32003D0778

Kommissionens beslutning

af 23. juli 2003

om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53

(COMP/C.2-37.398 - Fælles salg af de kommercielle rettigheder til UEFA Champions League)

(meddelt under nummer K(2003) 2627)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/778/EF)

INDHOLDSFORTEGNELSE

>TABELPOSITION>

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

under henvisning til Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003(2), særlig artikel 6 og 8,

under henvisning til begæring om negativattest indgivet af UEFA den 1. februar 1999 i henhold til artikel 2 i forordning nr. 17 og anmeldelse med henblik på fritagelse indgivet af UEFA den 1. februar 1999, som ændret den 13. maj 2002 i henhold til artikel 4 i forordning nr. 17,

under henvisning til Kommissionens beslutning af 18. juli 2001 om at indlede procedure i denne sag,

efter at have givet de deltagende virksomheder lejlighed(3) til at udtale sig om Kommissionens klagepunkter, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning nr. 17 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2842/98 af 22. december 1998 om høring af parter i visse procedurer efter EF-traktatens artikel 85 og 86(4),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål,

under henvisning til den endelige rapport fra høringskonsulenten i denne sag(5), og

ud fra følgende betragtninger:

1. INDLEDNING

(1) Denne beslutning vedrører de regler, regulativer og alle gennemførelsesbestemmelser, som er vedtaget af Det Europæiske Fodboldforbund, Union des Associations Européennes de Football (UEFA), og medlemsforbundene vedrørende den fælles salgsaftale i forbindelse med salget af de kommercielle rettigheder(6) til UEFA Champions League, en fælleseuropæisk fodboldturnering for klubhold. "Regulativerne for UEFA Champions League" giver UEFA, i dets egenskab af fælles salgsorgan, eneret til at sælge visse kommercielle rettigheder til UEFA Champions League på vegne af de deltagende fodboldklubber. Den fælles salgsaftale begrænser konkurrencen mellem fodboldklubberne, for så vidt som den medfører, at prispolitikken og alle andre forretningsbetingelser samordnes på vegne af alle enkelte fodboldklubber, der producerer indholdet af UEFA Champions League. Kommissionen mener imidlertid, at disse konkurrencebegrænsende regler kan fritages under de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i den foreliggende sag. Med UEFA's fælles salgsaftale drager forbrugeren fordel af ligafokuserede medieprodukter fra denne fælleseuropæiske fodboldturnering for klubhold, som sælges via et enkelt salgssted, og som ikke på anden måde vil kunne produceres og distribueres lige så effektivt.

2. PARTERNE

(2) UEFA er et selskab, der er registreret i selskabsregistret i henhold til schweizisk ret, og dets hovedkvarter er beliggende i Nyon, Schweiz(7). UEFA er en sammenslutning af nationale fodboldforbund. UEFA's medlemmer er nationale fodboldforbund, der er beliggende på det europæiske kontinent(8). For øjeblikket har UEFA 51 medlemmer. 21 af disse medlemsforbund er beliggende i EØS(9).

(3) UEFA regulerer fodboldsporten i Europa. UEFA har eneret til at arrangere eller aflyse internationale turneringer i Europa, som medlemsforbund og/eller disses fodboldklubber deltager i. Andre internationale mesterskaber eller turneringer kræver UEFA's godkendelse(10) undtagen turneringer, der arrangeres af Det Internationale Fodboldforbund (FIFA). UEFA arrangerer en række andre europæiske fodboldturneringer foruden UEFA Champions League.

(4) UEFA's kongres er det øverste ledelsesorgan i UEFA. Hvert nationalt fodboldforbund har én stemme på kongressen(11). Kongressen vedtager UEFA's vedtægter. Den vælger formanden(12) og eksekutivkomitéen(13). Eksekutivkomitéen består af formanden og 13 medlemmer, som skal udøve et hverv i et nationalt medlemsforbund(14). Eksekutivkomitéen leder UEFA, undtagen i det omfang, hvori den har uddelegeret ansvar til generalsekretæren(15), som den også udnævner(16). Eksekutivkomitéen udarbejder regulativerne vedrørende betingelserne for deltagelse i og afvikling af UEFA-turneringer, herunder "Regulativerne for UEFA Champions League". Det er en betingelse for at deltage i UEFA Champions League-turneringen, at hvert medlemsforbund og/eller fodboldklub, der er tilknyttet et medlemsforbund, forpligter sig til at overholde vedtægterne og regulativerne og de beslutninger, der træffes af de kompetente UEFA-organer(17).

3. DEN ANMELDTE AFTALE

3.1. UEFA Champions League

3.1.1. UEFA Champions Leagues oprindelse

(5) UEFA Champions League er UEFA's mest prestigefyldte klubturnering. Turneringen, der oprindeligt blev oprettet som Europa Cup'en for Mesterhold forud for 1955/56-sæsonen, fik nyt format og navn inden 1992/93-sæsonen. UEFA Champions League er åben for hvert nationalt fodboldforbunds nationale klubmestre samt de klubber, som opnår en placering som nummer to i de nationale mesterskabsturneringer. Antallet af klubber, som et forbund kan tilmelde, afhænger af fodboldforbundets placering på UEFA's koefficientrangliste. Medregnet kvalifikationsrunderne deltager i alt 96 fodboldklubber i UEFA Champions League.

3.1.2. UEFA Champions League-formatet

(6) Det UEFA Champions League-format, der blev anvendt på anmeldelsestidspunktet(18), bestod af to kvalifikationsrunder inden UEFA Champions League. UEFA Champions League bestod selv af gruppekampene og en afsluttende knockout-runde med kvartfinaler, semifinaler og en finale. UEFA's eksekutivkomité besluttede den 10.-11. juli 2002 at erstatte andet gruppespil med en "knockout"-runde fra og med 2003/04-sæsonen. Med elimineringen af andet gruppespil vil UEFA Champions League omfatte i alt 125 kampe og i alt 13 kampdage i 2003/04.

(7) I 2003/04-sæsonen består turneringen af følgende runder. 80 fodboldklubber deltager i tre indledende kvalifikationsrunder, hvor der spilles i alt 160 kampe, og hvor der skal findes 16 kvalificerede hold foruden de 16 bedste hold, der automatisk har kvalificeret sig til at spille i UEFA Champions League. UEFA's administration seeder fodboldklubberne til kvalifikationsrunderne og gruppespillet på grundlag af klubbernes placering ved begyndelsen af sæsonen. Disse placeringer fremkommer på grundlag af en kombination af de nationale forbunds' koefficient og fodboldklubbernes individuelle resultater i UEFA-klubturneringerne i samme periode. Til kvalifikationsrunderne afgør en lodtrækning mellem det samme antal seedede og ikke-seedede fodboldklubber, hvilke hold der skal mødes. Til den tredje kvalifikationsrunde har UEFA's administration bemyndigelse til at danne grupper i overensstemmelse med fastsatte principper. I forbindelse med lodtrækningen seedes de 32 fodboldklubber, der deltager i gruppespillet i UEFA Champions League, i otte grupper a fire hold i overensstemmelse med de nævnte placeringer. Alle kampe spilles i henhold til UEFA's kampkalender. Spillestederne, datoerne og starttidspunkterne for alle kvalifikationskampe skal bekræftes og meddeles UEFA's administration af de pågældende fodboldklubbers nationale forbund.

(8) Medlemsforbundene og deres tilknyttede organisationer eller fodboldklubber sælger selv medierettighederne til disse tre kvalifikationsrunder. UEFA deltager ikke i salget af disse rettigheder, og UEFA har derfor ikke andet organisatorisk og administrativt ansvar end at foretage lodtrækningen og udpege dommere og en "match delegate" (UEFA-repræsentant), der skal føre tilsyn med de sportslige/disciplinære standarder. UEFA deltager ikke i udvælgelsen eller udpegningen af, hvilke tredjeparter der skal levere de tjenesteydelser, der er nødvendige i forbindelse med en kamp. UEFA deltager heller ikke i produktionen af den fulde audiovisuelle dækning af hver kamp eller udpegningen af kommercielle partnere: sponsorer, leverandører eller licenstagere.

(9) Fodboldklubberne har ikke ladet den fælles salgsaftale omfatte disse tre kvalifikationsrunder, og fremgangsmåden ved salget af disse rettigheder er derfor ikke relevant i forbindelse med denne beslutning. Det ser ud til, at UEFA og fodboldklubberne har valgt ikke at lade disse kampe være omfattet af den fælles salgsaftale, da efterspørgslen efter disse indledende kvalifikationskampe er ret lille og af lokal art. De kampe, der finder sted mellem små og store klubber på grundlag af UEFA's seedningsystem, er uden generel interesse på fælleseuropæisk plan. Efterspørgslen kommer typisk fra tv-stationer i fodboldklubbernes to lande. Det ville desuden i vidt omfang øge udgifterne for UEFA at fastholde en konsekvent profilering og præsentation af UEFA Champions League, hvis alle kvalifikationskampene skulle indgå i det fælles salgskoncept (over 100 kampe). UEFA ville skulle foretage undersøgelser på stedet og besøge alle de yderligere spillesteder. Det ville skulle sikres, at alle krav til sendefaciliteter, der er standard i forbindelse med UEFA Champions League, blev overholdt, og at der blev stillet "rene" stadioner til rådighed for UEFA Champions Leagues kommercielle partnere osv. UEFA ville skulle føre tilsyn med alle de øvrige forpligtelser, som klubberne skal opfylde for at deltage i UEFA Champions League. Dette forklarer, hvorfor UEFA og fodboldklubberne ikke finder det effektivt at sælge disse medierettigheder i fællesskab eller nødvendigt at begrænse fodboldklubbernes individuelle markedsføring.

(10) Kampene i kvalifikationsrunderne afvikles efter et knockout-system, hvor hver klub spiller mod hver modstander to gange i hjemme- og udekampe. Det hold, der scorer flest mål i de to kampe, kvalificerer sig til næste runde (henholdsvis anden kvalifikationsrunde, tredje kvalifikationsrunde eller UEFA Champions League-gruppespillet). De fodboldklubber, der taber i den første og den anden kvalifikationsrunde, udgår af turneringen. De 16 klubber, der taber i den tredje kvalifikationsrunde, har ret til at spille i den første runde af den nuværende UEFA Cup.

(11) Med start i september dyster disse 32 fodboldklubber derpå i gruppespillet, hvori indgår otte grupper a fire hold. Vinderne og toerne fra disse otte grupper - i alt 16 fodboldklubber - går derpå videre til en anden knockout-runde med kampe på hjemme- og udebane. De vindende fodboldklubber dyster i kvartfinalen. I kvartfinalerunden (8 klubber) og semifinalerunden (4 klubber) spiller klubberne to kampe mod hinanden på hjemme- og udebane, og det hold, der sammenlagt scorer flest mål, kvalificerer sig til den næste runde. De to vindere i de to semifinaler spiller i finalen, som afvikles med en enkelt kamp.

(12) Kampene spilles for øjeblikket tirsdag og onsdag aften fra september, og finalen spilles i maj. Som hovedreglen begynder kampene i UEFA Champions League kl. 20.45 CET. UEFA Champions League undgår derfor at kollidere med de nationale ligaers kampprogrammer, som i de fleste tilfælde afvikles i weekenden, og UEFA Cup, som i det fleste tilfælde afvikles på torsdage.

3.1.3. UEFA's rolle i UEFA Champions League

(13) UEFA har det organisatoriske og administrative ansvar for UEFA Champions League. UEFA foretager lodtrækningen og godkender deltagerne. UEFA udnævner dommere, "match delegates" og dommerobservatører og afholder deres udgifter. Det er det disciplinærorgan, der fører tilsyn med og håndhæver alle aspekter af turneringen. UEFA udvælger og udpeger en lang række af de tredjeparter, der skal levere de tjenesteydelser, der er nødvendige i forbindelse med en kamp(19).

(14) Television Event and Media Marketing AG (TEAM), et uafhængigt marketingselskab, bistår UEFA med gennemførelsen og opfølgningen af de kommercielle aspekter af UEFA Champions League. Som agent under UEFA's kontrol og ansvar fører TEAM forhandlinger med de kommercielle partnere. Aftalerne undertegnes og gennemføres af UEFA, som påtager sig det fulde juridiske ansvar.

(15) UEFA sørger for produktionen af den fulde audiovisuelle dækning af hver kamp. UEFA's partnere blandt tv-stationerne fungerer som værts-tv-station i forbindelse med kampene inden for deres område. UEFA påtager sig ansvaret over for tv-stationerne, hvis en kamp skulle blive aflyst eller udsat.

(16) Foruden medieaktører har UEFA tre typer kommercielle partnere: sponsorer, leverandører(20) og licenstagere(21).

3.1.4. Fodboldklubbernes rolle i UEFA Champions League

(17) De deltagende fodboldklubber stiller et fodboldhold og stadion til rådighed. UEFA har ingen direkte kontakter med stadionejerne. Fodboldklubberne er forpligtet til at overholde de retningslinjer, som UEFA har fastsat, og er underlagt tilsyn fra UEFA's side. De er ansvarlige for at opfylde sikkerhedskrav. Fodboldklubberne tilvejebringer endvidere faciliteter for pressen, hospitality-områder, kontorer, arbejdsområder og pladser til UEFA's kommercielle partnere. UEFA udpeger en specialgruppe ("Venue Team"), som foretager en undersøgelse på stedet ("site survey") for at sikre, at stadionet er indrettet til at kunne afvikle en UEFA Champions League-kamp.

3.2. Anmeldelsen

(18) UEFA anmeldte reglerne, regulativerne og gennemførelsesbestemmelserne vedrørende den fælles salgsaftale til Kommissionen den 19. februar 1999. Anmeldelsen omfattede standardaftaler om rettigheder, der skal indgås med tv-stationer, sponsorer og leverandører. Kommissionen udsendte en klagepunktsmeddelelse den 18. juli 2001, hvori den anførte, at den anmeldte fælles salgsaftale vedrørende salget af tv-transmissionsrettighederne var i strid med traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Den anførte endvidere, at den fælles salgsaftale ikke kunne fritages efter traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3.

(19) Det blev konkluderet i klagepunktsmeddelelsen, at den anmeldte fælles salgsaftale forhindrede de enkelte fodboldklubber, der deltager i UEFA Champions League, i at træffe uafhængige kommercielle foranstaltninger med hensyn til tv-rettighederne og udelukkede konkurrencen mellem dem med hensyn til individuelt at levere tv-rettigheder til interesserede købere. Virkningen af en sådan fælles salgsaftale var at begrænse konkurrencen. Følgen for tredjeparter er, at de kun har en enkelt leverandør. Det anførtes endvidere i klagepunktsmeddelelsen, at de eventuelle effektivitetsgevinster og fordele, som den fælles salgsaftale kunne være forbundet med for tv-transmissionsmarkedet, blev ophævet af UEFA's kommercielle politik. Grunden hertil var, at UEFA solgte tv-rettighederne til gratis-tv og betalings-tv på eksklusivt grundlag som en samlet pakke til en enkelt tv-station i hvert område for en periode på flere på hinanden følgende år. Da aftalerne om transmissionsrettigheder dækkede alle tv-rettigheder til UEFA Champions League, var det muligt for en enkelt stor tv-station i hvert område at erhverve alle tv-rettigheder til UEFA Champions League, hvorved alle andre tv-stationer blev udelukket. Det medførte ligeledes, at en række rettigheder i realiteten forblev uudnyttede. En sådan bred eneret havde ingen positive virkninger på tv-transmissionsmarkedet og var ikke i overensstemmelse med Helsingfors-rapporten om sport(22).

(20) I de fleste lande er fodbold ikke alene drivkraften bag udviklingen af betalings-tv-tjenester, men er også vigtigt for gratis-tv-stationer. Fælles salg af tv-rettigheder til gratis-tv og betalings-tv kombineret med omfattende eksklusive vilkår har derfor betydelige virkninger for strukturen på tv-transmissionsmarkedet, da det kan øge koncentrationen af medielandskabet og forstyrre konkurrencen mellem tv-stationerne. Såfremt en tv-station sidder inde med alle eller hovedparten af de aktuelle tv-rettigheder til fodbold i en medlemsstat, er det yderst vanskeligt for konkurrerende tv-stationer at etablere sig på dette marked.

3.3. UEFA's ændring af anmeldelsen

(21) UEFA svarede på klagepunktsmeddelelsen den 16. november 2001. Den 8. januar 2002 fremlagde UEFA et udkast til en ny fælles salgsaftale. UEFA præsenterede derefter den 12. marts 2002 en fordelingstabel over rettighederne til udnyttelsen af ikke blot tv-transmissionsrettighederne, men også alle de øvrige medierettigheder til UEFA Champions League. Disse omfatter rettigheder til radio, tv, internet, Universal Mobile Telecommunications System (UMTS) og fysiske medier som f.eks. dvd, VHS, cd-rom osv.

(22) UEFA's forslag til en ny fælles salgsaftale indebærer, at UEFA mister sin eneret til at sælge alle medierettigheder til UEFA Champions League. Den nye fælles salgsaftale vil også gøre det muligt for fodboldklubberne på ikke-eksklusivt grundlag og parallelt med UEFA at sælge visse medierettigheder i forbindelse med aktiviteter, som de deltager i. UEFA's forslag indebærer tillige, at medierettighederne opsplittes, idet de deles op i en lang række forskellige pakker af rettigheder, som skal udbydes til salg i særskilte pakker til forskellige tredjeparter.

(23) UEFA's forslag til en ny fælles salgsaftale var genstand for mange møder mellem UEFA og Kommissionen, og det blev ændret i en række henseender efter anmodning fra Kommissionen. Efter at disse ændringer var blevet foretaget, var det Kommissionens foreløbige opfattelse, at de konkurrenceproblemer, der var påvist i klagepunktsmeddelelsen, ville blive løst med UEFA's forslag. Kommissionen havde derfor til hensigt at træffe en positiv afgørelse med hensyn til UEFA's forslag, som UEFA anmeldte til Kommissionen den 13. maj 2002. Kommissionens foreløbige godkendelse var imidlertid betinget af, at tredjeparter skulle have lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger til forslaget efter offentliggørelsen af en meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17.

(24) Meddelelsen blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende den 17. august 2002 og affødte reaktioner fra en række interesserede tredjeparter. Bemærkningerne fra tredjeparterne, som er kort beskrevet i afsnit 5 nedenfor, resulterede i, at Kommissionen anmodede UEFA om at foretage yderligere ændringer af den fælles salgsaftale. UEFA indvilgede i at ændre den fælles salgsaftale i de fleste, men ikke alle henseender. På et møde den 4. april 2003 blev UEFA informeret om, at Kommissionen havde til hensigt at knytte betingelser til beslutningen om fritagelse. UEFA blev efterfølgende underrettet herom ved brev af 5. maj 2003, hvori UEFA blev opfordret til at tage stilling til den omstændighed, at Kommissionen havde til hensigt at fastsætte en betingelse. UEFA tilkendegav i sit svar af 15. maj 2003, at det kunne acceptere Kommissionens hensigt.

3.4. UEFA's ændrede fælles salgsaftale

(25) Som et generelt princip foreslår UEFA, at kontrakterne om medierettigheder indgås for en periode, der ikke overstiger tre UEFA Champions League-sæsoner.

