Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R2227

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2227/2001 af 16. november 2001 om suspension af opkøb af smør i visse medlemsstater

    EFT L 301 af 17.11.2001, p. 9–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/2227/oj

    32001R2227

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2227/2001 af 16. november 2001 om suspension af opkøb af smør i visse medlemsstater

    EF-Tidende nr. L 301 af 17/11/2001 s. 0009 - 0009


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2227/2001

    af 16. november 2001

    om suspension af opkøb af smør i visse medlemsstater

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1670/2000(2),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1614/2001(4), særlig artikel 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I artikel 2 i forordning (EF) nr. 2771/1999 fastsættes det, at opkøb ved licitation i en medlemsstat indledes og suspenderes af Kommissionen, når det er konstateret, at markedsprisen i den pågældende medlemsstat i to på hinanden følgende uger enten har været mindre end eller lig med eller over 92 % af interventionsprisen.

    (2) Den seneste liste over medlemsstater, hvor interventionen er suspenderet, er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2178/2001(5). Denne liste bør tilpasses efter de nye markedspriser, som Portugal og Sverige har indberettet i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 2771/1999. Af klarhedshensyn bør denne liste erstattes af en ny, og forordning (EF) nr. 2178/2001 bør ophæves -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De opkøb af smør ved licitation, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999, suspenderes i Belgien, Luxembourg, Danmark, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Østrig og Finland.

    Artikel 2

    Forordning (EF) nr. 2178/2001 ophæves.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft den 17. november 2001.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2001.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

    (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 10.

    (3) EFT L 333 af 24.12.1999, s. 11.

    (4) EFT L 214 af 8.8.2001, s. 20.

    (5) EFT L 293 af 10.11.2001, s. 3.

    Top