32002D0866

Kommissionens beslutning

af 27. februar 2002

om Tysklands statsstøtte til Hoch- und Ingenieurbau GmbH (HIG)

(meddelt under nummer K(2002) 589)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2002/866/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved telefaxbesked af 29. december 1999, som Kommissionen registrerede som støtte NN 3/2000 den 10. januar 2000, blev Kommissionen underrettet om Tysklands finansielle foranstaltninger til støtte for Hoch- und Ingenieurbau GmbH (HIG) i Gera. Efter Kommissionens henvendelser af 4. februar 2000, 7. marts 2001 og 9. juli 2001 fremsendte Tyskland yderligere oplysninger ved brev af 17. marts 2000, 10. maj 2001 og 20. august 2001.

(2) Ved brev af 29. september 2001 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Herefter blev sagen registreret under C 67/2001. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter. Den 7. november 2001 indgik der bemærkninger fra Tyskland.

II. BESKRIVELSE AF STØTTEN

(4) Nærværende støttesag vedrører finansielle foranstaltninger med henblik på omstrukturering af HIG, der er en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) i byggebranchen i Gera (Thüringen). Følgende tabel giver et overblik over nogle vigtige økonomiske nøgletal:

>TABELPOSITION>

1. Omstrukturering

(5) Omstruktureringen gennemførtes i tidsrummet fra 1996 til 2000. Omstruktureringskonceptet gik ud på at overføre aktiviteterne til overskudsgivende forretningsområder. Andre interne foranstaltninger omhandlede indføring af en fleksibel arbejdstidsforvaltning, nye bogførings- og revisionssystemer samt bedre udnyttelse af maskiner og apparatur. Der anførtes følgende omstruktureringsomkostninger:

>TABELPOSITION>

2. Finansielt omstruktureringsbidrag fra de offentlige myndigheder

(6) Den 11. april 1996 bevilgede Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) 1,42 mio. DEM til HIG i form af to tilskud til HIG's omstrukturering(3). Første tranche på 918000 DEM blev udbetalt den 18. januar 1998(4).

(7) Delstaten Thüringen gik den 7. juli 1997 ind i at støtte HIG med en garanti på 80 % fra Thüringer Aufbaubank (TAB), som falder ind under Thüringer Aufbaubanks godkendte kautioneringsprogram(5). Dette svarer til et bidrag på 1,545 mio. DEM, som tjente som sikkerhed for lån og garantier til i alt 1,932 mio. DEM ydet af Deutsche Kreditbank eG (DKB) i Gera.

(8) Tre af de under betragtning 7 nævnte lån blev refinansieret med offentlige midler. Tyskland oplyser, at to lån er refinansieret gennem bestående støtteordninger(6), nemlig et lån på 382000 DEM til en årlig rente på 4,75 %, som blev udbetalt den 1. juli 1998, og et lån på 368000 DEM til en årlig rente på 6,25 %, som ligeledes udbetaltes den 1. juli 1998. Et tredje lån på 400000 DEM blev refinansieret via TAB til en årlig rente på 5,5 % og udbetalt den 31. juli 1998. Tyskland erklærer, at denne foranstaltning blev truffet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om "de minimis"-støtte(7).

(9) I 1996 fik HIG en éngangsskattelettelse på 2500 DEM som led i en godkendt skattelettelsesordning(8).

(10) Herudover blev der givet et direkte investeringstilskud på 325000 DEM til investeringer på 1,801 mio. DEM, ifølge Tyskland som led i delstaten Thüringens SMV-program til investeringssikring, som Kommissionen har godkendt(9).

3. Finansielle bidrag fra andre kilder

(11) Under de foreløbige undersøgelser af støtten opgav Tyskland følgende bidrag betalt af støttemodtagerens egne midler eller gennem finansiering udefra:

- mellemfinansieringslån hos Sparkasse Gera på 750000 DEM til dækning af tiden indtil BvS- og SMV-foranstaltningerne gennemføres - hvoraf de to investorer i fællesskab har stillet sikkerhed for op til 300000 DEM

- personlig hæftelse ved de to investorer Knauthe og Müller for lån og garantiramme hos DKB, hver især lydende på 966000 DEM og med prioritet før garantien på 80 %

- kontokurantlån hos DKB på 382000 DEM til en årlig rente på 7,5 % og en garantiramme på 400000 DEM til en årlig rente på 1 %. Begge lån er sikret ved TAB's garanti på 80 %

- medarbejdernes afkald på julegratiale i perioden 1997-1999 til et samlet beløb på 951000 DEM

- cashflow på 186000 DEM.

