Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R1028

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1028/2003 af 16. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 788/2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 2003/299/EF for så vidt angår indrømmelser i form af EF-toldkontigenter for visse kornprodukter med oprindelse i Den Slovakiske Republik og om ændring af forordning (EF) nr. 2809/2000

    EUT L 149 af 17.6.2003, p. 14–14 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1028/oj

    32003R1028

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1028/2003 af 16. juni 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 788/2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 2003/299/EF for så vidt angår indrømmelser i form af EF-toldkontigenter for visse kornprodukter med oprindelse i Den Slovakiske Republik og om ændring af forordning (EF) nr. 2809/2000

    EU-Tidende nr. L 149 af 17/06/2003 s. 0014 - 0014


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1028/2003

    af 16. juni 2003

    om ændring af forordning (EF) nr. 788/2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 2003/299/EF for så vidt angår indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse kornprodukter med oprindelse i Den Slovakiske Republik og om ændring af forordning (EF) nr. 2809/2000

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2), særlig artikel 9, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 788/2003 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter indført fra Den Slovakiske Republik(3), ændret ved forordning (EF) nr. 970/2003(4), er det bl.a. fastsat, for hvilke mængder majs med oprindelse i Slovakiet der kan ydes præferenceadgang.

    (2) Kommissionen skal fastsætte en enhedsnedsættelseskoefficient for de ansøgte mængder i licensansøgningerne, hvis disse mængder overstiger de årlige kontingentmængder. Der var den 9. og 10. juni 2003 indgivet ansøgninger om importlicenser, som for så vidt angår majs med oprindelse i Slovakiet omfatter 6000 tons, og den maksimale mængde, der kan tildeles med en fritagelse fra importtolden, udgør 990 tons -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De ansøgninger om importlicenser med en fritagelse fra importtolden vedrørende kontingentet "Slovakiet", jf. forordning (EF) nr. 788/2003, for så vidt angår majs henhørende under KN-kode 1005 10 90 og 1005 90 00, som var indgivet pr. 9. og 10. 2003 og fremsendt til Kommissionen, godkendes for de deri anførte mængder ganget med en koefficient på 0,165.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 17. juni 2003.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2003.

    På Kommissionens vegne

    J. M. Silva Rodríguez

    Generaldirektør for landbrug

    (1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

    (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1.

    (3) EUT L 115 af 9.5.2003, s. 25.

    (4) EUT L 139 af 6.6.2003, s. 25.

    Top