EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R2155

Kommissionens forordning (EF) nr. 2155/2001 af 5. november 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 690/2001 om særlige markedsstøtteforanstaltninger for oksekød

EFT L 289 af 6.11.2001, p. 4–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/2155/oj

32001R2155

Kommissionens forordning (EF) nr. 2155/2001 af 5. november 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 690/2001 om særlige markedsstøtteforanstaltninger for oksekød

EF-Tidende nr. L 289 af 06/11/2001 s. 0004 - 0004


Kommissionens forordning (EF) nr. 2155/2001

af 5. november 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 690/2001 om særlige markedsstøtteforanstaltninger for oksekød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1512/2001(2), særlig artikel 38, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2001 af 3. april 2001 om særlige markedsstøtteforanstaltninger for oksekød(3), ændret ved forordning (EF) nr. 1648/2001(4), er det i artikel 5, stk. 3, fastsat, at den pris, der skal betales af tilslagsmodtageren, skal justeres, hvis de slagtekroppe, der overtages, er af anden kvalitet end klassificering O. I Belgien er en stor del af oksekødsproduktionen klassificeret som E og S. Med de nuværende markedspriser for sådanne dyr og den justeringskoefficient, der er fastsat i forordningen, er det ikke sandsynligt, at slagtekroppe, der er klassificeret i disse to grupper, leveres i henhold til ordningen. For at gøre støtteforanstaltningerne mere effektive bør den koefficient, der fastsættes for klassificering S og E i bilag IV, derfor forhøjes til et niveau, som bedre afspejler markedsrealiteterne.

(2) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Koefficienten på "1,65", der er fastsat for klassificering S og E i fodnote 1 i bilag IV til forordning (EF) nr. 690/2001, ændres til "1,87".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den gælder for de mængder, der er tildelt i henhold til udbuddet den 12. november 2001 og følgende udbud.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

(2) EFT L 201 af 26.7.2001, s. 1.

(3) EFT L 95 af 5.4.2001, s. 8.

(4) EFT L 219 af 14.8.2001, s. 21.

Top