32004R0397

Rådets forordning (EF) nr. 397/2004

af 2. marts 2004

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af sengelinned af bomuld med oprindelse i Pakistan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1) ("grundforordningen"), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1) Den 18. december 2002 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse ("indledningsmeddelelsen") i De Europæiske Fællesskabers Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af bleget, farvet eller trykt sengelinned af rent bomuld eller af en blanding af bomuld og kemofibre eller hør (hvor hør ikke er det dominerende materiale) ("sengelinned af bomuld" eller "sengelinned") med oprindelse i Pakistan(2).

(2) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage indgivet i november 2002 af Committee of the Cotton and Allied Textile Industries of the European Communities ("Eurocoton" eller "klageren") på vegne af producenter, der tegnede sig for en væsentlig del af den samlede produktion i Fællesskabet af sengelinned af bomuld. Klagen indeholdt tilstrækkelige beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en antidumpingprocedure.

(3) Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter og de importører, som den vidste var berørt af sagen, og deres sammenslutninger, repræsentanterne for det pågældende eksportland, de klagende producenter i Fællesskabet samt kendte producentsammenslutninger og brugere om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4) En række eksporterende producenter i det pågældende land samt producenter, brugere og importører i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frister, og som dokumenterede, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(5) Det blev fremført, at der er gået mere end 45 dage mellem indgivelsesdatoen og datoen for indledningen af undersøgelsen. Ifølge grundforordningens artikel 5, stk. 1, anses en klage for at være indgivet på den første arbejdsdag efter afleveringen til Kommissionen pr. anbefalet post eller efter Kommissionens skriftlige anerkendelse af modtagelsen. Modtagelsen blev anerkendt torsdag den 31. oktober 2002. Da fredag den 1. november var en helligdag, var den første arbejdsdag efter Kommissionens anerkendelse af modtagelsen mandag den 4. november 2002. Derfor må den 4. november 2002 betragtes som den dato, hvor klagen blev indgivet.

(6) Indledningsmeddelelsen blev offentliggjort den 18. december 2002, hvilket klart er inden for 45 dage efter indgivelsen af klagen. Indledningsmeddelelsen blev derfor offentliggjort inden for den frist, der er fastsat i grundforordningens artikel 5, stk. 9.

2. Stikprøver

Eksportører/producenter

(7) I betragtning af det store antal eksporterende producenter i denne procedure besluttede Kommissionen, at det kunne være nødvendigt at anvende stikprøver i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.

(8) Med henblik på udvælgelsen af stikprøven blev eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af proceduren og afgive grundlæggende oplysninger til udvælgelsen af stikprøven.

(9) I alt 178 selskaber afgav de ønskede oplysninger, men kun 156 selskaber meldte om produktion og salg af den pågældende vare til Fællesskabet i perioden mellem 1. oktober 2001 og 30. september 2002 ("undersøgelsesperioden") og udtrykte ønske om at indgå i stikprøven. Disse selskaber blev indledningsvis anset for at være samarbejdsvillige.

(10) Da ingen af disse selskaber rapporterede om en repræsentativt hjemmemarkedssalg af samme vare, der kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, 3 eller 6, i grundforordningen, opfordrede Kommissionen de pakistanske myndigheder til at henvende sig til alle kendte producenter af sengelinned med salg på hjemmemarkedet for at give dem endnu en mulighed for at afgive oplysninger om dette salg inden for en ny frist. Der blev imidlertid ikke modtaget noget svar med angivelse af selskaber, der havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg.

(11) Efter konsultationer af de eksporterende producenter, de nationale myndigheder og de kendte sammenslutninger af producenter og eksportører har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, i grundforordningen udvalgt en stikprøve baseret på den største repræsentative eksportmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen foreslog indledningsvis at udvælge en stikprøve med fem selskaber, der tegnede sig for 29,5 % af Pakistans eksport til Fællesskabet, og underrettede de pakistanske myndigheder og producent- og eksportørsammenslutningerne herom. Pakistans nationale myndigheder, den retlige repræsentant for nogle af selskaberne samt en eksportørsammenslutning foreslog at udskifte visse af de selskaber, der var foreslået af andre, idet de fremførte, at dette ville give en bedre dækning (også geografisk) og inddrage selskaber, som var udvalgt til stikprøven i en tidligere antidumpingprocedure. Disse parters ønsker blev imødekommet i det omfang, de var i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 17, stk. 1, nemlig at en stikprøve skal omfatte den største repræsentative producerede, solgte eller eksporterede mængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. I lyset heraf blev stikprøven udvidet til også at omfatte den sjettestørste pakistanske eksportør.

(12) De seks udvalgte selskaber, der tegnede sig for over 32 % af den mængde sengelinned, der eksporteredes fra Pakistan til Fællesskabet i undersøgelsesperioden, blev anmodet om at besvare antidumpingspørgeskemaet som fastsat i indledningsmeddelelsen.

(13) Tre selskaber, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om at blive individuelt undersøgt. I betragtning af stikprøvens størrelse og sagens kompleksitet (såsom det store antal varetyper) underrettede Kommissionen de pågældende selskaber om, at der først ville blive truffet afgørelse om individuel undersøgelse efter afslutningen af kontrolbesøgene hos selskaberne i stikprøven og under behørig hensyntagen til den tid, der var til rådighed. Af de i betragtning 35 anførte årsager blev de nødvendige betingelser for at gennemføre undersøgelser på stedet i Pakistan ikke opfyldt, og det var derfor ikke muligt at imødekomme anmodninger om individuel undersøgelse.

Producenter i Fællesskabet

(14) I betragtning af det store antal producenter i Fællesskabet, som støttede klagen, og i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen oplyste Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den ville udvælge en stikprøve af producenter i Fællesskabet på grundlag af EF-erhvervsgrenens største repræsentative produktions- og salgsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Med henblik herpå anmodede Kommissionen selskaber om at afgive oplysninger om produktion og salg af den pågældende vare.

(15) På grundlag af de modtagne besvarelser udvalgte Kommissionen fem selskaber i tre medlemsstater. Ved udvælgelsen blev der taget hensyn til produktions- og salgsmængden for at dække den mest repræsentative markedsstørrelse.

(16) Kommissionen sendte spørgeskemaer til selskaberne i stikprøven. To af disse fem selskaber kunne ikke afgive en fuldstændig liste over alle transaktioner til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i undersøgelsesperioden, og de blev derfor anset for kun delvist at samarbejde.

3. Undersøgelse

(17) Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de fem klagende fællesskabsproducenter i stikprøven, fra de seks pakistanske eksporterende producenter i stikprøven, fra tre eksporterende producenter, der ønskede at blive undersøgt individuelt, og fra to uafhængige importører i Fællesskabet.

(18) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

Producenter i Fællesskabet

- Bierbaum Unternehmensgruppe GmbH & Co.KG, Tyskland

- Descamps SA, Frankrig

- Gabel Industria Tessile SpA, Italien

- Vanderschooten SA, Frankrig

- Vincenzo Zucchi SpA, Italien

Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet

- Blanche Porte SA, Frankrig

- Richard Haworth, Det Forenede Kongerige

Eksportører/producenter i Pakistan

- Gul Ahmed Textile Mills Ltd, Karachi

- Al-Abid Silk Mills, Karachi (delvist kontrolbesøg).

(19) Undersøgelsesperioden for spørgsmålet om dumping og skade løb fra 1. oktober 2001 til 30. september 2002. Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1999 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

(20) Da der var behov for yderligere at undersøge visse aspekter i forbindelse med dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser, blev der ikke indført midlertidige antidumpingforanstaltninger.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(21) Den pågældende vare er bleget, farvet eller trykt sengelinned af rent bomuld eller af en blanding af bomuld og kemofibre eller hør (hvor hør ikke er det dominerende materiale) med oprindelse i Pakistan og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 6302 21 00 (Taric-kode 6302 21 00 81, 6302 21 00 89 ), ex 6302 22 90 (Taric-kode 6302 22 90 19 ), ex 6302 31 10 (Taric-kode 6302 31 10 90 ), ex 6302 31 90 (Taric-kode 6302 31 90 90 ) og ex 6302 32 90 (Taric-kode 6302 32 90 19 ). Sengelinned omfatter lagner (formtilskårne eller flade), dynebetræk og pudebetræk, som med henblik på salg er pakket enten separat eller i sæt.

