32001R0023

Kommissionens forordning (EF) nr. 23/2001

af 5. januar 2001

om særlige undtagelser fra forordning (EF) nr. 800/1999, forordning (EØF) nr. 3719/88, forordning (EF) nr. 1291/2000 og forordning (EØF) nr. 1964/82 vedrørende oksekød

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(1), særlig artikel 29, stk. 2, litra a), artikel 33, stk. 12, og artikel 41, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 565/80(2), ændret ved forordning (EØF) nr. 2026/83(3), fastsætter generelle regler for forudbetaling af eksportrestitutioner for landbrugsprodukter.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999(4), ændret ved forordning (EF) nr. 1557/2000(5), fastsætter fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter.

(3) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3719/88(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1127/1999(7), og Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000(8) for licenser, som der ansøges om fra den 1. oktober 2000, fastsættes der fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter.

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/95(9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1659/2000(10), fastsætter gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for oksekød.

(5) Kommissionens forordning (EØF) nr. 1964/82(11), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1470/2000(12), fastsætter betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød.

(6) De sundhedsforanstaltninger, som nogle tredjelandes myndigheder har truffet over for eksporten af kvæg og oksekød som følge af tilfældene af bovin spongiform encephalopati, har skadet eksportørernes økonomiske interesser alvorligt. Denne situation har medført en kraftig indskrænkning af mulighederne for at eksportere på de betingelser, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 565/80, (EF) nr. 800/1999, (EØF) nr. 3719/88, (EF) nr. 1291/2000 og (EØF) nr. 1964/82.

(7) De skadelige konsekvenser bør derfor begrænses, ved at der vedtages særlige foranstaltninger, herunder forlængelse af fristerne i restitutionsreglerne, for at eksportforretninger, der ikke har kunnet afsluttes som følge af ovennævnte omstændigheder, kan reguleres.

(8) Undtagelserne bør kun gælde for erhvervsdrivende, der på grundlag af de dokumenter, der omhandles i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89(13), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3235/94(14), kan bevise, at de ikke har kunnet gennemføre deres eksportforretninger på grund af ovennævnte omstændigheder, og at der var ansøgt om licenser med henblik på eksport til de tredjelande, der har truffet ovennævnte foranstaltninger.

(9) Som udviklingen tegner sig, bør denne forordning træde i kraft straks.

(10) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Oksekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning gælder for de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999.

2. Denne forordning gælder kun i de tilfælde, hvor de berørte eksportører over for myndighederne godtgør, at de har været ude af stand til at gennemføre eksportforretninger på grund af de sundhedsforanstaltninger, som myndighederne i bestemmelsestredjelandene har truffet som følge af tilfælde af bovin spongiform encephalopati.

Myndighedernes vurdering baseres især på de forretningspapirer, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 4045/89.

Artikel 2

1. Efter ansøgning fra licenshaveren kan eksportlicenser, der er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 1445/95, og som der var ansøgt om senest den 15. december 2000, bortset fra licenser, hvis gyldighedsperiode udløb inden den 1. november 2000, annulleres, og sikkerhedsstillelsen i forbindelse hermed frigives.

2. Efter ansøgning fra eksportøren og for produkter, som toldformaliteterne ved udførsel var afsluttet for senest den 15. december 2000:

- eller som senest den dato var henført under en af ordningerne omhandlet i artikel 4 og 5 i forordning (EØF) nr. 565/80, forlænges den tresdagesfrist, der i artikel 30, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EØF) nr. 3719/88, i artikel 32, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 1291/2000 samt i artikel 7, stk. 1, og i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 800/1999 er fastsat for, at produkterne forlader EF's toldområde, til 150 dage

- men som på den dato endnu ikke havde forladt EF's toldområde eller senest den dato var henført under en af ordningerne omhandlet i artikel 4 og 5 i forordning (EØF) nr. 565/80, tilbagebetaler eksportøren en eventuelt forudbetalt restitution, og de forskellige sikkerhedsstillelser i forbindelse hermed frigives

- og som senest den dato havde forladt EF's toldområde, kan genindføres og overgå til fri omsætning i EF. I så fald tilbagebetaler eksportøren en eventuelt forudbetalt restitution, og de forskellige sikkerhedsstillelser i forbindelse hermed frigives

- og som senest den dato havde forladt EF's toldområde, kan genindføres hertil og anbringes under en suspensionsprocedure i en frizone, på et frilager eller toldoplag i højst 120 dage, inden de når deres endelige destination, uden at betalingen af restitutionen for den faktiske endelige destination eller sikkerhedsstillelsen for licensen dermed drages i tvivl.

Artikel 3

Efter ansøgning fra eksportøren og som undtagelse fra artikel 6, stk. 1, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 1964/82 beholder denne den særlige restitution for de mængder produkter, der er eksporteret og overgået til frit forbrug i et tredjeland, hvis toldformaliteterne ved udførsel eller formaliteterne ved henførsel under en af ordningerne omhandlet i artikel 4 og 5 i forordning (EØF) nr. 565/80 ikke var afsluttet senest den 15. december 2000 for hele den mængde kød, der er anført i den attest, som omhandles i artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1964/82, og som er udstedt inden den 15. december 2000. Betingelserne i artikel 6, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 1964/82 gælder ikke i disse tilfælde.

Det samme gælder, når en del af den samlede mængde, der er anført i den attest, som omhandles i artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1964/82, i medfør af nærværende forordnings artikel 2, stk. 2, andet og tredje led, ikke er overgået til frit forbrug i et tredjeland.

Artikel 4

1. Artikel 18, stk. 3, litra a), den 20 % nedsættelse, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, litra b), andet led, og den 10 % og 15 % forhøjelse, der er omhandlet i henholdsvis artikel 25, stk. 1, og artikel 35, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 800/1999, gælder ikke for eksport, der gennemføres på grundlag af licenser, som der var ansøgt om senest den 15. december 2000.

2. Når retten til restitution fortabes, finder den sanktion, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 800/1999, ikke anvendelse.

Artikel 5

For hvert af de forhold, der omhandles i artikel 2, meddeler medlemsstaterne hver torsdag, hvor store mængder produkter der har været involveret i den foregående uge, med oplysning om licensudstedelsesdato og kategori.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. januar 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21.

(2) EFT L 62 af 7.3.1980, s. 5.

(3) EFT L 199 af 22.7.1983, s. 12.

(4) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

(5) EFT L 179 af 18.7.2000, s. 6.

(6) EFT L 331 af 2.12.1988, s. 1.

(7) EFT L 135 af 29.5.1999, s. 48.

(8) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(9) EFT L 143 af 27.6.1995, s. 35.

(10) EFT L 192 af 28.7.2000, s. 10.

(11) EFT L 212 af 21.7.1982, s. 48.

(12) EFT L 165 af 6.7.2000, s. 16.

(13) EFT L 388 af 30.12.1989, s. 18.

(14) EFT L 338 af 28.12.1994, s. 16.