3.4.1. Tv-transmissionsrettigheder

3.4.1.1. Fodboldkampe, der er omfattet af fælles salg

(26) Som der allerede er redegjort for i betragtning 9, gælder UEFA's fælles salgsaftale ikke for de tre indledende kvalifikationsrunder inden UEFA Champions League. De enkelte fodboldklubber sælger tv-transmissionsrettighederne til disse kampe individuelt. Dette omfatter 80 fodboldklubber, som spiller 160 kampe. UEFA's fælles salgsaftale gælder kun for gruppespillet og den afsluttede knockout-runde i UEFA Champions League. Den fælles salgsaftale gælder derfor for i alt 32 fodboldklubber, som spiller i alt 125 kampe i løbet af i alt 13 kampdage i perioden september-maj. I UEFA's terminologi består en kampdag af to kalenderdage (for øjeblikket tirsdag og onsdag).

3.4.1.2. Udbudsprocedure

(27) Kontrakterne om rettigheder indgås efter en "indkaldelse af bud", hvor alle kvalificerede tv-stationer får lige mulighed for at afgive bud på rettighederne med fuldt kendskab til de væsentlige vilkår og betingelser.

(28) UEFA vil fra tid til anden offentliggøre kriterier vedrørende de standarder, som tv-stationer skal opfylde for at transmittere UEFA Champions League. Ved en "kvalificeret tv-station" forstås en tv-organisation, som er indehaver af en sendelicens i det pågældende område, og som har den fornødne infrastruktur, kapacitet og status til at transmittere UEFA Champions League-programmer. Kontrakter om tildelingen af rettigheder annonceres på UEFA's websted (www.uefa.com), når det er relevant, og alle kvalificerede tv-stationer i kontraktområdet har ret til at udbede sig udbudsmaterialet. Alle pakker af rettigheder afsættes i princippet på markedet på samme tid.

(29) Udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om alle pakker af rettigheder sammen med væsentlige vilkår og betingelser og en redegørelse for de oplysninger, som interesserede parter skal medtage i deres bud. Alle kvalificerede tv-stationer har ret til at anmode om en nærmere beskrivelse af de forskellige rettighedspakker, der udbydes, og salgsprocessen. Alle kvalificerede tv-stationer skal have en rimeligt tidsfrist til at afgive deres bud.

(30) UEFA har anført, at det vil evaluere buddene på grundlag af en række objektive kriterier, herunder navnlig følgende:

a) den tilbudte pris for pakken eller pakkerne af rettigheder

b) den bydendes accept af alle relevante sendeforpligtelser

c) den bydendes penetrationsgrad blandt seerne i kontraktområdet

d) påtænkt leverings- eller transmissionsmetode

e) påtænkt markedsføringsindsats i forbindelse med UEFA Champions League

f) produktionskapacitet og ekspertise som værts-tv-station

g) kombination af rettighedspakker, der udbydes i kontraktområdet

h) balancen mellem gratis-tv og betalings-tv.

(31) Der kan finde forhandlinger sted med de enkelte bydende på grundlag af de modtagne tilbud. Indholdet af alle tilbud forbliver fortroligt.

3.4.1.3. Rettighedspakker

(32) UEFA tilbyder sine tv-rettigheder i flere mindre pakker på de enkelte markeder. Det nøjagtige format kan variere afhængig af strukturen på tv-markedet i den medlemsstat, hvor rettighederne udbydes.

(33) UEFA har eneret til at sælge to hovedpakker med direkte rettigheder til gratis-tv eller betalings-tv, som hver omfatter to kampe pr. kampdag(23). UEFA Champions League-kampene spilles for øjeblikket på tirsdage og onsdage. Pakkerne vil normalt omfatte to udvalgte kampe pr. kampdag. Disse to pakker dækker 47 kampe ud af i alt 125. Når turneringen er nået til de afsluttende runder, vil de to hovedpakker med direkte rettigheder derfor omfatte alle tv-rettigheder til UEFA Champions League.

(34) UEFA har ligeledes i første omgang eneret til at sælge de resterende kampe(24). UEFA har besluttet at sælge dem til direkte udnyttelse på betalings-tv/pay-per-view-tv. Hvis det imidlertid ikke er lykkedes UEFA at sælge rettighederne senest en uge efter lodtrækningen til gruppespillet i UEFA Champions League, mister UEFA sin eneret til at sælge disse tv-rettigheder. Derefter vil UEFA på ikke-eksklusivt grundlag og parallelt med de enkelte hjemmeklubber, der deltager i kampen, have ret til at sælge disse tv-rettigheder(25).UEFA's fordelingstabel over rettigheder indebærer, at de fodboldklubber, der individuelt sælger de direkte tv-rettigheder, der er omfattet af pakke 5, kun kan sælge disse til udnyttelse på betalings-tv eller pay-per-view-tv.

(35) UEFA's og de enkelte fodboldklubbers ret til at sælge disse resterende kampe vil afhænge af, hvilket valg der er foretaget af de tv-stationer, der har købt hovedpakke 1 og 2 med direkte rettigheder.

(36) UEFA har desuden eneret til at sælge en pakke med højdepunkter, som dækker alle kampe i UEFA Champions League fra og med kl. 22.45 hver kampdag(26).

(37) Fodboldklubber, der udnytter optagelser fra UEFA Champions League individuelt, skal præsentere optagelserne på en klubfokuseret måde, og optagelserne må kun vedrøre kampe, som de deltager i. Tv-stationer, der udnytter de tv-rettigheder, der sælges af de enkelte klubber, må ikke samle disse rettigheder i et enkelt produkt, der fremstår som et produkt med mærket UEFA Champions League. Navnlig med hensyn til direkte tv-rettigheder definerer UEFA et program med mærket UEFA Champions League som et program, der består af mere end to direkte UEFA Champions League-kampe pr. dag.

(38) Fra og med torsdag midnat, dvs. en dag efter de sidste kampe i kampugen, kan fodboldklubberne parallelt med UEFA udnytte rettighederne til forskudt tv-transmission. UEFA's udnyttelse skal vedrøre begivenheder fra hele UEFA Champions League-turneringen. De enkelte fodboldklubbers udnyttelse må kun vedrøre de kampe, som de deltager i. De kampe, der sælges individuelt, skal være "klubmærkede" og må ikke kombineres med andre klubbers rettigheder med henblik på at skabe et alternativt produkt med mærket UEFA Champions League. I denne forbindelse accepterer UEFA programmer med rettigheder til forskudt transmission på klubkanaler, der har et UEFA Champions League-indhold på 100 %. Med hensyn til klubmagasinprogrammer definerer UEFA et program som et program med mærket UEFA Champions League, når det har et UEFA Champions League-indhold på mere end 50 %. I den generelle programflade må indhold fra UEFA Champions League ikke udgøre mere end 30 % af et program, for at det ikke defineres som et program med mærket UEFA Champions League. I det tilfælde, hvor en hel kamp transmitteres forskudt (dvs. i fuld længde på 90 minutter) i et klubmagasinprogram eller i den generelle programflade, finder henholdsvis 50 %- og 30 %-reglen ikke anvendelse, og programmet kan for hovedpartens eller hele programmets vedkommende bestå af den pågældende kamp.

(39) UEFA har eneret til at sælge direkte tv-rettigheder uden for EØS. Klubbernes ret til at udnytte rettigheder til forskudt tv-transmission er omfattet af de samme regler både inden og uden for EØS.

3.4.2. Internetrettigheder

(40) Både UEFA (med hensyn til alle kampe) og fodboldklubberne (med hensyn til kampe, som de deltager i) har ret til at udsende videoindhold på internettet 11/2 time efter kampens afslutning, dvs. fra og med midnat på kampdagen. Der vil ikke blive mulighed for direkte streaming på grund af internettets nuværende tekniske udvikling, som ikke muliggør en tilstrækkelig høj kvalitet. Dette vil selvfølgelig ændres med tiden, hvorfor det inden for en overskuelig fremtid vil være nødvendigt at revurdere klausuleringen.

(41) UEFA vil tilbyde "turneringsspecifikke" eller "UEFA-mærkede" produkter, mens fodboldklubberne vil tilbyde "klubspecifikke" eller "klubmærkede" produkter. Med hensyn til internetrettigheder accepterer UEFA klubkanalprogrammer, der har et UEFA Champions League-indhold på 100 %. Et klubmagasinprogram må ikke have et UEFA Champions League-indhold på mere end 50 %, for at det ikke defineres som et produkt med mærket UEFA Champions League. I den generelle programflade må et program maksimalt have et indhold fra UEFA Champions League på 30 %. I det tilfælde, hvor en hel kamp transmitteres forskudt (dvs. i fuld længde på 90 minutter) i et klubmagasinprogram eller i den generelle programflade, finder henholdsvis 50 %- og 30 %-reglen ikke anvendelse, og programmet kan for hovedpartens eller hele programmets vedkommende bestå af den pågældende kamp.

(42) Både UEFA og fodboldklubberne kan vælge at udbyde tjenesterne selv eller via internetudbydere. Indholdet vil være baseret på det råmateriale, der produceres til tv. UEFA planlægger at oprette en tjeneste, der skal producere indhold fra UEFA Champions League til streaming af film på internettet. Denne tjeneste kan udnyttes både via "www.uefa.com" og via fodboldklubbernes websteder. UEFA vil tilbyde klubberne teknisk ekspertise og knowhow på det nye medieområde.

(43) Klubberne kan få råmaterialet hos UEFA, eller de kan deltage i UEFA-tjenesten. Klubberne kan tilpasse og redigere indholdet med henblik på at skabe et klubfokuseret og klubmærket produkt. UEFA vil anvende sit princip om økonomisk solidaritet ved at omfordele indtægterne fra nye medier. I den første treårige periode (sæsonerne 2003/04-2005/06) vil fodboldklubberne imidlertid ikke betale nogen solidaritetsafgift for råmaterialet, men kun tekniske udgifter - en situation, som vil blive taget op til fornyet vurdering ved udgangen af den anden sæson (2004/05). Enhver afgift skal være gennemsigtig og retfærdig, rimelig og ikke-diskriminerende og være omfattet af et voldgiftssystem med henblik på løsning af eventuelle overensstemmelser. UEFA udarbejder en indtægtsdelingsordning for indtægter fra "www.uefa.com".

3.4.3. Rettigheder til trådløs 3G/UMTS

(44) Både UEFA (med hensyn til alle kampe) og klubberne (med hensyn til kampe, som de deltager i) har ret til at udsende lyd/video-indhold via UMTS-tjenester, som vil være tilgængeligt maksimalt fem minutter efter, at aktiviteterne har fundet sted (teknisk transformationsforsinkelse). Indholdet vil være baseret på det råmateriale, der produceres til tv. UEFA anvender et indtægtsdelingssystem med hensyn til indtægterne fra råmaterialet eller UMTS-indholdet.

(45) UEFA har til hensigt at bygge et trådløst 3G/UMTS-produkt, der vil være baseret på en omfattende videodatabase, der skal udvikles af UEFA. UEFA tilbyder rettighederne på eksklusivt og ikke-eksklusivt grundlag til operatører med UMTS-licens, i første omgang og undtagelsesvist i en periode på fire år og derefter i perioder på tre år.

(46) Klubberne kan få råmaterialet hos UEFA, eller de kan deltage i UEFA-tjenesten. Klubberne kan tilpasse og redigere indholdet med henblik på at skabe et klubfokuseret og klubmærket produkt. Dette produkt må ikke udelukkende eller hovedsagelig bestå af UEFA Champions League-indhold, men skal også omfatte andet klubrelateret multimedieindhold. Klubberne betaler en afgift for UEFA's trådløse tjeneste og/eller råmaterialet. Denne afgift skal være gennemsigtig og retfærdig, rimelig og ikke-diskriminerende og være omfattet af et voldgiftssystem med henblik på løsning af eventuelle uoverensstemmelser.

3.4.4. Fysiske medierettigheder

(47) Både UEFA og fodboldklubberne har ret til at udnytte de fysiske medierettigheder, dvs. dvd, VHS, cd-rom osv., til at arkivere materiale fra den foregående UEFA Champions League-sæson, dog tidligst 48 timer efter finalen. Mens UEFA's rettigheder gælder for alle aktiviteter i UEFA Champions League, gælder fodboldklubbernes rettigheder kun for aktiviteter, som de deltager i.

3.4.5. Radiorettigheder

(48) Både UEFA (med hensyn til alle kampe) og fodboldklubberne (med hensyn til kampe, som de deltager i) kan sælge licenser til direkte radiotransmission af UEFA Champions League-fodboldkampe på ikke-eksklusivt grundlag.

3.4.6. Andre kommercielle rettigheder

(49) UEFA forestår også fælles salg af andre kommercielle rettigheder til UEFA Champions League, som associerer tredjeparter med mærket UEFA Champions League, f.eks. sponsorrettigheder, leverandørrettigheder, licensrettigheder og andre intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.4.6.1. Sponsorrettigheder

(50) UEFA har en UEFA Champions League-sponsorpakke, hvori indgår traditionelle elementer af sponsorering af begivenheder med programsponsorering og reklamesendetid i forbindelse med transmissionen af begivenhederne. Sponsorerne køber en bestemt pakke af rettigheder til begivenheder, herunder bl.a. elementer som f.eks. bandereklamer, identifikation af sponsorlogo på baggrunde, billetter, annonce i programmet for hver kampdag, sponsoridentifikation på billetter, brug af officielle benævnelser og UEFA Champions League-logoet.

(51) Endvidere kan sponsorer få medierettigheder, som bl.a. består af tv- sponsorrettigheder for indtil til to sponsorer pr. program, korte præsentationer i de indledende og afsluttende sekvenser af UEFA Champions League-programmerne samt markører ("break-bumpers")(27). Sponsorerne har også mulighed for at købe reklametid inden for og omkring UEFA Champions League-programmer via UEFA.

3.4.6.2. Leverandørrettigheder

(52) Foruden sponsorrettighederne giver UEFA Champions League-konceptet mulighed for fire leverandørpakker. F.eks. er der en leverandør af computere og teletjenester, som yder den grafiske tjeneste teknisk support og til gengæld herfor får vist sit logo i alle europæiske direkte transmissioner af kampene og i programmerne med højdepunkter herfra.

3.4.6.3. Licensrettigheder

(53) Licenskonceptet for UEFA Champions League gør det muligt for udvalgte selskaber at producere produkter af høj kvalitet i relation til UEFA Champions League, f.eks. UEFA Champions League-videospil, UEFA Champions League-videoer eller UEFA Champions League-fodboldleksikon på cd-rom.

3.4.6.4. Andre intellektuelle ejendomsrettigheder

(54) UEFA er den registrerede indehaver af forskellige kategorier af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. mærke- og designrettigheder, UEFA Champions Leagues "Starball"-logo, som er det registrerede varemærke for UEFA Champions League, og UEFA Champions League-hymnen. UEFA Champions Leagues logo, navn og trofæ er blevet beskyttet som varemærker. Den officielle hymne, som blev bestilt af UEFA, indgår i UEFA Champions League-turneringen. Denne hymne spilles altid under de indledende og afsluttende tv-sekvenser samt under nedtællingen til kampens begyndelse på alle UEFA Champions League-stadioner i hele Europa. UEFA har ophavsretten til hymnen. Klubber, som har kvalificeret sig til UEFA Champions League, har lov til at anvende de ortografiske, musikalske og kunstneriske former, der er udviklet i forbindelse med UEFA Champions League-logoet i ikke-kommercielt reklameøjemed under turneringen.

4. DET RELEVANTE MARKED

4.1. Produktmarkeder

4.1.1. UEFA's synspunkt

(55) UEFA har anført, at selv om UEFA Champions League er en meget vigtig sportsbegivenhed, er der ikke tale om et særskilt relevant produktmarked. UEFA har gjort gældende, at det indgår i et meget mere omfattende marked med en lang række sportsbegivenheder ved siden af UEFA Champions League, som gør det muligt for tv-stationer, sponsorer og leverandører at nå det samme kommercielle mål, f.eks. de nationale fodboldligaer. Desuden er der andre prestigefyldte og kvalitative sportsbegivenheder på markedet. Endvidere kan andet indhold end sport, navnlig populærfilm, sæbeoperaer og komedieshows, også tiltrække meget høje seertal. UEFA har desuden givet udtryk for, at Kommissionen bør sondre mellem UEFA Champions League-kampe, som nationale klubber er involveret i, og UEFA Champions League-kampe, som nationale klubber ikke er involveret i. UEFA har også anført, at markedet for gratis-tv og markedet for betalings-tv udgør særskilte relevante produktmarkeder.

4.1.2. Markederne

(56) Kommissionen mener, at følgende markeder er relevante for en vurdering af virkningerne af den fælles salgsaftale:

a) de forudgående markeder for salg og erhvervelse af rettigheder til gratis-tv, betalings-tv og pay-per-view

b) de efterfølgende markeder, hvor tv-stationerne konkurrerer om reklameindtægter, som afhænger af seertal, og om betalings-tv-/pay-per-view-abonnenter

c) de forudgående markeder for rettigheder til trådløs 3G/UMTS, internet og video-on-demand, som er nye markeder for nye medier i både det forudgående og efterfølgende omsætningsled, hvis udvikling er parallel med udviklingen på markederne i sektoren for betalings-tv

d) markeder for de øvrige kommercielle rettigheder, dvs. sponsorrettigheder, leverandørrettigheder og licensrettigheder.

4.1.3. Det forudgående marked for erhvervelse af rettigheder til tv-transmission af fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år

(57) Seerpræferencer er af afgørende betydning for alle tv-stationers politik for programindkøb, da de afgør værdien af programmerne for tv-stationerne(28). Alle tv-stationer er nuværende eller potentielle købere af tv-transmissionsrettigheder til fodboldbegivenheder, og fodbold er lige vigtigt for alle tv-stationer, uanset hvilket marked de opererer på(29). Tv-stationerne erhverver programmer for at opnå høje seertal, uanset om de er helt eller delvis reklamefinansierede (for at sælge muligheden for eksponering over for denne seerskare til annoncørerne) eller ej (for at leve op til deres public service-forpligtelser). Betalings-tv-stationerne køber programmer for at lokke folk til at tegne abonnement på deres tjenester.

(58) De særlige karakteristika ved programmer, der kan opnå et ønsket formål, kan afgrænse udstrækningen af markedet for erhvervelse af tv-transmissionsrettigheder. Substituerbarheden kan derfor afprøves ved at analysere, i hvor høj grad andre programmer kan opnå dette ønskede formål. Hvis et bestemt programindhold regelmæssigt formår at tiltrække høje seertal eller en bestemt gruppe seere eller at opbygge et vist mærkeimage, som ikke kan opnås med andet indhold, er der grund til at antage, at dette indhold udgør et særskilt relevant produktmarked. Der er derfor ikke andre programmer, som lægger konkurrencemæssige begrænsninger på rettighedshavernes evne til at fastsætte prisen på disse tv-transmissionsrettigheder.

(59) Kommissionens undersøgelse af situationen i hele Fællesskabet tyder på, at der er tale om et særskilt marked for erhvervelse af rettigheder til tv-transmission af fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år. Denne konklusion er en udvidelse i forhold til de konklusioner, som Kommissionen er nået til i tidligere sager.

