6,5 mio. og 10,4 mio. EUR om året. Da importen fra Kina steg kraftigt efter 2001, faldt investeringerne tilsvarende meget til kun 1,3 mio. EUR i undersøgelsesperioden.

(93)

Fællesskabets producenter af okoumé-krydsfiner, som er en del af den noget bredere trævareindustri, har i de seneste år, herunder i referenceperioden, gennemgået en omfattende omstrukturering og konsolidering. Det har bl.a. medført ændrede ejerskabsforhold og sammenlægning af virksomheder, undertiden i større industrigrupper, samt betragtelige investeringer i moderniseringer, jf. ovenfor.

(94)

Med hensyn til evnen til at tilvejebringe kapital forelå der ingen krav fra EF-erhvervsgrenen, og der var ingen tegn på, at erhvervsgrenen havde problemer med at rejse den kapital, der var nødvendig for dens virksomhed. Det kan skyldes, at erhvervsgrenen som nævnt ovenfor har gennemgået en konsolidering, hvorved nogle af producenterne i EF har fået adgang til de finansielle ressourcer i store industrigrupper.

(95)

I løbet af referenceperioden faldt rentabiliteten for EF-producenterne, der var en del af stikprøven, betydeligt, nemlig fra 3,5 % i 1999 til -8,9 % i undersøgelsesperioden. Afkastet af investeringerne fulgte samme tendens og faldt fra 15,6 % i 1999 til 27,5 % i undersøgelsesperioden.

(96)

Den likviditet, der hidrørte fra den samme vare, faldt betydeligt fra 7,6 mio. EUR i 1999 til 0,059 mio. EUR i undersøgelsesperioden. I den samme periode var der nogle ret omfattende kortvarige likviditetsudsving, som skyldtes udsving i lagerbeholdningen og udgifter, der ikke afholdtes i kontanter, som følge af den oven for nævnte omstrukturering af erhvervsgrenen.

(97)

Arbejdskraftomkostningerne faldt i referenceperioden med 7 % fra 32,2 mio. EUR i 1999 til 29,9 mio. EUR i undersøgelsesperioden, da antallet af ansatte faldt. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg imidlertid med 7 % fra 26 770 EUR til 28 638 EUR, hvilket svarer til stigningen i forbrugerpriserne.

(98)

I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan den reelle dumpingmargen, som desuden har en betragtelig størrelse, ikke anses for at være uden betydning.

(99)

EF-erhvervsgrenen har ikke været i en situation, hvor den skulle overvinde følgerne af en tidligere skadelig dumping.

(100)

(I perioden mellem 1999 og undersøgelsesperioden steg dumpingimporten af det pågældende produkt fra Kina fra 1 093 m3 til 83 606 m3. Den tilsvarende markedsandel steg fra 0,3 % i 1999 til 18,7 % i undersøgelsesperioden. Størstedelen af denne stigning fandt sted mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Gennemsnitsprisen for dumpingimporten faldt i referenceperioden med 16,2 % og lå konsekvent lavere end EF-erhvervsgrenens priser, med mellem 11 og 52 %.

(101)

Undersøgelsen af de ovennævnte faktorer viser, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes mellem 1999 og undersøgelsesperioden. I referenceperioden faldt EF-erhvervsgrenens salg udtrykt i mængde med 10 %, og dens markedsandel faldt med 14,6 procentpoint. Efter 2001 har beskæftigelsen desuden været faldende. De EF-producenter, der var omfattet af stikprøven, gennemlevede en periode med stærkt faldende investeringer, og tilsvarende store fald i rentabiliteten, afkastet af investeringerne og likviditeten. Den forværrede situation for EF-erhvervsgrenen har især givet sig udslag i salgsmængderne (som atter afspejles i en dårligere kapacitetsudnyttelse). I perioden fra 1999 og indtil undersøgelsesperioden er der kun sket et mindre fald i prisniveauet udtrykt i faktiske tal.

(102)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbig, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 5, i grundforordningen.