(22) De af bomuldsfibre fremstillede stoffer, der benyttes til at producere sengelinned, identificeres ved hjælp af to par numre. Det første angiver garnnummer eller -vægt for henholdsvis kæde og skud. Det andet angiver antal tråde pr. centimeter eller pr. tomme i henholdsvis kæde og skud.

(23) Stofferne bleges, farves eller trykkes. De udskæres derefter og sys sammen til flade eller formtilskårne lagner, dynebetræk og pudebetræk af forskellig størrelse. Den færdige vare pakkes enten separat eller i sæt med henblik på salg.

(24) Det blev krævet, at bleget sengelinned solgt til institutioner ikke skulle omfattes af undersøgelsen, idet denne vare angiveligt ikke burde betragtes som den pågældende vare. Det blev fremført, at bleget sengelinned i) er teknisk forskelligt fra trykt og/eller farvet sengelinned; ii) ikke kan erstattes af varer fremstillet i Fællesskabet, der er baseret på trykt og/eller farvet sengelinned; og iii) har andre endelige brugere (hospitaler og hoteller).

(25) Det fremgik af undersøgelsen, at selv om færdigbehandlingen af stofferne sker på forskellig måde (blegning, farvning, trykning), er alle former for færdige varer indbyrdes udskiftelige og konkurrerer på fællesskabsmarkedet. Det konstateredes desuden, at bleget sengelinned fremstilles i Fællesskabet, og at denne type af den pågældende vare ikke udelukkende benyttes af nogen bestemt kategori af brugere.

(26) Uanset de forskellige typer af varen, der er mulige som følge af forskellige vævningskonstruktioner, stoffets behandling, fremtrædelsesform og størrelse, pakning osv., udgør de alle en enkelt vare i forbindelse med denne procedure, da de har same fysiske egenskaber og i alt væsentligt samme anvendelse.

2. Samme vare

(27) Det blev undersøgt, om sengelinned af bomuld, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen og sælges på fællesskabsmarkedet, og sengelinned af bomuld, der fremstilles i Pakistan og sælges på fællesskabsmarkedet og hjemmemarkedet, var samme vare som den pågældende vare.

(28) Det fremgik af undersøgelsen, at selv om færdigbehandlingen af stofferne sker på forskellig måde (blegning, farvning, trykning), har alle former for færdige varer samme fysiske egenskaber og i det væsentlige samme anvendelsesformål.

(29) Det konkluderedes derfor, at selv om der i nogle tilfælde var forskelle mellem varetyper fremstillet i Fællesskabet og varetyper solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, var der ikke forskelle i de grundlæggende egenskaber og anvendelsesformål for de forskellige varetyper og kvaliteter af sengelinned af bomuld. Den vare, der fremstilles og sælges på det pakistanske hjemmemarked, og den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra Pakistan, samt den vare, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. DUMPING

Analyse før kontrolbesøget af de oplysninger, der blev afgivet af eksportørerne i stikprøven

(30) Alle seks selskaber, der blev udvalgt til at indgå i stikprøven, besvarede spørgeskemaet. Analysen af besvarelserne fra disse eksporterende producenter forud for kontrolbesøget viste, at alle de udvalgte eksporterende producenter angav for lavt vurderede omkostninger, der førte til urealistiske og unormalt høje fortjenester på salget af den pågældende vare til Fællesskabet. En sammenligning mellem eksportpriserne og produktionsomkostningerne som oplyst af hvert enkelt selskab viste en fortjeneste på salget af den pågældende vare til Fællesskabet, der lå fra mere end 20 % til næsten 40 % af omsætningen for hvert selskab, idet gennemsnittet var på over 30 %. Disse margener stod desuden i klar modsætning til de gennemsnitlige negative fortjenstmargener (- 9,4 % af omsætningen), som de samme selskaber havde angivet for salget af den pågældende vare til andre lande, og de var også i modstrid med den gennemsnitlige fortjeneste på 1,6 % af omsætningen, der blev oplyst for eksporten af andre tekstilvarer, herunder varer (forarbejdede stoffer, dækketøj, gardiner), som mindede meget om den pågældende vare, og som havde lignende omkostningsstrukturer og solgtes til samme type kunder eller endda til de samme kunder. Det skal også bemærkes, at de reviderede regnskaber for undersøgelsesperioden eller for en periode, der omfattede hovedparten af denne, for de pågældende selskaber, som næsten udelukkende fremstiller og sælger tekstilvarer, viste en samlet gennemsnitlig fortjeneste på ca. 5 % af omsætningen.

(31) De oplyste fortjenester på eksporten af den pågældende vare til Fællesskabet var tydeligt kommercielt urimelige, og de blev desuden kraftigt modsagt af alle andre oplysninger om fortjenesten på den pågældende vare ved eksport fra Pakistan til Fællesskabet, herunder oplysninger, som de eksporterende producenter i stikprøven selv havde afgivet.

(32) I deres bemærkninger i forbindelse med spørgsmålet om skade anførte de eksporterende producenter, at den lave rentabilitet for sengelinned er karakteristisk for denne erhvervsgren, der kendetegnes ved store produktionsmængder og meget stærk konkurrence. Det blev også angivet, at en fortjeneste på 2 % til 3 % burde anses for rimelig. En anden eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, fremførte, at en normal fortjeneste ville være 2 % til 5 %. Efter meddelelsen herom bestred alle de eksporterende producenter, at der var afgivet sådanne erklæringer med hensyn til rentabiliteten af deres eksportsalg af sengelinned til Fællesskabet. De oplyste, at disse erklæringer vedrørte fortjenstmargener, der ansås for acceptable for EF-erhvervsgrenens salg. I denne forbindelse bemærkes det, i) at disse erklæringer blev fremsat under en høring; ii) at de vedrørte sengelinnedindustrien generelt; og iii) at de desuden var bekræftet af svar på specifikke spørgsmål om rentabiliteten for pakistanske producenters eksport af sengelinned til Fællesskabet. Yderligere blev tilsvarende oplysninger afgivet af en uafhængig agent, der handlede på importørernes vegne. Det er desuden almindeligt kendt, at fællesskabsmarkedet for sengelinned er stærkt konkurrencepræget, og at de fortjenestniveauer, der rapporteredes af de pakistanske eksporterende producenter, ikke kunne betragtes som troværdige som følge af de talrige aktører på markedet og dettes åbne karakter.

(33) Alle foreliggende oplysninger tydede på, at de oplyste tal for fortjenesten var for høje, og da eksportpriserne var i overensstemmelse med Eurostats tal, var det rimeligt at antage, at dette skyldtes en for lav fastsættelse af de oplyste produktionsomkostninger for den pågældende vare. Dette er så meget mere vigtigt, da det som følge af det manglende repræsentative salg på hjemmemarkedet var klart, at den normale værdi måtte beregnes på grundlag af produktionsomkostningerne.

Afbrydelse af kontrolbesøget på stedet

(34) Kommissionen har forsøgt at efterprøve de meget usandsynlige tal, der blev oplyst i besvarelserne af antidumpingspørgeskemaet fra de seks selskaber i stikprøven, jf. artikel 16 i grundforordningen.