(60) I TPS-sagen(30) fandt Kommissionen, at det er almindelig anerkendt, at film og sportsbegivenheder er de to mest populære betalings-tv-produkter, og antog, at der kunne være tale om et særskilt marked for rettigheder til transmission af sportsbegivenheder. Kommissionen fandt, at sportsudsendelser udviser en række særlige karakteristika. De kan tiltrække høje seertal og ses af et nærmere bestemt publikum, som udgør en målgruppe for visse annoncører. Kommissionen foretog imidlertid ikke en præcis afgrænsning af markedet i den pågældende sag.

(61) I sagen vedrørende UEFA's tv-senderegler(31) viste Kommissionens undersøgelse, at der er sandsynlighed for, at der er tale om et særskilt marked for erhvervelse af rettighederne til tv-transmission af fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år. Denne afgrænsning vil i praksis hovedsagelig vedrøre nationale 1. og 2. divisioner og pokalturneringer samt UEFA Champions League og UEFA Cup. Det blev anført, at der kunne foretages en sondring mellem fodboldbegivenheder, der ikke finder sted regelmæssigt i løbet af året. Grunden hertil er, at sidstnævnte ikke udgør en lige så regelmæssig programlægningskilde for tv-stationerne. Selv om Kommissionen fandt i den pågældende beslutning, at alle elementer var til stede for afgrænsningen af et særskilt marked for tv-transmissionsrettigheder til fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år, foretog Kommissionen ikke en præcis afgrænsning af det relevante produktmarked i den pågældende sag.

(62) Kommissionens markedsundersøgelse i sagen vedrørende fusionen mellem datterselskaberne Sport+ SNC og UFA Sports GmbH, der forhandler sportsrettigheder, og Groupe Jean-Claude Darmon SA(32) viste, at selv om senderettigheder til sportsbegivenheder kan udgøre et særskilt område i forhold til andre tv-programmer, bør dette marked opdeles yderligere i andre særskilte produktmarkeder, og at senderettigheder til fodboldbegivenheder, i det mindste inden for EØS, i givet fald ikke kan betragtes som alternativer til senderettigheder til andre sportsbegivenheder. Kommissionen konkluderede derfor, at der er tale om et særskilt marked for erhvervelse og videresalg af senderettigheder til fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år. I praksis er der hele tale om kampe i de nationale ligaer (navnlig 1. division) og pokalturneringer, UEFA Champions League og UEFA Cup. Det blev konkluderet, at begivenheder, der finder sted med længere intervaller, ikke indgår i markedsafgrænsningen(33).

(63) I den foreliggende sag finder Kommissionen det ligeledes hensigtsmæssigt at afgrænse det relevante produktmarked som markedet for erhvervelse af rettigheder til tv-transmission af fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år. Denne afgrænsning vil i praksis hovedsagelig vedrøre nationale 1. og 2. divisioner og pokalturneringer samt UEFA Champions League og UEFA Cup. Tv-rettighederne til fodboldbegivenheder skaber et særligt mærkeimage for en tv-kanal og gør det muligt for tv-stationen at nå ud til en særlig seergruppe i detailleddet, som ikke kan nås gennem andre programmer. I forbindelse med betalings-tv er fodbold en vigtig drivkraft for salget af abonnementer. Med hensyn til gratis-tv tiltrækker fodbold særlige forbrugersegmenter og dermed reklamer, som ikke kan tiltrækkes med andre programtyper.

4.1.3.1. Tv-kanalers mærkeimage

(64) Fodbold er vigtigt for tv-stationerne, fordi det kan bidrage til opbygningen af en tv-kanals mærkeimage. Fodbold har en høj og markant profil blandt gruppen af ønskværdige seere. Fodbold tiltrækker oftest meget høje seertal og skaber begivenheder, som finder sted regelmæssigt stort set hele året(34). Seerne interesserer sig ikke kun for den enkelte kamp, men for turneringen som helhed. Fodboldturneringerne - ikke mindst turneringer, der er profilerede, som f.eks. UEFA Champions League - garanterer således seere i lange perioder og bidrager til, at seerne jævnligt indretter sig på at se en bestemt kanal, som de associerer med fodbold. Dette bidrager til at opbygge en tv-kanals mærkeimage.

(65) Opbygningen af et mærkeimage bliver stadig vigtigere i en tv-industri med en hastig stigning i antallet af kanaler, som seerne kan vælge imellem, og hvis produkter bliver mere og mere ensartede(35). Efterhånden som seerne får større og større valgmuligheder, bliver det stadig vanskeligere for en tv-kanal at tiltrække og fastholde seerloyalitet. Opbygningen af et mærkeimage tilskynder derfor seerne til at opbygge seervaner og afsætte tid til at se en bestemt kanal. Denne loyalitet kan dog i givet fald kun opnås ved at tilbyde et "differentieret" produkt, der omfatter iøjnefaldende programmer, og ved, at kanalen i stærk grad associeres med disse programmer. Hvis en kanal jævnligt sender visse programmer, f.eks. UEFA Champions League, som i sig selv er en højt profileret begivenhed, kan seerne opbygge en vane med lige at kigge på denne kanal som den første, inden de afgør, hvad de ønsker at se. Når der opbygges mærkeloyalitet til en kanal, tilskyndes seerne til at benytte denne kanal som "referencepunkt" for deres tv-kiggeri. Dette har fordelagtige virkninger for tv-kanalens øvrige programmer.

(66) Evnen til at opbygge mærkeloyalitet til en bestemt kanal er vigtig for alle former for tv-kanaler og navnlig for reklamefinansierede tv-kanaler. De skal være i stand til at tilbyde seertal til annoncørerne for samtlige udsendelser, ellers vil de ikke kunne sælge reklamepladsen. Fodboldkampe er særlig attraktive i denne henseende, fordi de ses af et bredt publikum med kontinuerligt høje seertal. Seere, som ønsker at se en bestemt kamp, vil ofte slå over på den kanal, der sender kampen, i god tid inden kampen og "hænge på" efter kampen for at se, om den efterfølgende udsendelse er interessant. I nogle tilfælde afspejles dette i reklamepriserne, som ikke blot er høje for reklameplads umiddelbart før og efter fodboldkampe, men også for reklameplads i forbindelse med programmer, som sendes før og efter fodboldkampe.

(67) Kommissionens undersøgelse har bekræftet, at opbygningen af et mærkeimage er særlig vigtig for tv-stationerne, når de skal afgøre, om de ønsker at erhverve tv-rettigheder til fodboldkampe eller ej(36). Tv-stationer mener, at fodbold giver dem mulighed for at opbygge et mærkeimage, uden hvilket deres kanaler ikke ville kunne videreudvikles. Muligheden for alternativ programlægning ændrer ikke ved deres interesse for eller efterspørgsel efter tv-rettigheder til fodboldkampe(37).

(68) En af de særlige fordele ved fodbold for tv-stationer, der ønsker at opbygge et mærkeimage, er dets regelmæssighed. Modsat mange andre sportsbegivenheder er fodbold kendetegnet ved nationale og europæiske turneringer, som spilles regelmæssigt stort set hele året. UEFA Champions League er en af de mest anerkendte blandt disse turneringer med et stærkt udviklet mærke. Modsat andre sportsgrene giver fodbold derfor tv-stationerne mulighed for at opnå høje seertal på regelmæssig, varig og kontinuerlig basis, hvis de kan få adgang til disse rettigheder. Selv om der også findes turneringskampe for andre sportsgrene, og selv om disse sportsgrene kan opnå høje seertal, opnår de ikke de samme fortløbende høje seertal som fodbold. Dette er af væsentlig betydning for en tv-kanals opbygning af et mærkeimage, fordi mærkeidentiteten kun kan opnås over en længere periode.

(69) Ønsket om at opbygge et mærkeimage er så stærkt, at tv-stationerne under visse omstændigheder ikke har noget imod at sætte penge til på enkeltprogrammer, hvis de er af en sådan kvalitet, at de kan tiltrække seere til kanalen. For nogle tv-stationer kan fodbold betragtes som en slags lokkevare, da de i givet fald vil være villige til at investere mere i at erhverve tv-rettighederne, end de strengt taget kan håbe at få ind igen, når man ser på de mulige indtægter, som de kan opnå i forbindelse med de enkelte udsendelser isoleret set(38).

(70) Disse karakteristika ved tv-rettighederne til fodbold gør, at de priser, som tv-stationerne er villige til at betale for disse rettigheder, er højere end alle andre priser, herunder for begivenheder som Formel 1(39). ONdigital har anført, at "fodboldrettigheder er de dyreste af alle sportsgrene ..."(40). De samlede udgifter til sport som helhed er steget væsentligt i de senere år. Fodbold udgjorde den største enkeltpost i forbindelse med tv-kanalernes samlede sportsudgifter(41). Gennemsnitsudgiften lå på europæisk plan på 44,6 % i 1998(42). Den høje procentdel af udgifterne, der går til erhvervelse af tv-rettigheder til fodboldkampe afspejler, hvor stor betydning tv-stationerne tillægger fodbold sammenlignet med erhvervelsen af senderettighederne til andre sportsbegivenheder.

4.1.3.2. Et særligt publikum

(71) For at tiltrække så mange seere som muligt vil tv-stationerne søge at sammensætte en afbalanceret programflade med en række forskellige programmer. Appellen til et bredt publikum er en del af den public service-forpligtelse, som public service-kanaler er underlagt. Betalings-tv-stationerne ønsker at appellere til så mange mennesker som muligt for at sælge abonnementer. For kommercielle gratis-tv-stationer er årsagen til, at de sammensætter en afbalanceret programflade, at de generelt sælger "pakker" af reklametid spredt over forskellige programmer i stedet for enkelttidspunkter under bestemte programmer(43). Producenter, som ønsker at vise reklamer under f.eks. UEFA Champions League-kampe, vil også købe reklametid under andre programmer. Dette falder i tråd med den optimale strategi for en annoncør, som søger at nå så bredt et udsnit af sine potentielle kunder som muligt. Dette gøres bedst ved at vise reklamer under en bred vifte af nøje udvalgte programmer, som hver især vil blive set af forskellige grupper af potentielle kunder(44). Det forhold, at fodboldkampe er regelmæssige og hyppige begivenheder, som tiltrækker høje seertal, gør det mere attraktivt at inkludere fodboldprogrammer i reklamepakken, fordi annoncøren derved hyppigt kan etablere en kontakt med en potentiel kunde med en ganske bestemt profil.

(72) Når annoncørerne skal afgøre, hvilken "pakke" de skal vælge, vælger de ikke tilfældigt de programmer, under hvilke de ønsker at vise deres reklamer. Profilen af det publikum, som et program tiltrækker, vil være en afgørende faktor, som skal tages i betragtning. Dette er selve reklamens "eksistensberettigelse": virksomhederne gør i det væsentlige reklame for at tiltrække nye kunder eller fastholde eksisterende kunder. For at en reklame opfylder dette formål, skal de, som i det mindste har en potentiel interesse i det produkt, der reklameres for, se den(45).

(73) Ikke alle typer af seere er af lige stor værdi for tv-stationerne (og annoncørerne). Nogle mennesker ser mere tv end andre. Folk har forskellig købekraft og indkøbsmønster. Blandt de mest eftertragtede seere hører mænd med en købekraft over gennemsnittet og i aldersgrupperne 16-20 og 35-40 år, da disse grupper generelt anses for at have et mindre fastlåst indkøbsmønster end ældre. De er derfor mere tilbøjelige til at afprøve nye produkter og tjenesteydelser. Problemet for tv-stationerne og annoncørerne er, at disse grupper omfatter en høj andel af såkaldte "lette tv-seere"(46), som almindeligvis ikke ser meget tv. Det er derfor meget vanskeligere for annoncørerne at få deres budskab ud til disse målgrupper via tv-reklamer end til andre befolkningsgrupper, f.eks. kvinder på 55 år og derover, som gennemsnitligt ser betydeligt mere tv. Målgruppens attraktivitet og flygtighed giver de programmer, som målgruppen ser, en væsentlig betydning for tv-stationerne, som er meget interesserede i at have programmer, der tiltrækker denne seergruppe.

(74) Kommissionens undersøgelse af situationen i medlemsstaterne har vist, at programmer med fodbold, som er en attraktiv massesport med høje seertal, synes at være det mest effektive middel, hvormed denne befolkningsgruppe kan nås. 2/3 af seerne er mænd i den rette aldersgruppe(47).

(75) Som følge af, at fodbold er et middel, hvormed tv-stationerne kan nå en seergruppe, som det er vanskeligt at nå ud til, er de i stand til at forlange højere reklamepriser i forbindelse med fodbold end andre programmer. Prisen for reklametid under fodboldudsendelser er højere end under transmissioner af andre sportsgrene, f.eks. giver UEFA Champions League tv-stationerne mulighed for at forlange 10-50 % højere reklamepriser, alt efter hvilke hold der er tale om, og hvilket stadium i turneringen kampen befinder sig på(48).

(76) Programmernes attraktivitet og dermed graden af konkurrence om tv-rettighederne hertil varierer, alt efter hvilken sportsgren og hvilket arrangement der er tale om. En massesport som fodbold tiltrækker generelt høje seertal. Minoritetssportsgrene tiltrækker derimod meget lave seertal. I de fleste medlemsstater opnår fodbold konstant de højeste seertal. I 1997 drejede 21 af de 25 største europæiske sportsudsendelser sig om fodbold. Fodboldspillets popularitet hos seerne afspejles også i det antal timer, der afsættes til sportsudsendelser. I perioden 1996-1997 blev der vist fodbold i i alt 13939 timer. Den næstmest viste sportsgren var tennis, som blev vist i under halvt så mange timer, nemlig 5115 timer(49). Disse tal fik Kagans forfattere til at kommentere, at "sammensætningen af tv-sportssendetiden illustrerer, at fodbold er den mest værdifulde sportsgren at dække"(50). Kagan bekræfter sine resultater i rapporten for 2002, hvori det hedder: "Fodboldudsendelser er langt de mest populære tv-programmer i Vesteuropa, hvor de tegnede sig for så meget som 79 % af de samlede sportsudsendelser i 2000"(51).

4.1.3.3. Konklusion vedrørende det forudgående marked

(77) Kommissionens undersøgelse viser, at der ikke er andre programmer, som lægger konkurrencemæssige begrænsninger på den mulighed, som indehaveren af tv-rettighederne til fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år, har til at fastsætte prisen på disse tv-rettigheder. Tv-rettigheder til andre sportsbegivenheder eller andre programtyper, f.eks. spillefilm, lægger ikke konkurrencemæssige begrænsninger på indehaveren af tv-rettighederne til sådanne fodboldbegivenheder. Hvis sådanne rettigheder blev medtaget i markedsafgrænsningen, ville den blive for omfattende. Der er med andre ord ingen substituerbarhed mellem tv-rettighederne til fodbold og tv-rettighederne til andre programtyper.

(78) Nogle har tilkendegivet, at der kan være tale om snævrere markedsafgrænsninger, f.eks. for kampe, hvori der kun deltager nationale klubber. Hvis det antages, at disse markedsafgrænsninger var korrekte, vil de imidlertid ikke i væsentlig grad ændre UEFA's markedsandel. Det er derfor ikke nødvendigt at se nærmere på disse alternative markedsafgrænsninger i forbindelse med den foreliggende sag.

(79) Kommissionen konkluderer derfor, at der er tale om et særskilt marked for erhvervelsen af rettigheder til tv-transmission af fodboldbegivenheder, der finder sted løbende gennem året og hvert år. Denne afgrænsning vil i praksis hovedsagelig vedrøre kampe i de nationale ligaer og pokalturneringer samt UEFA Champions League og UEFA Cup.

4.1.4. De efterfølgende markeder, hvor tv-stationerne konkurrerer om reklameindtægter, som afhænger af seertal og betalings-tv-abonnenter

(80) Erhvervelsen af tv-transmissionsrettigheder til fodboldbegivenheder er nært knyttet til de efterfølgende tv-markeder, hvor fodboldbegivenhederne sendes som et vigtigt element i tv-stationernes konkurrence om annoncører på gratis-tv, som afhænger af seerinteresse/-tal, og/eller betalings-tv-abonnenter, som navnlig kan lokkes til at abonnere på en tv-kanal ved hjælp af fodbold.

4.1.5. De forudgående og efterfølgende markeder for erhvervelsen af medierettigheder i forbindelse med nye fodboldmedier (trådløs 3G/UMTS og internet)

(81) UEFA's fælles salgsaftale er ikke begrænset til tv-rettigheder, men omfatter også alle øvrige former for medierettigheder til UEFA Champions League. Selv om disse ikke blev behandlet i Kommissionens klagepunktsmeddelelse, indgik de i UEFA's ændringer af den anmeldte nye fælles salgsaftale.

(82) Med hensyn til rettigheder i forbindelse med nye medier, f.eks. trådløse tjenester og internetindhold, er disse markeder i vidt omfang i et indledende stadie. Dette skyldes i høj grad, at disse teknologier på nuværende tidspunkt stadig er på et tidligt udviklingstrin, og også den mangelfulde infrastruktur, der for øjeblikket findes til at levere disse tjenester til kunderne. Der er derfor intet klart empirisk materiale, som markedsafgrænsninger kan baseres på. Det er dog muligt at drage en række - omend brede - konklusioner, som vil muliggøre en realistisk vurdering af, i hvilken udstrækning UEFA's fælles salgsaftale vil have en konkurrencebegrænsende virkning på disse markeder for nye medier.

(83) For det første vil indholdsrettigheder være nødvendige for udviklingen af de nye tjenester på samme måde som indholdsrettigheder er nødvendige for tv-spredningstjenester, hvor fodboldindhold anvendes til at lokke seere til at tegne abonnement på betalings-tv og til at tiltrække annoncører til tv-kanalerne. Da disse nye tjenester muliggør en mere målrettet levering af indhold, vil det være muligt at identificere og imødekomme snævrere behov blandt kunderne, end det er tilfældet med de nuværende leveringssystemer. Der vil derfor formentlig fremkomme forholdsvis snævre forudgående markeder for indhold, da det vil være muligt at levere til snævre efterfølgende markeder. Rettigheder til fodboldindhold vil derfor formentlig med hensyn til tv-transmission også udgøre et særskilt relevant produktmarked i relation til nye medier, og fodboldindhold vil have en lignende funktion. Aktører inden for nye medier vil formentlig ønske at erhverve fodboldindhold for at tiltrække annoncører og abonnenter.

(84) For det andet vil de forskellige former for udnyttelse formentlig være forbundet med en specifik tjeneste til specifikke forbrugere. On-demand-tjenster, der leveres via trådløst mobilt udstyr eller via internettet, vil ikke konkurrere med direkte tv-transmission. Ligeledes vil mobile klip-tjenester ikke konkurrere med tv-pakker med højdepunkter(52).

(85) Der vil derfor formentlig fremkomme markeder for nye medier i såvel det forudgående som det efterfølgende omsætningsled, hvis udvikling vil være parallel med udviklingen på markederne i sektoren for betalings-tv.