4. Begrundelse for indledning af proceduren

(12) I beslutningen i forbindelse med indledningen af den formelle procedure kategoriserede Kommissionen det direkte investeringstilskud på 325000 DEM, som er nævnt under betragtning 10, og som ifølge oplysningerne blev ydet på grundlag af en godkendt ordning for SMV-investeringer(10), som ad hoc-støtte, fordi Tyskland ved brev af 26. august 1993 udtrykkeligt havde udelukket, at ordningen blev anvendt på kriseramte virksomheder.

(13) Herudover gav Kommissionen udtryk for tvivl om, hvorvidt støtten var forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen er i tvivl om,

- hvorvidt mellemfinansieringslånet fra Sparkasse Gera på 750000 DEM blev finansieret med midler udefra, da det ud fra Tysklands oplysninger under den foreløbige undersøgelse, var uklart, hvor stor en del af beløbet der var stillet sikkerhed for

- hvorvidt cashflowet på 189000 DEM kan regnes som eget bidrag til omstruktureringen, da det i overvejende grad tilvejebringes ved fremtidige støtteforanstaltninger, og det oplyste niveau ikke kan garanteres

- hvorvidt medarbejdernes afkald på julegratialet kan regnes som eget bidrag til omstruktureringen, da medarbejderne ikke hører til virksomhedens investorer

- hvorvidt investorernes personlige hæftelse forud for statsgarantien på 80 % udgør et bidrag, der er finansieret udefra, da den "betydelige" hæftelse for lånene ifølge Kommissionens opfattelse ligger i garantien og ikke i den personlige hæftelse

- hvorvidt de 20 % af bidragene, der ikke er stillet sikkerhed for ved den statslige garanti, udgør et bidrag, der er finansieret udefra, da disse bidrag også er ydet eller refinansieret med offentlige midler til særligt fordelagtige betingelser, og der således er tale om to støtteelementer i ét og samme bidrag

- hvorvidt kontokurantlånet på 382000 DEM kan anses som finansiering udefra, da det ser ud til at være regnet med to gange.

(14) Kommissionen er derfor i tvivl om, hvorvidt støtten er forholdsmæssig i den i Fællesskabets rammebestemmelser for vurdering af statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(11) (rammebestemmelserne for rednings- og omstruktureringsstøtte) anførte forstand, da det er uklart, om den støttemodtagende virksomhed har ydet et bidrag til omstruktureringen af egne eller udefra kommende midler.

III. KOMMENTARER FRA TYSKLAND

(15) I sit svar giver Tyskland udtryk for den opfattelse, at det direkte investeringstilskud, der ifølge oplysningerne er ydet som led i delstaten Thüringens SMV-program til investeringssikring(12), først blev bevilget efter den 15. juli 1998, dvs. efter at Kommissionen havde godkendt ordningens forlængelse.

(16) Støttemodtagerens bidrag af egne midler eller gennem finansiering udefra bør anses som tilstrækkelige i den i rammebestemmelserne for rednings- og omstruktureringsstøtte anførte forstand, da der skal tages hensyn til investorernes personlige hæftelse. I denne forbindelse blev Kommissionen informeret om, at der endvidere skal tages hensyn til et beløb på 51000 DEM, som er finansieret af de to investorer, selv om det ikke var anført som investorbidrag i de tidligere meddelelser.

(17) Endvidere menes mellemfinansieringslånet fra Sparkasse Gera på 750000 DEM at svare til markedsbetingelserne. Med hensyn til den ydede sikkerhedsstillelse blev det klarlagt, at begge investorer hæfter personligt for lånet, og hver især med op til 300000 DEM. Hertil kommer, at lånet blev ydet i første halvdel af 1996, hvor referencesatsen var på 6,69 %.

