This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002R1747
Council Regulation (EC, Euratom) No 1747/2002 of 30 September 2002 introducing, in the context of the modernisation of the institution, special measures to terminate the service of officials of the European Communities appointed to an established post in the Council of the European Union
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1747/2002 af 30. september 2002 om særlige foranstaltninger for endelig udtræden af tjenesten for De Europæiske Fællesskabers fastansatte tjenestemænd i Rådet for Den Europæiske Union i forbindelse med institutionens modernisering
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1747/2002 af 30. september 2002 om særlige foranstaltninger for endelig udtræden af tjenesten for De Europæiske Fællesskabers fastansatte tjenestemænd i Rådet for Den Europæiske Union i forbindelse med institutionens modernisering
EFT L 264 af 2.10.2002, p. 5–8
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2004
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1747/2002 af 30. september 2002 om særlige foranstaltninger for endelig udtræden af tjenesten for De Europæiske Fællesskabers fastansatte tjenestemænd i Rådet for Den Europæiske Union i forbindelse med institutionens modernisering
EF-Tidende nr. L 264 af 02/10/2002 s. 0005 - 0008
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1747/2002 af 30. september 2002 om særlige foranstaltninger for endelig udtræden af tjenesten for De Europæiske Fællesskabers fastansatte tjenestemænd i Rådet for Den Europæiske Union i forbindelse med institutionens modernisering RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 283, under henvisning til forslag fra Kommissionen, fremsat efter høring af Vedtægtsudvalget, under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), under henvisning til udtalelse fra Domstolen(2), under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Traktaten om Den Europæiske Union har udvidet Rådets aktiviteter, hvorved generalsekretariatets rolle og funktioner tilsvarende er udvidet. (2) Rådets generalsekretariat dækker en væsentlig del af dette behov ved rationalisering og intern omrokering. (3) Rådets generalsekretariat træffer desuden de nødvendige foranstaltninger til ved hjælp af uddannelse at sikre, at det omrokerede personale omskoles så tilfredsstillende og effektivt som muligt. (4) Visse tjenestemænds kvalifikationer, der er over 55 og har mindst 15 års anciennitet, svarer imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang til de stillinger, der skal besættes. (5) Rådets generalsekretariat har behov for nye kvalifikationsprofiler og for at kunne sikre en bedre fordeling af de stillinger, der er opført i stillingsfortegnelsen, og det antal tjenestemænd, der har nået pensionsalderen, vil ikke være stort nok til inden for en rimelig tidsfrist at gøre det muligt for Rådet at sikre sig de nødvendige kvalifikationer ved at ansætte nye tjenestemænd. (6) Derfor bør der træffes særlige foranstaltninger for endelig udtræden af tjenesten, som i øvrigt skal suppleres med interne administrative bestemmelser til sikring af en effektiv kontrol med gennemførelsen af denne forordning. (7) Disse foranstaltninger bør hurtigst muligt bringes i anvendelse med den størst mulige geografiske ligevægt i overensstemmelse med principperne i denne forordning. (8) Disse foranstaltninger skal respektere budgetneutraliteten. Der bør derfor indføres en overvågningsmekanisme for budgetmyndigheden - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Rådets generalsekretariat bemyndiges til indtil 31. december 2004 i tjenestens interesse og under hensyntagen til behovet for nye kvalifikationer som følge af en større koncentration af ressourcerne på prioriterede aktiviteter at træffe foranstaltninger til endelig udtræden af tjenesten i den i artikel 47 i vedtægten omhandlede forstand for tjenestemænd, der er fyldt 55 år, og som har mindst 15 års anciennitet i tjenesten, med undtagelse af tjenestemænd i lønklasse A1 og A2, på de i denne forordning fastsatte betingelser. Artikel 2 I alt 94 tjenestemænd (12 A, 22 LA, 8 B, 44 C og 8 D) kan omfattes af de i artikel 1 omhandlede foranstaltninger. Budgetneutraliteten overvåges i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Henset til dette rapporterer ansættelsesmyndigheden på et passende tidspunkt til budgetmyndigheden og bekræfter budgetneutraliteten, hvorved der tages hensyn til forbindelsen mellem antallet af udtrådte og ansatte tjenestemænd. Artikel 3 Rådets generalsekretariat vælger under hensyntagen til tjenestens interesse og til de i artikel 2 fastsatte lofter, efter høring af det paritetiske udvalg, blandt de tjenestemænd, der anmoder om endelig udtræden af tjenesten i henhold til artikel 1, dem, der kan omfattes af den pågældende foranstaltning. Ansøgere, som er berørt af foranstaltningerne til omstrukturering og koncentration af ressourcerne på de prioriterede aktiviteter, navnlig omrokering, og hvis kvalifikationer ikke i tilstrækkeligt omfang svarer til de stillinger, der skal besættes, kommer først i betragtning. Der tages hensyn til den uddannelse, der med henblik på de nye opgaver vil være behov for, samt til alder, kvalifikationer, produktivitet, adfærd i tjenesten, familieforhold og anciennitet i tjenesten. Artikel 4 1. Forhenværende tjenestemænd, der omfattes af de i artikel 1 fastsatte foranstaltninger, har ret til en månedlig godtgørelse, der fastsættes i procent af den seneste grundløn, idet denne procentsats i henhold til vedlagte bilag til denne forordning afhænger af alder og anciennitet i tjenesten på udtrædelsestidspunktet. Den seneste grundløn er den ved udtræden af tjenesten udbetalte grundløn i overensstemmelse med den pågældendes lønklasse og løntrin i henhold til den løntabel i artikel 66 i vedtægten, der gælder den første dag i den måned, godtgørelsen udbetales. 2. Forhenværende tjenestemænd kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om at få udbetalt alderspension på de betingelser, der gælder i henhold til vedtægten. I så tilfælde ophører retten til godtgørelse. Den ophører under alle omstændigheder senest den sidste dag i den måned, i hvilken den forhenværende tjenestemand fylder 65 år, og under alle omstændigheder når den pågældende inden dette tidspunkt opfylder betingelserne for at få udbetalt alderspensionens maksimumsbeløb på 70 % (artikel 77 i vedtægten). Den forhenværende tjenestemand får da automatisk udbetalt alderspension fra den første dag i den kalendermåned, der følger efter den måned, i hvilken der for sidste gang er udbetalt godtgørelse. 3. Den i stk. 1 omhandlede godtgørelse korrigeres i overensstemmelse med vedtægtens artikel 82, stk. 1, andet afsnit med den justeringskoefficient, der er fastsat for det land i Fællesskaberne, hvor den godtgørelsesberettigede kan dokumentere at have sin bopæl. Denne fremlægger hvert år bevis for sit opholdssted. Såfremt den godtgørelsesberettigede bosætter sig uden for en af Fællesskabernes medlemsstater, er den gældende justeringskoefficient lig 100. Godtgørelsen udtrykkes i euro. Den udbetales i valutaen i det land, hvor den pågældende har sin bopæl. Den udbetales dog i euro, når den i henhold til andet afsnit korrigeres med justeringskoefficienten 100. Såfremt godtgørelsen udbetales i en anden valuta end euro, beregnes den på grundlag af de i vedtægtens artikel 63, andet afsnit, omhandlede vekselkurser. 4. De bruttoindtægter, den pågældende oppebærer i forbindelse med anden beskæftigelse, fratrækkes den i stk. 1 fastsatte godtgørelse, hvis disse indtægter sammenlagt med godtgørelsen når op over den pågældendes sidste samlede bruttoløn, beregnet på grundlag af den løntabel, der gælder den første dag i den måned, i hvilken godtgørelsen udbetales. Denne korrigeres med den i stk. 3 omhandlede justeringskoefficient. De i første afsnit omhandlede bruttoindtægter og den sidste samlede bruttoløn er de beløb, der fremkommer efter fradrag af sociale bidrag og skat. Den pågældende er formelt forpligtet til at fremlægge den skriftlige dokumentation, der måtte blive stillet krav om, herunder årlig indtægtsopgørelse i form af lønsedler eller reviderede regnskaber og en beediget eller attesteret erklæring om, at han ikke har andre indtægter i forbindelse med ny beskæftigelse, samt meddele institutionen ethvert forhold, der ville kunne ændre retten til godtgørelsen. I modsat fald udsætter den pågældende sig for de i artikel 86 i vedtægten fastsatte sanktioner. 