4.1.6. De forudgående og efterfølgende markeder for de øvrige kommercielle rettigheder, dvs. sponsorrettigheder, leverandørrettigheder og licensrettigheder

(86) UEFA forestår fælles salg af en række andre kommercielle rettigheder i forbindelse med UEFA Champions League, f.eks. sponsorrettigheder, leverandørrettigheder og licensrettigheder til produkter. Disse kommercielle rettigheder indgår formentlig i mere omfattende produktmarkeder for kommerciel reklame. Da UEFA's salg af disse kommercielle rettigheder imidlertid formentlig ikke vil begrænse konkurrencen mærkbart, er det i forbindelse med den foreliggende sag ikke nødvendigt præcist at afgrænse de relevante produktmarkeder.

4.2. De geografiske markeder

(87) UEFA har anført, at den geografiske udstrækning af de berørte markeder i det væsentlige er national på grund af kulturelle faktorer og seerpræferencer på nationalt plan.

4.2.1. Den geografiske udstrækning af det forudgående marked

(88) Medierettigheder til fodboldbegivenheder som UEFA Champions League sælges normalt på nationalt plan. Dette skyldes distributionsmønsteret, der er nationalt som følge af nationale reguleringsordninger, sprogbarrierer og kulturelle faktorer. Kommissionen mener derfor, at den geografiske udstrækning af det forudgående marked for medierettigheder er national.

(89) Den geografiske udstrækning af de relevante produktmarkeder for de øvrige kommercielle rettigheder kan omfatte mere end det nationale marked, da sponsorerne osv. associerer sig med UEFA Champions League som sådan og ikke med de enkelte fodboldklubber. Da UEFA's fælles salgsaftale om kommercielle rettigheder imidlertid formentlig ikke vil begrænse konkurrencen mærkbart, er det i forbindelse med den foreliggende sag ikke nødvendigt præcist at afgrænse den geografiske udstrækning af de relevante produktmarkeder.

4.2.2. Den geografiske udstrækning af det efterfølgende marked

(90) Baggrunden for, at den geografiske udstrækning af det forudgående marked blev afgrænset som national, f.eks. forskellige reguleringsordninger, sprogbarrierer og kulturelle faktorer, gør sig også gældende på det efterfølgende marked. En betalings-tv-station sælger normalt kun abonnementer til seere i et vist område. Tv-reklamer tilpasses normalt til smagen og sprogene i et bestemt område. Det samme synes at være tilfældet med hensyn til tjenester i forbindelse med nye medier. Kommissionen mener derfor, at den geografiske udstrækning af det efterfølgende marked er national eller i det mindste begrænset til sprogregioner.

5. BEMÆRKNINGER FRA TREDJEPARTER

(91) Kommissionen offentliggjorde en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, som affødte reaktioner fra en række interesserede tredjeparter.

(92) Fodboldforbundene glæder sig over kompromiset. G14, en europæisk økonomisk interessegruppe, hvis 18 stiftere er førende europæiske fodboldklubber, mener navnlig, at indførelsen af en opdeling af medierettighederne i separate "vinduer" på tilfredsstillende vis bidrager til at imødekomme Kommissionens klagepunkter. G14 er endvidere af den opfattelse, at der med blandingen af fælles og individuelt salg er fundet en passende balance mellem solidaritet og forbrugerbeskyttelse og de enkelte klubbers frihed. G14 støtter derfor kompromisløsningen og den nye markedsføringsmodel og har samtidig understreget, at gennemførelsen bør ske med aktiv deltagelse fra de pågældende parter inden for UEFA's beslutningsorganer.

(93) Nogle betalings-tv-stationer har betænkeligheder med hensyn til, at omorganiseringen af salgssystemet i forbindelse med medierettighederne til UEFA Champions League vil øge konkurrencen på tv-transmissionsmarkederne, og at der derfor ikke tages hensyn til den nuværende økonomiske realitet for betalings-tv i Europa. Begrænsningen af eneretten gennem opdelingen i mange pakker og en kort klausulering nedsætter værdien for tv-stationerne. De mener, at en sportsbegivenhed kun har værdi, hvis en enkelt tv-station har eneret til den. Den opdeling af rettigheder, som Kommissionen tilsigter, risikerer at nedsætte værdien af begivenheden og kan føre til mere (for meget) fodbold på tv og også resultere i, at seerne vil være nødt til at købe flere abonnementer. De frygter også konkurrence fra internet/UMTS og ønsker, at rettighederne i forbindelse med nye medier pålægges flere begrænsninger, bl.a. med længere klausulering, som vil holde udviklingen af disse nye medier tilbage.

(94) Andre gratis-tv-stationer er positive over for de muligheder, som den nye løsning giver, og har bl.a. bemærket, at det vil vise sig i praksis, om pakkeløsningen vil øge muligheden for, at mere end én gratis-tv-station transmitterer UEFA-turneringer. De har anført, at UEFA Cup'en allerede giver mulighed for, at mere end én gratis-tv-station transmitterer UEFA-turneringer. En gratis-tv-station har anført, at det er umuligt at afgøre på grundlag af de foreliggende oplysninger, om det nye system i praksis vil løse de problemer, der er påvist i klagepunktsmeddelelsen. Tv-stationen har imidlertid betænkeligheder med hensyn den begrænsede eneret, som pakkeløsningen medfører. Den tredje pakke af direkte rettigheder har ingen reel værdi for tv-stationerne, da de nationale kampe pr. definition vil blive omfattet af guld- og sølvpakken.

(95) Et sportsagentur komplimenterer UEFA og Kommissionen for at være nået til et kompromis, som generelt anerkender princippet om fælles salg. Agenturet mener, at dette princip garanterer produktets og "UEFA Champions League"-mærkets attraktivitet som værende i forbrugernes interesse og er bedst egnet til at forene alle de forskellige interesser, der er på spil. Det beklager imidlertid den fravigelse af princippet om fælles salg, der skabes med pakke 5, da dette kan indvirke negativt på mærket UEFA Champions League.

(96) Andre sportsagenturer er ikke overbeviste om, at kompromiset løser de problemstillinger, som Kommissionen har påvist med hensyn til tv-transmissionsrettighederne til fodboldbegivenheder, som tegner sig for 15-40 % af værdien af senderettighederne til tilbagevendende fodboldbegivenheder. De har gjort gældende, at en fælles salgsaftale ikke er nødvendig for at profilere UEFA Champions League som et mærke. De mener heller ikke, at solidaritet eller et enkelt salgssted er relevante argumenter i henhold til artikel 81, stk. 3. De har endvidere anført, at kompromiset formentlig vil tjene som model for andre fodboldturneringer, herunder for UEFA Cup. De mener, at pakke 1 og 2 vil indeholde alle kommercielt værdifulde kampe, mens de kampe, der er indeholdt i pakke 5, kun har meget begrænset kommerciel værdi. Kun UEFA kan markedsføre en trådløs tjeneste og en internettjeneste, som dækker hele UEFA Champions League. Desuden er der begrænsninger for fodboldklubbernes markedsføring af klubmærkede og tilknyttede tjenester. De nærer derfor betænkeligheder med hensyn til, at klubberne ikke kan skabe et produkt, der konkurrerer med UEFA Champions League. Endelig har de påpeget, at klubberne skal betale en afgift for råmaterialet, og at internetrettighederne først er tilgængelige ved midnat.

(97) En teleoperatør, som har interesser i gratis-tv, internet og trådløse tjenester, glæder sig over Kommissionens initiativ med hensyn til at åbne markedet for salget af medierettighederne til UEFA Champions League. Teleoperatøren mener, at pakke 1 og 2 ikke bør sælges som samlede pakker, hvilket vil gøre det muligt for tv-stationerne at byde på enkelte kampe, og at en tv-station i det mindste bør afskæres fra at købe de to pakker som en samlet pakke. Teleoperatøren har endvidere anført, at den samme pakke bør sælges til både en gratis-tv-station og en betalings-tv-station. Endvidere mener teleoperatøren, at tv-stationerne bør have lov til at videresælge rettighederne til internetudbydere og udbydere af trådløse tjenester.

(98) Internetudbydere ønsker at få direkte rettigheder. De mener, at klausuleringen er for lang i forbindelse med den tidsforskudte udnyttelse, og at internet og TV er to særskilte markeder. De beklager, at rettighederne til forskudt udnyttelse er forbeholdt UEFA og fodboldklubberne, og at internetudbyderne er udelukket fra at konkurrere om disse rettigheder.

(99) Kun en enkelt national konkurrencemyndighed har fremsendt bemærkninger til Kommissionen. Efter myndighedens opfattelse løser kompromiset ikke de problemer, der er påvist i klagepunktsmeddelelsen, og betingelserne for fritagelse opfyldes derfor ikke. Myndigheden mener, at UEFA-aftalen på horisontalt plan forsat er konkurrencebegrænsende, da UEFA stadig har eneret til at sælge alle kampe. Med hensyn til det vertikale plan eliminerer den nye kommercielle model ikke de konkurrencemæssige betænkeligheder, da de to hovedpakker i realiteten stadig kun er inden for de store tv-stationers rækkevidde. Myndigheden er endvidere af den opfattelse, at fodboldklubbernes salg af pakke 5 til betalings-tv/pay-per-view er en illusion, da der i Tyskland kun er en enkelt pay-per-view-tv-station.

(100) Endelig har radiostationer rejst det spørgsmål, hvordan UEFA kan sælge radiorettigheder i betragtning af offentlighedens ret til information. De har gjort gældende, at offentlighedens ret til at få adgang til information ikke kan betragtes som et marked ligesom tv.

(101) UEFA blev informeret om, at Kommissionen på grundlag af bemærkningerne fra tredjeparter havde konstateret visse problemstillinger, hvor der skulle foretages en ændring af kompromiset. De problemstillinger, som var taget op i bemærkningerne fra tredjeparter, blev drøftet med UEFA på en række møder og gav anledning til korrespondance, hvorefter UEFA indvilgede i at ændre den fælles salgsaftale, således at den tog højde for disse bemærkninger. Ændringerne vedrører navnlig begrænsningerne for fodboldklubbernes individuelle salg af medierettigheder (f.eks. samlet salg, begrænsninger med hensyn til anvendelsesområde) og tager sigte på at opnå en mere retfærdig balance mellem og blanding af fælles og individuelt salg. Også internetudbyderne får bedre adgang til indhold.

6. ANVENDELSE AF TRAKTATENS ARTIKEL 81 OG EØS-AFTALENS ARTIKEL 53

6.1. Kompetence

(102) I den foreliggende sag har Kommissionen kompetence til at anvende såvel traktatens artikel 81, stk. 1, som EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, på grundlag af EØS-aftalens artikel 56, idet UEFA's fælles salgsaftale har en mærkbar indvirkning på konkurrencen inden for fællesmarkedet samt handelen mellem medlemsstater.

6.2. Traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1

(103) I traktatens artikel 81, stk. 1, er det fastsat, at alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis, der kan påvirke handelen mellem medlemsstater, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet, er uforenelige med fællesmarkedet og er forbudt.

(104) EØS-aftalens artikel 53, stk. 1 (der har traktatens artikel 81, stk. 1, som model), indeholder et lignende forbud. Henvisningen i traktatens artikel 81, stk. 1, til "handelen mellem medlemsstater" er imidlertid erstattet af en henvisning til "handelen mellem de kontraherende parter", mens henvisningen til konkurrencen "inden for fællesmarkedet" er erstattet af en henvisning til konkurrencen "inden for det af denne aftale [dvs. EØS-aftalen] omfattede område".

6.3. Aftaler mellem virksomheder eller vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder

(105) Domstolen har fastslået, at i betragtning af Fællesskabets målsætning hører sportsudøvelse alene under fællesskabsretten, for så vidt den er en økonomisk virksomhed i den i traktatens artikel 2 forudsatte betydning(53).

(106) Fodboldklubber udøver økonomisk virksomhed(54), og de er virksomheder efter traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. De nationale fodboldforbunds medlemmer er disse fodboldklubber. De nationale fodboldforbund er derfor sammenslutninger af virksomheder efter traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. De nationale fodboldforbund er også selv virksomheder, for så vidt de udøver økonomisk virksomhed(55). UEFA's medlemmer er de nationale fodboldforbund. UEFA er derfor både en sammenslutning af sammenslutninger af virksomheder og en sammenslutning af virksomheder. UEFA er desuden selv en virksomhed, for så vidt det også direkte udøver økonomisk virksomhed.

(107) Selv om nogle af disse enheder ikke drives med gevinst for øje, er UEFA, de nationale fodboldforbund og fodboldklubberne alle virksomheder efter traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(108) Traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, finder anvendelse på sammenslutninger af virksomheder, i det omfang:

- sammenslutningens aktiviteter, eller de aktiviteter, der udøves af de virksomheder, der er tilsluttet sammenslutningen, tilsigter at fremkalde de virkninger, som traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, er rettet mod(56) og/eller

- sammenslutningen havde til hensigt at samordne og samordnede faktisk medlemmernes adfærd på markedet(57).

(109) Regulativerne for UEFA Champions League udgør en vedtagelse inden for en sammenslutning af sammenslutninger af virksomheder efter traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1(58).

(110) Regulativerne for UEFA Champions League fastsætter reguleringsgrundlaget for fremgangsmåden ved salg af de kommercielle rettigheder til UEFA Champions League. UEFA's eksekutivkomité vedtager regulativerne for UEFA Champions League. UEFA's kongres, hvis medlemmer er de nationale fodboldforbund, som fodboldklubberne er medlem af, vælger eksekutivkomitéen. Regulativerne for UEFA Champions League er bindende for de nationale fodboldforbund og for fodboldklubberne. De fodboldklubber, der spiller i UEFA Champions League, og som er medindehavere af de kommercielle rettigheder til UEFA Champions League, bekræfter den bindende karakter af UEFA's vedtægter, regulativerne for UEFA Champions League og andre vedtagelser med relevans for turneringen, som træffes af de kompetente UEFA-organer, der er nævnt i den indmeldelsesblanket, som de underskriver, når de melder sig til at deltage i UEFA Champions League.

(111) Efter aftale med UEFA's førnævnte kompetente organer, forbundene og fodboldklubberne vedtog UEFA en ny salgsaftale om medierettighederne til UEFA Champions League, hvis indhold er opsummeret i afsnit 1.4-1.6 ovenfor.

(112) UEFA vil i fremtiden indgå kontrakter om rettigheder med tredjeparter på grundlag af de principper, der er nedfældet i den anmeldte fælles salgsaftale. De vertikale aftaler om rettigheder med tv-stationer, som oprindeligt blev anmeldt, finder ikke længere anvendelse efter indførelsen af den nye fælles salgsaftale og vil derfor ikke blive behandlet i denne beslutning.

6.4. Konkurrencebegrænsning

(113) Den anmeldte fælles salgsaftale giver UEFA eneret til fælles salg af visse kommercielle rettigheder på vegne af de fodboldklubber, der deltager i UEFA Champions League. Dette omfatter medierettigheder, som vedrører UEFA Champions League som helhed og begivenheder fra alle kampe i UEFA Champions League. Disse medierettigheder, som er anført i afsnit 1.6 ovenfor, vedrører alle former for medierettigheder og er ikke begrænset til rettighederne med hensyn til specifikke markeder. De konkurrencebegrænsende virkninger af UEFA's fælles salgsaftale kan derfor vise sig på alle de markeder, hvor rettighederne kan udnyttes.

(114) På grundlag af aftalen om i fællesskab at udnytte de kommercielle rettigheder til UEFA Champions League på eksklusivt grundlag via et fælles salgsorgan, UEFA, hindrer UEFA's fælles salgsaftale de enkelte fodboldklubber i at sælge disse rettigheder individuelt. Dette udelukker konkurrencen mellem fodboldklubberne og også mellem UEFA og fodboldklubberne med hensyn til parallelt at levere medierettigheder til UEFA Champions League til interesserede købere på de forudgående markeder. Dette betyder, at tredjeparter kun har en enkelt leverandør. Andre kommercielle aktører er derfor tvunget til at købe de pågældende rettigheder på de betingelser, der i fællesskab er fastsat i den udbudsbekendtgørelse, som udfærdiges af det fælles salgsorgan. Dette betyder, at det fælles salgsorgan begrænser konkurrencen, for så vidt som det fastsætter priserne og alle andre forretningsbetingelser på vegne af alle enkelte fodboldklubber, der producerer indholdet af UEFA Champions League. Uden den fælles salgsaftale ville fodboldklubberne fastsætte disse priser og betingelser uafhængigt af hinanden og i konkurrence med hinanden. Begrænsningen af konkurrencen som følge af den fælles salgsaftale medfører derfor ensartede priser sammenlignet med en situation med individuelt salg.

(115) UEFA's fælles salgsaftale medfører også, at fodboldklubberne pålægges visse begrænsninger med hensyn til udnyttelsen af de kommercielle rettigheder, som de ikke har tildelt UEFA med henblik på fælles salg, men som udnyttes af dem selv individuelt. De begrænsninger, som pålægges de enkelte fodboldklubber, vedrører navnlig:

a) en begrænsning af fodboldklubbernes individuelle salg af direkte tv-rettigheder, hvorved de begrænses til kun at sælge disse direkte rettigheder til betalings-tv-/pay-per-view-tv-stationer, og afskæres fra at sælge dem til gratis-tv-stationer (pakke 5 i fordelingstabellen over rettigheder),

b) klausulering vedrørende udnyttelsen af medierettigheder i forbindelse med forskudt transmission, navnlig tv- og internetrettigheder (pakke 6, 7 og 12 i fordelingstabellen over rettigheder)

c) en begrænsning af muligheden for individuelt salg af medierettigheder i forbindelse med direkte og forskudt transmission som en samlet pakke, hvorved fodboldklubberne forhindres i at sælge de medierettigheder, der sælges individuelt, til slutbrugere (tv-stationer), som vil udnytte disse rettigheder som et produkt, der er fokuseret på UEFA Champions League (pakke 5, 6, 11 og 12 i fordelingstabellen over rettigheder).

(116) UEFA's fælles salgsaftale begrænser derfor ikke kun konkurrencen på det forudgående marked mellem fodboldklubberne, men også mellem UEFA og fodboldklubberne med hensyn til leveringen af kommercielle rettigheder til interesserede købere. Endvidere har den anmeldte fælles salgsaftale en indvirkning på de efterfølgende tv-transmissionsmarkeder, da fodboldbegivenheder er et vigtigt element i tv-stationernes konkurrence om annoncører eller om abonnenter til betalings-tv- og pay-per-view-tjenester. En sådan aftale har til følge at begrænse konkurrencen. Den omfattes derfor også af forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1(59).

6.4.1. Rammerne for den foreliggende procedure

(117) På grundlag af den nye salgspolitik tilbydes alle medierettighederne ikke længere til en enkelt aktør, men opdeles i en lang række mindre pakker af rettigheder. Det er ikke formålet med den foreliggende procedure at konstatere, om de enkelte kontrakter om rettigheder mellem UEFA og en tv-station vil begrænse konkurrencen som omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Det er heller ikke muligt at konstatere inden for rammerne af den foreliggende procedure, om konkurrencen vil blive begrænset, hvis en enkelt aktør erhvervede flere rettighedspakker. Denne beslutning vil derfor ikke behandle de enkelte kontrakter om rettigheder, som UEFA indgår med tredjeparter, og foregriber på ingen måde en vurdering heraf på grundlag af Fællesskabets konkurrenceret.