(18) Til forskel fra de tidligere meddelelser understreges det, at den sikkerhed, investorerne stillede for TAB-lånet på 1932000 DEM, ikke udelukkende bestod af personlig hæftelse, men også af afkald på fordringer og anlægsaktiver samt panterettigheder i virksomhedens grundstykker.

(19) Med hensyn til den personlige hæftelse med prioritet foran statsgarantien på 80 % bestrider Tyskland, at statsgarantien er en "betydelig" hæftelse for denne del af lånet, da al sikkerhedsstillelse skal ses som del af et samlet hele. Også de personlige hæftelser bør derfor indgå som bidrag fra investor.

(20) De 20 % af lånene, der ikke er dækket af den statslige garanti, menes ikke et indeholde nogen rentereduktion. Rentesatserne svarer til markedsrenten, da lånene ikke er ydet til en kriseramt virksomhed, men derimod til investorerne, der anses som betalingsdygtige lånoptagere. I øvrigt lyder den relevante referencesats for denne foranstaltning på 6,69 %.

(21) Det kontokurantlån på 382000 DEM, der mentes at være medregnet to gange, er ved en fejl blevet opgivet som kassekredit, selv om det rent faktisk var finansieret via virksomhedens cashflow.

(22) Hvad angår anvendelsen af cashflowet til finansiering af omstruktureringen, er de statslige foranstaltninger hovedsagelig blevet anvendt på omsætningsaktiverne. Cashflowet stammer derfor hovedsageligt fra de løbende forretningsaktiviteter.

(23) Hvad angår medarbejdernes afkald på julegratialet, skal virksomheden som helhed anses som støttemodtager. Da medarbejdernes afkald på det årlige julegratiale nedbringer virksomhedens støttebehov, skal beløbet regnes som støttemodtagers bidrag til omstruktureringen.

IV. VURDERING AF STØTTEN

(24) I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1 er støtte, der ydes til bestemte virksomheder af statslige midler, hvis den fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

1. Statsstøtte

(25) Ifølge de foreliggende oplysninger falder rentetilskuddene til det TAB-refinansierede lån på 400000 DEM ind under Kommissionens meddelelse om "de minimis"-støtte og skal derfor ikke vurderes nærmere i denne beslutning.

(26) Alle andre finansielle foranstaltninger, som Tyskland har truffet til fordel for den støttemodtagende virksomhed, falder ind under forbuddet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. I kraft af disse foranstaltninger opnår en bestemt virksomhed økonomiske fordele, som den ikke ville have fået under normale markedsbetingelser. Disse foranstaltninger udgør derfor støtteforanstaltninger, der som følge af deres art kan tænkes at fordreje konkurrencevilkårene. I betragtning af støttens art og på grund af det faktum, at der i den støttemodtagende virksomheds branche foregår samhandel inden for fællesmarkedet, falder de indrømmede finansielle foranstaltninger ind under forbuddet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

(27) Kommissionen konstaterer på grundlag af de foreliggende oplysninger, at TABs garanti på 80 % (betragtning 7), de to lån hos DKB, der er refinansieret under "ERP-Existenzgründungsprogramm" (betragtning 8) og skattelettelsen (betragtning 9) falder ind under godkendte ordninger og derfor ikke skal vurderes nærmere i denne beslutning.

(28) Det direkte investeringstilskud på 325000 DEM er efter Tysklands opfattelse ydet på grundlag af en af delstaten Thüringens godkendte SMV-investeringsordninger(13), efter at disse er blevet forlænget. Kommissionen konstaterer imidlertid, at også ordningens forlængelse er sket under den forudsætning, at støtte til kriseramte virksomheder er udelukket. Ifølge de foreliggende oplysninger må Kommissionen imidlertid gå ud fra, at de pågældende foranstaltninger blev truffet til fordel for en kriseramt virksomhed, og at de derfor helt klart ikke er dækket af forudsætningerne for ordningens godkendelse. Foranstaltningen anses derfor i denne beslutning som ad hoc-støtte.