(35) Under kontrolbesøget hos det andet selskab modtog Kommissionen et anonymt brev med dødstrusler adresseret personligt til de tjenestemænd, der foretog kontrollen. For så vidt angår den personlige og specifikke karakter af det brev med dødstrusler, som Kommissionens tjenestemænd modtog, fandt Kommissionen, at der ikke forelå de nødvendige betingelser for at gennemføre kontrolbesøgene, og at disse omstændigheder i væsentlig grad hæmmede undersøgelsen. Kontrolbesøgene måtte derfor afbrydes.

(36) Det var således kun muligt at gennemføre et fuldstændigt kontrolbesøg hos en eksporterende producent, mens der blev foretaget et delvist kontrolbesøg hos en anden eksporterende producent. Disse to selskabers eksport tegner sig for mere end 50 % af den samlede cif-værdi af eksporten til Fællesskabet for de selskaber, der indgik i stikprøven.

Resultater af de delvise kontrolbesøg

(37) Kontrollen af det første selskab bekræftede, at der var blevet afgivet vildledende oplysninger om selskabets omkostninger og prispolitik. Selv om selskabet havde oplyst, at der blev ført detaljerede omkostningsregnskaber for den pågældende vare, blev det på stedet hævdet, at der ikke forelå sådanne regnskaber eller anden dokumentation. Der blev således ikke fremlagt de normale beviser i selskabernes optegnelser, som kunne have vist, at de omkostninger, der var oplyst for den pågældende vare, rent faktisk var korrekte og på rimelig måde afspejlede omkostningerne i forbindelse med produktion og salg af den pågældende vare. Selv da det blev påvist over for selskabet, at der ifølge de oplysninger, det selv havde afgivet, skulle eksistere sådanne beviser, blev adgangen hertil nægtet. Der blev desuden anmodet om oplysninger om omkostningerne i forbindelse med den samme vare ved eksport til andre lande, men sådanne oplysninger blev ikke modtaget.

(38) Der fandtes også bevis for, at selskabets regnskaber ikke var i overensstemmelse med de generelt accepterede regnskabsprincipper i Pakistan, navnlig med hensyn til værdiansættelsen af lagre. Selskabet erkendte endvidere under kontrollen og i overensstemmelse med andre foreliggende oplysninger (se betragtning 32), at der var betydelig konkurrence på fællesskabsmarkedet mellem forskellige eksportlande, hvilket yderligere tydede på, at de høje tal for fortjenesten på salget af den pågældende vare, som dette selskab havde opgivet, rent faktisk var urimelige.

(39) For så vidt angår det delvise kontrolbesøg hos det andet selskab konstateredes det, at prispolitikken ikke var væsentligt forskellig for salg af sengelinned til Fællesskabet og til andre markeder og ikke kunne føre til så stærkt forskellige fortjenstniveauer, som selskabet havde opgivet. De fortjenstmargener, der blev oplyst for salget af den pågældende vare til Fællesskabet, var langt højere end de margener, der blev benyttet til intern prisfastsættelse og i forhandlinger med kunder. Der blev ikke fremlagt beviser, der kunne have vist, at salget af sengelinned til Fællesskabet ville give en fortjeneste, der afveg så stærkt fra fortjenesten på salget til tredjelande. Oplysninger om produktionsomkostningerne og lagerværdien af den pågældende vare, der skulle have været til rådighed, kunne desuden ikke efterprøves.

(40) I betragtning af de i betragtning 35 beskrevne begivenheder var Kommissionen tvunget til at konkludere, at de oplysninger, der var afgivet af de resterende eksporterende producenter i stikprøven, ikke kunne kontrolleres, da kontrolbesøgene måtte afbrydes.

(41) Det er fastsat i grundforordningens artikel 18, stk. 1, at hvis det konstateres, at en interesseret part har afgivet forkerte eller misvisende oplysninger, vil der blive set bort fra disse oplysninger, og de foreliggende faktiske oplysninger kan benyttes. Kontrolbesøgene har ikke ændret den rimelige antagelse om, at de oplysninger, der blev afgivet af de enkelte selskaber i stikprøven, var forkerte. Oplysninger om omkostninger og fortjeneste for den pågældende vare kunne derfor ikke godtages som angivet, da de ikke kunne kontrolleres, og de foreliggende oplysninger tydede klart på, at disse oplysninger var forkerte. Det måtte derfor konkluderes, at alle selskaberne i stikprøven udviste manglende samarbejdsvilje, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1.

(42) Hvis nogle eller alle de udvalgte parter ikke er rede til fuldt ud at samarbejde, således at undersøgelsen kan blive påvirket i væsentlig grad, kan der ifølge grundforordningens artikel 17, stk. 4, udtages en ny stikprøve. Det skal imidlertid bemærkes, at truslen mod Kommissionens tjenestemænd stadig eksisterer, og at intet tydede på, at denne trussel var begrænset til Kommissionens tjenestemænds kontrolbesøg hos selskaberne i stikprøven. Det var derfor umuligt for Kommissionen at udtage en ny stikprøve og gennemføre kontrolbesøg. Der måtte derfor træffes en afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen.

(43) De eksporterende producenter blev underrettet om konstateringen af, at de havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, om årsagerne til afvisningen af disse urigtige eller vildledende oplysninger samt om, at de foreliggende faktiske oplysninger ville blive benyttet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. De fik mulighed for at afgive yderligere forklaringer inden for den fastsatte frist, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 4.

(44) Ifølge grundforordningens artikel 18, stk. 1, ses der bort fra urigtige eller vildledende oplysninger, og der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen undersøgte de foreliggende oplysninger, der ville gøre det muligt at beregne dumpingmargenen, dvs. klagen, besvarelserne af spørgeskemaerne fra de eksporterende producenter i stikprøven og tre andre eksporterende producenter, der havde anmodet om individuelle undersøgelser i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, oplysninger fra en række interesserede parter samt Eurostats officielle importstatistikker.

(45) For så vidt angår EF-erhvervsgrenens klage, der indeholdt bevis for en dumpingmargen på 45,1 %, fandtes det, at de tal, der var brugt til at beregne denne dumpingmargen, var mindre repræsentative end de oplysninger, der var afgivet af de eksporterende producenter, navnlig vedrørende de forskellige typer af den pågældende vare, der eksporteredes fra Pakistan.

(46) Besvarelserne af antidumpingspørgeskemaet fra de tre selskaber, der anmodede om individuelle undersøgelser, blev også gennemgået, og det konstateredes, at de indeholdt så mange væsentlige mangler og urigtigheder, at det ville gøre det unødigt besværligt at nå frem til et rimeligt nøjagtigt resultat.

(47) Kommissionen fandt derfor efter en afvejelse, at de svar fra de eksporterende producenter, der oprindelig var blevet indhentet med henblik på udtagning af en stikprøve, i et vist omfang kunne benyttes som de foreliggende faktiske oplysninger, selv om de indeholdt visse urigtige oplysninger. Der måtte naturligvis foretages korrektioner, når oplysningerne stred mod resultaterne af kontrolbesøgene på stedet og de oplysninger, som de pågældende parter afgav i senere henvendelser.

(48) Det skal bemærkes, at grundforordningens artikel 18 fastsætter, at resultatet af en anvendelse af de foreliggende faktiske oplysninger kan være mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis denne havde udvist samarbejdsvilje. Da den fastsatte dumpingmargen vil gælde alle pakistanske eksporterende producenter af den pågældende vare, har Kommissionen imidlertid udvist den yderste omsorg for ikke at straffe manglende samarbejdsvilje.

Behovet for at beregne en samlet dumpingmargen

(49) De oplysninger, der blev afgivet af de interesserede parter og benyttet til at korrigere de angivne omkostninger for hvert af de seks selskaber, der indgik i den oprindelige stikprøve, indeholdt henvisninger til en gennemsnitlig fortjeneste på eksporten af den pågældende vare på mellem 2 % og 5 %. Dette interval blev også bekræftet af de eksporterende producenter selv og fandtes rimeligt som anført i betragtning 32. Kommissionen fandt imidlertid, at denne fortjeneste, der var et gyldigt gennemsnit for alle eksporterende producenter, ikke nødvendigvis ville reflektere fortjenstmargenen for hvert af selskaberne individuelt. Da det på baggrund af de oplysninger, der var til rådighed, kun var muligt for Kommission at beregne en gennemsnitlig fortjenstmargenen for eksporten af den pågældende vare, blev det anset for rimeligt at beregne en samlet dumpingmargenen for alle eksporterende producenter.