(103)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen er det blevet undersøgt, om dumpingimporten med oprindelse i Kina har påført EF-erhvervsgrenen en sådan skade, at den må betragtes som væsentlig. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(104)

I perioden mellem 1999 og undersøgelsesperioden er mængden af det pågældende produkt, som er blevet importeret fra Kina til Fællesskabet, steget fra et ubetydeligt niveau til 83 606 m3. Den tilsvarende andel af EF-markedet er steget fra 0,3 % i 1999 til 18,7 % i undersøgelsesperioden. Den største stigning fandt sted mellem 2001 og undersøgelsesperioden.

(105)

Den betydelige stigning i importen med oprindelse i Kina og den kinesiske erobring af markedsandele i 2002 og i undersøgelsesperioden til faldende priser, der lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser, er tidsmæssigt faldet sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation, især hvad angår salgsmængder, markedsandele, rentabilitet, likviditet og beskæftigelse. Som nævnt ovenfor lå priserne på de produkter, der blev importeret fra Kina, betydeligt under EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser, nemlig med 11-52 %.

(106)

I analysen af, hvordan dumpingimporten har virket, er det blevet konstateret, at prisen er et afgørende konkurrenceelement, da okoumé-krydsfiner er et forholdsvis standardiseret produkt. Og selv når der ses bort fra kvalitetsforskellene, lå priserne for de dumpingimporterede produkter langt under EF-erhvervsgrenens priser, og de priser, der blev praktiseret af eksportører fra andre tredjelande. Endelig kunne det også konstateres, at EF-erhvervsgrenen har mistet flere store kunder, som er gået over til kinesiske krydsfinerleverandører.

(107)

Det er derfor foreløbig blevet konkluderet, at presset fra den pågældende import, hvis mængde og markedsandel er vokset betydeligt fra og med 2001, og som er blevet solgt til lave dumpingpriser, har haft afgørende betydning for EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele og den heraf følgende forværring af erhvervsgrenens finansielle situation.

(108)

Ifølge Eurostat er importen med oprindelse i andre tredjelande end Kina steget en anelse, nemlig fra 60 975 m3 i 1999 til 62 430 m3 i undersøgelsesperioden. Disse landes markedsandel er imidlertid samlet set faldet fra 15,4 % i 1999 til 13,9 % i undersøgelsesperioden. De enkeltlande, der især eksporterer det pågældende produkt til Fællesskabet, er Gabon og Marokko. Gabons markedsandel har generelt holdt sig på 5 %, hvorimod Marokkos markedsandel er steget fra 1,1 % til 2,4 %.

(109)

Ifølge Eurostat er gennemsnitsprisen for produkter importeret fra andre lande end Kina stort set forblevet uændret i perioden mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Gennem hele perioden lå priserne på produkter importeret fra andre lande næsten 50 % over priserne på produkter importeret fra Kina. Importen fra andre tredjelande udgjorde derfor ikke i samme grad et konkurrencemæssigt pres for EF-erhvervsgrenen som importen fra Kina. Desuden var der ingen af landene i denne gruppe, der havde markedsandele på over 5 %.

(110)

Det er derfor foreløbig blevet konkluderet, at importen fra andre tredjelande ikke kan tillægges nogen afgørende betydning for den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(111)

Det er blevet fremført, at EF-erhvervsgrenens faldende eksport som følge af tabet af konkurrenceevne også har været en medvirkende årsag til forværringen af dens finansielle situation. De EF-producenter, der indgik i stikprøven, har faktisk oplevet et faldende salg til aftagere uden for EF, idet tallet er faldet fra 9 522 m3 i 1999 til 7 374 m3 i undersøgelsesperioden. Da der således er tale om et betydeligt fald, og salget til aftagere uden for EF var på under 5 % af EF-salget i undersøgelsesperioden, kan denne udvikling ikke have haft afgørende betydning for den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(112)