(29) Kontokurantlånet på 382000 DEM og det lån fra DKB på 400000 DEM, der er indrømmet under garantirammen, er ydet med offentlige midler til særligt fordelagtige betingelser. Forskellen mellem de faktiske omkostninger og de for markedet sædvanlige omkostninger anses i denne beslutning som ad hoc-støtte.

(30) Den faktiske årlige rente på DKB-garantirammen lå på 7,5 %. Da en sammenligning af betingelserne med de faktiske markedsbetingelser i øjeblikket ikke er mulig, er Kommissionens referencesats, forhøjet med 4 %, blevet anvendt som målestok(14). Da foranstaltningen blev truffet i første halvdel af 1998, lå referencesatsen på 5,94 %. Som følge heraf ligger den faktiske årsrente på 7,5 % 2,44 % under den forhøjede referencesats på 9,94 %. Rentegodtgørelsen på 2,44 % om året skal behandles som ad hoc-støtte indeholdt i denne foranstaltning.

(31) Hvad angår DKB-lånet under garantirammen, er der tale om en eventuel hæftelse, således at lånet snarere er at sammenligne med en kaution end med et lån. Af oplysninger, som Kommissionen har i hænde, kan det udledes, at en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) i en situation, der ligner HIGs, mellem 1998 og 1999 skulle have betalt en årlig rente på mindst 3 % for en tilsvarende garantiramme til sædvanlige markedsvilkår. Den faktiske årlige rente på 1 % ligger 2 % under markedets sædvanlige rentesats. Rentegodtgørelsen på 2 % om året skal behandles som ad hoc-støtte indeholdt i denne foranstaltning. Kommissionen anser derfor det beløb, der svarer til den godtgjorte årlige rentesats på 2 % for denne foranstaltning, som ad hoc-støtte.

(32) Tilskuddet på 1,02 mio. DEM og det rentefrie lån på 400000 DEM fra BvS er ligeledes foranstaltninger, som HIG ikke uden modydelse kunne have opnået fra kommercielle kilder, og som derfor i denne beslutning skal kategoriseres som ad hoc-støtte.

(33) Kommissionen konstaterer endvidere, at Tyskland ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Støtten er derfor af formelle grunde retsstridig. Dette betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at støtten er uforenelig med fællesmarkedet. De forskellige foranstaltninger skal derfor vurderes i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3.

2. Fritagelse fra støtteforbuddet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3

(34) Foranstaltninger, der falder ind under forbuddet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og som ikke er bestående støtte, er uforenelige med fællesmarkedet, såfremt de ikke opfylder forudsætningerne for at gælde som undtagelse eller fritagelse fra støtteforbuddet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 2 eller 3. I det foreliggende tilfælde finder artikel 87, stk. 3 anvendelse.

(35) I rammebestemmelserne for rednings- og omstruktureringsstøtte(15) har Kommissionen fastlagt de nærmere forudsætninger for, hvornår dens vurderingsbeføjelse i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c) kan udmøntes i en godkendelse. I henhold til nr. 101 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder fra 1999(16) gælder rammebestemmelserne i den ændrede udgave kun i tilfælde, hvor støtten eller en del af støtten er ydet efter bestemmelsernes offentliggørelse. Da den pågældende støtte er givet til modtageren, inden de ændrede rammebestemmelser offentliggjordes i 1999, finder 1994-versionen af rammebestemmelserne anvendelse.

(36) Rammebestemmelserne for rednings- og omstruktureringsstøtte opstiller tre kriterier for, hvornår omstruktureringsstøtte kan godkendes, nemlig 1) genoprettelse af virksomhedens rentabilitet, 2) orhindring af konkurrencefordrejende virkninger og 3) støtte i forhold til omstruktureringsomkostninger og -fordele. Alle tre kriterier er analyseret indgående i den indledende beslutning. Kommissionen nåede i den forbindelse frem til den konklusion, at de første to kriterier var opfyldt, hvorimod der var tvivl om, hvorvidt det sidste kriterium var overholdt.

(37) Ifølge rammebestemmelserne for rednings- og omstruktureringsstøtte skal støttemodtageren normalt yde et betydeligt bidrag til omstruktureringen af egne midler eller gennem finansiering udefra. Begrebet finansiering udefra sidestilles i Kommissionens praksis med finansiering til markedsbetingelser.