(50) De eksporterende producenter krævede, at der skulle have været fastsat individuelle dumpingmargener for hvert enkelt selskab. Det blev fremført, at beregningerne viste, at Kommissionen kunne beregne en individuel dumpingmargen for hvert selskab.

(51) På baggrund af de efterfølgende overvejelser blev det fundet, at det var nødvendigt at beregne en samlet dumpingmargen: De fortjenstmargener på eksportsalg, der var oplyst af de eksporterende producenter i deres spørgeskemasvar, var ikke brugbare og blev derfor korrigeret. Som følge deraf er der blevet brugt en fortjenstmargen på 3,5 % for eksportsalg for alle eksporterende producenter (yderligere forklaring på beregningen af fortjenstmargen er givet i betragtning 56). Dette betød endvidere, at fordelingen af produktionsomkostninger for den pågældende vare, som angivet i spørgeskemabesvarelserne, ikke var korrekt, og skulle derfor korrigeres i henhold til artikel 18 i grundforordningen. Fejlene i rapportering af fortjenstmargenen på eksportsalg havde kraftig indflydelse på omkostningsfordelingen for hver enkelt eksporterende producent. Ikke mindst var det forhold, at en gennemsnitlig fortjenstmargen blev anvendt som de bedst tilgængelige oplysninger for alle eksporterende producenter et vægtigt argument for at konkludere, at det ville være uhensigtsmæssigt at lave individuelle dumpingmargener for hver enkelt eksporterende producent. Det, at der anvendes en gennemsnitlig fortjenstmargen, indebærer, at den tilsvarende individuelle fortjenstmargen i nogen grad varierer. I dette tilfælde var variationerne betydelige i og med, at de rapporterede margener svingede fra 2 % til 5 %. Med andre ord, selv om institutionerne er rimeligt overbeviste om, at den anvendte gennemsnitlige fortjenstmargen er passende, så er denne margen, på grund af dens betydelige indflydelse på de andre elementer af den konstruerede normale værdi og derfor for dumpingberegningen generelt, ikke anvendelig som grundlag for at beregne en individuel toldsats. Dette skyldes, at det ville føre til urimeligt høje dumpingmargener for nogle eksporterende producenter og til ubegrundede lave dumpingmargener for andre eksporterende producenter i sammenligning med en situation, hvor de korrekte individuelle fortjenstmargener (forstået som den, der ville være blevet anvendt i tilfælde af fuldt samarbejde) var blevet anvendt. Den kendsgerning, at det var nødvendigt at anvende en gennemsnitlig fortjenstmargen for eksportsalg af den pågældende vare, har gjort, at det ikke er muligt adskille de enkelte producenter.

(52) De eksporterende producenter fremførte, at den kendsgerning, at de havde modtaget fremlæggelse af oplysninger med individuelle beregninger og dumpingbeløb, viser at institutionerne også kunne have beregnet individuelle toldsatser for dem. Ikke desto mindre må det, at det ikke er hensigtsmæssigt at beregne individuelle toldsatser, som forklaret ovenfor, ikke forveksles med de oplysninger, som er givet til hver enkelt eksporterende producent i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger. For at sikre fuld gennemsigtighed og for at give hver enkelt eksporterende producent mulighed for at kontrollere Kommissionens beregninger, har alle modtaget den fulde beregning, inklusiv den ovenfor nævnte fortjenstmargen på 3,5 %. Dette ænder på ingen måde argumenterne i ovenstående afsnit for, hvorfor der skal beregnes en landsdækkende dumpingmargen.

Normal værdi

(53) Da selskaberne i stikprøven ikke havde et hjemmemarkedssalg af samme vare svarende til mindst 5 % af eksportsalget af den pågældende vare til Fællesskabet som krævet i grundforordningens artikel 2, stk. 2, kunne de pågældende selskabers hjemmemarkedssalg af samme vare ikke anvendes som grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(54) Da andre producenter ikke havde et repræsentativt hjemmemarkedssalg, måtte den normale værdi beregnes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen, nemlig på grundlag af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer af den pågældende vare plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger ("SAG-omkostninger") samt fortjeneste, fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(55) Som konkluderet i betragtning 41 fandtes det, at de oplyste produktionsomkostninger og derfor de oplyste fortjenester for eksporten af den pågældende vare var urigtige.

(56) Af de oplyste produktionsomkostninger blev kun fremstillingsomkostningerne korrigeret, idet de oplyste SAG-omkostninger fandtes at svare til selskabernes reviderede regnskaber. Fortjenesten på eksporten af den pågældende vare for hvert af de oprindelig udvalgte i stikprøven selskaber blev korrigeret til 3,5 % af omsætningen, hvilket var et gennemsnit af de fortjenstmargener, der oplystes at være normale for dette salg. Det beløb, hvormed fortjenesten på eksporten af den pågældende vare blev reduceret, blev på grundlag af omsætningen fordelt på eksportsalget af andre varer og på hjemmemarkedssalget for at sikre, at den samlede fortjeneste fortsat var i overensstemmelse med selskabernes reviderede omkostninger.

(57) Det blev fremført af de eksporterende producenter og af to sammenslutninger, at det var urimeligt at betragte sådanne fortjenstmargener som rimelige for den pakistanske eksport til fællesskabsmarkedet og samtidig anse en fortjenstmargen på 6,5 % for at være et passende minimum for EF-erhvervsgrenen.

(58) Som anført i betragtning 105 fremgik det af undersøgelsen, at eksporten fra Pakistan stod stærkt i lavprissegmentet, mens EF-erhvervsgrenens salg hovedsagelig var mærkevarer. På grundlag af disse faktorer fandtes en sådan forskel i rentabiliteten ikke urimelig.

(59) På grundlag af resultaterne af kontrolbesøgene og analysen af besvarelserne måtte der foretages en række ændringer af de omkostningsberegningsmetoder, som selskaberne havde udarbejdet udelukkende med henblik på den aktuelle undersøgelse, herunder tildelingen af toldgodtgørelses- og pakningsudgifter.

(60) For det selskab, hvor kontrollen blev gennemført fuldt ud, var det også nødvendigt at korrigere den oplyste fortjeneste på hjemmemarkedssalget for at bringe den i overensstemmelse med de generelt accepterede regnskabsprincipper, der anvendes i Pakistan.

(61) Da der ikke forelå nogen faktiske oplysninger for SAG-omkostninger og fortjeneste for produktionen og salget af samme vare for nogen af de eksporterende producenter, der var omfattet af undersøgelsen, eller for andre kendte eksportører eller producenter, og da der ikke forelå sådanne oplysninger for den samme generelle kategori af varer, var den eneste mulighed at benytte enhver anden rimelig metode til at fastsætte et beløb for SAG-omkostningerne og for fortjenesten, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c).

(62) Til at fastsætte et beløb for SAG-omkostninger og fortjeneste benyttede Kommissionen gennemsnittet af de beløb, der var oplyst af alle de seks selskaber, der oprindelig indgik i stikprøven, for SAG-omkostninger og fortjeneste ved hjemmemarkedssalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, korrigeret som anført i betragtning 56 og 60. Disse oplysninger blev anset for at være et passende grundlag, da de vedrørte hjemmemarkedssalget til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder af tekstilvarer (herunder garn, ubleget stof, forarbejdede stoffer og beklædningsgenstande) og var de eneste oplysninger, der forelå for hjemmemarkedssalget i Pakistan. Der foreligger ingen oplysninger, der gør det muligt at konkludere, at den således fastsatte fortjeneste overstiger den fortjeneste, som andre eksportører eller producenter normalt opnår ved salg af varer inden for samme generelle kategori på Pakistans hjemmemarked, som krævet i artikel 2, stk. 6, litra c), i grundforordningen.

Eksportpris

(63) Rigtigheden af de eksportpriser, der blev oplyst af de eksporterende producenter, blev undersøgt. Alle de foreliggende oplysninger, herunder det delvise kontrolbesøg i Pakistan, kontroller af importørerne og Eurostats statistikker, tydede på, at de var opgivet korrekt.

(64) Alle selskabernes eksportsalg fandt sted direkte til uafhængige importører. Deres eksportpriser beregnedes derfor i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales af disse uafhængige importører.

(65) Som ønsket af de pågældende selskaber blev eksportsalget af forældede lagervarer og luftfragtssalget ikke medtaget ved dumpingberegningerne, da dette salg angiveligt ikke havde fundet sted i normal handel. Dette salg udgjorde kun en ubetydelig del af det samlede opgivne eksportsalg.

Sammenligning

(66) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget hensyn til forskelle i omkostninger til importafgifter og indirekte afgifter, rabatter og nedslag, transport, forsikring, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, pakning, kreditter, provisioner og valutakonvertering, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(67) Alle selskaber har anmodet om en justering for toldgodtgørelse i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b). De beløb, der refunderedes af de pakistanske myndigheder, var imidlertid langt større end de importafgifter eller indirekte skatter, der betaltes på materialer, der indgik i den pågældende vare. Kommissionen accepterede derfor justeringen i det omfang, at de krævede beløb rent faktisk blev betalt for samme vare og for materialer, der fysisk indgik deri, når varen var beregnet til forbrug i eksportlandet, og refunderet, når den eksporteredes til Fællesskabet.

(68) De eksporterende producenter fremførte, at der burde indrømmes en justering for toldgodtgørelse for hele det beløb, der refunderedes af den pakistanske regering, uanset om tolden var blevet betalt af de eksporterende producenter eller af deres lokale leverandører. Der forelå imidlertid ingen beviser for, at de materialer, der blev indkøbt fra lokale leverandører, var pålagt importafgifter eller indirekte afgifter. Argumentet afvistes derfor.

Dumpingmargen

(69) Dumpingbeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype og den vejede gennemsnitlige eksportpris for samme varetype.

(70) På dette grundlag udgør den samlede gennemsnitlige dumpingmargen for alle pakistanske eksporterende producenter 13,1 % af cif-nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

D. EF-ERHVERVSGRENEN

(71) Den pågældende vare produceres i Fællesskabet af:

- de producenter, på hvis vegne klagen blev indgivet; alle de producenter, som indgik i stikprøven ("EF-producenterne i stikprøven"), var også med til at klage

- andre producenter i Fællesskabet, som ikke var klagende parter og ikke samarbejdede.

(72) Kommissionen har undersøgt, om alle disse selskaber kunne anses for at være producenter i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen. Alle de ovennævnte selskabers produktion udgør produktionen i Fællesskabet.

(73) Erhvervsgrenen i Fællesskabet består af 29 producenter i Fællesskabet, som samarbejdede med Kommissionen, herunder også de fem EF-producenter i stikprøven. Disse producenter tegner sig for 45 % af produktionen i Fællesskabet af sengelinned af bomuld. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

E. SKADE

1. Indledende bemærkninger

(74) I betragtning af, at der er anvendt stikprøver for EF-erhvervsgrenen, er skaden på den ene side blevet vurderet på grundlag af oplysninger om udviklingen med hensyn til produktion, produktivitet, salg, markedsandel, beskæftigelse og vækst, der er indhentet for hele EF-erhvervsgrenen. På den anden side blev de oplysninger, der blev indhentet hos EF-producenterne i stikprøven, analyseret med henblik på at kaste lys over udviklingen med hensyn til priser og rentabilitet, likviditet, evnen til at tilvejebringe kapital og investeringer, lagre, kapacitet og kapacitetsudnyttelse, afkast af investeringer og lønninger.

2. Forbruget i Fællesskabet

(75) Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-producenternes produktionsmængde ifølge Eurocoton minus Eurostats tal for eksporten plus Eurostats oplysninger om importen fra Pakistan og andre tredjelande. Mellem 1999 og undersøgelsesperioden steg det åbenbare forbrug i Fællesskabet støt fra 173651 tons til 199881 tons, dvs. med 15 %.

3. Import fra det pågældende land

a) Mængde og markedsandel

(76) Importen af sengelinned af bomuld fra Pakistan til Fællesskabet steg udtrykt i mængde fra 36000 tons i 1999 til 49300 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med 37 % i løbet af den betragtede periode. Efter et fald til 31800 tons i 2000 steg importen igen til 35500 tons i 2001. Mellem 2001 og undersøgelsesperioden steg den stærkt med næsten 14000 tons, dvs. med mere end en tredjedel.

(77) Den tilsvarende markedsandel faldt fra 20,7 % i 1999 til 17,2 % i 2000. Den steg derefter til 18,9 % i 2001 og 24,7 % i undersøgelsesperioden.

b) Priser

(78) Gennemsnitspriserne på importen fra Pakistan steg fra 5,95 EUR/kg i 1999 til 6,81 EUR/kg i 2000. I de følgende år faldt de gradvist til 6,34 EUR/kg i 2001 og 5,93 EUR/kg i undersøgelsesperioden.

c) Prisunderbud

(79) Med henblik på at undersøge spørgsmålet om prisunderbud blev EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspriser pr. varetype ved salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på fællesskabsmarkedet sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpriser for de pågældende importerede varer. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter. EF-erhvervsgrenens priser blev justeret til niveauet ab fabrik. Priserne på de pågældende importvarer blev fastsat på cif-basis med en passende justering for told og omkostninger efter importen.

(80) Det fremgik af denne sammenligning, at de pågældende varer med oprindelse i Pakistan i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå mere end 50 % under EF-erhvervsgrenens priser.

4. EF-erhvervsgrenens situation

(81) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(82) Det blev undersøgt, om EF-erhvervsgrenen stadig er ved at overvinde følgerne af tidligere subsidiering eller dumping, men der fandtes ingen beviser for, at dette skulle være tilfældet.

(83) Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade, idet den var beskyttet af kontingenter. Det er korrekt, at der i undersøgelsesperioden blev anvendt kontingenter. Retsgrundlaget for disse kontingenter i international lov er WTO-aftalen om tekstiler og beklædningsgenstande. De vil blive afviklet pr. 31. december 2004. De mængder, der kan indføres i henhold til kontingenterne, svarer til en betydelig del af fællesskabsmarkedet. På grundlag af tallene for forbruget i undersøgelsesperioden svarer det årlige kontingent for Pakistan faktisk til en markedsandel på omkring 25 %. Det skal også bemærkes, at fastsættelsen af disse tekstilkontingenters størrelse er et resultat af regulære forhandlinger, som ligger uden for de analytiske rammer, der er forudset i grundforordningen. Det kan ikke udelukkes, at kontingenter kan have virkninger for EF-erhvervsgrenens situation, men deres blotte eksistens forhindrer ikke EF-erhvervsgrenen i at lide skade. Analysen af tallene i det aktuelle tilfælde viser, at EF-erhvervsgrenen led væsentlig skade i undersøgelsesperioden til trods for eksistensen af kontingenterne. Påstanden afvises derfor.

a) Oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen som helhed

- Produktion, beskæftigelse og produktivitet

(84) EF-erhvervsgrenens produktionsmængde steg svagt mellem 1999 og undersøgelsesperioden, nemlig fra 37700 tons til 39500 tons (svarende til 5 %).

(85) Beskæftigelsen lå stort set stabilt på omkring 5500 ansatte. Produktiviteten steg derfor fra 6,8 tons pr. ansat i 1999 til 7,2 tons pr. ansat i undersøgelsesperioden, dvs. med 6 % i løbet af den betragtede periode.