De øvrige EF-producenters salg er faldet, idet det anslås at have ligget på 49 474 m3 i 1999 og 46 000 i undersøgelsesperioden. Deres andel af EF-markedet faldt i den samme periode fra 12,5 % til 10,3 %, og intet tyder på, at deres priser var lavere end de priser, der blev praktiseret af den samarbejdende EF-erhvervsgren. Det er derfor foreløbig blevet konstateret, at de produkter, der er fremstillet og solgt af de øvrige EF-producenter, ikke har bidraget til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(113)

Det er blevet fremført, at EF-erhvervsgrenens rentabilitet er faldet på grund af erhvervsgrenens stigende omkostninger, herunder råvareomkostningerne. Af de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med kontrollen på stedet fremgik det imidlertid, at stigningen i gennemsnitsomkostningerne i perioden mellem 1999 og undersøgelsesperioden ikke havde været større end den generelle prisstigning i Fællesskabet i samme periode, dvs. 8 %. Med henvisning til, at produktionsmængden er faldet, kan stigningen delvis forklares med, at de faste omkostninger pr. enhed er steget, og de variable omkostninger formodes at være steget mindre end de samlede gennemsnitsomkostninger.

(114)

Det er derfor foreløbig blevet konkluderet, at under normale økonomiske forhold ville erhvervsgrenen, hvis den ikke havde været stærkt presset på priserne, ikke have haft problemer med at klare nogen af de omkostningsstigninger, som den oplevede mellem 1999 og undersøgelsesperioden, og at disse stigninger ikke ændrer på, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen er påført.

(115)

Den store stigning, både målt i mængde og markedsandel, der har været i importen af varer med oprindelse i Kina, især mellem 2001 og undersøgelsesperioden, og det betydelige fald, der har været i disse varers salgspriser, samt det prismæssige underbud, der er blevet konstateret i undersøgelsesperioden, er tidsmæssigt faldet sammen med, at EF-erhvervsgrenen har lidt en væsentlig skade.

(116)

Analyserne af importen fra andre tredjelande, EF-erhvervsgrenens eksport, andre producenters resultater og omkostningsudviklingen viser, at disse faktorer ikke har haft afgørende betydning for den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(117)

På baggrund af ovennævnte analyser, hvor der er blevet skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimport, er det således foreløbig blevet konkluderet, at importen fra Kina har forvoldt Fællesskabet væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

(118)

Det er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blevet undersøgt, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Det er blevet overvejet, hvilke virkninger eventuelle foranstaltninger vil have for alle parter i proceduren, og hvilke følger det vil få, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger.

(119)

Okoumé-krydsfiner er et af flere produkter, som Fællesskabets træindustri fremstiller. Nogle af de undersøgte virksomheder er delvis eller fuldstændig specialiseret i fremstilling af okoumé-produkter, som har nogle særlige kendetegn med hensyn til fremstillingsproces, kvalitet, anvendelsesformål, afsætningskanaler osv. Disse virksomheder tegner sig for over 1 400 direkte arbejdspladser i Fællesskabet.

(120)

Iværksættelsen af foranstaltninger forventes at hindre yderligere forvridninger og at medføre en genetablering af de rimelige konkurrenceforhold på markedet. EF-erhvervsgrenen skulle derefter være i stand til at øge salget og derved opnå en fortjeneste, som berettiger til fortsatte investeringer i produktionsfaciliteterne. Der forventes herefter en øget produktivitet, mindre enhedsomkostninger og en forbedring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation.

(121)

Hvis der derimod ikke bliver truffet nogen antidumpingforanstaltninger, kan der forventes en stadig forværring af EF-erhvervsgrenens situation. Erhvervsgrenen vil ikke være i stand til at foretage de investeringer, der kræves for at kunne konkurrere med dumpingimporten fra tredjelande. Og med henvisning til erhvervsgrenens faldende indtægter og den væsentlige skade, som den har lidt, vil dens finansielle situation efter al sandsynlighed blot blive dårligere, hvis der ikke træffes nogen foranstaltninger. Det ville sandsynligvis inden for nær fremtid tvinge flere virksomheder til at standse produktionen og fyre deres ansatte.