(38) Efter de seneste oplysninger fra Tyskland er omstruktureringsomkostningerne på 5,951 mio. DEM blevet finansieret som følger:

>TABELPOSITION>

(39) Tyskland er af den opfattelse, at den støttemodtagende virksomheds bidrag af egne midler eller gennem finansiering udefra beløber sig til 44,7 %, som består af foranstaltningerne under punkt 5-8 og en egenhæftelse på 20 % i forbindelse med foranstaltningerne under punkt 9.

(40) Kommissionen konstaterer, at den indskudskapital på 51000 DEM (punkt 5), som investorerne har stillet til rådighed, kan regnes som bidrag fra støttemodtageren.

(41) Med hensyn til mellemfinansieringslånet på 750000 DEM (punkt 6) gjorde Tyskland det i sit svar på beslutningen i forbindelse med procedurens indledning klart, at investorerne hæfter personligt for 80 % af lånet. Lånet blev indrømmet i første halvdel af 1996 til en årlig rente på 10,5 %, medens referencesatsen lå på 6,69 %. Hertil kommer, at det blev ydet i en begrænset overgangsperiode på 18 måneder. Under hensyntagen til de særlige omstændigheder i dette tilfælde vurderer Kommissionen lånet som et udefra finansieret bidrag til omstruktureringen.

(42) Med hensyn til Tysklands bemærkninger til cashflowet (punkt 7) opretholder Kommissionen sit standpunkt fra beslutningen i forbindelse med procedurens indledning. Cashflowet kan principielt ikke vurderes som bidrag fra den støttemodtagende virksomhed, da det tilvejebringes direkte eller indirekte på grundlag af trufne støtteforanstaltninger, og det nøjagtige beløb ikke kan garanteres på tidspunktet for omstruktureringsplanens udarbejdelse. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at disse foranstaltninger ikke kan anses som bidrag fra den støttemodtagende virksomhed.

(43) Kommissionen deler ikke Tysklands opfattelse af, at medarbejderne skal anses som en del af støttemodtageren i den forstand, der fremgår af afsnit 3.2.2 iii) i rammebestemmelserne for rednings- og omstruktureringsstøtte. Medarbejdernes bidrag kan derfor ikke regnes som bidrag fra den støttemodtagende virksomhed.

(44) Kommissionen konstaterer, at de lån og garantirammer på i alt 1932000 DEM (punkt 9), som DKB har ydet, udgør et bidrag fra den støttemodtagende virksomhed.

(45) Allerførst skal det slås fast, at der er stillet sikkerhed for 80 % af lånene ved en statsgaranti som led i en godkendt ordning. I sit svar på beslutningen i forbindelse med procedurens indledning understreger Tyskland, at der for det samlede lånebeløb også var stillet privat sikkerhed, som udgør et bidrag fra den støttemodtagende virksomhed. Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at banken er blevet fritaget for at vurdere risikoen for misligholdelse for den del af lånene, som statsgarantien dækker, da tabsrisikoen bæres af staten, hvilket vil sige af en ubetinget betalingsdygtig debitor. Det samlede beløb, der er dækket af statsgarantien på de 80 % skal derfor anses som støtte.

(46) Herudover skal der tages hensyn til, at alle lån og garantirammer er indrømmet af det offentlige til gunstigere vilkår end markedsbetingelserne og derfor indeholder støtteelementer i form af rentegodtgørelser Også forskellen mellem den nedsatte rentesats og den sædvanlige markedsrente skal anses som støtte. Tyskland er af den opfattelse, at i det mindste det beløb, der bliver tilbage, når garanti og rentegodtgørelse er fratrukket, skal regnes som bidrag fra den støttemodtagende virksomhed. Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at disse foranstaltninger på grund af kumuleringen af de to elementer hverken helt eller delvis er indrømmet til sædvanlige markedsbetingelser, og at der således ikke er tale om noget bidrag fra den støttemodtagende virksomhed.