6.5. Anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 1, eller EØS-aftalens artikel 53, stk. 1

6.5.1. Ligarettigheder og de enkelte fodboldklubbers rettigheder

(118) I forbindelse med hver enkelt fodboldkamp, der spilles i UEFA Champions League, kan de to deltagende fodboldklubber gøre krav på at være indehaver af de kommercielle rettigheder. Man vil nemlig næppe kunne nægte den enkelte hjemmeklub - som bruger af fodboldbanen - ret til at nægte at give adgang for medieaktører, som ønsker at optage disse kampe. Ligeledes vil man næppe kunne nægte den besøgende klub - som en nødvendig deltager i fodboldkampen - en vis indflydelse på, om kampen skal optages, og i givet fald hvordan og af hvem.

(119) Ser man på en hel fodboldturnering, synes de enkelte fodboldklubber at have en andel i rettighederne i forbindelse med de forskellige konstellationer, hvori de spiller, men deres ejendomsret kan ikke anses for at omfatte mere end dette. I en fodboldturnering er der derfor en lang række individuelle ejerkonstellationer, som er uafhængige af hinanden. Det forhold, at fodboldklubber spiller i en fodboldturnering, betyder ikke, at ejendomsretten omfatter alle kampe i den pågældende turnering. Det betyder heller ikke, at ejendomsretten er indbyrdes forbundet i et sådant omfang, at det må antages, at alle klubber har en ejerandel i hele ligaen som sådan og i hver enkelt kamp.

(120) UEFA har anført, at det er UEFA's intellektuelle indsats og organisatoriske ansvar, der har skabt en fodboldliga med eget mærkeimage, som adskiller sig fra de deltagende fodboldklubbers mærkeimage. Uden en fælles salgsaftale ville der derfor ikke foreligge nogen som helst kommercielle rettigheder. UEFA har anført, at det er indehaver af ejendomsrettighederne til UEFA Champions League på grund af de opgaver, det udfører. For så vidt UEFA sælger sin egen ejendom, finder traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, ikke anvendelse. Ifølge UEFA vedrører sagen derfor ikke den fælles salgsaftale, men de vilkår, hvorpå rettighederne sælges til tredjeparter. UEFA har derfor gjort gældende, at så længe disse vilkår ikke begrænser konkurrencen, er der ikke tale om en tilsidesættelse traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(121) UEFA har endvidere anført, at hvis UEFA ikke kan betragtes som eneindehaver af ejendomsrettighederne, bør det betragtes som "medindehaver" af rettighederne. Ifølge UEFA adskiller den anmeldte fælles salgsaftale sig derfor grundlæggende fra enhver traditionel fælles salgsaftale, hvor de enkelte virksomheder samler rettigheder, som de hver især er indehavere af, og sælger dem i fællesskab, da UEFA i dette tilfælde også udnytter sine egne ejendomsrettigheder. UEFA har understreget sin holdning til situationen med hensyn til ejendomsrettighederne med henvisning til situationen i de enkelte medlemsstater(60).

(122) Kommissionen noterer sig, at der i EØS-landene ikke findes en fælles, ensartet definition af, hvem der er indehaver af ejendomsretten til medierettighederne til fodboldbegivenheder, og at der heller ikke findes noget nogen definition i fællesskabsretten eller EØS-retten(61). Det er ganske vist korrekt, at såfremt UEFA var eneindehaver af rettighederne i en medlemsstat, ville UEFA's salg af de kommercielle rettigheder ikke medføre en horisontal begrænsning af konkurrencen. På grundlag af de oplysninger, som UEFA har fremlagt, kan UEFA imidlertid i bedste fald betragtes som medindehaver af rettighederne, men under ingen omstændigheder som eneindehaver. Spørgsmålet om ejendomsret skal afgøres på grundlag af national ret, og Kommissionens vurdering af problemstillingen i den foreliggende sag foregriber ikke en eventuel afgørelse truffet af nationale domstole.

(123) Kommissionen tager derfor udgangspunkt i, at fodboldklubberne og UEFA i fællesskab er indehavere af rettighederne i forbindelse med de enkelte kampe, men at dette ikke er tilfældet på horisontalt plan med hensyn til alle rettighederne på grundlag af en fodboldturnering. Det anses ikke for at være nødvendigt at opgøre de respektive ejerandele i forbindelse med den foreliggende sag.

(124) Det er tilstrækkeligt at bemærke, at der er mange forskellige indehavere af medierettighederne til UEFA Champions League. En aftale mellem de tre indehavere (de to fodboldklubber og UEFA), som er nødvendige for at producere én enhed (licensen til at transmittere én kamp), vil ikke falde ind under traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Da aftalen i forbindelse med UEFA's fælles salgsaftale imidlertid omfatter mere end dette, finder traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, anvendelse på aftalen.

6.5.2. De særlige karakteristika ved sport

(125) UEFA er af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at vurdere forholdet mellem fodboldklubberne på grundlag af princippet om "fri konkurrence", da fodboldklubberne ikke reelt er uafhængige konkurrenter. UEFA mener, at dette princip i givet fald vil kunne anvendes til at vurdere omstændighederne i forbindelse med en aftale mellem uafhængige erhvervsenheder, som konkurrerer indbyrdes på normale vilkår.

(126) Ifølge UEFA finder traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, endvidere ikke anvendelse, da UEFA Champions Leagues struktur og funktion har til formål at fremme og ikke begrænse konkurrencen inden for europæisk fodbold. UEFA mener, at modellen med økonomisk solidaritet bidrager til at opretholde en ligevægt mellem klubberne og til at fremme ansættelsen af unge spillere, hvilket tjener til at fremme konkurrencen inden for europæisk fodbold. Som følge af den økonomiske politik, som UEFA har gennemført, er konkurrencen mellem klubberne i Europa blevet øget, og antallet af konkurrenter på markedet er steget.

(127) Domstolen har fastslået, at i betragtning af Fællesskabets målsætning hører sportsudøvelse alene under fællesskabsretten, for så vidt den er en økonomisk virksomhed i den i traktatens artikel 2 forudsatte betydning(62).

(128) UEFA og fodboldklubberne er økonomiske konkurrenter i forbindelse med salget af kommercielle rettigheder (ejendomsrettigheder og medierettigheder) til fodboldkampe. Hvis der ikke fandtes en fælles salgsaftale, ville disse parter sælge rettighederne individuelt og i konkurrence med hinanden.

(129) Genstanden for den anmeldte aftale er således ikke organisationen af UEFA Champions League, men salget af de kommercielle rettigheder til UEFA Champions League. Kommissionen er klar over, at en vis form for samarbejde mellem deltagerne er nødvendig for at organisere en fodboldliga, og at der i denne forbindelse er en vis indbyrdes afhængighed klubberne imellem. Denne indbyrdes afhængighed klubberne imellem omfatter imidlertid ikke alle aktiviteter, som udøves af deltagerne i UEFA Champions League. Klubberne konkurrerer allerede i forbindelse med sponsorering, stadionreklamer og merchandising. Klubberne konkurrerer også om spillere. En vedtagelse inden for en sammenslutning af sammenslutninger af virksomheder om fælles salg af de kommercielle rettigheder på vegne af medlemmerne, hvilket er et område, hvor klubberne er økonomiske konkurrenter, er i henhold til traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, ikke nødvendig for at afvikle en fodboldliga. Disse bestemmelser finder derfor anvendelse på en sådan aftale. Det behov, der måtte være for at tage hensyn til de særlige karakteristika ved sport, f.eks. det eventuelle behov for at beskytte svagere klubber gennem en krydssubsidiering af midler fra de rigere til de fattigere klubber eller på anden måde, skal vurderes på grundlag af traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3.

(130) Ifølge UEFA er den fælles salgsaftale en forudsætning for eksistensen af UEFA Champions League. UEFA ville ikke organisere UEFA Champions League uden den fælles salgsaftale og uden at kunne omfordele indtægterne. Ifølge UEFA påvirker den fælles salgsaftale ikke handelen mellem medlemsstater, og UEFA's omfordeling af indtægterne har til formål at øge konkurrencegrundlaget inden for europæisk fodbold. Efter UEFA's opfattelse forfølger dets økonomiske politik mål, som er blevet anerkendt af Domstolen i Bosman-sagen(63), dvs. målet om at sikre ligevægten mellem klubberne ved at opretholde en vis konkurrence og at fremme unge spilleres ansættelse.

(131) Kommissionen anerkender fuldt ud sportens egenart, som der blev givet udtryk for i erklæringen fra Det Europæiske Råd i Nice i december 2000. Ved denne lejlighed gav Rådet udtryk for, at de initiativer, der var taget for at give andre del i nogle af indtægterne fra salget af tv-rettigheder på de relevante niveauer, fremmede solidaritetsprincippet for sportsudøvelse på alle niveauer og inden for alle discipliner. Selv om UEFA's interesse i de kommercielle aspekter er forståelig, har det imidlertid ikke påvist, at en fælles salgsaftale er en nødvendig forudsætning for omfordelingen af indtægterne. UEFA Cup viser, at en fælleseuropæisk fodboldturnering kan eksisterer uden en fælles salgsaftale i forbindelse med salget af tv-rettighederne, da de enkelte fodboldklubber i dette tilfælde sælger tv-rettighederne individuelt. Der er også nationale eksempler herpå i Spanien, Italien og Grækenland. En omfordeling af indtægterne kan finde sted på anden måde, uden at den er knyttet sammen med en fælles salgsaftale. Den kan gennemføres via en afgiftsordning eller via frivillige bidrag. Traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, finder derfor anvendelse på en sådan fælles salgsaftale. Under alle omstændigheder er det mere hensigtsmæssigt at vurdere et sådant argument på grundlag af traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3.

6.5.3. Konkurrencebegrænsningens mærkbarhed

(132) Ved vurderingen af konkurrencebegrænsningens mærkbarhed noterer Kommissionen sig, at populære sportsgrene, navnlig fodbold, betragtes som en af drivkræfterne for tv. UEFA solgte tv-rettighederne til UEFA Champions League for over 800 mio. CHF i 1999 (526 mio. EUR). I 1999/2000-sæsonen tegnede UEFA Champions League sig i gennemsnit i hele Fællesskabet for ca. 20 % af de beløb, som tv-stationerne betalte for tv-rettigheder til fodboldbegivenheder(64). I betragtning af, at fodbold udgør den største enkeltpost i forbindelse med tv-kanalernes samlede sportsudgifter(65), mener Kommissionen, at UEFA's fælles salgsaftale medfører en mærkbar konkurrencebegrænsning på tv-transmissionsmarkedet.

6.6. Påvirkning af handelen mellem medlemsstater

(133) Traktatens artikel 81, stk. 1, tager sigte på aftaler, som kan skade virkeliggørelsen af et indre marked mellem medlemsstaterne, hvad enten det sker ved at opdele de nationale markeder eller ved at påvirke konkurrenceforholdene inden for fællesmarkedet. Tilsvarende tager EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, sigte på aftaler, som underminerer gennemførelsen af et homogent Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde.

(134) De kommercielle rettigheder til UEFA Champions League sælges i hele EØS. UEFA's fælles salgsaftale påvirker derfor handelen mellem medlemsstater. Hvis medierettighederne blev solgt af de enkelte fodboldklubber eller på ikke-eksklusivt grundlag, ville det ændre handelsstrømmen i forbindelse med tv-rettighederne.

(135) UEFA Champions League er den mest prestigefyldte fælleseuropæiske fodboldturnering for klubhold, som 32 af de bedste europæiske klubber deltager i. Aftalen vedrørende den fælles salgsaftale mellem de fodboldklubber, der deltager i UEFA Champions League, har en mærkbar indvirkning på handelen mellem medlemsstater.

7. TRAKTATENS ARTIKEL 81, STK. 3, OG EØS-AFTALENS ARTIKEL 53, STK. 3

(136) Ved vurderingen af konkurrencebegrænsningerne som følge af UEFA's fælles salgsaftale på grundlag af de kriterier for fritagelse, der er fastsat i traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, har Kommissionen set nærmere på fordelene ved den konkurrencebegrænsende aftale. Såfremt fordelene er af en sådan art, at de opvejer de konkurrencebegrænsende virkninger, er en fritagelse efter traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, berettiget.

(137) Den vurdering, der skal foretages i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, er derfor, om fordelene ved den anmeldte fælles salgsaftale opvejer de negative virkninger, der er forbundet hermed, nemlig:

a) det forhold, at fodboldklubberne giver UEFA eneret til at sælge visse af de kommercielle rettigheder til UEFA Champions League, og

b) de begrænsninger, som fodboldklubberne har indvilget i med hensyn til det individuelle salg af deres kommercielle rettigheder.

(138) Traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, fastsætter, at bestemmelserne i henholdsvis traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, kan erklæres uanvendelige på enhver aftale mellem virksomheder, som bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller til at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at de sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål, eller gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer. Nedenstående afsnit indeholder en vurdering i relation til hver af disse fire betingelser.

7.1. Forbedring af produktionen eller fordelingen og/eller fremme af den tekniske eller økonomiske udvikling

(139) UEFA mener, at den fælles salgsaftale letter forretningsaktiviteterne for UEFA's kommercielle partnere ved at oprette et enkelt salgssted. Oprettelsen af et enkelt salgssted er af særlig interesse for en international turnering som UEFA Champions League, fordi denne turnering har deltagelse af et stort antal fodboldklubber fra mange forskellige lande. Foruden de praktiske vanskeligheder, der kan være forbundet hermed, er der endvidere den problemstilling, at ejerstrukturerne varierer fra medlemsstat til medlemsstat, således at der i givet fald kan være mange forskellige medindehavere af medierettighederne til hver kamp. Endvidere er der en spredt efterspørgsel fra tv-stationerne, som ligeledes er af forskellige nationaliteter og opererer på mange forskellige nationale markeder.

(140) UEFA har endvidere anført, at oprettelsen af et enkelt salgssted er en forudsætning for eksistensen af UEFA Champions League-produktet. Da ingen enkelt klub ved inden sæsonens start, hvor langt den vil nå i turneringen, vil den ikke kunne indgå en kommerciel aftale med en tv-station, som giver tv-stationen nogen sikkerhed for, at fodboldklubben vil klare sig igennem hele UEFA Champions League-sæsonen. Dette indebærer et element af usikkerhed for tv-stationen. Tilsvarende giver UEFA's fælles salg af rettighederne sponsorer og andre leverandører mulighed for at modtage en ensartet pakke gennem hele turneringen, hvorved de får garanti for medieeksponering i hele perioden, hvilket giver dem mulighed for at strukturere deres reklamebudgetter i overensstemmelse hermed.

(141) UEFA mener også, at den fælles salgsaftale gør det muligt for UEFA at fastholde "produktets" ensartethed og kontinuitet på et niveau og i en kvalitet, som ikke kunne opnås, hvis medierettighederne blev forhandlet på ad hoc-basis, hvor de enkelte fodboldklubber solgte medierettighederne til en række forskellige aktører. Dette er af afgørende betydning for at bevare det unikke mærke, UEFA Champions League, hvilket er af særlig interesse for UEFA's kommercielle partnere.

(142) UEFA har endelige anført, at UEFA's model med økonomisk solidaritet støtter udviklingen af fodbold fra græsrodsniveau og op. Den forbedrer produktionen og fremmer sportsgrenens udvikling i mindre lande. Dette medfører et øget konkurrencegrundlag inden for europæisk fodbold i fremtiden ved, at selv de mindste og økonomisk svageste fodboldklubber får mulighed for at konkurrere med de største og stærkeste fodboldklubber.

7.1.1. Et enkelt salgssted for et ligaprodukt

(143) Fælles salg af medierettighederne til en fodboldturnering giver medieaktørerne, fodboldklubberne og seerne en fordel, da der derved oprettes et enkelt salgssted for erhvervelsen af et ligaprodukt som en samlet pakke.

(144) Der er store fordele ved et enkelt salgssted, ikke kun i forbindelse med en national fodboldturnering, men også med hensyn til en international turnering, hvor vanskelighederne i forbindelse med salget af rettighederne er større, og hvor effektivitetsgevinsterne i forbindelse med fælles salg i givet fald er særlig store. Oprettelsen af et enkelt salgssted er af særlig interesse for en international turnering som UEFA Champions League, fordi denne turnering har deltagelse af et stort antal fodboldklubber fra mange forskellige lande. Foruden de praktiske vanskeligheder, der kan være forbundet hermed, er der endvidere den problemstilling, at ejerstrukturerne varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Endvidere er der en spredt efterspørgsel fra tv-stationerne, som ligeledes er af forskellige nationaliteter og opererer på mange forskellige nationale markeder.

(145) Et fælles salg gør det endvidere mulig at sammensætte pakker af rettigheder til UEFA Champions League. Herved kan medieaktørerne tilbyde forbrugerne dækning af ligaen som helhed og igennem en hel sæson. Oprettelsen af et enkelt salgssted understøtter eksistensen af UEFA Champions League-produktet i betragtning af den hybride karakter af UEFA Champions League, som er en kombination af en liga- og knockout-turnering, hvor kun et begrænset antal fodboldklubber når turneringens afsluttende runder. En enkelt klub vil derfor ikke kunne indgå en kommerciel aftale, som vil give en tv-station nogen garanti for, at den kan planlægge sin programlægning i hele UEFA Champions League-sæsonen frem til finalerunden. Det fælles salg af tv-rettighederne løser dette problem, da tv-stationen ikke køber rettighederne i forbindelse med bestemte fodboldklubber, men retten til at transmittere de kampe, som spilles på bestemte dage.

(146) Fordelene ved at tilbyde pakker fremgår klart i hver kampuge, hvor rettighederne til hele UEFA Champions League gør det muligt at producere et omfattende program med højdepunkter, hvorved tv-stationerne kan vise de mest interessante klip fra begivenhederne fra de pågældende kampdage/den pågældende kampuge.

(147) Fordelene er også indlysende med hensyn til den direkte dækning. Et fælles salg giver medieaktørerne og forbrugerne et overblik over hele UEFA Champions League, hvilket er til fordel for f.eks. de seere, som har en generel interesse i UEFA Champions League som helhed. Ved at sikre, at klubberne tildeler UEFA rettigheder, som derpå gives i licens til medieaktørerne, kan UEFA tilbyde disse aktører en komplet pakke af rettigheder. Denne pakke omfatter på nuværende tidspunkt f.eks. det første valg af kampe, der spilles hver kampdag. Det er klart umuligt at vide ved sæsonens start, hvilke kampe der vil være mest interessante i løbet af sæsonen. Pakken giver derfor medieaktørerne mulighed for at købe - med efterfølgende salg til forbrugerne - en unik og værdifuld medietjeneste med garanteret dækning af de mest interessante kampe igennem hele sæsonen.

(148) Det er tænkeligt, at medieaktørerne vil kunne sammensætte en sådan pakke uden et fælles salg. Dette vil imidlertid kræve, at der erhverves betydeligt flere rettigheder, end det på nuværende tidspunkt er tilfældet. Hvis en medieaktør skulle skabe det samme slutprodukt på grundlag af individuelt salg af alle medierettighederne, er der risiko for, at det vil være betydeligt mindre effektivt og være forbundet med flere erhvervelses- og transaktionsomkostninger(66). Den eneste garanti for et lige så interessant udvalg af kampe ville være, hvis en enkelt medieaktør købte alle disse rettigheder individuelt, enten inden starten af fodboldsæsonen eller løbende, efterhånden som fodboldsæsonen afvikles, afhængigt af fodboldklubbernes resultater.