5. På de i vedtægtens artikel 67 samt i artikel 1, 2 og 3 i bilag VII til vedtægten anførte betingelser udbetales husstandstillæg, børnetilskud og uddannelsestillæg til den, der modtager den i stk. 1 fastsatte godtgørelse eller til den eller de personer, som i henhold til lovbestemmelser, efter retsafgørelse eller afgørelse truffet af den ansvarlige administrative myndighed har forældremyndigheden over barnet eller børnene, idet husstandstillægget beregnes på grundlag af denne godtgørelse. 6. For så vidt som den godtgørelsesberettigede ikke har nogen indtægtsgivende erhvervsaktivitet, har han for sig selv og for de gennem ham forsikrede personer ret til de i artikel 72 i vedtægten omhandlede sociale sikringsydelser, såfremt der betales bidrag til denne ordning, beregnet på grundlag af den i stk. 1 nævnte godtgørelse. 7. I den periode, i hvilken den forhenværende tjenestemand har ret til godtgørelse, erhverves fortsat, dog maksimalt i 65 måneder, nye alderspensionsrettigheder på grundlag af den løn, der svarer til den pågældendes lønklasse og løntrin, på betingelse af at der i denne periode er indbetalt det i vedtægten fastsatte bidrag, beregnet på grundlag af denne løn, og uden at den samlede pension kan nå op over det i artikel 77, andet afsnit, i vedtægten fastsatte maksimumsbeløb. Ved anvendelsen af artikel 5 i bilag VIII til vedtægten anses denne periode for aktiv tjenestetid. 8. Med forbehold af artikel 1, stk. 1, og artikel 22 i bilag VIII til vedtægten har en ægtefælle, der overlever en forhenværende tjenestemand, som er afgået ved døden på et tidspunkt, hvor den pågældende var berettiget til at modtage den i henhold til stk. 1 fastsatte månedlige godtgørelse, hvis ægteskabet har varet mindst et år på tidspunktet for dennes udtræden af tjenesten i institutionen, ret til en efterladtepension på 60 % af den alderspension, som den forhenværende tjenestemand ville have været berettiget til på tidspunktet for sin død, medmindre der er foretaget en reduktion i medfør af vedtægtens bilag VIII, artikel 9. Den i første afsnit omhandlede efterladtepension må ikke være lavere end de i vedtægtens artikel 79, andet afsnit, fastsatte beløb. Den må dog under ingen omstændigheder være højere end den første udbetaling af den alderspension, som den forhenværende tjenestemand ville have været berettiget til, hvis han stadig havde været i live og, efter at have udtømt sine rettigheder til den nævnte godtgørelse, var blevet alderspensionsmodtager. Den i første afsnit fastsatte betingelse om ægteskabets varighed finder ikke anvendelse, såfremt der er et eller flere børn fra et ægteskab, som den forhenværende tjenestemand har indgået, inden han udtrådte af tjenesten, for så vidt den efterlevende ægtefælle forsørger eller har forsørget disse børn. Det samme er tilfældet, hvis den forhenværende tjenestemands død skyldes en af de i artikel 17, andet afsnit, in fine, i bilag VIII til vedtægten nævnte omstændigheder. 9. Såfremt den forhenværende tjenestemand, der er berettiget til den i stk. 1 omhandlede godtgørelse, afgår ved døden, er de børn, som han har forsørgerpligt over for i henhold til artikel 2 i bilag VII til vedtægten, berettiget til børnepension på de i artikel 80, første, andet og tredje afsnit, i vedtægten samt artikel 21 i bilag VIII til vedtægten fastsatte betingelser. Artikel 5 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2002. På Rådets vegne P. S. Møller Formand (1) Udtalelse af 24.9.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (2) Udtalelse af 15.5.2002. (3) EFT C 236 af 1.10.2002, s. 4. BILAG GODTGØRELSESPROCENT Den godtgørelsesprocent, der er omtalt i artikel 4, stk. 1, i denne forordning, fastsættes på grundlag af tjenestemandens alder og anciennitet i tjenesten på fratrædelsestidspunktet i henhold til følgende skema: >TABELPOSITION> Godtgørelsesniveau på grundlag af alder og anciennitet i tjenesten Alder og anciennitet i tjenesten beregnes i forhold til datoen for den pågældende tjenestemands fratræden. En afbalanceret anvendelse af disse betingelser på den aktuelle målgruppe af tjenestemænd giver et gennemsnitligt godtgørelsesniveau på maksimalt 62,5 %.