- Salgsmængde og markedsandel

(86) I løbet af den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens salg udtrykt i mængde med 4 % fra 36200 tons i 1999 til 37800 tons i undersøgelsesperioden. Den var steget til 38300 tons i 2001, men faldt i undersøgelsesperioden. Omsætningen fra dette salg steg fra 410 mio. EUR i 1999 til 441 mio. EUR i 2001, men faldt derefter med 5 procentpoint til 420 mio. EUR i undersøgelsesperioden.

(87) Selv om forbruget på fællesskabsmarkedet steg med 15 % i samme periode, faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel fra 20,8 % til 18,9 % i undersøgelsesperioden. Markedsandelen lå på omkring 20 % mellem 1999 og 2001 og faldt med 1,5 procentpoint mellem 2001 og undersøgelsesperioden.

- Vækst

(88) Mens forbruget i Fællesskabet steg med 15 % mellem 1999 og undersøgelsesperioden, steg EF-erhvervsgrenens salg udtrykt i mængde kun med 4 %. På den anden side steg den samlede importmængde med 35 % i samme periode, idet den væsentligste stigning var fra 120000 tons i 2001 til 139000 tons i undersøgelsesperioden. Mens markedsandelen for alle importerede varer steg med mere end 10 procentpoint, faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel fra 20,8 % til 18,9 %. Dette betyder, at EF-erhvervsgrenen ikke i tilstrækkeligt omfang kunne deltage i markedets vækst mellem 1999 og undersøgelsesperioden.

b) Oplysninger vedrørende EF-producenterne i stikprøven

- Lagre, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(89) For så vidt angår lagerbeholdningerne varierer de betydeligt, fordi hovedparten af produktionen fremstilles efter bestilling, således at muligheden for, at der kun fremstilles til lagre, mindskes. Der konstateredes stigende lagerbeholdninger hos EF-producenterne i stikprøven, men det fandtes, at lagerbeholdninger ikke var en relevant skadesindikator i den aktuelle sag på grund af de industrispecifikke store svingninger i lagerbeholdningerne.

(90) Produktionskapaciteten var vanskelig at fastslå for næsten alle EF-producenter i stikprøven, fordi produktionen af samme vare er individualiseret og kræver forskellige kombinationer af maskiner. Det er derfor umuligt at drage en samlet konklusion om produktionskapaciteten ud fra individuelle maskiners kapacitet. Desuden er en del af produktionsprocessen lagt ud til underleverandører hos nogle af EF-producenterne i stikprøven.

(91) For de varer, der gennemgår en trykkeproces, anses trykkeriafdelingen for at være den faktor, der for alle EF-producenterne i stikprøven er afgørende for produktionskapaciteten i forbindelse med trykt sengelinned. Det konstateredes, at kapacitetsudnyttelsen i trykkeriafdelingen var faldet støt fra 90 % til 82 %.

- Priser

(92) Gennemsnitspriserne pr. kg for EF-producenterne i stikprøven steg gradvist fra 13,3 EUR til 14,2 EUR i løbet af den betragtede periode. Dette skal ses i lyset af, at denne gennemsnitspris omfatter såvel dyre og billige typer af den pågældende vare, og at EF-erhvervsgrenen har været tvunget til at foretage en omlægning til øget salg af nicheprodukter af højere værdi, idet deres salg af massevarer er blevet overtaget af import fra lavprislande. På den anden side steg EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser pr. kg samlet set marginalt fra 11,3 EUR i 1999 til 11,5 EUR i 2001, men faldt derefter til 11,1 EUR i undersøgelsesperioden.

- Investeringer og mulighederne for at tilvejebringe kapital

(93) Mellem 1999 og 2001 faldt investeringerne betydeligt, nemlig fra 7 mio. EUR til 2,5 mio. EUR. Mellem 2001 og undersøgelsesperioden var investeringerne ret stabile og svarede i undersøgelsesperioden til kun 41 % af det beløb, der blev investeret i 1999.

(94) EF-erhvervsgrenen fremsatte ikke påstand om, at den havde problemer med at tilvejebringe kapital til sine aktiviteter, og der var heller ingen tegn på dette.

(95) Det blev fremført, at faldet i investeringerne ikke er tegn på skade, da EF-erhvervsgrenen ikke påstod at have problemer med at tilvejebringe kapital. Dette argument måtte afvises, da faldet i nye investeringer ikke er knyttet til problemer med at tilvejebringe kapital, men var forårsaget af EF-erhvervsgrenens tab af markedsandel og af det voldsomme pristryk på fællesskabsmarkedet.

- Rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet

(96) I løbet af den betragtede periode faldt rentabilitet for EF-producenterne i stikprøven betydeligt, nemlig fra 7,7 % i 1999 til 4,4 % i undersøgelsesperioden. dvs. med 42 %. Afkastet af investeringerne fulgte samme tendens og faldt fra 10,5 % i 1999 til 5,9 % i undersøgelsesperioden, dvs. med 44 %.

(97) De pakistanske eksporterende producenter fremførte, at faldet i rentabiliteten for de fem producenter i stikprøven svarede til lønstigningerne. Som beskrevet herunder er de gennemsnitlige lønudgifter for selskaberne i stikprøven i reelle tal faldet med omkring 3,6 %. Desuden er lønningerne kun en af flere omkostninger i fremstillingsprocessen, og en lønstigning betyder derfor ikke automatisk faldende rentabilitet for et selskab. Påstanden måtte derfor afvises.

(98) Den likviditet, der hidrørte fra den samme vare, faldt betydeligt fra 16,8 mio. EUR i 1999 til 11,3 mio. EUR i undersøgelsesperioden. Den væsentligste nedgang fandt sted i 2000, hvor likviditeten faldt med 27 %. Mellem 2000 og undersøgelsesperioden faldt den med yderligere 5 %. Da likviditeten blev påvirket af udsving i lagerbeholdningerne, er likviditeten en indikator af begrænset relevans. Det skal ikke desto mindre bemærkes, at den negative udvikling i likviditeten i løbet af den betragtede periode er i overensstemmelse med de øvrige økonomiske indikatorer, hvilket bekræfter den negative udvikling for EF-erhvervsgrenen, og den skal ikke betragtes som uvæsentlig.

- Lønninger

(99) Lønningsomkostningerne steg med 3,3 % i løbet af den betragtede periode, nemlig fra 35,2 mio. EUR i 1999 til 36,3 mio. EUR i undersøgelsesperioden. Da antallet af ansatte stort set var stabilt, steg de gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger også fra 29100 EUR (afrundet) til 30300 EUR, dvs. med 4,2 %. Disse stigninger er nominelle og ligger væsentligt under stigningen i forbrugerpriserne, der var på over 7,8 % i den betragtede periode, hvilket betyder, at reallønningerne er faldet med 3,6 %.

- Dumpingens omfang

(100) I betragtning af størrelsen af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen, der også er væsentlig, ikke anses for at være ubetydelige.

5. Konklusion om skade

(101) Undersøgelsen af de ovennævnte faktorer viser, at EF-erhvervsgrenens situation forværredes mellem 1999 og undersøgelsesperioden. Rentabiliteten faldt betydeligt i løbet af den betragtede periode, og EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 9,1 %. For EF-producenterne i stikprøven reduceredes investeringerne væsentligt, og rentabiliteten, afkastet af investeringerne og likviditeten faldt betydeligt. Beskæftigelsen var stort set uændret. Nogle indikatorer viste en positiv udvikling: i løbet af den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens omsætning og salgsmængde svagt. Produktiviteten og lønningerne steg marginalt. For så vidt angår de gennemsnitlige salgspriser for producenterne i stikprøven udviste de en opadgående tendens i løbet af den betragtede periode, hvilket imidlertid delvis skyldes en omlægning til salg af nicheprodukter af højere værdi. Det skal imidlertid bemærkes, at forbruget i Fællesskabet i samme periode steg med 15 %, mens EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 9,1 %. EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt endvidere i løbet af den betragtede periode.