(149) I stedet for at skulle føre forhandlinger med fodboldklubber i alle UEFA's 51 forskellige medlemsområder med de kommunikationsvanskeligheder og transaktionsomkostninger, som det formentlig ville være forbundet med, kan tv-stationerne desuden erhverve pakkerne af medierettigheder til ligaen hos de oprindelige rettighedsindehavere via et enkelt salgssted. Også i denne henseende indebærer det fælles salg derfor en mindre kompleks transaktion og færre transaktionsomkostninger for tv-stationerne. Tv-stationerne kan fastlægge forudsigelige kommercielle, tekniske og programmæssige planer for en hel fodboldsæson, hvilket styrker salget af reklameplads og abonnementer. Det gør det muligt for annoncørerne at opbygge en kampagne omkring tv-dækningen af en liga og hjælper med til at sikre tv-sponsorering.

(150) Et fælles salg reducerer tv-stationernes økonomiske risiko. I en situation, hvor fodboldklubberne sælger medierettighederne individuelt, risikerer de, at værdien af de rettigheder, de har erhvervet fra en enkelt klub, falder, hvis den pågældende klub klarer sig dårligt i ligaen. Et fælles salg muliggør derfor større investeringer i ligaproduktet, hvilket medfører en mere innovativ dækning af kampene, f.eks. i form af en bedre generel præsentation på såvel stadionet som i studiet.

(151) Selv med hensyn til turneringer, hvor medierettighederne sælges af de enkelte klubber, kombineres og samles rettighederne generelt i senere led i transaktionskæden af mellemled, f.eks. sportsagenter, eller af tv-stationerne, som opretter "clearingcentraler" eller organer med henblik på en fælles udnyttelse. Det synes derfor optimalt eller endog nødvendigt at samle eller kombinere de enkelte rettigheder i en vis udstrækning, for at medierettighederne til en fodboldturnering kan udnyttes effektivt.

(152) Seerne drager fordel af at få tilbudt flere forskellige former for dækning af UEFA Champions League. Seeren er interesseret i at kunne vælge mellem forskellige former for transmissioner af kampene i en liga. En seer vil formentlig gerne kunne vælge mellem at kunne se en kamp direkte i fuld længde og også tidsforskudt få korte oplysninger om mange kampe på mange forskellige tidspunkter. Seeren vil gerne have oplysninger om ikke blot en enkelt kamp, men også om alle kampe på en given kampdag. Det er mere sandsynligt, at et ligaprodukt, der sælges ved fælles salg som en samlet pakke, giver seerne det ønskede produkt, da en tv-station ikke blot kan erhverve rettighederne til en enkelt kamp, men også er nødt til at sørge for en vis dækning af de øvrige kampe i ligaen på hver kampdag(67).

(153) Fodboldklubberne drager fordel af salget af de kommercielle rettigheder via et enkelt salgssted/et fælles salgsagentur. Fodboldklubberne undgår at skulle opbygge egne salgsafdelinger af den størrelsesorden, der kræves til udførelse af den komplekse opgave, det er at udvikle en kommerciel politik og gennemføre aftaler om rettigheder i en lang række lande. Det ville formentlig være særdeles vanskeligt for mange fodboldklubber at opbygge sådanne salgsafdelinger, og det er derfor sandsynligt, at det under alle omstændigheder ville være nødvendigt at udlicitere denne funktion. De enkelte fodboldklubber vil formentlig lettere kunne udføre en sådan opgave i forbindelse med nationale turneringer, da det nationale marked vil være meget mere lettilgængeligt med hensyn til sprog, kultur, kommunikation og kommerciel gennemsigtighed.

7.1.2. Opbygning af mærkeimage

(154) UEFA's andet argument om, at det via den fælles salgsaftale er i stand til at skabe og fastholde et UEFA Champions League-produkt af en ensartet og konsekvent kvalitet, er ikke irrelevant. Dette er faktorer, som bidrager til at opbygge et image omkring et varemærke, som associeres med en ensartet tv-dækning af høj kvalitet, der understøttes af en homogen præsentation, hvilket øger attraktiviteten for seeren(68). Dette er også faktorer, som tiltrækker de bedste fodboldklubber, der ønsker at deltage i netop denne internationale turnering. UEFA Champions League er således blevet den mest prestigefyldte fælleseuropæiske fodboldturnering, som de allerbedste europæiske fodboldklubber deltager i.

(155) Blandt de faktorer, der ligger til grund for UEFA Champions Leagues succes, og som adskiller den fra andre turneringer, er bl.a. de specifikke opgaver, som UEFA udfører, herunder "pyntningen" af stadionfaciliteterne, optagelsen af kampen og præsentationen på skærmen, herunder skiltning på skærmen, musik osv.

(156) Endvidere er de organisatoriske foranstaltninger, som UEFA har truffet, og det fælles salg af ligaens medieprodukter til fordel for tv-stationerne, da kampene præsenteres ensartet og konsekvent på skærmen hos alle partner-tv-stationer i hele UEFA Champions League-sæsonen. Dette er til fordel for seerne, da de derved er i stand til øjeblikkeligt at genkende et UEFA Champions League-mærket medieprodukt, som associeres med kvalitetsfodbold - hvilket på sin side stimulerer seernes interesse og efterspørgsel.

(157) UEFA's fælles salg af pakker af medierettigheder til tv-stationerne medfører mere objektivitet i mediedækningen af UEFA Champions League. Det giver en dækning af ligaen på en måde, som beskytter ligaens medieprodukt og mærket bedre, end hvis en enkelt fodboldklub blev sat i et gunstigt lys på bekostning af andre klubber og ligaens mærke(69). Dette forbedrer dækningen af og interessen for mærket UEFA Champions League, hvorved produktionen og distributionen af UEFA Champions League-medieproduktet forbedres.

7.1.3. Fodboldklubbernes individuelle salg af direkte tv-rettigheder, som ikke er blevet solgt af det fælles salgsorgan

(158) UEFA's eneret til at sælge direkte tv-rettigheder, der er omfattet af pakke 4 i fordelingstabellen over rettigheder, bliver en ikke-eksklusiv rettighed én uge efter lodtrækningen til den første runde af UEFA Champions League, som normalt finder sted i august. Efter denne skæringsdag har fodboldklubberne mulighed for, hvis det ikke er lykkedes UEFA at sælge disse rettigheder, at tilbyde disse til betalings-tv-/pay-per-view-markedet på ikke-eksklusivt grundlag parallelt med UEFA. Dette er rettighederne i pakke 5 i fordelingstabellen over rettigheder.

(159) Filosofien bag Kommissionens fastholdelse af kravet om, at fodboldklubberne skal have mulighed for at sælge disse direkte tv-rettigheder individuelt, er følgende: For det første kan der sættes spørgsmålstegn ved effektivitetsgevinsterne og fordelene ved fælles salg, såfremt det ikke lykkes det fælles salgsorgan at få afsat disse rettigheder på markedet. For det andet vil opretholdelsen af konkurrencen mellem UEFA og fodboldklubberne i forbindelse med markedsføringen af disse rettigheder bidrage til, at man undgår, at rettigheder til UEFA Champions League forbliver uudnyttede i de tilfælde, hvor der er efterspørgsel efter dem. Fodboldklubberne skal derfor også kunne imødekomme efterspørgslen fra gratis-tv-stationer. Der er f.eks. risiko for uudnyttede rettigheder i områder, hvor der ikke findes nogen betalings-tv-/pay-per-view-tv-stationer, eller hvor de eksisterende betalings-tv-/pay-per-view-tv-stationer allerede har dækket deres behov med guld- eller sølvpakken. I disse tilfælde er der formentlig kun gratis-tv-stationer som potentielle købere af disse rettigheder, og der er ingen effektivitetsgevinster ved at forhindre dem i potentielt at erhverve rettighederne. Til denne beslutning bør der derfor knyttes den betingelse, at bestemmelsen i pakke 5 i fordelingstabellen over rettigheder, hvorved fodboldklubberne forhindres i at sælge direkte tv-rettigheder til gratis-tv-stationer, ikke finder anvendelse, såfremt der ikke foreligger et rimeligt tilbud fra en betalings-tv-station.

7.1.4. Fodboldklubbernes individuelle salg af medierettigheder til forskudt transmission

(160) Ifølge den ændrede fælles salgsaftale vil en række yderligere former for rettigheder til forskudt transmission samt rettigheder i forbindelse med nye medier ikke kun blive udnyttet af UEFA, men også af de enkelte klubber parallelt. Disse yderligere medierettigheder stilles imidlertid til rådighed til udnyttelse af UEFA og fodboldklubberne med en klausulering, der er indført for at sikre produkter, som der er en meget større seerinteresse for, og for at opbygge et image omkring mærket UEFA Champions League, som nøje associeres med en ensartet tv-dækning af høj kvalitet, der understøttes af en homogen præsentation. Rettighederne til forskudt tv-transmission er derfor først til rådighed fra og med midnat dagen efter de sidste kampe i den pågældende kampuge. Rettigheder til arkivmateriale er tilgængelige 48 timer efter finalen. I betragtning af internettets nuværende udvikling og for at sikre, at UEFA Champions League-internetproduktet forbliver et kvalitetsprodukt, er disse rettigheder tilgængelige 11/2 time efter kampen. Dette vil selvfølgelig ændres med tiden, hvorfor det inden for en overskuelig fremtid vil være nødvendigt at revurdere klausuleringen.

(161) Under disse omstændigheder mener Kommissionen, at de negative virkninger, der er forbundet med den fælles salgsaftale, opvejes af det øgede indhold, der stilles til rådighed til yderligere distribution, hvilket fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling af selve medieindholdet og de nye medier, som distributionen sker igennem.

7.1.5. Skærpelse af fokus i forbindelse med henholdsvis UEFA Champions Leagues og fodboldklubbernes mærke

(162) Fodboldklubber, der udnytter optagelser fra UEFA Champions League individuelt, skal præsentere optagelserne på en klubfokuseret måde, og optagelserne må kun vedrøre kampe, som de deltager i. Fodboldklubber eller de tv-stationer, der udnytter de pågældende medierettigheder(70), må ikke samle rettighederne fra flere fodboldklubber i et enkelt produkt, der fremstår som et produkt med mærket UEFA Champions League. Navnlig med hensyn til direkte tv-rettigheder definerer UEFA et program med mærket UEFA Champions League som et program, der består af mere end to direkte UEFA Champions League-kampe pr. dag. Med hensyn til rettigheder til forskudt tv-transmission og internetrettigheder accepterer UEFA programmer på en klubkanal, der har et UEFA Champions League-indhold på 100 %. UEFA definerer imidlertid et program som et program med mærket UEFA Champions League, når det præsenteres som et klubmagasinprogram og har et UEFA Champions League-indhold på mere end 50 %. I den generelle programflade må indhold fra UEFA Champions League maksimalt udgøre 30 % af et program. I det tilfælde, hvor en hel kamp transmitteres forskudt (dvs. i fuld længde på 90 minutter) i et klubmagasinprogram, finder 50 %-reglen ikke anvendelse, og programmet kan for hovedpartens eller hele programmets vedkommende bestå af den pågældende kamp. Tilsvarende finder 30 %-reglen ikke anvendelse, hvis en hel kamp blev transmitteret i den generelle programflade på en kanal.

(163) Definitionerne af produkter med mærket UEFA Champions League vil optimere det overordnede samspil mellem produkter med mærket UEFA Champions League og klubmærkede produkter. Bestemmelserne vedrørende opbygningen af mærkeimage tager sigte på at fremme udviklingen af mærket UEFA Champions League som et unikt, uafhængigt, kvalitetsmærket medieprodukt inden for fodbold, som adskiller sig fra klubmærkede produkter, der findes side om side med produkterne med mærket UEFA Champions League. Definitionerne har til formål at sikre, at klubbernes rettigheder ikke forvandles til et produkt, som kan forveksles med UEFA Champions League. Dette bidrager til at sikre UEFA Champions League-produktets identitet og image, da mærket UEFA Champions League i mange tilfælde tjener som et middel og en platform for eksponering og fremme af de enkelte fodboldklubber inden for og uden for EØS. Dette vil være til fordel for navnlig mindre klubber med mindre velkendte mærker i et mere omfattende geografisk område, da dette formentlig vil give dem en bredere tv-eksponering.

7.1.6. Solidaritet

(164) I sin anmeldelse anførte UEFA som en begrundelse for fritagelsen spørgsmålet om økonomisk solidaritet. UEFA har gjort gældende, at dets model med økonomisk solidaritet understøtter udviklingen af europæisk fodbold ved at sikre en mere retfærdig fordeling af indtægterne. Solidaritetsmodellen kan derfor siges at forbedre produktionen og fremme sportsgrenens udvikling(71).

(165) Kommissionen har forståelse for ønsket om at opretholde en vis ligevægt blandt de fodboldklubber, der spiller i en liga, da det skaber bedre og mere spændende fodboldkampe, som kan afspejles i/omsættes til bedre medierettigheder. Det samme er tilfældet med hensyn til uddannelsen og udbuddet af nye spillere, da spillerne er et grundlæggende element i det hele. Kommissionen erkender, at en krydssubsidiering af midler fra rigere til fattigere klubber i givet fald kan bidrage til at nå dette. Kommissionen støtter derfor det økonomiske solidaritetsprincip, som også blev støttet i erklæringen om sport fra Det Europæiske Råd i Nice i december 2000(72).

(166) Kommissionen fandt imidlertid, at effektivitetsgevinsterne og forbrugerfordelene ved den fælles salgsaftale, der oprindeligt blev anmeldt i 1999, ikke opvejede den negative virkning af de konkurrencebegrænsninger, der var forbundet med den pågældende ordning.

(167) Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at behandle solidaritetsargumentet yderligere i forbindelse med den foreliggende sag. Det er berettiget at fritage den nye og ændrede fælles salgsaftale efter traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, da der skabes et mærkevareprofileret ligaprodukt, som sælges i pakker via et enkelt salgssted.

7.1.7. Konklusion vedrørende forbedring af produktionen eller fordelingen og/eller fremme af den tekniske eller økonomiske udvikling

(168) Kommissionen erkender, at fodboldklubbernes og UEFA's vedtagelse vedrørende den fælles salgsaftale forbedrer produktionen og fordelingen af UEFA Champions League som omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, idet den gør det muligt, at der skabes et kvalitativt, mærkevareprofileret indholdsprodukt, og giver medieaktørerne, fodboldklubberne og seerne en fordel, da den fører til, at der oprettes et enkelt salgssted for erhvervelsen af et samlet ligaprodukt. Da begrænsningen af fodboldklubbernes frihed til at sælge direkte tv-rettigheder som led i pakke 5 til andre tv-stationer end betalings-tv-/pay-per-view-tv-stationer imidlertid ikke er forbundet med lignende fordele, bør der til denne beslutning knyttes en betingelse, som vil gøre det muligt for fodboldklubberne at sælge deres direkte tv-rettigheder til gratis-tv-stationer, såfremt der ikke foreligger et rimeligt tilbud fra en betalings-tv-station.

7.2. Forbrugerne opnår en rimelig andel af fordelen

(169) Kommissionen mener, at UEFA's fælles salgsaftale sikrer forbrugerne en rimelig andel af de fordele, der navnlig opstår som følge af oprettelsen af et enkelt salgssted som redegjort for i afsnit 7.1.1 ovenfor.

(170) Kommissionen mener, at skabelsen af et samlet UEFA Champions League-indhold, som er tilgængeligt fra et enkelt salgssted, er en reel fordel ved UEFA's fælles salgsaftale. Som forbrugere af fodboldindhold får medieaktørerne en mere effektiv og lettere adgang til dette unikke indhold, som desuden bærer det kvalitative mærke UEFA Champions League.

(171) UEFA's fælles salgsaftale medfører derfor effektivitetsgevinster, som gør det muligt for medieaktørerne at satse mere på nye forbedrede produktions- og transmissionsteknologier, kvalitet i tv-dækningen, kvalitet i produktion og præsentation osv. Det vil formentlig også medføre en mere intens og innovativ udnyttelse af rettighederne til fordel for forbrugeren. Salget af medierettighederne til UEFA Champions League i separate pakker gennem en offentlig udbudsprocedure skulle øge muligheden for, at flere tv-stationer, herunder små og mellemstore selskaber, får adgang til UEFA Champions League-indhold. Den fælles salgsaftale som led i UEFA Champions League sikrer også, at selskaber, som er interesserede i rettigheder i forbindelse med nye medier og medierettigheder til forskudt transmission samt arkivmateriale får mulighed for at afgive bud på sådanne indholdsrettigheder.

(172) Kommissionen mener også, at seerne får adgang til en bedre kvalitet i mediernes dækning af UEFA Champions League-produktet ved at give dem mulighed for igennem hele sæsonen at se alle topkampe fra hver kampdag, som er af særlig interesse for dem. Seerne drager også fordel af, at det bliver lettere at få adgang til tidsforskudt medieindhold og arkivmateriale, som kan være af særlig interesse for dem.

(173) Som anført i afsnit 3.4.1.3 mener Kommissionen imidlertid, at begrænsningen i pakke 5 i fordelingstabellen over rettigheder, hvorved fodboldklubberne begrænses til kun at sælge disse tv-rettigheder til betalings-tv-/pay-per-view-tv-stationer, ikke bidrager til at forbedre produktionen eller fordelingen og/eller at fremme den tekniske eller økonomiske udvikling. Desuden vil disse begrænsninger formentlig ikke medføre fordele for forbrugerne. UEFA's hovedbegrundelse for begrænsningen stod da også i forbindelse med UEFA's frygt for, at der ville være risiko for en alvorlig økonomisk værdiforringelse af hovedpakkerne af rettigheder, hvis der ikke var nogen begrænsning. Det er vanskeligt at se, hvordan en sådan begrænsning, der har til formål at fastholde eller øge priserne og fjerne indhold fra gratis-tv-stationer, kan anses for at medføre fordele for forbrugerne.

7.3. Begrænsninger, der er nødvendige

7.3.1. Nødvendigheden af begrænsninger med henblik på at skabe et ligaprodukt, der sælges via et enkelt salgssted

(174) Kommissionen noterer sig, at medierettigheder til sportsturneringer i de fleste tilfælde kombineres på en eller anden måde i et eller andet led i udnyttelseskæden, inden de tilbydes seeren. Kommissionen forholder sig neutral i spørgsmålet om, hvem der udfører denne opgave. Kommissionen bemærker, at UEFA kunne have en berettiget interesse i at skabe et produkt, der er fokuseret på UEFA Champions League, og som er adskilt fra enhver interesse, som alle andre aktører måtte have i at skabe kombinerede produkter på basis af optagelser fra UEFA Champions League. Interesserne kan overlappe hinanden, men vil ikke altid være sammenfaldende. UEFA vil derfor ikke nødvendigvis kunne sætte sin lid til, at tv-stationer, sportsagenter eller andre på dets vegne skaber et produkt, der er fokuseret på UEFA Champions League. Hvis UEFA ønsker at opnå fordele for sig selv, sine medlemmer og sine tilhængere på grundlag af et UEFA Champions League-medieprodukt, synes det nødvendigt, at UEFA selv deltager i produktionen af et sådant produkt. På grundlag af den anmeldte fælles salgsaftale er UEFA derfor i stand til at sikre, at der produceres et kvalitetsprodukt, som fremstiller UEFA Champions League objektivt og uafhængigt.

(175) For det andet ser det ud til, at den komplekse opgave, det er at producere et sådant produkt gennem klubbernes individuelle salg vil kunne bringe kvaliteten og tilgængeligheden af et UEFA Champions League-produkt i fare og være mindre effektivt for medieaktørerne, navnlig da UEFA Champions League er en fælleseuropæisk fodboldturnering, som har deltagere fra mange forskellige lande. Som et praktisk anliggende vil et interessant UEFA Champions League-medieprodukt skulle omfatte kampe af interesse for forbrugerne igennem hele sæsonen. Da det ved sæsonens start er umuligt at forudsige præcist, hvilke kampe der stadig vil være af interesse ved sæsonens slutning, vil det ikke være muligt for medieaktørerne at købe disse kampe på forhånd. Alternativet - dvs. at købe et stort antal kampe fra en række forskellige klubber - vil være ineffektivt og stadig ikke garantere succes. Medieprodukter af fodboldligaer kombineres generelt i et medieprodukt, der dækker ligaen som helhed. Kommissionen erkender, at en sådan kombination synes nødvendig for at præsentere et egnet produkt, der interesserer seerne. Kommissionen vil derfor blot skulle undersøge de vilkår, hvorpå kombinationen finder sted - ikke identiteten af det organ, der udfører opgaven.

(176) For det tredje forekommer det også nødvendigt, at klubberne ikke er i stand til selv at sælge nøjagtigt de samme rettigheder som de rettigheder, der indgår i UEFA Champions League-pakken, der sælges ved fælles salg. I tilfælde af, at to forskellige sælgere er i besiddelse af den samme intellektuelle ejendomsrettighed, vil de samlede indtægter fra de to mulige salg formentlig være betydeligt lavere end de indtægter, der ville komme ind, hvis der kun var én sælger. Årsagen hertil er, at en medieaktør vil være mindre interesseret i rettigheder, som er tilgængelige for alle konkurrenterne, da den pågældende ikke vil have så gode muligheder for at udskille sit produkt fra konkurrenternes produkter.

(177) Det ser med andre ord ikke ud til at være muligt at ændre aftalerne på en sådan måde, at klubberne giver UEFA en ikke-eksklusiv licens til alle deres medierettigheder, samtidig med at de forbedringer og effektivitetsgevinster, der henvises til i det første krav i traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, bibeholdes. Såfremt det ikke er lykkedes det fælles salgsorgan at sælge de kombinerede medierettigheder - idet de medierettigheder, der sælges af UEFA, er et sammensat produkt - bør det fælles salgsorgan imidlertid ikke fortsat have eneret, og de enkelte medindehavere bør have mulighed for at undersøge, om markedet efterspørger deres individuelle rettigheder. Det vil desuden ikke være nødvendigt for det fælles salgsorgans funktion at pålægge fodboldklubberne yderligere begrænsninger, når de sælger disse rettigheder individuelt(73).

(178) Kommissionen erkender også, at det er nødvendig for UEFA at have eneret til at sælge de direkte tv-rettigheder og rettighederne til forskudt transmission af UEFA Champions League uden for Europa, da det giver mulighed for en bredere og mere effektiv distribution af UEFA Champions League. UEFA kan i princippet præsentere et produkt med en meget bredere gennemslagskraft, end nogen enkelt fodboldklub vil kunne gøre.

(179) Det er derfor sandsynligt, at et centralt sammmensat produkt, der kan identificeres som et UEFA Champions League-produkt, og som ikke er fokuseret på en enkelt fodboldklub, men på UEFA Champions League som helhed, produceres mest effektivt gennem et fælles salg. UEFA's rolle i koordineringen af dette arbejde gennem det fælles salg er nødvendig for at give forbrugerne et UEFA Champions League-medieprodukt.

(180) Kommissionen er derfor af den opfattelse, at konkurrencebegrænsningerne i UEFA's fælles salgsaftale er nødvendige som omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, for at tilvejebringe de effektivitetsgevinster og forbedringer, der medfører fordele for forbrugerne, så længe det fælles salgsorgan formår at finde afsætning for de medierettigheder, der sælges ved fælles salg.

7.3.2. De enkelte fodboldklubbers salg af egne medierettigheder

(181) Europæisk fodbold er kendetegnet ved, at klubberne typisk deltager i en række forskellige ligaer, pokalturneringer og turneringer i løbet af en sæson. Et UEFA Champions League-hold, der har succes, vil f.eks. også deltage i nationale ligaer og pokalturneringer.

(182) De enkelte fodboldklubber har hver især en gruppe tilhængere, som navnlig interesserer sig for den pågældende klubs skæbne og aktiviteter. Der er derfor behov for klubrelaterede artikler, herunder klubrelaterede medieprodukter. Klubberne udfører allerede en lang række kommercielle aktiviteter, som tager sigte på at levere målrettede tjenester til tilhængerne.

(183) Gennem UEFA's nye fælles salgsaftale får en fodboldtilhænger, som interesserer sig for én bestemt klub, gode muligheder for at følge klubben, uanset hvilken turnering klubben deltager i. Selv om UEFA's fælles salgsaftale er fokuseret på at udvikle mærket UEFA Champions League, giver den dog også klubberne mulighed for at uddybe forholdet til deres egne tilhængere.

(184) Fodboldklubberne er underkastet mindre begrænsninger, når de sælger deres medierettigheder individuelt. Disse begrænsninger anses imidlertid for at være nødvendige, for at UEFA's fælles salgsaftale fungerer efter hensigten.

(185) Ifølge UEFA's fælles salgsaftale kan klubberne henvende sig til deres tilhængere med direkte tv, hvis det ikke er lykkedes UEFA at sælge disse direkte rettigheder. Fodboldklubberne kan endvidere henvende sig til deres fans via forskudt tv-transmission, medier inden for mekanisk reproduktion, internet, UMTS osv.

(186) De direkte tv-rettigheder, der vil kunne sælges af fodboldklubberne(74), vedrører de fodboldkampe, som ikke er blevet valgt af de tv-stationer, der har købt guld- og sølvpakkerne med direkte tv-rettigheder, eller ikke blevet solgt af UEFA i forbindelse med pakke 4 i fordelingstabellen over rettigheder. Rettighederne i pakke 4 og 5 dækker de samme kampe. For at forbedre mulighederne for, at der findes en køber til disse resterende rettigheder, anses det for at være nødvendigt, at UEFA i sin egenskab af fælles salgsorgan i første omgang får eneret til at sælge disse direkte tv-rettigheder.

(187) Hvis det ikke lykkes det fælles salgsorgan, UEFA, at sælge rettighederne i pakke 4 senest en uge efter lodtrækningen til gruppespillet i UEFA Champions League, mister UEFA sin eneret til at sælge dem. Efter denne skæringsdag får de fodboldklubber, der har de direkte tv-rettigheder til de pågældende kampe, også mulighed for at sælge dem (benævnt pakke 5 i fordelingstabellen over rettigheder) på ikke-eksklusivt grundlag i konkurrence med UEFA.

(188) UEFA's fordelingstabel over rettigheder betyder imidlertid, at fodboldklubberne kun kan sælge de resterende direkte tv-rettigheder til betalings-tv- eller pay-per-view-tv-stationer. Kommissionen mener, at denne begrænsning, der er pålagt fodboldklubberne, ikke er nødvendig for at nå de mål, der er fastsat i traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3. Når det på skæringsdagen har vist sig, at det fælles salgsorgan ikke har kunnet sælge de pågældende resterende rettigheder, kan det ikke anses for at være nødvendigt for den fælles salgsaftales funktion og for opnåelsen af fordelene herved, at fodboldklubberne forhindres i at sælge disse rettigheder til gratis-tv-stationer, såfremt der ikke foreligger et rimeligt tilbud fra en betalings-tv-station. Denne situation vil formentlig kunne opstå i områder, hvor der ikke findes nogen betalings-tv-/pay-per-view-tv-stationer, eller hvor de eksisterende betalings-tv-/pay-per-view-tv-stationer allerede har dækket deres behov med guld- eller sølvpakken.

(189) Til denne beslutning bør der derfor knyttes den betingelse, at for så vidt der ikke foreligger et rimeligt tilbud fra en betalings-tv-/pay-per-view-tv-station, finder den begrænsning i den fælles salgsaftale i forbindelse med pakke 5 i fordelingstabellen over rettigheder, som tager sigte på at forhindre fodboldklubberne i at sælge deres direkte tv-rettigheder til gratis-tv-stationer, ikke anvendelse.

(190) Klausuleringen i forbindelse med udnyttelsen af forskudte medierettigheder, som gælder på samme måde for de rettigheder, der sælges af UEFA ved fælles salg, og de rettigheder, der sælges individuelt af fodboldklubberne, er nødvendig for at øge fokus på ligaproduktet og navnlig produktet med højdepunkter(75), som dækker UEFA Champions League som helhed. Klausuleringen bidrager til at skabe et produkt, som der er stor seerinteresse for, og til at opbygge et image omkring mærket UEFA Champions League, som nøje associeres med en ensartet tv-dækning af høj kvalitet, der understøttes af en homogen præsentation, hvilket indvirker på seerens accept. Med hensyn til klausuleringen i forbindelse med udnyttelsen af internetrettighederne, vil behovet for at opretholde denne af kvalitetsårsager selvfølgelig ændres med tiden med udviklingen af internetteknologierne.

(191) Desuden skal fodboldklubber, der udnytter optagelser fra UEFA Champions League individuelt, præsentere optagelserne på en klubfokuseret måde, og optagelserne må kun vedrøre kampe, som de deltager i. Fodboldklubberne eller de organer, som de overdrager deres medierettigheder til, må ikke samle rettighederne fra flere fodboldklubber i et enkelt produkt, der fremstår som et alternativt produkt med mærket UEFA Champions League. Navnlig med hensyn til direkte tv-rettigheder defineres et sådant produkt som et produkt, der består af mere end to direkte UEFA Champions League-kampe pr. kampdag. Med hensyn til rettigheder til forskudt tv-transmission og internetrettigheder accepterer UEFA programmer på en klubkanal, der har et UEFA Champions League-indhold på 100 %. UEFA definerer imidlertid et program som et program med mærket UEFA Champions League, når det præsenteres som et klubmagasinprogram og har et UEFA Champions League-indhold på mere end 50 %. I den generelle programflade må indhold fra UEFA Champions League maksimalt udgøre 30 % af et program. I det tilfælde, hvor en hel kamp transmitteres forskudt (dvs. i fuld længde på 90 minutter) i et klubmagasinprogram, finder 50 %-reglen ikke anvendelse, og programmet kan for hovedpartens eller hele programmets vedkommende bestå af den pågældende kamp. Tilsvarende finder 30 %-reglen ikke anvendelse, hvis en hel kamp blev transmitteret i den generelle programflade på en kanal.

(192) Kommissionen erkender, at bestemmelserne vedrørende tredjeparters muligheder for at kombinere medierettigheder, som sælges af de enkelte fodboldklubber, er nødvendige for at opretholde integriteten og profileringen af de medierettigheder til UEFA Champions League, som sælges ved fælles salg. Efter at have modtaget bemærkningerne som svar på den meddelelse, der blev offentliggjort i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, anmodede Kommissionen imidlertid om en præcisering af de regler, som medfører en nedsættelse af deres rækkevidde og intensitet. Det er derfor blevet muligt for en enkelt tv-station samtidig at udnytte to direkte kampe, der er solgt individuelt. Kommissionen mener, at åbningen af denne mulighed formentlig vil gøre, at begrænsningen får en så ubetydelig indvirkning, at slutbrugerne af rettighederne, tv-stationerne, ikke vil komme til at mærke det, da de rettigheder, der er tilgængelige for den enkelte tv-station, vil være tilstrækkelige til at dække tv-stationernes eksisterende efterspørgsel efter denne form for resterende kampe. Med hensyn til rettighederne til forskudt transmission er det ligeledes blevet muligt at transmittere en hel kamp, uanset definitionen af et UEFA Champions League-mærket program.

7.4. Ingen udelukkelse af konkurrencen

(193) Kommercielle rettigheder er tilgængelige fra en række fodboldturneringer, som er omfattet af de relevante markeder. Ifølge UEFA tegner tv-rettighederne til UEFA Champions League sig f.eks. i gennemsnit kun for 20 % af rettighederne på det relevante marked. Da rettigheder i forbindelse med nye medier indvirker på nye markeder, er det endnu ikke muligt at vurdere, hvilken stilling indhold fra UEFA Champions League vil få på disse markeder. Den vil imidlertid formentlig ikke blive stærkere end dets stilling på de traditionelle markeder for tv-rettigheder. Medierettighederne til UEFA Champions League er derfor blot én mulighed for medieaktører, som ønsker at erhverve indhold fra fodboldbegivenheder, som finder sted løbende gennem året og hvert år.

(194) Desuden er de medierettigheder til UEFA Champions League, der sælges ved fælles salg, opdelt i en række forskellige pakker af rettigheder, som udbydes til salg gennem en offentlig udbudsprocedure, der er åben for alle interesserede medieaktører. Dette gør det muligt for mange medieaktører at erhverve medierettigheder til UEFA Champions League hos UEFA.

(195) Endelig sælger både UEFA og fodboldklubberne visse kategorier af medierettigheder til UEFA Champions League på ikke-eksklusivt grundlag. Interesserede købere har derfor mange leveringsmuligheder fra indehaverne af disse rettigheder.

(196) UEFA's fælles salg af medierettighederne til UEFA Champions League vil derfor formentlig ikke udelukke konkurrencen med hensyn til en væsentlig del af de pågældende medierettigheder.

7.5. Konklusion

(197) På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at de kumulative betingelser i traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, er opfyldt, og at der derfor kan indrømmes fritagelse med hensyn til den fælles salgsaftale.

8. BETINGELSER OG FRITAGELSENS VARIGHED

(198) I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 17 kan der knyttes betingelser til en fritagelse. I dette tilfælde er den bestemmelse i den fælles salgsaftale, som forhindrer fodboldklubberne i individuelt at sælge direkte tv-rettigheder til gratis-tv-stationer, en konkurrencebegrænsning, som ikke opfylder alle betingelserne i traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3. En sådan begrænsning kan ikke anses for at forbedre produktionen eller fordelingen af varerne eller fremme den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at den sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved, og uden at der pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål.

(199) Til fritagelsen bør der derfor knyttes den betingelse, at fodboldklubberne ikke må forhindres i at sælge deres direkte tv-rettigheder til gratis-tv-stationer, såfremt der ikke foreligger et rimeligt tilbud fra en betalings-tv-station. Efter Kommissionens opfattelse foreligger der navnlig ikke et rimeligt tilbud, såfremt der ikke foreligger et tilbud fra en betalings-tv-station, som kan sidestilles med tilbuddet fra gratis-tv-stationen.

(200) I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 17 skal en beslutning efter traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, træffes for et bestemt tidsrum. Den anmeldte fælles salgsaftale fastsætter fortløbende kontraktperioder på tre år. Varigheden af denne fritagelse bør derfor fastsættes under hensyn hertil, og den fælles salgsaftale bør således være i kraft i to kontraktperioder. I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 17 bør der følgelig indrømmes fritagelse fra den 13. maj 2002, som er den dato, hvor den sidste udgave af den fælles salgsaftale blev anmeldt, og indtil den 31. juli 2009.

9. KONKLUSION

(201) Det konkluderes, at UEFA's fælles salgsaftale medfører en forbedring af produktionen og fordelingen ved at skabe et kvalitativt, mærkevareprofileret, ligafokuseret produkt, der sælges via et enkelt salgssted. Endvidere opnår forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved. Desuden er de begrænsninger, der er forbundet med UEFA's fælles salgsaftale, nødvendige for at opnå disse fordele, undtagen den bestemmelse, hvorved de enkelte fodboldklubber forhindres i at sælge direkte tv-rettigheder til gratis-tv-stationer. Endelig konkluderes det, at UEFA's fælles salg af medierettighederne til UEFA Champions League formentlig ikke vil udelukke konkurrencen med hensyn til en væsentlig del af de pågældende medierettigheder. Der bør derfor indrømmes fritagelse i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, idet der knyttes en betingelse til denne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. I henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, erklæres bestemmelserne i traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, hermed i perioden fra den 13. maj 2002 og indtil den 31. juli 2009 uanvendelige på UEFA's fælles salgsaftale med hensyn til medierettighederne til UEFA Champions League i den ændrede udgave som beskrevet i denne beslutning.

2. Til den i artikel 1 omhandlede fritagelse er knyttet den betingelse, at den begrænsning, hvorved fodboldklubberne forhindres i at sælge direkte tv-rettigheder til gratis-tv-stationer, ikke finder anvendelse, såfremt der ikke foreligger et rimeligt tilbud fra en betalings-tv-station.

Artikel 2

På grundlag af de foreliggende oplysninger har Kommissionen ingen anledning til at gribe ind i medfør af traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, over for UEFA's fælles salgsaftale med hensyn til sponsorrettigheder, leverandørrettigheder og licensaftaler om intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med UEFA Champions League.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til:

Union des Associations Européennes de Football Route de Genève, 46 1260 Nyon 2 Schweiz

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2003.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT 13 af 21.2.1962, s. 204/62.

(2) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

(3) EFT C 196 af 17.8.2002, s. 3.

(4) EFT L 354 af 30.12.1998, s. 18.

(5) EUT C 269 af 8.11.2003.

(6) Medierettigheder (radio, tv, internet og UMTS), sponsorrettigheder, leverandørrettigheder, licensrettigheder og intellektuelle rettigheder.

(7) Artikel 1 i UEFA's vedtægter (2000-udgave).

(8) Artikel 5 i UEFA's vedtægter.

(9) I Det Forenede Kongerige er der fire forbund, som er medlem af UEFA: England, Wales, Skotland og Nordirland.

(10) Artikel 48 i UEFA's vedtægter.

(11) Artikel 18 i UEFA's vedtægter.

(12) Artikel 13, stk. 1, litra f), i UEFA's vedtægter.

(13) Artikel 13, stk. 1, litra g), i UEFA's vedtægter.

(14) Artikel 21 i UEFA's vedtægter.

(15) Artikel 23, stk. 2, i UEFA's vedtægter.

(16) Artikel 24, stk. 1, litra e), i UEFA's vedtægter.

(17) Artikel 49 i UEFA's vedtægter.

(18) Regulativerne for UEFA Champions League 1998/99.

(19) De tjenesteydelser, som UEFA tilvejebringer, omfatter: produktudvikling, salg, eftersalgsservice og kunderelationer til tv-stationer, sponsorer, leverandører, licenstagere og deltagende klubber, medietjenester (booking af reklamespots og tv-sponsorering i hele verden), juridiske tjenester, tv-produktionstjenester, auditering og overvågning af tv-programmerne som led i UEFA Champions League i hele verden, forskningstjenester, operationel gennemførelse af den kommercielle strategi, hospitality-tjenester, økonomiske og administrative tjenester samt statistik- og informationstjenester (turneringsanalyse).