(47) Den støttemodtagende virksomheds bidrag af egne midler eller gennem finansiering udefra beløber sig således til 801000 DEM, hvilket vil sige til 13,45 %. HIG er en lille eller mellemstor virksomhed (SMV), der ligger i et støtteberettiget område og har ca. 50 medarbejdere. I sin hidtidige praksis har Kommissionen godkendt støtte til SMV med tilsvarende investorbidrag(17). I disse tilfælde havde støtten en begrænset likviditetsvirkning, som forhindrede, at der tilflød virksomhederne overskydende likviditet, som de ville kunne anvende til at udvise en aggressiv og konkurrencefordrejende adfærd over for konkurrenterne. Herudover havde investorerne selv bidraget til omstruktureringen med deres private formue.

(48) I det foreliggende tilfælde ydes størstedelen af støtten som led i godkendte ordninger (ca. 1,75 mio. DEM). Ad hoc-støtten på rundt regnet 1,8 mio. DEM blev anvendt til at købe virksomhedens aktiver og havde således en begrænset likviditetsvirkning. Hertil kommer, at investorerne også har stillet personlig sikkerhed, som har prioritet foran de offentlige garantier, for et beløb på 2532000 DEM ud af virksomhedens samlede kreditter og banklån på i alt 2682000 DEM. Investorerne er således gået ind i omstruktureringen med deres privatformue som sikkerhed.

(49) Af disse grunde er Kommissionen af den opfattelse, at støttemodtagerens bidrag kan anses som betydeligt i den i rammebestemmelserne for rednings- og omstruktureringsstøtte anførte forstand. Støtten opfylder således forudsætningen i rammebestemmelsernes afsnit 3.2.2 iii), i henhold til hvilken støtte skal stå i et rimeligt forhold til omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen.

V. KONKLUSIONER

(50) Kommissionen slår fast, at Tyskland har ydet støtten under overtrædelse af EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Men Kommissionen mener dog, at støtten kan anses som forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), da den er i overensstemmelse med Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder fra 1994 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte, som Tyskland har ydet Hoch- und Ingenieurbau GmbH (HIG), og som består af et beløb på 892204 EUR (1745000 DEM) og rentegodtgørelser på 2,44 % om året for kontokurantlånet på 195313 EUR (382000 DEM) og 2 % om året for den garantiramme på 204516 EUR (400000 DEM) hos Deutsche Kreditbank Gera, er forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2002.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 335 af 29.11.2001, s. 2.

(2) Se fodnote 1.

(3) Ifølge Tyskland var foranstaltningerne øremærket til finansiering af anlægsaktiverne.

(4) Anden tranche på 385000 DEM blev udbetalt i september 1998 og tredje tranche på 117000 DEM i december 1999.

(5) Bürgschaftsrichtline der Thüringer Aufbaubank, SG(96) D/11696 af 27. december 1996 (N 117/96).

(6) ERP-Existenzgründungsprogramm SG(97) D/1413 af 25. februar 1997 (E 4/94).

(7) EFT C 68 af 6. 3.1996, s. 9.

(8) Investitionszulage für die neuen Bundesländer, SG(95) D/17154 af 27. december 1995 som ændret ved SG(96) D/3794 af 12. april 1996 (N 494/A/95).

(9) KMU-Investitionssicherungsprogramm des Landes Thüringen, SG(93) D/19245 af 26. november 1993, som ændret ved SG(98) D/4313 af 2. juni 1998 (N 408/93).

(10) Se fodnote 9.

(11) EFT C 368 af 23.12.1994.

(12) KMU-Investitionssicherungsprogramm des Landes Thüringen, SG(93) D/19245 af 26. november 1993, som ændret ved SG(98) D/4313 af 2. juni 1998 (N 408/93).

(13) Se fodnote 9.

(14) I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten, EFT C 273 af 9.9.1997.

(15) Se fodnote 11.

(16) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(17) Støttesager: KHK Verbindetechnik GmbH Brotterode (11,5 %) - EFT L 31 af 1.2.2002, s. 80; GMB Magnete Bitterfeld (12 %) - EFT C 50 af 17.2.1998, s. 6; Stahl- und Maschinenbau Rostock (12 %) - EFT C 365 af 18.12.1999, s. 9; Draiswerke (11 %) - EFT L 108 af 27.4.1999, s. 44.