(102) I betragtning af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(103) I henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgtes det, om dumpingimporten med oprindelse i Pakistan havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Dumpingimportens følgevirkninger

(104) Importen af sengelinned af bomuld fra Pakistan til Fællesskabet steg udtrykt i mængde fra 36000 tons i 1999 til 49300 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med 37 %. Efter et svagt fald mellem 1999 og 2000 steg importen igen i 2001 og steg med 13900 tons mellem 2001 og undersøgelsesperioden. Den tilsvarende markedsandel faldt indledningsvis fra 20,7 % i 1999 til 17,2 % i 2000. Den steg derefter betydeligt og udgjorde 24,7 % i undersøgelsesperioden.

(105) Ved analysen af virkningerne af dumpingimporten fandtes det, at prisen er det vigtigste konkurrenceelement. Det er køberne selv, der afgør kvaliteten og designet af den vare, de påtænker at bestille. Det fremgår af analysen af salgs- og købsprocessen i denne sag, at importørerne og forhandlerne før afgivelsen af en ordre til en eksporterende producent i Pakistan specificerer alle egenskaber (design, farve, kvalitet, størrelse osv.) ved den vare, der skal leveres, og således sammenligner de forskellige producenters tilbud hovedsagelig på grundlag af prisen, da alle andre differentierende elementer allerede er fastsat i indkaldelsen af tilbud eller efterfølgende resulterer af importørens egne tiltag i forbindelse med tilsvarende varer (f.eks. varemærkning). For så vidt angår priser konstateredes det, at priserne på dumpingimporten lå væsentligt under EF-producenternes priser og også under andre tredjelandes eksportørers priser. Det konstateredes endvidere også, at EF-erhvervsgrenen stort set havde måttet trække sig tilbage fra lavprismarkedssegmenterne, hvor importen fra Pakistan står stærkt, hvilket også understregede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(106) Gennemsnitspriserne på importen fra Pakistan udøvede et pres på EF-erhvervsgrenen og tvang den til dels at sænke priserne, dels at foretage en omlægning til øget salg af nicheprodukter af højere værdi.

(107) Importen fra Pakistan til fællesskabsmarkedet har et sådant omfang og sådanne priser, at den udøvede et betydeligt pres på EF-erhvervsgrenen med hensyn til salgsmængde og priser. EF-erhvervsgrenens manglende salg i markedssegmenterne for lavprisvarer kunne ikke opvejes af nicheprodukter med stor fortjeneste, hvilket førte til fald i navnlig markedsandel, investeringer, rentabilitet og afkast af investeringer for EF-erhvervsgrenen. Det fandtes også, at der var en tidsmæssigt sammenfald mellem denne import og den skade, der var forvoldt EF-erhvervsgrenen.

3. Virkninger af andre faktorer

a) Subsidieret import med oprindelse i Indien

(108) I den sideløbende antisubsidieundersøgelse blev det fastslået, at subsidieret import med oprindelse i Indien forvoldte EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Selv om den subsidierede import med oprindelse i Indien derfor anses for at have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skal det bemærkes, at i betragtning af det betydelige og stigende omfang af importen fra Pakistan og de lave priser på denne import kan det ikke nægtes, at dumpingimporten fra Pakistan ligeledes i sig selv forvoldte væsentlig skade.

b) Import med oprindelse i andre tredjelande end Indien og Pakistan

(109) Importen med oprindelse i andre tredjelande end Indien og Pakistan steg fra 51400 tons i 1999 til 75300 tons i undersøgelsesperioden. Dens markedsandel steg fra 29,6 % i 1999 til 37,7 %. Størstedelen af importen fra denne gruppe lande havde oprindelse i Tyrkiet. Da der er koncernforbindelser mellem selskaber i Tyrkiet og Fællesskabet, er der en vis markedsintegration i form af selskabsintern handel mellem tyrkiske eksporterende producenter og virksomheder i Fællesskabet, der tyder på, at beslutningen om at foretage import fra dette land ikke kun er forbundet med prisen. Dette bekræftes af de gennemsnitlige priser på importeret sengelinned med oprindelse i Tyrkiet i undersøgelsesperioden, der var næsten 45 % højere end de indiske priser og 34 % højere end de pakistanske priser. Det er derfor usandsynligt, at importen med oprindelse i Tyrkiet brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Pakistan og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(110) De resterende landes (dvs. Rumænien, Bangladesh og Egypten) individuelle markedsandele er væsentligt lavere og overstiger ikke 3,9 %, og det er derfor usandsynligt, at nogen væsentlig skade kan tilskrives importen fra disse lande.

(111) Gennemsnitsprisen på importen med oprindelse i andre lande end Indien og Pakistan steg fra 7,18 EUR pr. kg i 1999 til 7,47 EUR pr. kg i 2001 og faldt svagt til 7,40 EUR pr. kg i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden var disse priser ikke desto mindre omkring 25 % højere end priserne på de fra Pakistan importerede varer. Importen fra andre tredjelande udøvede derfor ikke et pristryk på EF-erhvervsgrenen i samme grad som importen fra Pakistan. Desuden havde alle landene i denne gruppe markedsandele på under 4 %. Det konkluderedes derfor, at importen fra andre tredjelande ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Pakistan og den skade, som var forvoldt EF-erhvervsgrenen.

c) Faldende efterspørgsel

(112) Det blev hævdet, at efterspørgslen efter sengelinned fremstillet af EF-erhvervsgrenen er faldet udtrykt i mængde, idet den har koncentreret sig om den øvre del af markedet, hvor der sælges mindre mængder. Som tidligere nævnt faldt det samlede forbrug af sengelinned i EU imidlertid ikke, men steg snarere i løbet af den betragtede periode. De fleste producenter i Fællesskabet har forskellige varemodeller for forskellige markedssegmenter. Mærkevarerne i den øverste ende af markedet giver stor fortjeneste, men sælges kun i meget små mængder. For at udnytte kapaciteten mest muligt og dække de faste produktionsomkostninger ville EF-erhvervsgrenen også have brug for et stort salg på markedssegmentet med lavere priser. Der er ingen tegn på, at salget er faldet i dette markedssegment. Dette segment er tværtimod i stadig stigende grad blevet overtaget af lavprisimport, hvilket forvolder EF-erhvervsgrenen skade. I betragtning af den samlede vækst i forbruget, der ikke er begrænset til noget bestemt markedssegment, kan efterspørgselssituationen i Fællesskabet derfor ikke siges at have brudt årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Pakistan og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

d) EF-erhvervsgrenens import

(113) Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen importerede sengelinned af bomuld fra Pakistan og derved bidrog til skaden. Imidlertid importerede kun en af EF-producenterne i stikprøven rent faktisk sengelinned fra Pakistan i undersøgelsesperioden, og salget af disse importerede varer tegnede sig kun for en lille del (omkring 2 %) af denne producents samlede omsætning. EF-erhvervsgrenens import af den pågældende vare fra Pakistan kan derfor ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Pakistan og den væsentlige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen som helhed.

e) EF-erhvervsgrenens eksportresultater

(114) Eksporten fra EF-producenterne i stikprøven tegnede sig kun for omkring 0,5 % af deres samlede salg. I betragtning af eksportens ubetydelige del af deres samlede aktiviteter kan denne faktor ikke have bidraget til skaden.

f) EF-erhvervsgrenens produktivitet

(115) Udviklingen i produktiviteten er beskrevet i afsnittet om skade. Da produktiviteten steg fra 6,8 tons pr. ansat i 1999 til 7,2 tons pr. ansat i undersøgelsesperioden, dvs. med omkring 6 %, kan denne faktor ikke have bidraget til skaden.

4. Konklusion

(116) Den betydelige forøgelse af mængde og markedsandel for importen med oprindelse i Pakistan, særlig mellem 2001 og undersøgelsesperioden, samt det betydelige fald i disse varers salgspriser og det prisunderbud, der konstateredes i undersøgelsesperioden, faldt tidsmæssigt sammen med den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen havde lidt.

(117) I den sideløbende antisubsidieundersøgelse blev det fastslået, at subsidieret import med oprindelse i Indien bidrog til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen. Virkningerne af denne import var dog ikke af en sådan art, at de kunne omstøde konklusionen om årsagssammenhæng for så vidt angår dumpingimporten med oprindelse i Pakistan. De resterende mulige årsager til skade, nemlig importen fra andre lande end Indien og Pakistan, efterspørgselssituationen samt EF-erhvervsgrenens import, eksport og produktivitet, blev undersøgt, men havde ikke brudt årsagssammenhængen mellem importen fra Pakistan og den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(118) På grundlag af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for virkningerne af alle kendte faktorer på EF-erhvervsgrenens situation og skelnet mellem de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det, at importen fra Pakistan har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Almindelige bemærkninger

(119) Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter i proceduren samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger blev overvejet.

2. EF-erhvervsgrenen

(120) EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade. Den har vist sig at være en levedygtig erhvervsgren, der kan konkurrere på redelige markedsvilkår. Den skadelige situation for EF-erhvervsgrenen er et resultat af dens problemer med at konkurrere med dumpingimport til lave priser. Presset fra dumpingimporten har også tvunget en række producenter i Fællesskabet til at indstille produktionen af sengelinned af bomuld.

(121) Kommissionen finder, at en indførelse af foranstaltninger igen vil føre til loyal konkurrence på markedet. EF-erhvervsgrenen burde derefter være i stand til at øge sin salgsmængde og sine priser og derved nå det fortjenstniveau, som er nødvendigt for at berettige fortsatte investeringer i produktionsfaciliteter.

(122) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens situation fortsat blive forværret. Den vil ikke kunne investere i ny produktionskapacitet og konkurrere effektivt med importen fra tredjelande. Nogle selskaber vil blive nødt til at indstille produktionen og afskedige deres ansatte.

(123) Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger er i Fællesskabets interesse.

3. Importører og brugere

(124) Der blev sendt spørgeskemaer til 17 importører og to brugersammenslutninger. Der blev kun modtaget to besvarelser af spørgeskemaer fra uafhængige importører i Fællesskabet.

(125) For begge importører tegnede salget af den pågældende vare sig for mindre end 5 % af den samlede omsætning. Importørernes samlede rentabilitet var på mellem 2 % og 10 %. Da kun en lille del af de to importørers omsætning kan tilskrives salget af den pågældende vare fra Pakistan, og da mange lande ikke er berørt af hverken antidumping- eller udligningstold, kan virkningen på disse importører af en indførelse af antidumpingtold anses for begrænset.

(126) Der blev sendt spørgeskemaer til seks brugere og en brugersammenslutning. Kommissionen modtog ingen oplysninger fra brugere, men der blev fremsat bemærkninger i en henvendelse fra Ikea og af udlandshandelssammenslutningen.

(127) Det blev fremført, at EF-erhvervsgrenen ikke er i stand til at dække hele efterspørgslen efter sengelinned i Fællesskabet. Det skal erindres, at foranstaltninger ikke skal forhindre import til Fællesskabet, men sikre, at import ikke finder sted til skadevoldende dumpingpriser. Import fra forskellige lande vil fortsat dække en betydelig del af Fællesskabets efterspørgsel. Da mange lande ikke er berørt af antidumping- eller udligningstold, forventes der ingen forsyningsproblemer.

(128) Det blev hævdet, at billig import af sengelinned er nødvendig for den endelige forbruger og for "institutionelle brugere" såsom hoteller og hospitaler, da EF-producenterne ikke fremstiller varer i den billigere del af sortimentet. Det fremgik af undersøgelsen, at de fem EF-producenter i stikprøven stadig fremstiller disse varer. Der var ingen tekniske grunde til, at produktionen af disse varer i Fællesskabet ikke skulle kunne forøges. Da mange lande ikke er omfattet af antidumping- eller udligningstold, findes der stadig alternative forsyningskilder.

4. Konklusion om Fællesskabets interesser

(129) På baggrund af ovenstående konkluderer Kommissionen, at hensynet til Fællesskabets interesser ikke betyder, at der er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingtold.

H. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Endelige foranstaltninger

(130) For at forhindre, at dumpingimporten forvolder yderligere skade, anses det for passende at indføre antidumpingforanstaltninger.

(131) Med henblik på at fastsætte tolden tog Kommissionen hensyn til de dumpingmargener, der er fastlagt, og den told, der er nødvendig for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(132) Idet der blev taget hensyn til EF-erhvervsgrenens rentabilitet i 1999 og 2000, fandtes det, at en fortjenstmargen på 6,5 % af omsætningen kunne betragtes som et passende minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet i en situation uden skadevoldende dumping. Den nødvendige prisforhøjelse fastsattes derefter på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der anvendtes med henblik på beregning af prisunderbuddet, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EF-erhvervsgrenen solgte på fællesskabsmarkedet. Den ikke-skadevoldende pris blev beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at tillægge ovennævnte fortjenstmargen. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(133) Af de pakistanske eksporterende producenter blev det fremført, at fortjenstmargenen på 6,5 % af omsætningen var højere end den passende minimumsfortjeneste, som var blevet fastsat i andre undersøgelser vedrørende samme vare. Dette argument måtte afvises, da den passende minimumsfortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet uden skadevoldende dumping, fastsættes på ny på grundlag af de særlige omstændigheder i hver procedure og under hensyntagen til markedsforholdene og EF-erhvervsgrenens tidligere resultater. I dette tilfælde fandtes det, at en fortjenstmargen på 6,5 % kunne betragtes som et passende minimum, beregnet som EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige rentabilitet i 1999 og 2000.

(134) Da skadestærsklen er højere end den konstaterede dumpingmargen, bør de endelige foranstaltninger baseres på sidstnævnte.

2. Tilsagn

(135) De pakistanske eksporterende producenter har fremlagt et forslag til pristilsagn. Der var imidlertid mere end 170 eksportører involveret i denne procedure, og der findes flere hundrede forskellige typer sengelinned med egenskaber, der ikke er lette at skelne mellem ved import. Dette gør det stort set umuligt at fastsætte relevante mindstepriser for hver varetype, som med rimelighed kan kontrolleres af Kommissionen. Det store antal eksportører vil også gøre tilsynet med et pristilsagn upraktisk.

(136) Det fandtes også, at de kategorier af den pågældende vare, som det blev foreslået at afgive tilsagn om, ikke var passende, da der ville være betydelige prisforskelle inden for hver kategori. De foreslåede priser afhjalp desuden ikke den skadevoldende dumping.

(137) Under disse omstændigheder fandt Kommissionen, at et pristilsagn ikke var praktisk muligt og ikke kunne godtages -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af bleget, farvet eller trykt sengelinned af rent bomuld eller af en blanding af bomuld og kemofibre eller hør (hvor hør ikke er det dominerende materiale) med oprindelse i Pakistan og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 6302 21 00 (Taric-kode 6302 21 00 81 og 6302 21 00 89 ), ex 6302 22 90 (Taric-kode 6302 22 90 19 ), ex 6302 31 10 (Taric-kode 6302 31 10 90 ), ex 6302 31 90 (Taric-kode 6302 31 90 90 ) og ex 6302 32 90 (Taric-kode 6302 32 90 19 ).

2. Tolden fastsættes til 13,1 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af alle selskaber.

3. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. marts 2004.

På Rådets vegne

M. Cullen

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

(2) EFT C 316 af 18.12.2002, s. 6.