(122)

Foreløbig kan det derfor konkluderes, at antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den skadevoldende dumping, som den har været udsat for, og at antidumpingforanstaltningerne vil være i EF-erhvervsgrenens interesse.

(123)

Kommissionen har sendt spørgeskemaer til alle importører, forhandlere og brugere, som den har kendskab til. Der blev i alt sendt 27 spørgeskemaer til importører og forhandlere og deres sammenslutninger og 12 til brugere. Der er ikke kommet nogen besvarelser tilbage.

(124)

Repræsentanterne for de eksporterende producenter gjorde gældende, at den europæiske bygnings- og møbelindustri havde brug for store leverancer af billig okoumé-krydsfiner, hvis de fortsat skulle være konkurrencedygtige på såvel det europæiske marked som eksportmarkederne. Selv om eksportørerne ikke har nogen ret til at blive hørt i forbindelse med undersøgelsen af Fællesskabets interesser, er det dog et argument, der er indgået i undersøgelsen. Eftersom brugerne ikke har indgået i samarbejdet, og okoumé-krydsfiner anvendes inden for en lang række sektorer, har det ikke været muligt at danne sig et overblik over, hvilken betydning pålæggelsen af told vil have for brugernes omkostninger.

(125)

Det skal understreges, at eventuelle foranstaltninger ikke har til formål at hindre import til Fællesskabet, men sikre, at importen ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Det skal desuden bemærkes, at fem af de EF-producenter, der var omfattet af stikprøven, stadig har uudnyttet produktionskapacitet. Denne kapacitet og eksporten fra andre tredjelande udgør en alternativ kilde til sikring af brugernes leverancer.

(126)

Ingen af disse brugerindustrier har i øvrigt givet udtryk for deres holdning til proceduren. Det vil sige, at det foreløbig kan konkluderes, at deres konkurrencesituation ikke vil blive væsentligt påvirket af konklusionen på proceduren.

(127)

På baggrund af ovenstående har Kommissionen foreløbig konkluderet, at der ikke er nogen tvingende grunde, som taler imod indførelsen af foranstaltninger, og at anvendelsen af foranstaltninger ville være i Fællesskabets interesse.

(128)

For at forhindre, at dumpingimporten forvolder yderligere skade, anses det for passende at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger.

(129)

Kommissionen har fastsat toldsatsen under hensyntagen til de fastlagte dumpingmargener og den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EF-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(130)

Med udgangspunkt i rentabiliteten for den samlede EF-erhvervsgren i 1999, som ifølge erhvervsgrenen repræsenterer et middelpunkt for de økonomiske konjunkturer, vurderes det, at en fortjenstmargen på 5 % af omsætningen er at betragte som et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå, hvis der ikke havde fundet skadevoldende dumping sted.

(131)

Den nødvendige prisforhøjelse er herefter blevet fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev anvendt med henblik på beregning af prisunderbuddet, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på fællesskabsmarkedet. Den ikke-skadevoldende pris er blevet fastsat ved at justere de salgspriser, der blev praktiseret af de EF-producenter, der har deltaget i stikprøven, med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Når denne sammenligning viste, at der var forskelle, blev disse udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(132)

Da skadestærsklen er højere end den konstaterede dumpingmargen, bør de midlertidige foranstaltninger baseres på sidstnævnte.

(133)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af, hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør alle toldsatser derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener.

(134)

De antidumpingtoldsatser for individuelle virksomheder, der er anført i denne forordning, er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, som undersøgelsen viste, at disse virksomheder befinder sig i. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og dermed af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(135)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Efter konsultation af det rådgivende udvalg ændrer Kommissionen om nødvendigt forordningen i overensstemmelse hermed ved at ajourføre listen over virksomheder, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(136)

Af hensyn til god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, hvor interesserede parter, der har givet sig til kende inden for den frist, der blev fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremsætte deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —