EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002H0218

Rådets henstilling af 5. marts 2002 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1995) (ottende EUF) for regnskabsåret 2000

EFT L 72 af 14.3.2002, p. 25–25 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2002/218/oj

32002H0218

Rådets henstilling af 5. marts 2002 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1995) (ottende EUF) for regnskabsåret 2000

EF-Tidende nr. L 072 af 14/03/2002 s. 0025 - 0025


Rådets henstilling

af 5. marts 2002

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1995) (ottende EUF) for regnskabsåret 2000

(2002/218/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

som henviser til fjerde AVS-EF-konvention, undertegnet den 15. december 1989 i Lomé og ændret ved aftalen undertegnet på Mauritius den 4. november 1995,

som henviser til Rådets afgørelse 91/482/EØF af 25. juli 1991 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Økonomiske Fællesskab(1), som ændret ved afgørelse 97/803/EF(2),

som henviser til den interne aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand(3), undertegnet den 20. december 1995 i Bruxelles, særlig artikel 33, stk. 3,

som henviser til finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende Den Ottende Europæiske Udviklingsfond(4), særlig artikel 69-74,

som har gennemgået forvaltningsregnskabet og status pr. 31. december 2000 vedrørende transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1995) (ottende EUF) samt Revisionsrettens beretning vedrørende regnskabsåret 2000 med Kommissionens tilhørende svar(5), og

som tager følgende i betragtning:

(1) Europa-Parlamentet meddeler i henhold til artikel 33, stk. 3, i den interne aftale Kommissionen decharge for den finansielle forvaltning af Den Europæiske Udviklingsfond (1995) (ottende EUF) efter henstilling fra Rådet.

(2) Kommissionens gennemførelse af alle transaktioner under Den Europæiske Udviklingsfond (1995) (ottende EUF) i regnskabsåret 2000 har været tilfredsstillende,

HENSTILLER til Europa-Parlamentet, at det meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af transaktionerne under Den Europæiske Udviklingsfond (1995) (ottende EUF) for regnskabsåret 2000.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2002.

På Rådets vegne

R. de Rato y Figaredo

Formand

(1) EFT L 263 af 19.9.1991, s. 1.

(2) EFT L 329 af 29.11.1997, s. 50.

(3) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108; berigtiget i EFT L 173 af 18.6.1998, s. 54.

(4) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(5) EFT C 359 af 15.12.2001, s. 421.

Top