(20) F.eks. er der en leverandør af computere og teletjenester, som yder den grafiske tjeneste teknisk support og til gengæld herfor får vist sit logo i alle europæiske direkte transmissioner af kampene og i programmerne med højdepunkter herfra.

(21) Licenskonceptet for UEFA Champions League gør det muligt for udvalgte selskaber at producere produkter af høj kvalitet i relation til UEFA Champions League, f.eks. UEFA Champions League-videospil, UEFA Champions League-videoer eller UEFA Champions League-fodboldleksikon på cd-rom.

(22) Se tillige punkt 4.2.1.3. i Kommissionens rapport til Det Europæiske Råd med henblik på at bibeholde de nuværende strukturer på sportsområdet og at bevare sportens samfundsmæssige funktion inden for Fællesskabets rammer - Helsingfors-rapporten om sport - af 10. december 1999:

"Der vil eventuelt kunne gives undtagelser ved fælles salg af senderettigheder, men der skal herved tages hensyn til fordelene for seerne, ligesom det skal påses, at konkurrencebegrænsningen ikke er mere vidtgående end nødvendigt for at tilgodese det nævnte objektive hensyn. I den forbindelse bør det også undersøges, i hvilket omfang der kan skabes sammenhæng mellem det fælles salg af rettigheder og en økonomisk solidaritet mellem den professionelle idræt og amatøridrætten, målsætningen om uddannelse af unge idrætsfolk og om at fremme idrætten i forhold til befolkningen som helhed. I forhold til afståelse af eksklusive senderettigheder til sportsbegivenheder vil imidlertid en eneret, der som følge af sin varighed eller sin rækkevidde fører til, at markedet lukkes, sandsynligvis være forbudt."

(23) Benævnt pakke 1 og 2 og tillige henholdsvis guld- og sølvpakken i UEFA's fordelingstabel over rettigheder.

(24) Benævnt pakke 4 i UEFA's fordelingstabel over rettigheder.

(25) Benævnt pakke 5 i UEFA's fordelingstabel over rettigheder.

(26) Benævnt pakke 3 i UEFA's fordelingstabel over rettigheder.

(27) En markør ("break-bumper") er et redaktionelt grafisk element i begyndelsen og slutningen af en reklamepause, som anvendes til at adskille det egentlige program fra reklamespots. Den indeholder normalt en identifikation af UEFA Champions League og sponsoren/sponsorerne.

(28) På samme måde er muligheden for substitution blandt kunderne en afgørende faktor på markedet i det forudgående omsætningsled for levering af digitale interaktive tv-tjenester fra tjenesteleverandører til indholdsleverandører, se Kommissionens beslutning 1999/781/EF i sag IV/36.539 - British Interactive Broadcasting/Open, EFT L 312 af 6.12.1999, s. 1.

(29) Kommissionens beslutning IV/M.553 - RTL/Veronica/Endemol, EFT L 134 af 5.6.1996, s. 32, og Kommissionens beslutning 1999/242/EF - TPS, EFT L 90 af 2.4.1999, s. 6.

(30) Kommissionens beslutning 1999/242/EF - TPS, EFT L 90 af 2.4.1999, s. 6.

(31) Kommissionens beslutning 2001/478/EF - UEFA's tv-senderegler, EFT L 171 af 26.6.2001, s. 12.

(32) Kommissionens beslutning COMP/M.2483 - Canal+/RTL/GJCD/JV, (IP 01/1579).

(33) På samme måde anførte Kommissionen i Newscorp/Telepiù-sagen, at der er tale om et særskilt marked for erhvervelse af eksklusive senderettigheder til fodboldbegivenheder, der finder sted hvert år, og hvori nationale hold deltager (den nationale liga, hovedsagelig 1. division, og pokalturneringer, UEFA Champions League og UEFA Cup). Kommissionens beslutning COMP/M.2876 - Newscorp/Telepiù, (IP/03/478).

(34) F.eks. begynder Bundesliga i Tyskland i august og slutter i maj. Der spilles 306 kampe i turneringen, som alle transmitteres direkte i hele sæsonen.

(35) Vlaamse Media Maatschappij anførte i et svar af 26. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger: "Erhvervelsen (og tv-transmissionen) af sportsrettigheder (sportsprogrammer) er generelt ikke en rentabel investering i sig selv. Tv-transmissionen af sportsprogrammer, især populære sportsgrene som fodbold og cykling, er vigtig for kanalens image og mærkepleje."

(36) RTL tilkendegav i sit svar af 15. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger, at: "de reelle priser for fodboldrettigheder er så høje, at ... de ikke kan dækkes af indtægterne fra programlægningen af fodboldkampe." Hvis sådanne rettigheder alligevel erhverves, er det rimeligt at antage, at det sker af hensyn til opbygningen af et mærkeimage.

(37) NOS tilkendegav i sit svar af 16. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 21. september 1999: "NOS' interesse for fodbold er kun i begrænset omfang påvirket af, at der kan disponeres over tv-rettigheder til andre sportsgrene ... fordi fodbold er den mest udbredte sportsgren i Nederlandene ... fodbold spiller en nøglerolle i NOS' sportsprogramlægning ... og giver andre sportsudsendelser fra NOS seertal, som de normalt ikke ville kunne tiltrække." NOS anførte også, at: "... fodbold er et unikt produkt, som er 'i særklasse'. Ingen anden sport har seertal/markedsandele, som blot nærmer sig fodboldkampes ... og den forbedrer NOS' image." ONdigital tilkendegav i sit svar af 23. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 20. september 1999: "Vores interesse for fodboldkampe påvirkes ikke af, at der er mulighed for at disponere over film, serier, gameshows eller andre programmer, fordi fodboldkampe har en unik markedsposition i Det Forenede Kongerige, og fordi fodboldkampe formentlig appellerer til et andet markedssegment." Richard Russell Associates har beskrevet sport som "drivkraften" bag BSkyB's 10 år gamle forretningsdrift i "Sports Television: The ever changing face", 16. februar 1999, s. 10 og 12.

(38) I sit svar af 26. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 21. september 1999 anførte Vlaamse Media Maatschappij, at "rent faktisk er erhvervelsen af tv-rettigheder til sport (især fodbold) ikke en rentabel transaktion i sig selv ..., men ... udviklingen af mærkeimaget hos VMM's kanaler vil være den afgørende parameter ved afgørelsen om erhvervelse af tv-rettigheder til fodboldkampe." F.eks. anførte ONdigital, som har erhvervet betalings-tv-rettighederne til UEFA Champions League og stillet disse rettigheder gratis til rådighed for abonnenter til PR-formål, i sit svar af 23. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 20. september 1999, at "i de tidlige stadier af opbygningen af en platform er abonnentgrundlaget vigtigere end ren profit". ONdigital anførte videre i sit svar, at "ONdigital mener, at mærkeimaget og den værdi, dets forbrugertilbud tillægges, berøres direkte af sportsindholdet i den tilbudte platform."

(39) Kagan Euro TV Sports, 26. juli 1996.

(40) ONdigitals svar af 23. november 1999.

(41) Ifølge Kagans "European media sports rights", april 1999, tegnede fodbold sig for hovedparten af de samlede udgifter til rettigheder i de fleste medlemsstater i 1998 (den nærmeste konkurrents andel er angivet i parentes): Østrig 32,4 % (skiløb 11,3 %), Belgien 53,6 % (cykling 9,5 %), Danmark 45,4 % (håndbold 13,2 %), Finland 32,1 % (ishockey 16,9 %), Frankrig 37,8 % (motorsport 9,3 %), Tyskland 42 % (tennis 6,6 %), Grækenland 43,3 % (basketball 41,4 %), Irland 47 % (hestesport 13,1 %), Italien 65,2 % (motorsport 7,4 %), Nederlandene 54,5 % (motorsport 9,3 %), Portugal 44,3 % (motorsport 11,8 %), Spanien 51,6 % (basketball 10,1 %), Sverige 39,5 % (ishockey 19,1 %), Det Forenede Kongerige 51,6 % (rugby 11,7 %).

(42) Kagans "European media sports rights", april 1999.

(43) ITV's svar af 12. november 1999 på en begæring om oplysninger af 10. september 1999.

(44) En producent af fodboldstøvler vil f.eks. nå et større antal potentielle købere, hvis der vises én reklame under finalen i en fodboldturnering, hvor fodboldtilhængere formentlig vil se tv, og en anden i løbet af en spillefilm, hvor det kan tænkes, at weekendfodboldspilleren vil se den, end hvis der vises to reklamer under fodboldfinalen. Derved nås et større antal potentielle købere.

(45) Mens en producent af morgenmadsprodukter sikkert har en bredere målgruppe, vil f.eks. en kødproducent formentlig ikke ønske at placere en reklame i et program om vegetarmad, selv om dette program måtte være nok så populært. Hvis derfor tv-stationerne ønsker at vise reklamer fra kødproducenter, kan de altså ikke kun vise programmer om vegetarmad, men må også vise programmer, som ses af mennesker, der i det mindste er villige til at spise kød (også selv om programmerne tiltrækker færre seere).

(46) Channel 5's svar af 19. november 1999.

(47) RTL fandt i sit svar af 15. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 20. september 1999, at RTL "ville miste reklameindtægter, hvis det udskiftede UEFA Champions League med andre fodboldkampe eller andre sportsbegivenheder. Selv om seerprofilen er den samme, vil tv-kiggetiden være mindre, fordi disse sportsbegivenheder er mindre attraktive." Young & Rubicam Europe anførte i sit svar af 21. oktober 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 8. oktober 1999: "varegrupper, der er rettet mod kvindelige forbrugere, vil der efter al sandsynlighed ikke blive reklameret for i sportsprogrammer." Channel 5's svar: "Dette (fodbold-) publikum er i højere grad mandligt end gennemsnittet, yngre end gennemsnittet og i en højere social gruppe end gennemsnittet." ITV anførte i sit svar af 12. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 10. september 1999, at publikum til UEFA Champions League "i højere grad er mandligt end gennemsnittet, yngre end gennemsnittet og i en højere social gruppe end gennemsnittet." McCann-Eriksons svar af 3. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 8. oktober 1999 støttede dette.

(48) McCann-Ericksons svar af 3. november 1999 på Kommissionens begæring om oplysninger af 8. oktober 1999.

(49) Kagan Euro TV Sports, 26. juli 1996, s. 8.

(50) Kagan Euro TV Sports, 26. juli 1996, s. 163.

(51) Kagan World Media, 2002, s. 3.

(52) Se Kommissionens beslutning COMP/JV.48 - Vodafone/Vivendi/Canal+ (Vizzavi).

(53) Se Domstolens dom i sag 36/74, Walrave mod Union Cycliste Internationale, Sml. 1974, s. 1405, præmis 4, sag 13/76, Donà mod Mantero, Sml. 1976, s. 1333, præmis 12, sag C-415/93, URBSF mod Bosman, Sml. 1995 I, s. 4921, præmis 73, de forenede sager C-51/96 og C-191/97, Christelle Deliège mod Ligue francophone de judo et disciplines associées ASBL, Ligue belge de judo ASBL, Union Européenne de judo (C-51/96) og François Pacquée (C-191/97), Sml. 2000, s. 2549, præmis 41-42, sag C-176/96, Jyri Lehtonen og Castors Canada Dry Namur-Braine ASBL mod Fédération royale belge des sociétés de basket-ball ASBL (FRBSB), Sml. 2000, s. 2681, præmis 32-33.

(54) F.eks. billetsalg, transfer af spillere, distribution af merchandisingartikler, indgåelse af reklame- og sponsorkontrakter, salg af senderettigheder osv. Virksomhedens størrelse har ingen betydning, og begrebet forudsætter ikke, at virksomheden udøves med gevinst for øje. Se generaladvokat Lenz' forslag til afgørelse i sag C-415/93, URBSF mod Bosman, Sml. 1995 I, s. 4921, præmis 255, som henviser til dommen i de forenede sager 209/78-215/78 og 218/78, Van Landewyck mod Kommissionen, Sml. 1980, s. 3125, præmis 88.

(55) Generaladvokat Lenz' forslag til afgørelse i sag C-415/93, URBSF mod Bosman, Sml. 1995 I, s. 4921, præmis 256. Kommissionens beslutning 92/521/EØF - Salg af pakkerejser i forbindelse med verdensmesterskabet i fodbold i 1990, EFT L 326 af 12.11.1992, s. 31, betragtning 49: ( "... FIFA er en enhed, der udøver økonomisk virksomhed, og er en virksomhed efter EØF-traktatens artikel 85") og betragtning 53 ("[Federazione Italiana Gioco Calcio = det nationale italienske fodboldforbund] udøver derfor også økonomisk virksomhed og udgør således også en virksomhed efter EØF-traktatens artikel 85"). Dommen i sag T-46/92, Scottish Football Association mod Kommissionen, Sml. 1994 II, s. 1039, hvoraf det kan konkluderes, at det skotske fodboldforbund er en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder efter artikel 81 og 82. Se tillige de forenede sager C-51/96 og C-191/97, Christelle Deliège mod Ligue Francophone de Judo et Disciplines ASBL m.fl., Sml. 2000, s. 2681, præmis 52-57, sag T-513/93, Consiglio Nazionale degli Spedizionieri Doganali mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Sml. 2000 II, s. 1807.

(56) Forende sager 209/78-215/78 og 218/78, FEDETAB, Sml. 1980, s. 3125, præmis 88.

(57) Sag 45/85, Sachversicherer, præmis 32.

(58) Hvis vedtægterne blev betragtet som en aftale mellem virksomheder, ville dette ikke ændre situationen, da traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, finder anvendelse på samme måde på begge kategorier. Se sag C-415/93, URBSF mod Bosman, Sml. 1995 I, s. 4921, præmis 46.

(59) Se afsnit 5 (navnlig afsnit 5.3.1.2) i Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af EF-traktatens artikel 81 på horisontale samarbejdsaftaler, EFT C 3 af 6.1.2001, s. 2.

(60) I et svar af 16. februar 2000 på Kommissionens begæring om oplysninger af 15. november 2000 har UEFA anført, at situationen med hensyn til ejendomsretten i forbindelse med tv-rettighederne i EØS-landene er følgende: I Østrig er hjemmeklubben anerkendt som indehaver af tv-rettighederne. Belgisk lovgivning fastsætter ikke, hvem der er indehaver af tv-rettighederne til fodbold. Dansk lovgivning fastsætter ikke, hvem der er indehaver, men i en konkret sag har de danske konkurrencemyndigheder angiveligt anført, at de mener, at tv-rettighederne til en kamp, der spilles i det nationale mesterskab, tilhører både Dansk Boldspil-Union som ejer af turneringen og hjemmeklubben i forbindelse med den pågældende kamp. Britisk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om spørgsmålet. De finske klubber er indehavere af tv-rettighederne til kampene i forbindelse med de finske klubturneringer. I Frankrig er det den klub, der deltager i den europæiske turnering, der er indehaver. I Tyskland er klubberne indehavere af rettighederne, og arrangøren, UEFA, kan betragtes som medindehaver. Ifølge græsk og italiensk lovgivning er klubberne indehavere af tv-rettighederne. Luxembourgsk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om spørgsmålet. Ifølge nederlandsk retspraksis (anket) anses hjemmeklubben for at være indehaver af tv-rettighederne. I Nordirland er forbundet ifølge det irske fodboldforbund indehaver af rettighederne til den nationale liga (ingen retskilde anført), men klubberne sælger selv tv-rettighederne til kampe i europæiske turneringer. Portugisisk lovgivning regulerer ikke spørgsmålet. I Irland ser det ud til, at det nationale forbund er indehaver af tv-rettighederne, men tv-rettighederne til europæiske turneringer sælges uden indblanding fra fodboldforbundets side. Der er ikke fremlagt oplysninger vedrørende lovgivningssituationen i Skotland. Der henvises kun til vedtægterne for det skotske fodboldforbund, som gør krav på at være indehaver af rettighederne. Spansk lovgivning har ikke taget stilling til spørgsmålet om ejendomsret. Klubberne i 1. og 2. division sælger rettighederne individuelt. Svensk lovgivning indeholder ingen bestemmelser om spørgsmålet. Der er ikke fremlagt oplysninger vedrørende den retlige situation i Wales.

Kommissionen har spurgt de nationale fodboldforbund i Island, Liechtenstein og Norge direkte: I Island og Liechtenstein betragtes de klubber, der deltager i de europæiske turneringer, som indehavere. I Norge synes de enkelte klubber at blive betragtet som indehavere af tv-rettighederne.

(61) Traktatens artikel 295 fastsætter: "De ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne berøres ikke af denne traktat."

(62) Se dom i sag 36/74, Walrave mod Union Cycliste Internationale, Sml. 1974, s. 1405, præmis 4, sag 13/76, Donà mod Mantero, Sml. 1976, s. 1333, præmis 12, sag C-415/93, URBSF mod Bosman, Sml. 1995 I, s. 4921, præmis 73, de forenede sager C-51/96 og C-191/97, Christelle Deliège mod Ligue francophone de judo et disciplines associées ASBL, Ligue belge de judo ASBL, Union Européenne de judo (C-51/96) og François Pacquée (C-191/97), Sml. 2000, s. 2549, præmis 41-42, sag C-176/96, Jyri Lehtonen og Castors Canada Dry Namur-Braine ASBL mod Fédération royale belge des sociétés de basket-ball ASBL (FRBSB), Sml. 2000, s. 2681, præmis 32-33.

(63) Sag C-415/93, URBSF mod Bosman, Sml. 1995 I, s. 4921.

(64) Dette tal er beregnet på grundlag af erhvervelsen af nationale og UEFA-turneringer. Kilde: En undersøgelse bestilt af UEFA hos Oliver & Ohlbaum Associates, London.

(65) Se fodnote 41.

(66) I sit svar af 12. maj 1999 på Kommissionens meddelelse i EFT C 99 af 10.4.1999, s. 23, anførte ITV, at fælles salg fra et centralt salgsorgans side "... gør også i vidt omfang transaktionen mindre kompleks for tv-stationerne."

(67) Taurus Holding i et brev af 22. januar 2002.

(68) KrichMedia i et brev af 17. september 2002 som svar på meddelelsen i henhold til artikel 19, stk. 3.

(69) Taurus Holding i et brev af 22. januar 2002.

(70) Begrænsningen med hensyn til at kombinere produkterne gælder logisk nok ikke for engrosleddet, da der ikke er risiko for, at seerne vil opleve en forveksling af mærkerne som følge af en kombination i dette led.

(71) Sag 26/76, Metro mod Kommissionen, Sml. 1977, s. 1975, sag 42/84, Remia mod Kommissionen, Sml. 1985, s. 2545, og sag 56 og 58/64, Consten & Grundig mod Kommissionen, Sml. 1966, s. 299.

(72) "Det Europæiske Råd finder, at de initiativer, der er taget for at give andre del i nogle af indtægterne fra dette salg på de relevante niveauer og under hensyntagen til national praksis, fremmer solidaritetsprincippet for sportsudøvelse på alle niveauer og inden for alle discipliner."

(73) Se i denne henseende tillige afsnit 3.4.3.2.

(74) Pakke 5 i fordelingstabellen over rettigheder.

(75) Pakke 3 i fordelingstabellen over rettigheder.